Vesterhavstrøjen

Kirsten, hjernen bag Vesterhavstrøjen, har haft den på mere end en gang, når hun podcaster om garn og strik på youtube. Hver eneste gang her jeg tænkt: Ih hvor er den pæn.

Sidste år spandt jeg en temmelig stor mængde garn. Jeg havde firehundrede gram uld i røde toner, der slet ikke var mine farver. Spindes skulle det, og spandt blev det. Undervejs blev jeg mere og mere glad for farverne, som stadig ikke rigtig er mine, men som alligevel blev det, fordi sådan går det nogen gange gennem en proces. 

Det var et garn, der blev helt anderledes end jeg havde forestillet mig. Af mange grunde. Jeg troede jeg spandt tykkere, men det gjorde jeg åbenbart ikke. Fordi jeg troede jeg spandt tykkere, lavede jeg et totrådet garn, der blev meget tyndere end forventet. Altså blev der også meget mere af det, end forventet.

I forhold til det med finheden i spindingen, må jeg erkende at det er der jeg er nået til. Siden dengang har alt hvad jeg har spundet haft cirka samme finhed - og jeg er blevet meget glad for tretrådede garner, der dermed er lidt tykkere og passer på pinde, der ikke er alt for fine. 

Af samme grund laver jeg endnu ikke spindeprøver inden jeg spinder. Jeg er ikke nået dertil, hvor jeg har kontrol nok over spindingen til at vide hvad jeg ender med. 

Men altså. Jeg havde metervis af de rødlige garn og strikkede en trøje tilsat en mørk silkemohair (for at få lidt ekstra tyngde til garnet. Jeg brugte bare ikke ret meget garn, og havde over halvdelen tilbage. Noget af det brugte jeg til mønsterstrik på endnu en trøje og resten lå  så bare hen. 

Indtil den dag Emilie havde købt lyserødt silkemohair og det af en eller anden grund endte ved siden af resterne af det rødlige garn.

Det var jeg nødt til at prøve, og Vesterhavstrøjen var et godt bud på et udgangspunkt. 

jeg er endt med en trøje, som jeg er rigtig glad for. Men også et studie i hvor meget en tynd tråd silkemohair kan ændre hele farveudtrykket i et andet garn (og her skal lige siges at mit rødlige garn havde flere nuancer, og den første trøje blev strikket med mest af det mørke, denne her omvendt).

Design: Vesterhavstrøjen af Kirsten Brun.

Garn: Håndspundet Île de France og Targhee fra Garngalleriet Mikrofarveri kombineret med en tråd Friendly Fraya Silkemohair fra Stof og Stil i farven Støvet Rosa.

Garnet var overskud fra et håndspundet projekt, der viste sig at indeholde langt mere garn end forventet.

Jeg brugte i alt 275 gram garn til trøjen - 168 af det håndspundne og 107 Silkemohair.

Pinde: 4 og 5 mm.

Størrelse: Den er svær. Jeg har brugt opskriften som en vejledning, men på ingen måde gjort som der stod. 

Jeg har nok taget udgangspunkt i en 104 cm brystvidde. 

Bemærkninger: Jeg startede med at lave sweateren om til en cardigan.

Jeg er vild med den brede drejede ribkant foroven og tog udgangspunkt i det. Markeringen af raglanudtaget ville jeg også have med, men så holdt jeg vist helt op med at kigge i opskirften.

Det vil sige, jeg strikkede ærmerne lige med som i opskriften og tog ind før ribben som beskrevet.

Jeg ville have halsen bredere, og slog flere masker op end beskrevet, men strikkede stadig kanten så bred som opskriften angiver.

Jeg strikkede et lille hulmønster over raglanmaskerne og fordelte maskerne, så det passer mig over bryst, ryg og ærmer. 

Jeg taljerede kroppen, og stoppede da jeg synes den ikke skulle være længere. 

Alle kanter er italienske, enten opslag eller afluk.

Bare for at kunne sammenligne de to trøjer, er her også lige et billede af den første. Og ja, det er længe siden vi tog billeder :)

Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.

'