De er tre veninder fra efterskolen, der stadig ser hinanden. Emilie, bedsteveninden og endnu en veninde. Det var de tre, der kørte sammen rund på den amerikanske østkyst, dengang for lidt over et år siden, da Verden pludseligt så rødt, og de skulle hjem i en fart.
Nu er den tredje er nedkommet med en lille dreng, og selvfølgelig skal barnet have et hæklet dyr.
Jeg har stadig ikke helt forstået hvad den lille dreng skal hedde - Emilie er ikke helt sikker. Men hun var sikker på at dyret skulle være grønt og det tog hende heller ikke lang tid at beslutte arten.
Nu er dyret færdigt og står klar. Hvornår gaven kan overbringes står stadig lidt hen i det uvisse. Dels er der hele situationen om at holde afstand, dels synes Emilie at den lille familie skal have ro og tid til besøg først.
Indtil da er jeg sikker på det grønne dyr hygger sig fint inde på Emilies værelse.
Design: Plod the african Triceratops af Heidi Bears.
Materialer: Bomuld i Økotex-varianten. Mest af det fundet hos Søstrene Grene, men også et enkelt nøgle fra en anden forhandler.
Jeg brugte i alt 180 gram fordelt over fire farver, samt en rest af noget sort. Hovedfarven og blomsterfarven tog hul på nøgle nummer to, de to andre farver brugte under et nøgle.
Dyret er stoppet med fyld fra en fiberpude fra IKEA.
Hæklenål: 2,5 mm - Jeg bruger Clover Amour, som så klart er mine foretrukne hæklenåle.
Størrelse: Det færdige dyr vejer 457 gram. Jeg stopper godt, når jeg stopper fyld i. Det synes jeg virker bedst, og det billige fiberfyld fra IKEA har en tendens til at falde lidt sammen med tiden.
Dyret er 46 centimeter langt, 25 centimeter højt og 18 centimeter bredt.
Der er ganske få steder i opskrifterne - her det yderste haleled - hvor der i opskriften gives vejledning til at sy det sidste sammen. Jeg hækler sammen alle de steder jeg kan, og med en del erfaring er det ikke svært at hækle hele halen sammen undervejs. Men nok ret besværligt at forklare.
Det andet jeg har ændret er øjnene. Til babyer synes jeg ikke om glasøjne, som ellers er ret pæne. Altså har jeg hæklet 12 stangmasker i en magisk ring, og syet dem på som øjne. Det virker også.
Vil du se flere billeder af dinosauren, kan de ses på Ravelry.
Superflot.
SvarSletTak :)
SletJeg elsker simpelthen dine hæklede dyr
SvarSletTrine, jeg er også ret vild med dem :)
Slet