søndag den 5. december 2021

Shawlography

 

Oscar er hjemme igen. Han synes fodsporene i melet og det lille brev fra nissen var sjovt. Vi brugte formiddagen til leg, inden vi pakkede sammen og fandt en legeplads på vej hjem. Vi legede ikke længe, det var koldt ude i dag, og barnet ville hellere hjem.

To gange rundt langs kanten af legepladsen og en enkelt tur på rutsjebanen var alt rigeligt. 



I koldt vejr er det godt med varme om halsen og den nyligt overståede samstrik med Stephen West er endt om Emilies hals. Hun synes det blev pænt, jeg var ikke rigtig solgt. Ren win-win, Emilie mente i hver fald det var en glimrende ide at give det til hende. 

Hun snakker stadig om en halsedisse. Det tænker jeg nok vi kan finde ud af.

Men altså sjalet. Det har været færdigt det meste af en måned, det blev større end forventet, til trods for at garnmængden var noget overdrevet.

Jeg valgte at bruge Holst Supersoft, som jeg brugte sidste år. Det er garn jeg godt kan lide at strikke med, det findes i et utal af farver, og det koster ikke alverden, når der skal strikkes noget, jeg ingen anelse har om jeg nogensinde kommer til at bruge - ej heller om jeg kan lide.



Westknits designs er altid et sats. Jeg er ikke egentlig vild med hans designs, men jeg er vild med hans opskrifter. Han skriver nogle fantastiske opskrifter, og jeg strikker af den ene grund med hvert eneste år, når han designer hemmelige sjaler. Men aldrig af dyrt garn, jeg ville føle mig snydt, hvis jeg endte med et projekt jeg ikke brød mig om - og det er sket. Mere end en gang.







Design: Shawlography af Stephen West.


Garn: Holst Supersoft 100% uld i farverne Willow, Sage Blue, Moorland, Aubergine og Damask.

Jeg brugte knap 200 gram i alt, 70 gram af den mørke grønne, der dermed gav grundlag for indkøb af 100 gram, mens jeg aldrig nåede at åbne nøgle nummer to af de resterende farver. Resten brugte jeg mellem 20 og 38 gram af.

Det betyder jeg har en del garn tilbage. Overvejelser om at væve med det er dukket op. Jeg kan også bare gemme det til næste år og strikke videre med samme farvetema...


Pinde: Jeg strikkede på en Lykke Pind 3,5 mm.


Størrelse: Det færdige sjal måler 70 x 230 centimeter.



Bemærkninger: Som udgangspunkt lavede jeg ændringer i alle clues. det færdige sjal var sjovt at strikke, men lidt for cirkusagtigt at se på. Heldigvis gør det sig meget bedre, når det bliver krøllet sammen rundt om halsen.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide det første og det tredje clue. Specielt er de krydsede masker i clue 3 vildt flotte. Resten kan jeg godt undvære. Faktisk droppede jeg helt det fjerde clue og lavede noget andet - med Emilies velsignelse. Hun var heller ikke fan af den oprindelige kant.



Ændringer:

Clue 1: Den allerførste sektion skulle have været i en kontrastfarve. Jeg pillede op og startede forfra med samme farve som jeg fortsatte med i sektion 2.

Clue 2: I sektion 5, striberne, synes jeg overgangen til sektion 6 blev mærkelig. Jeg ville have mere symmetri og tilføjede to pinde (row 5 og 6).

Sektion 6 skulle egentlig have været en meget bred biese. Jeg lavede den noget smallere og strikkede kun 4 pinde glat, inden jeg gjorde næsten som der stod i opskriften, da der skulle strikkes sammen. 

Sektion 8 er bobler. Jeg valgte kun at strikke 3 pinde i hver bobbel i stedet for opskriftens 4.

Clue 3: Jeg strikkede tofarvet patent med begge farver samtidig (One-pass-brioche). Det er altså smart. Og langt hurtigere.

I sektion 11 - de flotte krydsede masker, droppede jeg et omslag og slog 3 gange om pinden i stedet for opskriftens 4. Jeg var bange for at maskerne ville blive for lange i mit lidt tyndere garn, og er temmelig tilfreds med resultatet.

Clue 4: Med inspiration fra Exploration Station strikkede jeg en kant, som jeg synes blev en fin forlængelse af de mange forskellige dele.




Som sagt er jeg ikke udpræget vild med det færdige resultat. Emilie er til gengæld temmelig tilfreds med at gå rundt med det. 


Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på ravelry.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar