tirsdag den 27. april 2021

Masker fra sidste uge - Uge 16

 Tiden går stærkt, når jeg kommer hjem falder jeg en smule sammen. Det er i hvert flad ikke computeren der får den største opmærksomhed. Til gengæld strikker jeg rigtig meget. Det gælder åbenbart også weekenderne. 

Der var engang jeg skrev et indlæg hver dag. Somme tider kan jeg drømme mig tilbage til dengang. Måske kommer det igen. I virkeligheden haster det ikke. Ergo er indlæggene her på kanalen noget svingende... også selvom jeg faktisk tog billederne til dagens indlæg i søndags, og havde alle intentioner om at skrive til dem.

Derfor:


Ugen kort:

  • Planlægningen af modtagelsen af 2. klasse i Klubben tog for alvor fart.
  • Meget kan planlægges, resten kommer han ad vejen. Især når alting er helt anderledes end det plejer. 
  • Tanker om en meget hemmelig weekend blev lagt mere fast.
  • Et maskinkursus er inden for rækkevidde. 
  • Sådan et skal åbenbart søges i flere eksemplarer og nu venter jeg på en melding om optagelse. En lille smule belastende...
  • Min mor købte ny cykel, kom forbi og viste frem.
  • Oscar kom torsdag i stedet for tirsdag, direkte fra et par dage hos mormor. Han savnede sin mor, og de gik tidligere hjem end de plejer.
  • Berit og jeg brugte tre timer på at stå standby for alle dem, der ønskede at få lavet en antistoftest. Noget der kom i stand som en aftale mellem KL og BUPL. Vi fik så mange test, at alle ansatte kunne prøve det af.
  • Jeg har ingen antistoffer.
  • Jeg bliver også stadig testet negativ.







Læse:

Joona Linna er i fuld gang med at lede efter noget der viser sig at være en temmelig ubehagelig mand. 

Hans bedste spor er en anden mand, der har der psykisk svært, formentlig har set noget, men intet kan huske. Hypnotisøren, der før har været med i rækken af bøger om Joona Linna, er på banen igen og hvad er det, der kommer frem. 

Endnu en pige er forsvundet. Hvad er det egentlig hun er forsvundet til? 

Jeg læser side efter side, og undres en smule over at så ubehagelig en bog, kan være så spændende.


Strikke:

For temmelig mange år siden forærede Bettina mig en bunke garn. Grønt, bomuld og viscose. Som sådan lækkert garn, blødt og lækkert, dejligt strikket op, men på en eller anden måde er det aldrig endt det rigtige sted. 

Jeg har prøvet tre gange før. Har strikket ikke mindre end tre sommertoppe, som alle er trævlet op igen. Den sidste prøvede jeg virkelig at bruge. Der var ikke noget galt med hverken det strikkede eller modellen, den var fin. Jeg følte mig bare ikke tilpas i den. 

Denne gang forsøger jeg med Bladlilje af Lene Tøsti. Denne gang strikker jeg med dobbelt tråd og håber at have nok.

Tre optrævlinger har taget sin del af garnet og spørgsmålet er, om der er nok tilbage til en hel top i dobbelt garn.

Foreløbig tegner det godt. Siden billederne har jeg lukket ærmerne af, og nu mangler blot kroppen. Kan den ikke blive lang nok, må jeg finde noget at tilsætte.

Lige nu tænker jeg der er rigeligt...  





søndag den 18. april 2021

Masker på en søndag - Uge 15

 

Ugen kort:

  • Arbejdsugen gik fra den ene yderlighed til den anden.
  • Først på ugen var vil lukket ned, sidst på ugen var der åbent igen.
  • Skolebestyrelsen holdt igen, igen møde på Teams. 
  • Nødpasningen var åbent for de trængte.
  • Arbejdsmiljøgruppen snakkede om hvordan vi hjælper alle dem, der efter lang tid er mere end blot pressede.
  • Klubben lukkede op igen, og det var skønt at se glade børn.
  • Igen blev der tid til undervisning og endnu flere glade børn.
  • Emilie mødte sine klassekammerater fysisk efter tre måneder online.
  • Oscar kom og legede med kegler. 
  • Lørdag var en fest sammen med Rose.
  • Samme Rose vil gerne sove hos Pernille. Vi har besluttet at det nok er bedst at besøge Pernille sammen med mor først.
  • Faktisk kan det blive et rigtig spændende besøg. Rose tror nemlig vistnok at Pernille bor helt alene, også selvom vi med mellemrum siger noget andet.
  • Jeg mødte Oscar og Amalie i Centret, og fik en god snak om fisk, kraner og legebesøg. 







Læse: 

Et rige af torne og Roser udviklede sig i en noget anden retning end først antaget, og selvom den hører til i ungdomsafdelingen, var det hyggeligt stykke litteratur som jeg er lidt nysgerrig efter at lære mere om.

Mens jeg venter venter på at biblioteket ligger inde med den næste bog i serien, kastede jeg mig over Spejlmanden af Lars Kepler. Ottende del i serien om Joona Linna er endnu et kapitel i en ond verden, der nådesløst viser den grumme side af menneskeheden.

En skolepige forsvinder, fem år senere dukker hun op, hængt midt i Stockholm. Politiet finder hurtigt gerningsmanden. Men er det ham, der har gjort det? Joona Linna er ikke i tvivl, men det er ikke let at overbevise chefer og andre.

Det er grum læsning, når det er bedst.


Strikke: 

Emilie har for alvor slået sig på hjemmestrik. Mors hjemmestrik vel at mærke. Hun er god til at finde smukke modeller, som passer til hendes stil, og efter at have kigget på garn igen og igen, begynder hun også at have en ret sikker sans i forhold til hvad der vil være godt at sætte sammen.

Der var nok garn tilbage fra den cone med Geelong Merino, hun købte til Augustins No 14 som jeg strikkede til hende sidst, til endnu et projekt. Med udgangspunkt i løbelængde og vægt har hun været på jagt efter en model, der kan strikkes med det sidste garn.

Valget faldt på Heirloom Genser af Fabel Knitwear og med en fluffy silkmohair i en fin støvet rosa fra Stoff og Stil bliver den beige uld lige netop drejet så meget mod lyserød at den bliver rigtig fin. 

At hun drømmer om endnu mere lyserød var nok set på forhånd, og det kommer nok også til at ske en dag. Hvad jeg kan være mere usikker på, er om hun selv en dag griber pindene og strikker til sig selv. Hun er begyndt at pippe om det, men trækker alligevel i land, når hun begynder at tænke tanken til ende. 

Heirloom Genser er rigtig fin med puffærmer og en yndig konstruktion. Jeg er nået til ærmerne og bliver nok lige nødt til at fortsætte lidt endnu. De er nemlig lidt spændende at strikke. 

Og garnet er smørblødt.




Der er hul i København

 

Det er efterhånden nogle uger siden jeg var til det halvårlige tandlægetjek. Min tandlæge bor i indre by, lige uden for selve middelalderbyen med udsigt til Rosenborg Slot. 



At cykle helt ind til city af København, var en nærmest nostalgisk oplevelse. Hvor er det længe siden, jeg sidst reelt var helt inde i byen. Det er ikke fordi jeg under almindelige vilkår overrender Hovedstaden, men jeg plejer alligevel at komme der oftere.

På vej tilbage kørte jeg gennem de gamle bydele, i stedet for at køre udenom, og pludselig stod jeg over for et syn jeg ikke lige havde regnet med. Der er ganske simpelt hul i København.

Ved Gammeltorv er en af de smukke gamle bygninger ved at blive totalrenoveret. Totalrenoveret i en grad hvor alt bortset fra facaden er væk. Som i helt væk. Den gamle facade bliver holdt oppe af store stilladser, og hvor bygherren nok havde forestillet sig en noget hurtigere fremgang, er byggeriet gået lidt i stå, mens Københavns Museum har påbegyndt en udgravning af grunden under




De senere års metroarbejde har igen og igen vist at København er noget ældre end først antaget, og under kælderen til huset på hjørnet af Strøget og Gammeltorv er der udgravet en lille del af byens måske ældste voldgrav og middelalderens store St Clemensstræde med tilhørende bro over voldgraven. 

I voldgraven er fundet Vævevægte, en bennål og Østersøkeramik. Langt vigtigere er nok de større linjer, der viser meget mere om hvordan, hvor og hvornår vi levede for mange, mange år siden.




Jeg synes historie er spændende, og når den viser sig lige foran næsen på mig, stopper jeg op og vil se med. At renoveringen af bygningen så også passer på det smukke gamle udtryk, holder jeg også meget af.

Faktisk blev jeg i helt godt humør, da jeg kørte videre ud af byen, på vej mod Rødovre, skolen og arbejde.  






Agnes til Anders

 

Sidste år vandt jeg fire plader pladegarn i en striksammen. Garnet har den smukkeste brune melerede farve, og med det samme vidste jeg, at det skulle være til Anders. 



Jeg har aldrig strikket med pladegarn, det hører på en eller anden måde en svunden tid til, som jeg ikke har behov for at vende tilbage til. Men tiderne har det med at vende tilbage, og pladegarn er vendt tilbage og har indtaget markedet nok til at jeg ser det dukke op flere og flere steder.

Jeg er sjældent first mover på noget som helst, bilder jeg mig ind, og har en tendens til at skulle se noget mange gange, før jeg får lyst til at være med. Min søster sagde for år tilbage at der tog jeg fejl. Hendes oplevelse var dengang at jeg ofte lavede tøj, der godtnok på ingen måde var moderne, men som blev det.

Det har aldrig været med overlæg, men det skal nok passe at jeg somme tider har ramt noget, før det har ramt...

Nå men tilbage til pladegarnet, som jeg også vidste skulle være noget med flerfarvestrik. Et af mine få strikkeønsker for fremtiden.

Anders var straks med på det hele, jeg ledte nettet tyndt efter modeller, og han endte med at falde for Camilla Vads Agnes, hvorefter han blev sat til at vælge farver til mønsterstrikken. 

Ud over mønsterstrik på bærestykket, havde Anders en drøm om mønster forneden på både krop og ærmer. Det blev han også selv sat til, så mønstret forneden har han selv designet med voldsom skelen til opskriftens mønsterstrik - det skulle jo gerne se ud som om, det hørte sammen fra start.




Det er ikke den første mønsterstrikkede sweater jeg har strikket. Alligevel har jeg lært rigtig meget - og lavet en del som er endt med at blive, men som jeg en anden gang vil overveje at gøre anderledes. 

Anders er meget glad for det færdige resultat.











Design: Agnes af Camilla Vad.


Garn: Istex Plötulopi i farverne Dark Wood, Black Heather, Spruce og Ash Heather.

Den færdige sweater vejer 380 gram - 220 gram af den brune, lige knap 100 gram af den sorte og en lille smule af de to sidste mønsterfarver.


Pinde: Hele sweateren er strikket på pind 3½ med en tråd af det uspundne garn. Kanterne og vendepindende i halsen er strikket på pind 3. 

Jeg strikkede med Lykke pinde, som altså lige er lidt lækrere og afgjort min nyeste passion, når det kommer til strikkepinde. Jeg har ikke et helt sæt, men Emilie har de sidste år købt et udvalg af størrelser til jul og fødselsdage, så lidt har jeg.


Størrelse: Min strikkefasthed passede ingen steder. Det gjorde ikke noget, jeg regnede om, så den endte med at passe Anders. 

Jeg tog udgangspunkt i maskeantallet til en størrelse 102 centimeters overvidde, strikkede til arbejdet blev delt til krop og ærmer, inden jeg lagde opskriften langt væk, og strikkede resten efter forgodtbefindende. 



Bemærkninger:  I mine tidligere erfaringer ud i flerfarvestrik har jeg strikket på samme størrelse pind, gennem hele arbejdet. Både når jeg har strikket mønsterstrik, og når jeg har strikket glatstrik. Det har virket fint.

Jeg har ellers ladet mig fortælle, at det kan være en fordel at strikke mønsterstrik på en lidt større pind. Det skulle jeg nok have hørt efter... Det ved jeg næste gang. Det betød at bærestykket blev lidt fastere end forventet, og at både krop og ærmer snævrede lidt hurtigere ind, end de nødvendigvis skulle have gjort. Det sidste synes Anders var helt rigtigt, så selvom jeg egentlig gerne ville, blev det ikke lavet om.

Da jeg havde færdiggjort bærestykket og prøvede det på, synes jeg der manglede noget i nakken. Specielt fordi Anders ønskede en høj, tæt hals. Derfor samlede jeg masker op og strikkede vendepinde, den anden vej, over nakkens masker. Jeg opfandt et lille flerfarvemønster til formålet, for det strikkede blev for tyndt, havde jeg bare strikket i en farve. 

Jeg strikkede halsen to gange, fordi Anders ikke var tilfreds med tætheden i det første forsøg. 

Fordi mønstret nederst på ærmer og krop trak lidt sammen på stoffet, tog jeg noget i retning af 10% masker ind, inden jeg strikkede ribben. Ellers kom den til at flane. Jeg ved det, fordi jeg også her strikkede ribben to gange.



Endelig er der selve garnet. Jeg havde på forhånd regnet med at uspundet garn ville knække for et godt ord. Det gør det ikke. Som i nærmest ikke. Faktisk oplevede jeg det kun knække, når jeg hev for hårdt i det. På den anden side er det supernemt at splejse det sammen igen. Jeg rullede det sammen i let fugtige (slikkede) håndflader, og så var det bare at strikke videre.

Det er ikke sidste jeg jeg strikker af pladegarn. Heldigt nok, for jeg har temmelig meget tilbage...


Vil du se flere billeder, kan de ses på Revelry.





Lørdagssjov

 

Lørdag blev brugt sammen med Rose og Sille.

Efter mad og vasketøj, pakkede vi sammen og gik på legepladsen i Frederiksberg Have. 

Den hjemlige legeplads er lidt ubrugelig i øjeblikket, hvor hele huset er pakket ind i stilladser og gården er fyldt med byggematerialer. Det skulle blive godt en gang. Jeg venter spændt, mens pudset på ydersiderne bliver banket af, sand bliver blæst og udsyn fra vinduerne er ikke-eksisterende. 

Sille var dog temmelig glad for, at de nu - omvendt sidste gang jeg var derinde - kan åbne vinduerne og lufte ud. Så er det lidt lettere at leve med et udsyn til presenningsindpakkning. 



På legepladsen vippede vi lidt, inden Rose tog en tur på den flyvende dinosaur og gik en tur langs stenslangens ryg. Derfra gik den vilde flugt gennem de forskellige muligheder, før hun stoppede ved rutsjebanen, der allerede var befolket af en lille Ingrid.

De to piger indgik en hyggelig. Ingrid var cirka et år yngre end Rose, der tålmodigt ventede mens den mindste forcerede bakken op til rutsjebanen, forsøgte at hjælpe, inden de begge rutsjede ned på maven med benene først.

Rose blev først træt af legen, fandt den store gynge med god plads, og da Ingrid og hendes mor kom forbi, fik begge pigerne en tur. Det samme skete ved hængekøjen, der egentlig også bare er en gynge, Ingrid synes det var sjovest at ligge på maven og kigge gennem hullerne på gyngen, så det gjorde Rose også.

Til sidst gik vi hjem, vejret var lidt koldt og overskyet. Jeg havde haft vanter på, på vej derind.  

Hjemme gik Rose ombord i den lille æske med øjenskygge fra et eller andet Frostsmykkesæt. Hos Rose er Anna og Elsa et hit. Den lille æske indeholder en lyseblå og en lyserød. 

Rose mener ikke nødvendigvis øjenskygge skal være på øjnene. Næsen skal for eksempel være blå.

At lyserød og lyseblå giver lilla, betød at eventyret udviklede sig til en smule farvelære, og jeg fik lov at tage en række billeder, hvor det var vigtigt at hænderne blev holdt over hovedet.. Og kan du tage nogle flere billeder...?


Så det gjorde jeg.

Jeg synes hun blev fin. Om ikke andet matchede hun rigtig godt til sin bluse.





Det var et træt barn jeg sagde farvel til. Barnefaderen var dukket op, aftensmaden var på programmet, og en snak om krøller i hennafarvet hår tog sin begyndelse. Han har lovet at han gerne vil gøre forsøget. 

Jeg mener det må kunne lade sig gøre, jeg har to gange tidligere fået permanentet hennafarvet hår, men frisøren mener at hår forandrer sig meget som man bliver ældre, og det kan betyde en hel masse. Jeg lader ekspertisen finde gode råd og vender tilbage en anden gang. 

Jeg har alligevel ikke travlt, og frisører er booket godt op for øjeblikket. Det gælder også selvom man kender frisøren. Tænker jeg...   


Turen hjem var i et ganske andet og meget varm og solfyldt vejr. Denne gang blev vanterne i tasken.




fredag den 16. april 2021

Taran den grønne Triceratops


De er tre veninder fra efterskolen, der stadig ser hinanden. Emilie, bedsteveninden og endnu en veninde. Det var de tre, der kørte sammen rund på den amerikanske østkyst, dengang for lidt over et år siden, da Verden pludseligt så rødt, og de skulle hjem i en fart.

Nu er den tredje er nedkommet med en lille dreng, og selvfølgelig skal barnet have et hæklet dyr.



Det har stået på den mentale liste over fremtidige projekter temmelig længe - for sådan nogle graviditeter tager den tid, sådan nogle tager.

Jeg har stadig ikke helt forstået hvad den lille dreng skal hedde - Emilie er ikke helt sikker. Men hun var sikker på at dyret skulle være grønt og det tog hende heller ikke lang tid at beslutte arten.

Nu er dyret færdigt og står klar. Hvornår gaven kan overbringes står stadig lidt hen i det uvisse. Dels er der hele situationen om at holde afstand, dels synes Emilie at den lille familie skal have ro og tid til besøg først.

Indtil da er jeg sikker på det grønne dyr hygger sig fint inde på Emilies værelse. 







Design: Plod the african Triceratops af Heidi Bears. 


Materialer: Bomuld i Økotex-varianten. Mest af det fundet hos Søstrene Grene, men også et enkelt nøgle fra en anden forhandler. 

Jeg brugte i alt 180 gram fordelt over fire farver, samt en rest af noget sort. Hovedfarven og blomsterfarven tog hul på nøgle nummer to, de to andre farver brugte under et nøgle.

Dyret er stoppet med fyld fra en fiberpude fra IKEA.



Hæklenål:  2,5 mm - Jeg bruger Clover Amour, som så klart er mine foretrukne hæklenåle. 


Størrelse: Det færdige dyr vejer 457 gram. Jeg stopper godt, når jeg stopper fyld i. Det synes jeg virker bedst, og det billige fiberfyld fra IKEA har en tendens til at falde lidt sammen med tiden.

Dyret er 46 centimeter langt, 25 centimeter højt og 18 centimeter bredt.



Bemærkninger:
De hæklede dyr er blandt de få opskrifter, jeg stort set følger til punkt og prikke. 

Der er ganske få steder i opskrifterne - her det yderste haleled - hvor der i opskriften gives vejledning  til at sy det sidste sammen. Jeg hækler sammen alle de steder jeg kan, og med en del erfaring er det ikke svært at hækle hele halen sammen undervejs. Men nok ret besværligt at forklare.

Det andet jeg har ændret er øjnene. Til babyer synes jeg ikke om glasøjne, som ellers er ret pæne. Altså har jeg hæklet 12 stangmasker i en magisk ring, og syet dem på som øjne. Det virker også.


Vil du se flere billeder af dinosauren, kan de ses på Ravelry.





torsdag den 15. april 2021

Noget med at tage kegler

 

Emilie startede uddannelse tilbage i januar, og utallige er timerne foran skærmen, sammen med mennesker, hun kun kender gennem samme skærm.

Med muligheden for at mødes udenfor på de videregående uddannelser, tog hele klassen i Valbyparken, hvor studiegrupperne på forhånd skulle have forberedt en leg hver. 



Jeg var netop på vej ud ad døren, da Emilie kom i tanke om legen, der kræver et kortspil og tretten kegler. Mens hun satte resten af gruppen ind i reglerne, fik jeg spurgt om jeg skulle tage de tretten kegler med hjem fra Klubben, hvor de alligevel stod og ikke blev brugt.

Som sagt så gjort. De havde en fest i Valbyparken, hvor keglerne meget belejligt, sammen med masser af håndsprit, kunne indgå i en hel del af de planlagte lege.

Og derfor stod der tretten kegler og ventede på at jeg igen skulle ud på skolen, da Oscar i tirsdags kom på besøg. 



Også herhjemme tog keglerne kegler. Han stillede op, satte i bunke, stablede og råbte ned i dem, og løb rundt om dem samtidig med at han sang A B C... Melodien var tydelig, bogstaverne knap så genkendelige. 

Emilie forsøgte at bruge dem til at tælle med. Hvor mange gule er der? Spurgte hun, men fik blot at vide, at de kun virkede til bogstaver.

Okey, godt ord igen, og så legede barnet ellers videre, indtil han synes det ville være sjovere at komme i bad. 





Det skal han ikke sige to gange, og dermed kunne barnefaderen tage hjem med et rengjort barn, der ikke var helt tilfreds med at vi kun ligger inde med rent skiftetøj og ikke nattøj.

Han gik selv hele vejen ned ad trapperne. Det går faktisk temmelig hurtigt efterhånden. Og vil han selv, skal han selvfølgelig ikke bæres. Det kan gemmes til dage, hvor alting braser sammen.







mandag den 12. april 2021

Masker på en søndag - Uge 14

 

Ugen kort:

  • Jeg startede mandag med udstilling i skolens forhal og fodring af snegle i Klubben. 
  • Glæden ved en afsluttet ferie og et gensyn med eleverne blev hurtigt lagt i graven, da incidenstallet for Rødovre betød mindst halvanden uges ekstra lukning.
  • Måske godt det samme, for jeg havde reddet mig en forkølelsesvirus af den onde art, der først nu for alvor er på vej retur.
  • En god gammeldags PCR-test gav adgang til lægen.
  • Oscar var træt med træt på, da han ankom tirsdag. 
  • Møderne med få deltagere blev igen digitale.
  • Den store sweater til Anders blev færdig. Han har prøvet og er glad. 
  • Vi mangler stadig billeder.
  • Weekenden blev i tosomhed, da Emilie tog til Fyn. Vi klagede ikke. 
  • Selvfølgelig hentede jeg ved toget, selvom hjemkomsttider er sene - måske derfor.
  • Jeg er klar til morgendagen.







Læse:

Jeg hentede syvende bind i serien om Ruth Galloway - Stemmer fra graven - og læsten den alt for hurtigt. De er stadig værd at læse, omend jeg savnede lidt mere arkæologi i den her version.

Jeg har skrevet mig op til den foreløbige sidste del af serien, står nummer 27 i køen og vendte hjem med Et rige af Torne og Roser i stedet.

Den er dukket op så mange steder og i så mange forskellige sammenhænge at jeg endte med at hoppe på. Tanken om letlæst skønlitteratur passer mig godt for øjeblikket.

Historien er en fantasyudgave af Skønheden og Udyret i en udgave rettet mod teenagere og andre med hang til romantik og lidt for gennemsigtig spænding.

Den skønne Feyre, der har en askepottilværelse hos sin fattige familie, der har mistet alle deres penge og har lært sig selv at jage for at kunne holde far og søstre i live. En dag skyder hun en ulv, der viser sig at være en forklædt elver. 

Loven siger at slår man en elver ihjel, skal man bøde med sit eget liv, og dermed ender hun i elverriget, der giver plads til mange eventyr og spændende historier. 

Men hvordan skal man kunne vide at en ulv er en elver og hvorfor er det altid mennesket der skal underlægge sig eleverne? Hvorfor gælder loven ikke den anden vej rundt? Det ville den formentlig heller ikke gøre, var det Tolkiens Univers. 

Men altså elverne er måske ikke kun af det onde, og fangetageren, der måske ikke er en fangevogter indeholder måske mere end bare ondskab.

Det er ikke en bog der kræver de store hjernevindinger, og visse steder er der huller i historien, men jeg er underholdt, og jeg tænker godt jeg gider læse videre i de næste dele af serien.


Strikke:

Jeg strikkede en trøje med brandbiler til Oscar, som det viste sig han var ret glad for. Desværre blev den vasket lidt for varmt, og blev dermed for lille (den havde i forvejen ikke meget plads til at vokse) og jeg lovede at strikke en ny.

Nu har jeg slået op, Oscar har selv valgt farver, og selvom jeg stadig bruger Ankers Jakke af Petite Knit som udgangspunkt, har jeg valgt at vende det hele om og strikke nedefra og op. Det passer ligesom bedre til min tegning af brandbilen, som jeg regner med at gentage.

Jeg begyndte at strikke dækkene med, men jeg kan mærke at det virker ikke for mig. Garnet jeg strikker i er meget tyndt, men min strikkeprøver viser at det dels trækker sig noget sammen, dels folder sig ud og blomstrer i vask. 

Derfor vil jeg hellere strikke hele trøjen uden det mindste spor af brandbiler, skylle op og brodere bilerne på, med alle de andre typer garn jeg har fundet blandt mine rester i de rigtige farver.

Jeg overvejer om det blå blink på toppen skal være af glimmer .. eller er det for meget på en drengetrøje?