onsdag den 1. februar 2023

Overnatning

 

Tirsdag er Oscardag. Somme tider henter jeg,m han er her alene og overnatter, og somme tider kommer far med, og de tager hjem, når sengetider står for døren. 

Det afhænger helt af min kalender og onsdagsmøder. 

 

 

I går kom han sammen med far. Det regnede bravt, det blæste og barnet var træt. Ingen andre end far kunne hjælpe ham ud af tøjet - som i øvrigt endte med at hænge hen over varrmen, i håb om tørhed, inden de skulle hjem. 

Han ville ikke lege, men mad gad han godt. Senere gad han også godt lege, tøede op og var glad igen. Han spurgte en hel del ind til hvorvidt vinduerne kunne holde, og om det stadig blæste. Ud over det var lat godt og vi havde et par gode timer sammen.

Lige indtil der skulle pakkes sammen, overtøjet findes frem og turen skulle gå hjemad. 

Barnet skulle under ingen omstændigheder ud i blæsten, eller regnen. Han ville blive og sove. 

 

 

Hurtigt opstod der enighed om, at når han ligefrem udtrykker ønske om at blive og sove, skulle han sandelig have lov. Også selvom det betød at jeg skulle noget tidligere op og ud af døren i morges, end beregnet. 

Emilie foreslog et varmt bad inden sengetider. Det lod barnet sig ikke sige to gange, og inden far var ude af døren, sad han ude i badet og legede med fisk og duploklodser.

I morges kørte vi til børnehaven, inden jeg kørte videre på arbejde. Ude af tøjet, med madpakken i køleskabet og mens vi sagde farvel, spurgte barnet pludselig:

Hvorfor skulle jeg i børnehave? 

Jeg svarede at det skulle han fordi alle vi andre skulle på arbejde. 

Nå! svarede han....

Og sagde farvel. 







Fladbrød

 

Tirsdag er bål, og vi har flere gange haft fladbrød på bålpanden. Men de bliver hurtigt tørre. Og ungerne synes det er kedeligt. 

 

 

Vi snakkede lidt om de der fladbrød. Louise mente at kunne huske vi havde yoghurt i den første dej. Den opskrift jeg har brugt har ikke indeholdt yoghurt. Det var bestemt værd at prøve - så  jeg fandt en ny opskrift. 

 Jeg var alene ved bålet i går, for Louise havde andre planer. Altså skulle det være let. Fladbrød er gennemgående let. 

Jeg pakkede et spækbræt, en kagerulle og ekstra mel, for erfaringen er også at skal børnene selv klappe dejen flad mellem håndfladerne, er det så som så med fladheden. 

 


 

Skærebrættet viste sig at være en god ide. Det gjorde yoghurten også.

I går var det koldt. Og det regnede. Alligevel var der en pæn bunke børn, som trodsede elementerne og kom ud til bålet, hyggede, snakkede og bagte de der fladbrød. 

Jeg havde håndtenen med ude ved bålet. Den er god at have med, og i pauserne mellem bagning og børn fik jeg spundet en smule. Jeg taber stort set ikke tenen længere, og jeg er lidt overrasket over hvor forholdsvis ensartet garnet bliver i de lidt rodede kartede fibre.  



Med færre børn ved bålet, havde jeg en del dej tilbage. Cirka halvdelen af det jeg havde lavet. 

Altså stoppede jeg det overskydende i køleskabet natten over. 

I dag rullede jeg ud på køkkenbordet, stak cirkler ud med det største glas jeg kunne finde og bagte  minifladbrød i et par pander, og dryssede flagesalt over.

 

 

Der blev en ordentlig stak og børnene synes de smagte fantastisk. Henrik og Dennis var begge ret gode til at fortælle, at det er sådan noget man kan lave ude ved bålet...

Nu er spørgsmålet hvor godt det solgte, og hvor mange der dukker op næste tirsdag. 







mandag den 30. januar 2023

Elvar den blå Elefant

 

Der var tre babyer på vej. Alle tre børnebørn til gode kolleger. De to yngre søskende, hvis større søskende allerede har modtaget et hæklet dyr - og for en enkelt kommende mors vedkommende har været et stort ønske att også den tredje fik. (Den kommende mormor har ubøjeligt benægtet at vide noget som helst, til trods for at hun hjalp med at finde ud af hvilke dyr der kunne mangle).

 

 

Den første baby ankom juleaftensdag, og den glade morfar fik en temmelig pink flodhest med hjem, da vi mødtes efter jul. 

Den anden baby - den med moderen der ønskede - er i dag fjorten dage gammel. At jeg først kunne aflevere den lille elefant til den glade mormor i dag, er en længere historie. 

Skæbnen ville at Berits far blev syg blev indlagt og gik bort i løbet af bare to døgn i weekenden for to uger siden. Midt i sorgen og bevidstheden om at alle fik sagt farvel, ankom lille Martinus dagen derpå. Berit nåede endda at være med til fødslen. 

 

 

Jeg ved ikke hvordan det er på andre arbejdspladser, mens hos os bliver man hjemme, til begravelsen er overstået. Berit er enebarn og hendes mor forlod denne verden for mange år siden. At hendes ældste søn har været en fantastisk hjælp ændrede ikke på, at hun har været temmelig alene om at få det hele til at passe. Samtidig har der været plads til glæden over et nyt liv, og mellem planlægning og muligheden for at glemme alt om arbejde, har hun kunne køre i pendulfart mellem Rødovre og Vordingborg. 

Og alting endte så fint. Kan jeg høre. 

I dag kunne vi give hende blomster, og jeg kunne give hende elefanten med til den længselfyldte mor (der godt ved, den ikke er til hende).

Den tredje baby venter lige om hjørnet. 




 


 

Design: Nellie the african flower elephant af Heidi Bears.

 

Garn: Bomuldsgarn i blå nuancer fra flere forskellige steder, alle økotex Certificeret. Til øjnene brugte jeg en lille bitte smule sort.

Jeg brugte i alt 125 gram - alt fra 15 til 49 gram. Jeg plejer altid at have to nøgler af den yderste farve og den farve jeg bruger til blomsten. Det er sjældent jeg ender med at bruge mere end et nøgle, men jeg ville være ked af at mangle.

 

 

Hæklenål:  Jeg hækler dyrene med en 2,5 mm hæklenål. 

Jeg bruger Clovers Amour hhæklenåle. Der findes sikkert mange andre gode hæklenåle. Jeg stoppede med at lede, da jeg fandt dem her. De ligger godt i hånden og er gode at arbejde med.

 

Størrelse:  Det færdige elefant vejer 368 gram. Den er stoppet med fiberfyld fra en IKEA-pude. 

Elefanten er 49 centimeter lang, 16 centimeter høj og 14 centimeter bred.

 

 

Bemærkninger: Når jeg hækler dyr til børn, hækler jeg altid øjet. Når øjnene som i elefanten ligger i midten af en blomst, starter med blot med en stort cirkel i midten. 

Jeg trækker stadig øjnene sammen, som i opskriften, for at skabe noget liv og dynamik i dyret.

Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved at hækle de afrikanske blomsterdyr er at alle blomsterne bliver hæklet sammen undervejs. I opskriften til elefanten gælder det ikke de to yderste femkanter i snablen. De skal syes sammen. 

Jeg går ud fra det handler om at det er noget fifleværk at hækle sammen helt ude i spidsen, men jeg vil hellere have kontinuiteten af sammenhæklingen i stedet for at der pludselig er en syning - så jeg hækler sammen. Mere besværligt synes jeg ikke det er. 

Ellers følger jeg opskriften til punkt og prikke.

Andet ville være tåbeligt. 


Vil du se flere billeder af elefanten, kan de ses på Ravelry






Masker på en søndag - Uge 4

 

Ugen kort:

  • Vi har tre A-uger (anderledes uger) fordelt over skoleåret. Ugen var en A-uge og en del skoletimer blev brugt på projektet.
  • I femte klasse øvede de projektopgaver, og det var fedt at se hvordan de arbejdede målrettede med deres emner, arbejdede sammen og måtte erkende at alting ikke er lige let. 
  • Det er godt de har god tid til at øver igen og igen inden niende klasse og den endelige projektopgave. 
  • At de allerede øver i femte klasse - og flere andre klassetrin - er fordi der på skolen er besluttet at arbejde mere projektorienteret.
  • Første runde samtaler til ny grøn koordinator - i daglig tale den Grønne dame - var skemalagt mandag. Anden runde klarede vi torsdag. Jeg er sikker på vi valgte den rigtige. 
  • Jeg fik håndsprit i øjet - det er ikke særlig sjovt, kan jeg fortælle. Svie, rødme og generel irritation er følgevirkninger. Her kom AMR-rollen i god brug, for jeg ved skolen ligger inde med øjenskyllevæske, og jeg har skrevet den efterfølgende skadesanmeldelse. 
  • Øjet har det fint, og er helt uden eftervirkninger.
  • Jeg rettede Emilies gruppeopgave - og fik skåret den til, så antallet af anslag passede. Jeg synes det var en fornuftig opgave, og selvom tre ordblinde gruppemedlemmer kan skrive en del sjove vendinger, var der slet ikke så mange fejl, som jeg kunne have forestillet mig. 
  • Jeg hentede Oscar tirsdag og havde ham overnattende. Pædagogen på stuen morede sig over hvordan barnet kom løbende og kastede sig i favnen på mig, i det øjeblik han så mig, mens far gerne bliver overset og må vente og vente og vente. 
  • Der er forskel på folk  :)
  • Vi lavede sundhedsbomber på bålet. Det var et hit.
  • Endelig lykkedes det og tøserrne gik ud og spiste sammen. Det var en skøn aften og som vi trængte til det. Vi har skrevet en ny dato i kalenderen og glæder os allerede.
  • Jeg har klippet tre dynebetræk, en dug og et sæt køkkengardiner med små blomster op til fire kjoler. De to er næsten færdige. Den sidste kræver lidt tankevirksomhed, for jeg glemte at tænke mig om og har kun et halvt skørt og et falmet stykke stof tilbage, af den slags der hænger nederst hen over vinduet - altså meget smalt. 
  • Der blev også tid til et par møder, hvoraf i hvert fald et var ret vigtigt. 
  • Det er otte år siden Emilie og Josefine blev viet af en klassekammerat i sneen under en lygtepæl på en skitur til Sverige, mens de gik på efterskole. 

 






 

Læse: 

Jeg er nået til sidste del i sagaen om Harry Potter. Dumbledore har mødt sit endeligt, Harry har besluttet at jage horcruxer på egen hånd, Ron og Hermione har tænkt sig at tage med. Snape er flygtet mod Voldemort, og en lærer fra Hogwartz er forsvundet. 

Meget længere er jeg ikke nået.


Strikke:

Lige inden nytår slog jeg på til Legolas Socks til Anders. De er sidste strømper i samlingen Fellowship of the socks, og det er tredje gang jeg forsøger. 

De første to gange strikkede jeg efter mønstret - først den ene størrelse, dernæst den anden. Den ene blev alt for stor, den anden kunne under ingen omstændigheder kommer hen over Anders' hæl. 

Det snoede bladmønster skal efter opskriften flyttes på hver omgang. Det betyder at det hele bliver temmelig stramt.  

Denne gang flytter jeg på hver anden pind. Det betyder at snoningen snor lidt langsommere, men at det strikkede ikke bliver så stramt. Nu passer strømpen perfekt.






søndag den 29. januar 2023

Reynisfjall, Reynisfjara og søpapagøjerne

 

Ved Vik i Mýrdal er der udsigt til Reynisfjall - det lokale bjerg (blandt mange..). I vandet under fjeldet står Reynisdrangar, drengene eller troldene, der blev til sten.  

Ved vandet er sandet sort, som sandet er på hele den sydlige strækning af Island. Sikkert også andre steder - vi så også strande, hvor sandet var nærmere den farve vi betegner som sandfarvet.  I virkeligheden er det sorte ikke sand, men vulkanske rester, slået i bittesmå rundede stykker. Men i min optik er det sand, når det ligger på stranden. 

Og sort sand lyder ret cool.  






Fra Vik i Mýrdal, et kort ophold, mulighed for proviantering og toiletbesøg kørte vi tilbage mod Selfoss, hotellet og en lang dag med mange oplevelser. 

Vi startede med at køre om på den anden side af Reynisfjall - her var standen også sort. Stranden hedder Reynisfjara og store skilte advarede os både med skrift og tegninger om at komme for tæt på vandkanten og de vilde Deadly Sneaker Waves, der hvert år æder en turist eller to. Guiden advarede os også - så der var sikkert noget om det. 

Vi lod være med at gå for tæt på vandet. 

 


 

Fra stranden kunne vi dels se ud over vandet og de store basaltformationer Reynisdrangar fra en anden vinkel. Vi kunne også se op mod toppen af fjeldet og observere søpapegøjer eller lunder flyve rundt. Der var mange af dem. Man skulle nok have haft en kikkert med stærk zoomfunktion eller en ornitolog med sig, for at se andet end en flok flyvende fugle - men de var der. 

Stedet hjemsøges af ornitologer, fordi der netop er gode observationsmuligheder. 

Vi synes i virkeligheden nok det var mere spændende at gå langs stranden mod et fantastisk syn af stakkede basaltformationer, der fik mig til att tænke på stenformationerne i den gamle abegrottte i Zoo. 

Her har temperaturforskelle fået bjergmasivet til at slå lodrette revner, der midt i den vilde natur lå foran os som noget der var taget ud af et eventyr.

 

 




Januarbomber

 

Det er januar, vi har brug for sundhed og mindre sukker oven på julen, december og alt for mange æbleskiver. 

 

 

Så hvad skulle vi lave på bålet? Pandekager er nemme, men knap så sunde. Hos Ud med ungerne på Instagram viste Jonas sundhedsbomber fyldt med havregryn og hytteost. 

Vi synes det lød godt, men tvivlede på at vi kunne sælge konceptet om sundhed til ungerne. I stedet kaldte vi dem sundhedsbomber, og det solgte.

 


 

Mens de store drenge, i følgeskab med nogen af de mindre, huggede alle de store brændeknuder op til noget der kan komme ild i, fandt vi risten og æbleskivepanderne frem og fyldte hullerne med kugler af alt det gode. 

De fleste ville gerne vide hvad de spiste, og bortset fra et barn synes alle at bomberne smagte godt. En enkelt viste så stor tillid til os, at han satte sig ned, spiste og gerne ville have flere, uden på noget tidspunkt at spørge til hvad det var.

Det kalder vi et hit. 

På den anden side ryger alt ned med ketchup. (Her taler vi ikke sukker!). 




Næste gang kunne vi godt finde på at sætte lidt mere smag til. Til trods for krydderurter, kunne de godt have smagt af lidt mere. Men det er der jo råd for. 

Det var i hvert fald en skøn dag ved bålet.

 




 



lørdag den 28. januar 2023

Fossil Frenzy Tee Jr.

 

Den femte håndgjorte julegave var til Oscar. Jeg er ret sikker på den har været vist frem i et indlæg undervejs. 

Jeg strikkede en trøje. Med dinosaurskeletter.  

 

 

Måske blev Oscars forældre mere glade end barnet. Han bruger den - måske igen fordi han får den på. At han gider have den på, er selvfølgelig et plus. 

Opskriften findes i ni forskellige børnestørrelser, der hver har sit eget diagram. Flere og flere detaljer finder vej, som der kommer flere masker til. Samtidig er den ikke ens for og bag, men har en fortælling hele vejen rundt. 

Det synes jeg er cool. 




Jeg gider sjældent strikke det samme flere gange, men har kan jeg godt fristes til at strikke den igen. Jeg har spurgt Oscar om han skal have en mere og tænkte at han kunne være med til at vælge farver. Men det synes han ikke er nødvendigt. 

Det kan være han kommer på andre tanker, når han ikke kan passe den mere - det kan også være hans mor gør - og så kan vi tale farver til den tid. 

Til den tid skal halskanten muligvis også tilpasses lidt. Jeg synes den er lidt for bred og mangler lidt dybde fortil.






Design: Fossil Frenzy Tee Jr. af Hunt Hand Knits.


Garn: Camarose Økologisk Sommeruld i farverne Mørkegrøn og Lysgrå.

Jeg brugte 154 gram garn til hele trøjen - 132 af den grønne og 22 til skeletterne.


Pind: Jeg strikkede kanter på en pind 2,25 mm, det glatstrikkede på  en pind 2,75 mm og flerfarvestrikken på en pind 3 mm.  Det var ikke det der stod i opskriften.


Størrelse: Til trods for at garnet havde den rette løbelængde, kunne jeg på ingen måde få strikkefastheden til at passe. Der skulle have været 32 masker på ti centimeter, jeg kunne ikke nå længere ned end 24 masker. 

Altså regnede jeg lidt den vej og lidt den anden vej, og besluttede at størrelse 4 ville passe til en cirka fem år. Den passer Oscar rigtig godt nu - så måske nærmere en størrelse fire år.  



Bemærkninger: Opskriften er en T-shirt. Jeg ville have lange ærmer. Så jeg strikkede lange ærmer. 

Halskanten er meget smal, jeg strikkede 8 omgange  rib, inden jeg fortsatte efter mønstret. Skal jeg lave den igen vil jeg gøre halsen smallere og ringe den lidt mere fortil/lave lidt flere vendepinde. 

Ellers synes jeg der er god gedigen opskrift - med mange, mange sider.  Diagrammet findes i flere versioner - både lys på mørk og mørk på lys og ti digitale devices. Havde jeg været lidt kvikkere, havde jeg ikke printet det hele, men overvejet hvilke sider jeg havde brug for. 


Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry. 






mandag den 23. januar 2023

Scrunchies 2022

 

Sidste år besluttede jeg at hver gang jeg havde strikket en form for overdel, ville jeg strikke en scrunchie af resterne af garnet. 

 

 

Mest fordi Emilie synes de var fantastiske. Jeg mente aldrig jeg havde brug for sådan nogle igen. Siden er jeg vendt en smule tilbage til firserne og må erkende at de faktisk er ret anvendelige. 

Jeg glemte bare lidt at jeg havde lavet den der aftale med mig selv. 

I hvert fald lykkedes det mig ikke at strikke mere end to.

Jeg tænker jeg fortsætter i år, og ser frem til at se hvor mange det så bliver til. Hvis det bliver til nogen. 






Lyserød Scrunchie: 

Garnet er Drops air i farven Rosa sand. Jeg brugte 19 gram. 

Resterne kom fra Augustins No 9.

Opskriften er flæsescrunchie 1 fra opskriftssamlingen Flæsescrunchies af Tine Kracun.

Jeg strikkede på en pind 3,5 og brugte et stykke bukseelastik i midten. 


Lilla Scrunchie:

Jeg brugte hulmønsteret fra Crossback Tank, som også lagde rester til projektet.

Jeg slog 66 masker op og gentog mønsterrapporten to gange. 

Garnet er måske Garnudsalgs første udgave af Lincot, farven hedder Lilla Light og jeg brugte 12 gram. 

Jeg strikkede på en pind 2,75 og brugte et stykke bukseelastik i midten.

 


Nu bliver det spændende hvor mange det bliver til i år - og om jeg husker det :)


Vil du se flere billeder af  hårelastikkerne, kan de ses på Ravelry.