12 Cast Ons 2026 - 7. projekt

 

Forrige december var Emilie og Josefine i London. De ville se juleudsmykning, opleve London i december og havde vist også en plan om en musical. 

Da Emilie spurgte om der var garnbutikker i London, som var vigtige at besøge, tænkte jeg ikke nærmere over spørgsmålet, og kunne ikke lige komme i tanke om andet end Loops of London.

Jeg tror jeg tænkte at hun ville have garn til sig selv. Jeg ved godt at jeg skal strikke af det, men jeg havde ikke overvejet at hun tænkte så langt, som til min julegave.

Derfor blev jeg ret overrasket, da jeg juleaften kunne lukke op for to lækre fed merino fra Life in the long grass i to forskellige lilla farver, der matcher hinanden.

Emilie fortalte at hun synes jeg skulle have noget andet end grøn, og at tanken var et sjal.

Jeg kunne ikke finde det rigtige sjal, prøvede flere gange, og endte med en beslutning om at de to fed skulle være en del af årets tolv projekter. Så var jeg nødt til at finde en opskrift.

Det lykkedes da Christina Birk på sin youtubekanal ledte efter sjaler i to farver og fandt Faded Morning Shawl.

Jeg havde ikke garn nok, for opskriften er skrevet til to fed fingering garn med 400 meter pr 100 gram. Mine to fed var sport-weight og havde en løbelængde på 300 meter pr 100 gram.

Jeg har strikket sjalet færdig, jeg har taget billeder, og jeg har brugt det en del. En dag bliver det vist frem.

Og at mængden af garn ikke helt stod mål med opskriften, betød at jeg lavede lidt om undervejs. Til gengæld brugte jeg rub og stub.

Jeg er faktisk blevet ret glad for det.

Masker på en onsdag - Uge 2

 

Ugen kort:

• Tiden løber stærkt for øjeblikket, og datoen for DSA-eksamen nærmer sig med hastige skridt. Jeg gør hvad jeg kan for at læse op, og føler mig utrolig dårligt forberedt. 
• Måske må jeg bare se i øjnene, at det er sådan jeg har det i forhold til eksamener. Jeg er i forvejen ikke specielt glad eller god til at gå til eksamen. 
• Gennem ugen har jeg arbejdet mig gennem det meste af de møbler, lyskilder og andet vi købte i IKEA, da Emilie var hjemme i julen og kørte. 
• Juleferien sluttede for alvor og skolearbejdet er tilbage på sporet. 
• Mens jeg endelig var færdig og klar til overbringelse af ens huer til badedamerne, havde Tine købt neopren handsker til mig, så jeg ikke skal fryse alt for meget om hænderne, når vi bader i temmelig koldt vand. 
• Vi kørte alle tre til stranden, der var blæst, der var vind, der var bølger, det var bidende koldt, og det var en fed oplevelse. Som Camilla sagde: Det var sjovt!
• På Next mødte valgfagseleverne op til del B i håndværk/design prøven. Pludselig var det alvor, der var en fantastisk stemning, de fleste arbejde supergodt, mens nogen måske ikke for alvor har kalguleret med tiden. 
• På torsdag og fredag er det alvor, når del C står for døren og censor møder op.
• Jeg måtte se i øjnene at med sne og buskørsel til industrikvarteret i Herlev, kunne jeg ikke nå tilbage til Rødovre og hente Oscar. Vi ser hinanden når eksamen er overstået og der er lidt mere luft i programmet. 
• Emilie kørte til Sjælland fredag morgen. Hendes tidligere papmor - som hun er blevet rigtig glad for efter hun og det fædrene ophav flyttede fra hinanden, og som hun stadig tænker på som en ekstra mor - mistede sin far efter lang tids sygdom. Der var begravelse og selvfølgelig skulle begge mine børn med. 
• Vejrmeldingerne varslede ikke godt for tilbagekørsel over broen. Samtidig var markvejen op til huset hun Emilie og Josefine bebor temmelig tilsneet. Naboen lovede at komme forbi med traktoren lørdag formiddag, så hun endte med at blive og overnattede hos os. Det var hyggeligt. 
• Emilie er glad for at samle IKEA-ting. Det er jeg sådan set også. Med fire endnu ikke samlede skuffer til skabet, fik vi hurtigt gjort dem klar til indsættelse. 
• Lørdag kunne hun derfor køre mig ud på skolen med ting, jeg gerne ville have derud. Og forbi min mor med andre ting, der skulle afleveres. Min mor havde besøg af min søster og børn. Det var hyggeligt også at se dem. 
• Jeg fik et par sko med hjem, som ikke passede andre. De står nu og venter på varmere dage. 
• Inden vi nåede så langt, kørte jeg omkring Vestbad til et lørdagsdyp. Desværre var friluftsbadet midlertidigt lukket, så jeg kørte hjem igen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om sådan et bassin, der er designet til sommerbrug, kommer lidt til kort mellem rørføringer og pumper, når det bliver alt for koldt. 
• I stedet kørte Tine og jeg til Gladsaxe og hoppede i meget koldt vand søndag formiddag. Der var is på vandet, de var hakket et hul og kanterne var omkring to centimeter tykke. Jeg forestillede mig det ville blive afsindig koldt og var overrasket over hvor lækkert det var, og at det føltes varmere end forventet.

Læse:

Fortællingen tager fat hvor den sidste sluttede. Vi er stadig i Gaskass, hvor det onde stadig lurer. Er Lisbeth opmærksom på det, og er Svala i fare? En ny los er dukket op, men er hun helt så loyal som det onde forventer?

Michael og Lisbeth er igen et makkerpar - og igen står spørgsmålet; hvor makkeragtige?

Bogmærket fik jeg af Emilie i julegave. Den fine sommerfugl er 3D printet og så fin at have siddende på kanten af bogen.

Strikke:

Det 7. projekt af de 12 i dette års udfordring er et sjal. Sidste jul, altså ikke den nyligt overståede, fik jeg to fed lækkert garn af Emilie. Hun havde været i London og hjemkøbt merino fra Life in the long grass i to lilla nuancer, der ligger tæt men også er forskellige. 

Hendes tanker var et sjal. Jeg har af flere gange ledt efter en opskrift hvor de to farver kunne spille sammen og danne et fint mønster. Jeg har bare ikke fundet det. 

Indtil Christina Birk gennemtrawlede Ravely i jagten på et tofarvet sjal og Faded Morning Shawl dukkede op.

Jeg har ikke helt garn nok. Opskriften er skrevet til et fingering garn, et garn med en løbelængde på 400 meter pr 100 gram. Mit garn er tykkere og løber 300 meter pr 100 gram. Jeg tænker at jeg når så langt jeg kan, muligvis ændrer lidt inden jeg når kanten, og ender med et sjal der nok skal have en pæn størrelse og et fint mønster med spil mellem de to farver.

Sjal

 

Det sidste bundledyet garn strikkede jeg et sjal til mig selv af. 

Jeg slog op dagen inden vi tog på ferie,  strikkede det på fire dage og gemte det, da vi nåede hjem. Jeg kunne formentligt sagtens have brugt det, men jeg synes det hørte sammen med resten af garnet, og de gaver der ventede af det.

Jeg ville have garnet til at fylde mest, kunne ikke finde en opskrift, jeg synes fungerede og endte med at finde på noget selv. 

Igen tilsatte jeg en fluffy følgetråd. Hvor tråden til huen til min mor var meget afdæmpet, valgte jeg en noget mørkere til sjalet. Måske for mørkt. Men jeg kan faktisk rigtig godt lide resultatet, og jeg tænkte at de valnøddefarvede brune pletter kunne bære det. 

Det er i hvert fald varmt. 

Design: Eget, frit efter sjalsmønstre, som fungerer.

Garn: Bundledyet uldgarn farvet med rødløgsskaller og Valnød, sat sammen med en tråd Soft Silk Mohair i farven Kamel fra Knitting for Olive.

Jeg brugte 148 gram uld og 50 gram mohair. 

Pinde: 6 mm.

Størrelse: Sjalet endte med et vingefang på 234 cm og en dybde på 43 cm. 

Bemærkninger: Jeg slog tre masker op, strikket ret, tog ud i den ene side på hver pind og ind på den anden side på hver andenpind. For hver 10 retriller strikkede jeg en rækker huller. (2 ret sammen, slå om)

Selvom min mor og jeg havde farvet med de samme materialer, var der tydeligt forskel på de to fed garn. Garnet min mor havde farvet var noget lysere end det jeg havde farvet. 

Jeg startede med det jeg havde farvet, som jeg havde et helt fed af. Da jeg løb tør for det garn, jeg havde farvet, skiftede jeg til resterne af min mors garn, lavede en række huller i overgangen og strikke ret, til jeg ikke havde mere garn. 

Det gav en fornemmelse af en kant på sjalet, og jeg synes det blev rigtig godt. 

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.

Kamma Scarf

 

Endnu engang er vi tilbage i august. Jeg havde haft den lille tyrkiske håndten med på sommerferie, og færdiggjort et spind, der havde omkring halvandet år på bagen - jeg er ikke hurtig-spinder. 

Det lækre bløde rambouilet, talte sit eget stærke sprog, ville strikkes og vidste hvad det skulle blive. Det ville være et lille tørklæde. Endda et helt bestemt. 

Dengang gik Mette Hvitveds bog sin sejrsgang. Jeg lånte den på biblioteket og faldt for det lille Kamma Scarf. Også selvom det er fyldt med drejet rib - både drejet ret og vrang. 

Jeg slog op, strikkede stort set uafbrudt og var færdig på lige knap tre uger. At det tog tre uger, handlede helt klart om den der drejede rib. Det tog ganske simpelt tid. 

Siden har det hængt på mig. Ikke alene er det et superfint mønster. Men også garnet er med til at gøre det så helt igennem lækkert og skønt at have på. 

Design: Kamma Scarf af Mette Hvitved

Garn: Håndspundet Rambouilet farvet af Christina Birk. 

Jeg havde 166 gram - 517 meter - og brugte det hele. 

Pinde: Jeg strikkede på en pind 4 mm.

Størrelse: Det færdige lille sjal har et vingefang på 204 centimeter og en dybde på 50 centimeter.

Bemærkninger: Jeg kan ikke finde en reference til sjalet. Jeg kan finde billeder. Det er fra bogen Strik med et enkelt fed. På nogen billeder er der kvaster i enderne. Det undlod jeg. 

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.

Masker på en mandag - Uge 36

 

Ugen kort:

• Rollen som årgangskoordinator blev rullet lidt mere ud, efter et møde med nærmeste leder.
• Et fagteammøde med deltagelse af en repræsentant fra Alinea og Matematikfessor, fik programmet sat i et andet lys. Jeg har ellers aldrig været en fan, er det nok stadig ikke, men der er muligheder, som er værd at udforske.
• Det har været en hård studiestart med direkte overgang fra arbejde til studie, uden pause. Og foreløbig med for sene ankomsttider. Jeg er ikke udpræget fan af forsøget med tidligere studiestart, i håb om at slippe for indkald om torsdagen. Jeg vil hellere komme en del torsdage, i stedet for at komme midt i den opstartopgave den første time nu indeholder, og som flere af os ikke altid kan nå frem til. 
• Vi har brug for at styrke sammenholdet mellem børnene på årgangen. Både mellem alle og mellem drenge og piger. Derfor tog alle drengene på tur til Københavns svar på Rødovres TekX. Ikke helt så storslået, men det er der vist ikke meget der er. De skulle kode robotter og havde en fest. Det var trætte drenge vi havde med hjem. 
• Jeg gad rigtig godt se pigernes tilgang til samme opgave. Vi arbejder på at få samme tilbud til dem. 
• Jeg har været til mit første forældremøde som lærer. Tidligere var jeg med som pædagogen og det var altid lidt på sidelinjen. Jeg synes det var et godt møde, med fornuftige forældre.
• Jeg brugte et par dage på at forberede træsløjd i skolegården, når 3. klasse er bundet til egen klasse. Nu ligger det hele klart, og siden har det regnet hver gang 3. klasse har håndværk og design. 
• Jeg har skrevet en hel liste af spørgsmål om praktik til praktikvejlederen på KP. Og venter stadig på svar.
• Torsdagens valgfag bød på skriftlige opgaver, arbejdstegninger, dokumentation og design. Der var flere, der synes det var svært ikke at kunne gå direkte til at save noget træ i smadder.
• Jeg kørte forbi volden efter grene til de vævede ugler, som 3. klasse er godt i gang med. Jeg gled, forvred foden med et højt knæk til følge. Av, av, av!
• Som en slags held i uheld havde jeg en aftale med sygeplejersken hos lægen, for at få svar på alle de blodprøver, jeg fik taget sidste uge. Dommen lød på at jeg er  i tiptop stand. Alle prøver var fantastiske. Jeg har fået en ny tid til nye blodprøver om et år. 
• Inden jeg gik, kiggede hun sigende på min fod, konstaterede at jeg kunne støtte, og mente at jeg skal regne med flere uger før det bliver godt igen. Og bad mig komme igen, hvis der ikke er bedring inden en uge. Det er absolut bedring, men det gør stadig ondt. Av! Igen.
• Jeg havde en skøn dag sammen med min søster. Vi er blevet ret gode til at planlægge på forhånd. 

Læse:

Jeg havde svært ved at komme i gang med syttende del i Serien om Anders Knutas på Gotland. Men så trak den, blev spændende og indeholder både fortid, nutid og en del mord. 

Morderen er som sådan identificeret. Men hvor er han og hvordan får de fat i ham. Og er det sidste mord begået?

Strikke:

Det lækre bløde garn, der gerne vil være et sjal, er lige nu på vej mod et Kamma Scarf. Det er en fin lille opskrift, beregnet, så alt garn kan bruges. Gentag blot en rapport til det er tid at lukke af. 

Jeg er spændt på hvor stort det bliver. Og synes ikke engang at drejet rib, der både involverer ret og vrangmaskerne er forfærdeligt a strikke. 

Vibes Scarf

 

Det lille tørklæde til Emilie har ligget et stykke tid, uden at jeg har taget billeder. Jeg havde mange gode undskyldninger, mest noget med mørke og vådt vejr. 

Jeg havde det med i tasken en solskinsdag i sidste uge, og på vej fra det ene til det andet, lykkedes det endelig at finde en plet til photoshoot.

Tørklædet er strikket af det pink garn, jeg spandt tidligere på året. Det er en del af julekalenderspindet fra Spindeforeningen. En broget mængde spindefibre af alle mulige slags, mest i naturfarver, men altså også noget ret kraftig pink. 

Der var også en mindre kraftig pink, mere gammelrosa, men ren angora. Da Emilie så det, var hun hurtig til at spørge, om det mon kunne blive til hende. Om der mon var nok til en lille halsklud. Jeg synes det var en fremragende ide, for selvom angora er lækkert, er pink ikke blandt mine yndlinge. At kunne slippe for lige den del af farvevcirklen virkede som en gave, for alle de mange forskellige fibre skal helst ende som et samlet hele - eller to. I min optik. 

Det ligger og venter på at hun kommer hjem i weekenden.

Design: Vibes Scarf af Indiblomst

Garn: Håndspundet pink toner fra Spindeforeningens kalenderbyt 2024.

Jeg spandt 66 gram, og brugte rub og stub.

Pinde: hele tørklædet er strikket på en pind 4 mm. 

Størrelse: Jeg har målt og kom frem til 140 x 36 centimeter. Det lyder større end det er, det kan lige nå rundt og bindes med en lille knude fortil. 

Bemærkninger: Jeg ved ikke om jeg tabte eller vandt Yarnchicken. Jeg strikkede aflukningspinden flere gange, hver gang lidt strammere end sidst for at kunne strække garnet hele vejen. Da jeg lukkede den sidste maske af, var der arkurat garn nok tilbage til at hæfte enden. 

Vil du se flere billeder af tørklædet, kan det ses på Ravelry.

Dubai

 

Det er over ti år siden at Susie Haumann udgav Dubai. Siden har jeg haft lyst til at strikke det. Jeg tror at jeg mest af alt holdt mig tilbage, fordi jeg vidste at det ville indebære rigtig meget flerfarvestrik. Fra begge sider.

Men det er så flot. Og lidt nostalgisk. Det sender tankerne tilbage til dengang i firserne, da vi alle gik rundt med parsisanertørklæder, og følte os noget så moderne. 

Tilbage i september sad jeg i Frederikssund til venindeweekend med masser af strik, og der lå Bettinas version. Igen fik jeg lyst til at gå i gang. Og mens vi snakkede, gik det op for mig at jeg havde bundfarven liggende derhjemme. Jeg vidste også det skulle være grønt, og inden weekenden var slut, havde jeg bestilt grøn alpaca og var klar, da det nåede frem.

Tørklædet er strikket nedefra og op. Det betyder at det starter med ualmindelig mange masker. Det tog en evighed at nå fra den ene ende til den anden. I lang tid. Også selvom der bliver taget temmelig meget ind. I perioder strikkede jeg to eller seks pinde om ugen. Det gav ikke meget fremgang. Men jeg var fast besluttet på at lidt også havde ret. 

Jeg nåede helt op til mønsterdel nummer to, før jeg følte jeg kunne mærke en ændring i maskeantallet. Det tog stadig lang tid at nå fra den ene ende til den anden. Jeg strikkede stadig kun få pinde om ugen. Men det gik fremad. Og jeg kunne helt klart gennem hele sjalet mærke at jeg blev hurtigere til at strikke flerfarvestrik fra vrangsiden. 

Først midt i anden mønsterdel oplevede jeg følelsen af, at nu skete der noget. Nu var maskeantallet på et stadie, hvor jeg følte der var fremgang, Og så gik det stærkt. 

Ren alpaca kan noget på kolde vinterdage.

Design: Dubai af Susie Haumann

Garn: Jeg kombinerede to forskellige alpaca. Den hvide er Alpaca Silke fra Sandnes, farven hedder 1015 - Kit. Den grønne er Drops Alpaca, her hedder farven 7238 - Grass Green

Jeg brugte 133 gram af den hvide og 150 gram af den grønne. 

Det samlede sjal har et forbrug på 283 gram. 

Pinde: Jeg strikkede hele sjalet på pind nummer 3,5 mm.

Størrelse: Uden kvaster har sjalet et vingefang på 200 centimeter og en dybde på 80 centimeter.

Bemærkninger: Sjalet ruller i den nederste kant. Jeg valgte at slå op med en italiensk opslagning, for at give lidt mere tyngde og måske lidt mindre rul. Jeg er ikke sikker på virkningen. Men opslagningen er pæn. 

Resten af selve sjalet er der ikke meget at sige om. Jeg fulgte opskriften. Jeg fik muligvis flyttet mønstret en enkelt maske, men så længe det er ens på begge sider, er det ikke noget problem. 

Kvasterne fastgjorde jeg med en række double chain eller half iCord. En opslagsmetode, jeg kunne huske at have set. Det kaldes også en hæklet iCord. I bund og grund er  det en dobbelt række luftmasker, der er pænere end en enkelt række. Og fordi man bruger begge ender af garnet, kunne jeg fæstne garnet med en fastmaske i sjalet, hækle til jeg nåede kvasten og fastgøre begge garnender i kvasten. 

Det bliver altså pænt.

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.

Nova Scarf

 

Knap havde jeg strikket den lille halsklud til Emilie, før hun kom hjem med en fortælling om, at Josefine var en smule misundelig. Og om ikke jeg kunne strikke endnu et lille sjal, så Emilie kunne give hende et i adventsgave.

På det tidspunkt var jeg allerede ved at planlægge adventsgaver til begge piger, og her blev en god ide serveret færdig og klar. Svaret blev at jeg desværre nok ikke kunne nå det. Hvorefter jeg skyndte mig at finde garn, opskrift og pinde frem, så jeg kunne nå det - som en af mine gaver. 

Anden søndag i advent kunne Josefine pakke den lille halsklud op. Den skabte glæde. Emilie lukkede op for svensk slik, som hun havde bestilt dengang jeg var i Göteborg - og som jeg desværre heller ikke kunne finde...

Der er så mange hemmeligheder op mod jul.

Design: Nova Scarf af Rikke Ørum/Not Perfect Knit.

Garn: Blackhill Cashmere Once.

Der gik bare 23 gram til det lille tørklæde. 

Pinde: 4 mm.

Størrelse: Det endte med et færdigt mål på 148 x 15 cm.

Bemærkninger: Ifølge opskriften skal der være et mellemstykke uden udtagninger. Jeg vedblev at tage ud, til længden passede med målene i opskriften. Dermed fik jeg en lille smal spids i midten. Det synes jeg er pænest.

Jeg bloggede det ikke specielt, men det voksede alligevel en del, efter at være blevet skyllet op. 

Sådan kan det gå.

Vi du se flere billeder af tørklædet, kan de ses på Ravelry.

Masker på en søndag - Uge 43

 

Ugen kort:

• Efterårsferien sluttede, og hverdagen vendte tilbage.
• Jeg startede ugen på KP, hvor vi mødtes i studiegruppen, snakkede og skrev opgave. Jeg var usikker på hvor vi var, da vi mødtes. Da vi skiltes, var usikkerheden væk. Det begynder at se rigtig godt ud.
• Gennem den sidste tid har jeg tænkt mange tanker om hvad vi lærer børnene i håndværk og design, hvad de skal lære, og hvornår. Med deltagelse i valgfag, får jeg indblik i de krav en overbygning af faget betyder, og jeg udvikler hele tiden på hvordan, jeg kan lære mine elever at kunne honorere nogle af de krav, inden de står midt i det. 
• Jeg har arbejdet på et forløb omkring arbejdstegninger og skitser. I næste uge prøver jeg første del af, når alle mine elever skal tegne en duplo-klods. 
• En længe ventet kollega er tilbage efter tre måneders orlov og interrail gennem Europa. Det er hende vel undt og det lyder som en skøn tur. 
• På studiet gennemgik vi den matematikopgave vi havde haft for, som et studieprodukt. Den var svær - synes mange. Også jeg. Det viste sig at vi gerne måtte mene den var svær. At den var uddrag af matematiklærereksamensopgaver, fra dengang en fjerdedel ikke bestod prøven. Nu fik vi en oplevelse af niveauet. 
• Senere begyndte vi at arbejde med WordMat, Regneark og Geogebra. Jeg er med på fagre nye verden og at det kan være godt at hjælpemidler. Men jeg er nok også af den opfattelse, at det kræver viden om hvorfor resultatet bliver som det bliver, inden vi slipper hovedregningen og går direkte til regnemaskinerne og -programmerne. 
• Jeg har to understøttende lektioner onsdag morgen. De plejer at blive brugt i håndværk og design, når mit hold, har madkundskab. I onsdags var madkundskabslæreren syg, og pludselig var det mig, der skulle være lærer. Ingen indkøb, ingen planer og ingen hurtige ryste ud af ærmet. Jeg vidste heldigvis, hvor jeg kunne finde hjælp, fælles fik vi strikket et program sammen, og selvom alle ikke var lige tilfredse, blev det en god dag.
• Jeg hentede Oscar, muligvis lidt for tidligt, for han havde slet ikke tid til at gå. Til gengæld vidste han godt, at han skulle sove hos mig. Og så er det lækkert at Emilie stadig har sin seng stående. Så kan vi sove i den. 
• Dagen efter kunne jeg aflevere barnet i skole, inden jeg tog hjem, havde god tid, gode planer og faldt i søvn. 
• Da min mor i sommers fyldte firs, inviterede Emilie hende i operaren. Stykket gik i torsdags, Emilie havde fået fri fredag, og har derfor været hjemme weekenden over. Det var hyggeligt at se hende, hun glædede sig over at sove i egen seng og jeg fulgte hende til toget, da hun tidligere i dag, tog hjem igen.
• Berit fylder tres i næste uge. Hendes datter havde arrangeret surprise i Præstø. Det blev en skøn lørdag formiddag og eftermiddag, sammen med dem hun holder allermest af. 

Læse:

Jeg har taget hul på tredje del af Ken Follets Century Trilogi. Jeg er ikke sikker på jeg har mødt hele persongalleriet endnu. Jeg tænker det er fint at få dem i mindre doser, så kan jeg bedre holde rede på dem. 

I USA kæmpes der for de sortes rettigheder. De ikke-voldelige Freedom Riders bliver slået ned af mere voldelige sydstatsborgere under KKK, som ikke ønsker ændringer i racehierakiet. 

I Berlin drager hver dag mange mennesker fra øst til vest, for aldrig at vende tilbage. I Rusland har Khrusjtjov netop besluttet at bygge en mur.

Strikke:

Det er efterhånden mange år siden Sissie Haumann udgav Dubai. Sjalet der er inspireret af partisanertørklædet, vi alle gik rundt med for mange år siden. 

Jeg har i efterhånden lige så mange år haft lyst til at strikke det, men er aldrig kommet i gang. Og har måske også været lidt skræmt af de mange, mange masker i kombination med flerfarvestrik.

Men så sad Bettina med sit. Og det er vildt flot. Jeg vidste jeg havde hvid alpaca hjemme, og inden jeg tog hjem fra weekend - for flere uger siden - havde jeg bestilt grønt, der kunne gå til. 

Det er snart tre uger siden jeg slog op. Det kan diskuteres om jeg er nået langt. Måske ikke. Men der er rigtig mange masker, jeg besluttede at det gerne må tage lang tid. Selvom jeg higede lidt efter at starte mønsterstrikken, må jeg også erkende at mønsterstrik får det ikke til at gå hurtigere. 

Jeg kan godt strikke mønsterstrik frem og tilbage. Jeg synes egentlig ikke det er svært. Men det går langsomt. 

Det er et langsomt projekt. 

To pinde om ugen er faktisk ganske fint. I den her uge har jeg strikket mindst fjorten. Det tæller alt sammen.