Masker på en søndag - Uge 31

 

Ugen kort:

• Vi havde næsten hele ugen i Dresden.
• Vi var lovet regn, men den udeblev, og vi fik ikke hørt regnen spille i Kunsthofpassage. 
• Jeg fandt den vildeste hobbybutik - de havde alt, og ting jeg aldrig har set. Jeg fandt også Tysklands svar på Panduro - de havde udsalg og jeg kom ud med garn. Tæt på vores logi lå en quiltebutik med de fineste stoffer. 
• Efter dage med fælles oplevelser, gik det op for mig at jeg manglede alenetid. Jeg tog ud i byen og fik fyldt op på alenedepotet. Senere mødtes vi og spiste indisk til aften. 
• Vi havde en fantastisk dag, fyldt med tog. Vi startede med en tram, en S-bahn og endnu en tram, for at gå til et tog. Et veterantog. Vi kørte hele vejen fra den ene ende af banen til den anden, stod af halvvejs og kiggede lidt på et slot og et lille lyserødt fyrtårn.
• Vi kørte med Dresdens bjergbaner. Vores 7-dages billet duede til både svævebanen og kabelbanen, så vi tog den ene op, gik til den anden og tog den ned. Efter frokost tog vi turen igen - denne gang omvendt. 
• Vi kom godt hjem. Var forberedte på trettens timers togrejse og provianterede, så vi havde både frokost, aftensmad og masser at drikke til hele turen. Undervejs nåede vi omkring 45 minutters forsinkelse. Da vi rullede ind på Hovedbanen var det reduceret til tyve minutter.
• Jeg gik på biblioteket og afleverede en flok bøger. Desværre kom jeg også til at aflevere det fine bogmærke jeg fik af Emilie. Jeg har forsøgt at få det igen, men det er væk.
• Det var skønt at komme i vandet udenfor i Vestbad. 
• Jeg har plukket valnødder, og købt vodka og vanilie. Jeg er klar til at sætte gang i årets valnøddeportvin. 
• Jeg gik ud og så cykelløb, da Danmark Rundt sluttede i Rødovre.
• Ferien er slut, i morgen skal jeg gense alle mine skønne kolleger.

Læse:

Jeg løb tør for læsemateriale og endte på e-reolen. Jeg kan bedre lide at læse i en bog, så da jeg alligevel var på biblioteket, tjekkede jeg om de havde den stående. Det havde de heldigvis. 

Jeg er ret glad for Michael Katz Krefelds skrivestil og kastede mig derfor over Før stormen. Den er første del om Maja Holm, en ung læge med et forlist ægteskab, der er taget til Norge. 

Et dødsfald får hende til at starte sin egen efterforskning, og sammen med journalisten  Stig Norland afdækker hun bid for bid noget der endnu ikke rigtigt hænger sammen. For hvad er motivet og hvorfor føler hun sig overvåget?

Jeg er underholdt og selvom Maja virker ganske fornuftig og temmelig skarp er hun også virkelig irriterende og lever stort set af piller. Det synes hun ikke selv er et problem, men det ser ud til at omverdenen måske har gennemskuet hende og de synes det er et problem.

Strikke:

Jeg har altid et mindre strikkeprojekt med mig på ferie. Sådan et jeg kan have i tasken og strikke på, når vi er ude. Jeg har som regel også et større projekt med, som er bedre at have hjemme. 

Jeg besluttede mig for et par strømper og valgte Segmented Socks af Very Busy Monkey. Desværre er mønstret lige præcis så kompliceret, at jeg er nødt til at have diagrammet fremme, når jeg strikker. 

Det betød at de ikke kom frem helt så ofte som jeg plejer. På den anden side strikker jeg oftest i U-bahnen, hvor der alligevel ikke er noget at se. I Dresden kørte vi rigtig meget i trams, og her vil jeg hellere sidde og kigge ud på byen.

Alligevel fik jeg færdiggjort den første strømpe og inden vi nåede helt hjem startede jeg lige præcis på hælflappen på nummer to. 

Garnet er fra Die Wollnerin og lidt uden for min komfortzone. Ikke kun er farverne ikke nogen jeg normalt ville vælge, og jeg har selv valgt det, men det er også noget mere farveladeagtigt end jeg egentlig bryder mig om. 

Garnet er håndfarvet, og jeg har før oplevet at håndfarvet garn er noget mere farverigt i den ene ende, end den anden. Her er jeg vild med at de lidt vilde farver ganske langsomt gennem nøglet bliver mere og mere afdæmpede. 

Jeg synes faktisk strømperne bliver ret fine. Jeg synes også det er rigtig fint at strømpe nummer to bliver mere tone i tone end nummer et. 

Cykelløb

 

Danmark Rundt endte i Rødovre, og jeg synes alligevel at jeg var nødt til at kunne sige, at jeg havde set det. Altså kørte løbet på skærmen, indtil de nåede Rødovre. 

Jeg pakkede mig sammen, gik op til Rødovre Parkvej. Dels fordi det lå længst væk, og jeg har en aftale med mig selv om at gå 6000 skridt hver dag. Dels fordi jeg kunne se på skærmen at der var god plads.

Vi bor inde i den firkant, der var lukket af fra halv tolv til fire eller nok lidt tidligere. Jeg har set det et sted, jeg er ikke sikker på hvor, og bagefter blev jeg i tvivl. Opsøgte jeg det, eller var det tilgængelig information?

I hvert fald holdt en række biler, der ikke kunne komme ud. Et par opkogte chauffører, var bestemt ikke tilfredse med at være spærret inde. Den stakkels vagt kunne ikke gøre noget, der blev råbt efter magter højere oppe, og udvist uforståenhed med at vejen var spærret, når den nu ikke blev brugt. 

De kører stadig, sagde vagten. Øjeblikket senere dukkede de første motorcykler i karavanen op. Jeg gik videre, fandt en god plads i rabatten og ved ikke hvordan optrinet endte. Da jeg vendte tilbage, var der stadig indespærrede biler, og en vagt, der forsøgte at forklare. 

Jeg havde ikke brug for at komme ud af den indespærrede firkant. Men havde jeg haft brug, kunne jeg have gået under tunellen ved centret, med eller uden cykel, og bevæget mig videre ud i verden. Det kan man desværre ikke med en bil.

Jeg nåede at se de to sidste runder. Det er lidt sjovt at se rytterne in action, men overblikket er bestemt meget nemmere hjemmefra på egen skærm.

Da de sidste var kørt forbi, vendte jeg om, købte lidt ind på vejen hjem - der var heldigvis også indkøbsmuligheder i indespærringen, og helt hjemme rundede jeg 6000 skridt, og har nu gået hver eneste dag uden afbrydelser i 90 dage. 

Nu er det blevet en konkurrence med mig selv. 

Sunday Sweater

 

Det første sådan for alvor bestilte projekt jeg strikkede til Emilie, var en Sunday Sweater. Hun fandt selv trøjen, der kom så vidt omkring på Instagram, at ikke kun strikkerne fik den fremvist.

Hun elskede den trøje, sled den op, og har siden med mellemrum snakket om en ny. jeg fik sagt noget i retning af, at sådan en kunne hun selv strikke, og fuld af gode intentioner gik hun i gang med at finde egnet garn, bestilte og startede på den.

Efter tre måneder havde hun strikket halskanten sammen. Det blev ikke rigtig til mere. Hun måtte erkende at strik er ikke hende. At hun gider rigtig gerne bruge det, men selve arbejdet er ikke interessant. Til gengæld vil hun gerne sy, og går efterhånden kun klædt i kjoler, hun selv har frembragt.

Hun endte med at lade den ligge herhjemme. I skabet sammen med det garn hun også har liggende, og som jeg gerne med tiden skal omdanne til blød og varm iklædning. 

Emilie havde købt alpaca fra Selfmade. Hun havde sammenlignet løbelængde og beregnet hvor meget der skulle til. Senere fandt hun glimmer fra Kremke, for selvfølgelig skal der glimmer i strik til Emilie. 

Hvad hun ikke havde regnet med (og hvad jeg måske ikke havde været opmærksom på) var at der skulle strikkes med to tråde. Emilie havde købt med udgangspunkt i en. Altså gik der ikke ret lang tid, inden det viste sig at der slet ikke var garn nok.

Jeg tog i Selfmade, medbringende et nøgle garn, kun for at finde ud af, at garnet ikke længere var en del af kollektionen. Der var et uldgarn i en farve, der ville være fin til, men jeg vidste at Emilie ikke ville være interesseret i det lidt kradsende uld. 

Gåde råd var dyre. Jeg gik på nettet, ledte og endte med at bestille Drops Alpaca i en farve, der på skærmen så ud til at fungere. Det gjorde den ikke. Den var alt for mørk. Jeg pakkede det nye garn væk, tænker det nok skal blive brugt til noget andet og gik på jagt i omegnens garnbutikker. 

Jeg endte med Drops Flora, i en farve, der tilnærmelsesvis ligner den Emilie havde købt. Når man ved det, kan forskellen godt ses. Halkanten og bærestykket er to tråde Wooly Fraya fra Selvmade, resten er en tråd Fraya og en tråd Drops. 

Selve arbejdet med at strikke den, tog ikke lang tid. Men den havde nogle pauser undervejs og der gik næsten tre måneder før den var færdig, og Emilie kunne tage den med hjem. 

Undervejs skulle den prøves - af et par gange-  og måtte derfor pænt vente på at Emilie kom fra Fyn. Jeg løb også tør for glimmertråden, som Emilie havde købt en rulle af. Hun købte selv rulle nummer to, og igen måtte den vente på, at hun kom hjem. 

En dag midt i januar, kunne vi tage billeder i et sneklædt område ved friluftsbadet i Gladsaxe. Jeg havde været en tur i vandet, mens Emilie ventede iklædt alt sit overtøj. Jeg havde også været en tur i saunaen, og tilbage i vandet, og stod med bare ben, bikini og den store lækre, varme baderobe og badesko, mens vi så hurtigt som muligt skød en række billeder og håbede på det bedste.

Ærmerne blev lange. De blev bestilt lange. Måske syner de lidt længere, end ballonærmer normalt bør, fordi hun trak dem en smule ud over hænderne i den kolde luft, midt i sneen. 

Under alle omstændigheder er hun glad for den, og den roterer glad mellem de andre trøjer hun efterhånden har i sit skab.

Design: Sunday Sweater af Petite Knit.

Garn: Wooly Fraya, Kremke Stellaris og Drops Flora, alle i petrol farver. Jeg har ikke gemt farvekoderne og er ærlig talt lidt i tvivl om hvad de hedder. 

Jeg brugte 495 gram til hele trøjen. 324 gram Wooly Fraya, 129 gram Drops Flora og 38 gram Stellaris. 

Pinde: Jeg brugte pind 6 mm til ribben på hals og krop. For at stramme om håndledet er håndledsribben strikket på en pind 5 mm. 

Resten af trøjen er strikket på en pind 7 mm. 

Størrelse: Trøjen er strikket efter en 2XL. Fordi Emilie altid går i kjoler, og vil have en trøje der slutter i taljen, har jeg ændret en smule i opskriften, så bærestykke og krop optisk blev mere harmonisk. 

Bemærkninger: Det er længe siden den blev færdig, og selvom jeg har skrevet noter, er der visse ændringer, jeg ikke er helt sikker på. 

Ærmegabet i en størrelse 2XL er ret dybt. Når trøjen skal slutte i taljen, blev der ikke meget plads til krop under ærmegabet. Derfor valgte jeg at strikke bærestykket kortere end opskriften. Jeg bibeholdte antallet af masker, og lavede kortere afstand mellem udtag. Jeg har ikke noteret hvor meget kortere. Jeg har sikkert gjort det på gefühl. 

Kroppen er strikket lige ned, til længden passede. 

Jeg glemte at stoppe udtag på ærmerne og endte med at tage ud til balloneffekten hele vejen til håndledet. Det betød nogle flere masker end forventet. Jeg tog derfor ind til håndledsribben over to omgange, og fik måske en lidt større balloneffekt.

Kælkebakken og Anhalter Bahnhof

 

Uden de store planer for en hel dag i Berlin, endte vi med nye oplevelser. Vi var også omkring det kendte, og det vi holder af. Men her er det nye mest spændende. 

Vi boede på et hotel i det gamle Østberlin, tæt på den gamle Kødby, der nu mest er et kulturcentrum, og Velodromen sammen med den store svømmehal, der blev bygget da Berlin tilbage i 2000 ansøgte om værtsskab for sommerolympiaden. 

Anders havde en plan, han havde nemlig fundet en grøn plet på kortet, lige rundt om hjørnet. Folkets Park, hed den, og Anders ville gerne se hvordan den så ud. 

Folkets Park viste sig at være en samling trapper og snoede stier, der alle gik opad og opad og opad. Mellem stier og trapper var stejle sider fyldt med grønt og høje smalle træer. Næsten helt oppe, mødte vi tre børn, og blev enige om at parken nok har været et fantastisk sted at kælke, inden den groede til.

Helt oppe var en fin udsigt mod øst. Det ville sikkert have været en fin udsigt hele vejen rundt, hvis ikke træer og buske havde blokeret for udsigten. Vi blev ikke længe, for en hjemløs havde slået sig ned på en af toppens bænke, og sov. Det skulle han have lov til, så vi satte os længst væk, inden vi besluttede at fortsætte dagen et andet sted. 

Når vi er i Berlin (eller en anden storby) køber vi billetter til den offentlige trafik. I Berlin er muligheden en 24-timers billet. En billet til den offentlige trafik betyder at vi har fri bevægelighed gennem hele byen. Til trods for muligheden for at køre i tog, bus og tram, går vi også meget. Min skridttæller kan fortælle mig at jeg gik over 21.000 skridt i løbet af den hele dag i Berlin. 

Da vi nåede frokosttid, fandt vi en Edeka med salatbar. Salatbarerne er ikke ens fra den ene butik til den næste, men fælles er, at vi kan fylde en bøtte med et udvalg af salat, finde et stykke brød i bakeoff-afdelingen, koldt at drikke og sætte os et sted udenfor, nyde udsigten og spise vores mad. Det er en mulighed vi tit bruger, og jeg havde endelig købt et lidt bedre sæt medbringeligt bestik, som bare gør det lidt lækrere at spise, end havde vi siddet med en engangsgaffel - som kan købes ved salatbaren. 

Vi steg op fra U-bahnen ved Anhalter Bahnhof, lidt sydøst for Potsdamer Platz, og blev mødt af synet af ruinen af indgangen til det, der viste sig engang at have været en storslået banegård.

 

Anhalter Bahnhof blev bygget i 1800-tallet og var på et tidspunkt den største banegård i Berlin, med togforbindelser ud i Europa. Stationen har en lang historie, der endte ved bombardementet i '43 og '45. Den udbombede banegård stod i nogle år, inden den blev revet ned og området brugt til andet. Ovenfra er det tydeligt at se hvor banegården og sporene i sin tid gik. I dag er et stort idrætsanlæg og parker en del af den tidligere baneføring og banegård. 

Hele banegården skulle have været revet ned, men modstanden var stor og tilbage står nu en lille del af indgangen til noget, der har været meget større. 

Selvom det bare er en lille del, er det tydeligt at det har været et imponerende bygningsværk, dengang stationen var en pulserende del af bybilledet, med tusindvis af besøgende hver dag. Vi fandt frokost og spiste i skyggen af ruinen og med udsigt til sportsanlægget, der hvor perronerne engang lå.

Billedet af den bombede banegård er fundet på Wikipedia

Senere opdagede vi flere sider af Berlin, da Anders opfandt en ny leg. Med et kort over S-og U-banenettet, valgte vi hver en station, vi mente ikke før at været stået af på. Vi slog om hvilken, der skulle besøges, og dermed endte vi i et området af Berlin med huse tilbage for før krigen, som undgik bombardementerne og viste endnu en del af det altid foranderlige Berlin. 

Vi gik til den næste station, og besluttede at vi havde tid nok til også at besøge det andet bud. Denne gang endte vi et sted mellem dele af byen vi før har besøgt, og ret hurtigt var vi på kendt grund, omend vi kom fra en anden retning end tidligere. 

Med halvanden dag i Berlin, var vi klar til at tage videre og besøge en ny by i Tyskland.

Berlin

 

Jeg havde computeren med til Tyskland, men brugte den ikke til meget andet end podcasts på Youtube, når vi ramte vores logi, og vi begge mest af alt klappede sammen. 

Vel ankommet til byen - efter en tur, der endte med at betyde lidt over to timers forsinkelse - tjekkede vi ind på hotellet, opdagede at værelset indeholdt et køleskab, som var temmelig lunkent. Anders fandt måske en knap, der kunne tænde, vi stoppede de medbragte drikkevarer i skabet og gik ud i byen. 

Vi havde en hel dag i byen, inden turen gik videre til Dresden. Planer var der ikke så mange af, men der var lidt. 

Tapas på Volver Tapas på Luisenstrasse, tæt på Brandenburger Tor, er efterhånden selvskreven, når vi er i Berlin. Hvis man kan tale om et stamsted, så er det her. Spansk tapas, når det er bedst, stemning, og priser vi altid bliver lidt overraskede over ikke er højere. Vi havde hjemmefra bestilt bord på dagen efter ankomsten.  

Et andet spisested, der er værd at tale om, er Angry Chicken. Et lille bitte fastfoodsted, der serverer kylling. De har ikke mange valgmuligheder, kyllingen kan være med eller uden ben - wings eller bites, og garneres med sovs i flere varianter fra sød til meget stærk. Den ligger på Rio-Raiser Platz ved Oranienstrasse, og er et af Anders' yndlingssteder. 

Lige overfor Angry Chicken på modsatte hjørne af pladsen ligger The World Shop. Her kan man finde kasketter i alverdens udgaver, og Anders er ikke i Berlin uden at købe en håndfuld nye kasketter. 

Vi fandt en Tram til Oranienstrasse og Angry Chiken, helt sikre på at kasketbutikken var lukket og det ville være en del af morgendagens plan. Men da vi kørte forbi, viste det sig at døren stod åben og der stadig var åben. Altså satte vi kursen mod nye kasketter, inden aftensmaden blev indtaget udenfor på modsatte hjørne. 

Anders var glad, fire kasketter rigere og i løbet af de kommende dage viste det sig at den ene ikke bare var en kasket, men lavet af et materiale, man kan svede i - altså en sommerkasket. Dem vil han gerne have flere af.

Det sidste stop, jeg gerne ville have haft handlede om garn. Yndlingsgarnbutikken ligger i et forstadsområde, men viser sig, siden vi var der sidst, at være lukket. Indehaveren satser nu på garnfestivaller og sit eget håndfarvede garn. Altså ingen garn til mig i Berlin - det tog jeg revanche for senere...

Vi endte med at gå et langt stykke tilbage, inden vi fandt en Tram fra Alexanderplatz til hotellet, hvor det køleskabet stadig var lunkent. Anders tog turen ned til receptionen, hvor de kunne fortælle at køleskabet ikke skulle være lunkent. Det skulle bare virke. 

Vi fik en opgradering, et lidt større værelse med plads til sofa og sofabord, et badeværelse med lidt sjov indretning, og - vigtigst - et koldt køleskab. 

Senere mødte Anders et par unge fyre fra Aalborg eller et andet sted i Jylland. Jeg kan ikke huske hvor. De havde været samme historie igennem, startede på vores første værelse, for at få en opgradering og et fungerende køleskab - nogen har tydeligvis glemt at fortælle info videre...

Efter en lang rejsedag, med forsinkelser, usikkerhed og personale, der virkelig prøvede, var vi trætte. Vi slog os ned, gik i seng og var klar til en hel dag i Berlin, da vi vågnede igen. 

Sting på en søndag - Uge 30

 

Ugen kort:

• Vi havde pladsbillet på første klasse i et tidligt tog fra Københavns Hovedbanegård til Hamborg. Fra Hamborg havde vi en pause på en time, inden endnu et tog skulle køre os til Berlin. 
• Emilie kørte os, og da vi i morgenlyset kunne konstatere at toget var aflyst, fik vi hende til at køre lidt tidligere end først beregnet. 
• Aftenen inden, skulle toget have kørt planmæssigt. Men sporarbejdet blev ikke færdigt, situationen var ikke forventet og DSBs personale gjorde hvad de kunne. Det kunne have været rart med lidt mere information, eller lidt mere styr på de mange passagerer fra tre aflyste tog. Der var ingen tvivl om, at de gjorde hvad de kunne, og var mødt ind til kaos.
• Togbusser skal rekvireres og der kunne ikke findes nok. Vi endte med et tog. Toget to timer senere end først antaget. Førsteklassesbilletterne blev pakket væk og vi fandt standartpladser, vi kunne sidde på hele vejen til Hamburg. 
• Fremme var forbindelsen til Berlin for længst kørt, og efter en tur om RejseZentrum, blev vi sendt i retning af et erstatningstog, der ikke var helt så langt, som det skulle have været, fyldt med mennesker, hvis pladser ikke fandtes. Igen fandt vi to pladser, denne gang i spisevognen og vi kom godt frem - over to timer forsinkede. 
• Med to timers forsinkelse, skulle vi efter anvisningerne hos DSB om rejsetidsgarantien få halvdelen af prisen tilbage. Jeg har send en anmeldelse af sted. 
• Vi havde ikke travlt, vi havde en god tur. Og også det tyske togpersonale gjorde hvad de kunne, og fik togturen til at fungere trods mennesker alle steder og måske også her lidt kaos. 
• Fremme fandt vi vores hotel, inden vi begav os ud i byen efter mad. Vi havde en plan og det viste sig at kasketbutikken, hvor Anders altid skal ind efter nye kasketter stadig havde åbent - altså et hak på listen. 
• Yndlingsgarnbutikken er lukket, så den kom jeg ikke forbi. 
• Vi havde halvanden dag i Berlin, inden vi tog videre til Dresden. De halvanden dag blev fyldt med nye oplevelser i Berlin, vi gik steder vi aldrig havde været, spiste tapas på yndlingsrestauranten og overvejede et nyt museum, der var så dyrt, at vi gik igen. 
• Turen til Dresden forløb planmæssigt. 
• Dresden er en smuk by, vi har allerede været vidt omkring, og er glade for vores 7-dagesbillet til den offentlige trafik. 
• Foreløbig har vi gået langs Elben, i Altstat, Neustat og kørt lidt længere ud. Vi har set Kunsthofpassagen - og glæder os til at opleve regnen spille på murene i morgen. Vi har været i Botanisk Have, på Bymuseet, Trafikmuseet, set Militærhistorisk Museum udefra og besøgt et par garnbutikker og kaffebarer.
• Mens Anders fandt skygge gik jeg hele vejen op til toppen af Frauenkirche og en fantastisk udsigt. Vi har spist is og udforsket nærmiljøet, hvor vi bor. Vi har sejlet over Elben i en lille færge og spist frokost i en Biergarten midt på engene langs Elben. 
• Vi har vasket og nydt langsomme morgener, vi har fundet en fin ottekantet tankstation fra 20'erne og jeg har taget turen til et af Dresdens friluftsbade.
• Vi er slet ikke færdige med at opdage Dresden, og har heldigvis en flok dagene endnu, inden turen går hjem igen.

Læse:

Jeg har to bøger med. Den første, der var den tredje i serien om det første danske rejsehold, læste jeg færdig i toget på vej herned. 

Det tredje bind handlede om konkurs, krak, 1929 og økonomisk kriminalitet. Historien var pakket ind omkring den eksentriske handelsmand Harald Plum, som jeg indtil sidste år aldrig havde hørt om før. 

Harald Plum var en driftig forretningsmand fra Assens, der lavede de vildeste forretninger, svindlede og lænsede bankerne og villige bidragsydere for alle sparepengene tilbage i tyverne. Han købte Thorø, den lille ø syd for Assens, og byggede en sommerresidens, og noget der skulle blive et museum og  observatorium på øen. Han fik også opsat en afsindig stor statue, af Thor, der slås mod jætterne, og byggede et mausolæum på øen til sig selv.

Jeg hørte første gang om Plum, da jeg tilbage i august var på lejrskole på Thorø.

Da det hele krakkede, skød Plum sig selv. Øen blev senere solgt til Kommunelærerforeningen i København, og er stadig en del af Københavns lærerforenings kolonier. Plum blev ikke begravet på øen, mausolæet blev jævnet med jorden, Thor og jætterne står i dag foran Haustrups Fabrikker i Odense, Thorøgård brændte i 1982, en ny er bygget på stedet og museumsbygningen, var den der husede alle pigerne på sidste års lejrskole. 

I den tredje historie om det første rejsehold, skyder Plum ikke sig selv, men bliver slået ihjel. Fordi jeg har været der, var det ikke kun en lidt mærkelig, men også lidt god historie. Jeg blev sendt tilbage til august og så øen for mig, som den blev beskrevet i fortællingen. 

Måske derfor synes jeg den var værd at læse. 

Den anden medbragte bog er 6. bind om Martin Junkersen, Signe Kristiansen og Nabiha Khalid fra Københavns Politi. Flere mord, først blandt bandemedlemmer, hænger sammen, men hvorfor. 

Samtidig er en morder fra en tidligere bog i serien undsluppet fra fængslet. Hvor er han, og er han en del af puslespillet.

Jeg er underholdt, Kim Faber og Janni Pedersen fortæller gode historier, og jeg er i tvivl om jeg rent faktisk har læsestof til hele ferien. God jeg har E-reolen. 

Broderi: 

Håndleddet er stadig ikke hundrede procent i orden (det skal det vist heller ikke være), så jeg tænkte at et lille broderi i stedet for alt for meget strik, ville være en god ide. 

Den lille krabbe i en spand, synes jeg var et fantastisk motiv. Den er lavet af Catkin & Lilli og er et gratis lille mønster til hendes Patreonmedlemmer. Jeg synes hun laver de fineste små motiver. 

Jeg syr lidt på den hver dag og i morges viste det sig at jeg havde talt forkert - derfor er der et hul mellem det blå og det røde. Jeg har rettet det, det var heldigvis ikke svært. Jeg overvejede kort om jeg bare skulle beslutte noget selv, men motivet er så lille at jeg synes det skulle være rigtigt. 

Umiddelbart har jeg en tanke om at det skal bruges til et eller andet, der kan komme i gavebunken, når lille Nichias skal døbes. Han skulle have været en lille løve, men blev i stedet en meget lille krabbe. Altså passer det fint med en lille krabbe i en spand.

Tilbageblik og en skøn vandretur - Uge 28 og 29

 

De sidste to uger har jeg været hjemme, mens Emilie er her, tager vi i morgen til Tyskland. Vi har pakket, vi er klar og inden vi styrter ud af døren, tænker jeg at en opdatering af de sidste uger er på sin plads:

• Hjemvendt fra koloni var jeg klar til sove længe, men havde et par aftaler. Den første handlede om at få fjernet gipsen - yay.
• Efter fem uger i gips, er det vildt hvor hurtigt ledbånd og sener bliver immobile. Jeg kunne ingenting og det gjorde vildt ondt at bevæge håndledet. To uger senere er jeg fuldt mobil, men det gør stadig ondt, når jeg rammer yderpositionerne. Det kommer - er jeg sikker på, og husker at belastningen skal øges gradvist.
• Hos Helle fik mine fødder en sommeromgang, og jeg fik en ny lille plastikbøjle på storetåneglen, der engang blev slået af, voksede helt forkert ud, og som Helle har gjort underværker ved. Nu mangler kun det allersidste, for at få den helt på plads.
• Mens jeg var på koloni, besluttede lægerne at Victorias mulige svangerskabsforgiftning ikke kunne vente længere, og lille Nichias kom til verden - knap 34 uger, 43 centimeter, 1694 gram, lillebitte og superfin. De var begge overført fra Riget til Roskilde, hvor jeg tog ud og hilste på. 
• Jeg har længe ønsket en ny opvaskemaskine - længe som i et par år. Nu skal det være, en flok dage blev brugt på at vaske køkken ned, og gøre klar. En snak med chatten gav en retning i forhold til ny maskine, som blev bestilt og ankom. Det er så lækkert. 
• Uden gips kan jeg cykle - det var fantastisk at kunne igen.
• Et par varme dage, betød at jeg planlagde hvornår jeg skulle være hjemme, og hvornår jeg skulle være ude. Der er varmt under de skrå vægge på 3. sal.

• Gennem vinteren har jeg badet lørdag morgen, når Vestbad åbnede for friluftsbadet. Nu er sommersæsonen i gang og friluftsbadet åbner først klokken 11 - hver dag. Det krævede lidt planlægning, men det var stadig lettere for at sikre et ugentlig bad.
• Stuerne på neonatalafdelingen på Roskilde Sygehus er så små at Victoria kun kunne have to gæster ad gangen. Og mens nefrologerne (nyrelæger) mente at Victoria kunne udskrives og tage hjem, måtte en børnelæge forklare at det kunne hun ikke, for hun var indlagt sammen med sin baby.
• Min søster og jeg mødtes uden for Roskilde Sygehus, og var nær gået lige forbi hinanden - måske fordi det ikke var planlagt. Da vi havde været på besøg et par timer, kom min mor og Annelise. Vi gik, for der var ikke plads til os alle - og små for tidligt fødte børn, skal have ro.
• Da resten af koloniholdet var kommet hjem, mødtes Tine og jeg til en tur på stranden. 
• Mens håndledet stadig er en smule hævet, og det med bevægelse stadig var lidt belastende, tog jeg forbi min mor og blev behandlet. Min mor er tidligere zoneterapeut og kan nogle triks. Vi fandt tid til tre behandlinger inden vi tager af sted i morgen. 

• Temperaturbroderiet har været en tur omkring den lokale glarmester. Jeg besluttede at det skulle rammes ordentligt ind, og havde penge fra min fødselsdag til projektet. Det er blevet så flot. Nu skal jeg bare finde ud af hvor det skal hænge. 
• Jeg pakkede kufferten og tog til Frederikssund til et par dage sammen med Bettina. Det var hyggeligt, med masser af strik (jeg kan igen - med pauser imellem), god mad og en lang gåtur langs Roskilde Fjord - billederne her i indlægget. 
• Vi endte turen med et bad ved stranden ved Kulhuse. Åh som det var skønt. 
•  Hjemme igen kom Emilie fra Fyn til dage fyldt med planer, og dage alene i lejligheden. Hun flytter til sit eget til august, mens Josefines kæreste flytter ind. Det har været skønt for tøserne at bo sammen, de har hele tiden vidst det ikke skulle være for evigt, og mens Emilie er blevet klar til at bo alene, har Josefine fundet lykken og er klar til et nyt kapitel. Venskabet beholder de. 
• Emilie havde planer om udsmykning til børnehaven. Jeg havde forstået at det skulle være større og foreslået en palle som udgangspunkt. Jeg havde lånt det store koben fra vores pedel, men pallen ville ikke skilles ad, og da det viste sig at det hun skulle, skulle være meget mindre, lod vi pallen være - jeg skiller den ad senere og brugte i stedet træ fra fastelavnstønder. Dem har jeg en del af på værkstedet og Emilie kom med en del af dem. 
• Mens Emilie savede med den medbragte stiksav, fik jeg ryddet temmelig meget op i håndværk/designlokalet. Vi nåede at bruge et par dage, og resultatet blev rigtig fint. 

• Siden Emilie kom hjem, har vi badet hver dag. Ofte hen under aften på stranden, eller en formiddag med koldt vejr og uden andre strandgæster.
• Jeg havde lovet Oscar en tur i friluftsbadet i Vestbad, hvis vi kunne finde en dag med sol. Helle foreslog Badesøen i Albertslund. Med Emilie og bil var det pludselig en mulighed. Oscar var ikke helt tilfreds, indtil han så badesøen og nærmest ikke var til at få op igen. 
• Det var et træt barn vi afleverede hjemme igen.
• Victoria og baby blev udskrevet. Eller det vil sige, de hører stadig til på afdelingen og skal til kontrol et par gange om ugen. Baby nåede lige over to kilo og Victoria synes det er skønt at komme hjem. Hun er tæt på min søster - det er godt.
• Emilie fyldte 28, min mor 82. De inviterede til fælles fødselsdag. Egentlig skulle vi have været i Annelises have i Vanløse, alternativt på skolen i dårligt vejr. Med Victoria hjemme, havde min søster det dårlig med at lade hende være alene en hel dag. Jeg foreslog at flytte arrangementet hjem til min søster. Det viste sig at være en god ide. 
• Jeg tog tidligt af sted hjemmefra, for når jeg fandt på at flytte arrangementet og vidste min søster havde brugt de sidste uger på hospitalet i stedet for at rydde op og gøre rent, måtte jeg hellere tilbyde min hjælp. Det var slet ikke at voldsomt som min søster havde gjort det til, vi var hurtigt færdige. 
• En skøn dag med familien på min søsters altan blev sen. Victoria og baby var med. Det var også skønt, og der var plads til at trække sig og have baby i et roligt værelse undervejs. 
• Vi har pakket og er klar til i morgen.