Noget med at tage kegler

 

Emilie startede uddannelse tilbage i januar, og utallige er timerne foran skærmen, sammen med mennesker, hun kun kender gennem samme skærm.

Med muligheden for at mødes udenfor på de videregående uddannelser, tog hele klassen i Valbyparken, hvor studiegrupperne på forhånd skulle have forberedt en leg hver. 

Jeg var netop på vej ud ad døren, da Emilie kom i tanke om legen, der kræver et kortspil og tretten kegler. Mens hun satte resten af gruppen ind i reglerne, fik jeg spurgt om jeg skulle tage de tretten kegler med hjem fra Klubben, hvor de alligevel stod og ikke blev brugt.

Som sagt så gjort. De havde en fest i Valbyparken, hvor keglerne meget belejligt, sammen med masser af håndsprit, kunne indgå i en hel del af de planlagte lege.

Og derfor stod der tretten kegler og ventede på at jeg igen skulle ud på skolen, da Oscar i tirsdags kom på besøg. 

Også herhjemme tog keglerne kegler. Han stillede op, satte i bunke, stablede og råbte ned i dem, og løb rundt om dem samtidig med at han sang A B C... Melodien var tydelig, bogstaverne knap så genkendelige. 

Emilie forsøgte at bruge dem til at tælle med. Hvor mange gule er der? Spurgte hun, men fik blot at vide, at de kun virkede til bogstaver.

Okey, godt ord igen, og så legede barnet ellers videre, indtil han synes det ville være sjovere at komme i bad. 

Det skal han ikke sige to gange, og dermed kunne barnefaderen tage hjem med et rengjort barn, der ikke var helt tilfreds med at vi kun ligger inde med rent skiftetøj og ikke nattøj.

Han gik selv hele vejen ned ad trapperne. Det går faktisk temmelig hurtigt efterhånden. Og vil han selv, skal han selvfølgelig ikke bæres. Det kan gemmes til dage, hvor alting braser sammen.