Kunsthof Passage

 

Vi boede i Görlitzer Strasse i Neustadt, i en lille lejlighed på fjerde etage i baghuset mod gården. Trods en meget livlig gade - også om aftenen, var der forholdsvis ro i baghuset. 

Lidt længere nede ad gaden ligger Kunsthof Passage. En samling gårde mellem to gader, der er fyldt med kunst. Murene er udsmykkede, små butikker og cafeer ligger dør om dør og spredt over det hele er kunst i mange former. 

Anders opdagede gårdene da han var nede og ryge. Han er enormt god til at gå på opdagelse i nærområdet, mens jeg bliver i lejligheden og strikker, bruger nettet til at finde steder at tage hen, eller laver noget andet i en sofa. Sådan fordeler vi opgaverne. Det virker for os. 

Vi gik gennem gårdene en formiddag, inden butikkerne og cafeerne åbnede. Det betød at der var god plads til at se det hele. Senere en anden dag, skød vi genvej gennem gårdene på et tidspunkt på dagen, hvor der var fuld af liv. Det så hyggeligt ud, men det var lidt sværere at se alle udsmykningerne. 

Der er fem gårde, som hver især er meget forskellige. De har forskellige navne - dyregården, fablegården, lysgården, metamorphasegården og elementgården. 

I gården med lys vokser planter ophængt, så det giver et fantastisk lys mellem det grønne. Jeg er temmelig sikker på at for lige præcis denne gård, var vi der på det rigtige tidspunkt. Hos dyrene svinger en abe i muren, mens en giraf er ved at spise huset, mens altanerne er flettet af pil eller noget der ligner. Her var en gruppe på udflugt, og guiden fortalte på livet løs, da vi gik ind. Måske var der mere at se. Jeg tog et par hurtige billeder, og vi gik videre mod de andre gårde. 

I fabellandet er mange fine små detaljer og fabeldyr. Umiddelbart var det den mest kedelige gård. Men klart den med mest liv, da vi gik gennem i cafeernes åbningstid. Måske var der kedeligt, fordi den var langstrakt og virkede tom. Med de mange siddende gæster senere på dagen, fik den et helt andet liv og synede anderledes hyggelig.

Jeg var helt klart mest imponeret af elementernes gård. Her er et blåt hus og et gult hus, der begge er fyldt med tragte, løb og plader, der dels ser spændende ud, men også fungerer som instrumenter i regnvejr. 

Vi ville gerne have hørt musikken, og var klar til regndans den ene dag, der blev lovet regn. Der var lovet regn langt op ad formiddagen, vi havde en plan klar, der mest af alt involverede noget med at være ind. Altså bortset fra et besøg i gården, hvorfra vi hurtigt kunne gå hjem igen og skifte til tørt tøj. 

Vi var stået op, vi tullede lidt rundt, overvejede det der med morgenmad, da en regnbyge med ret voldsom kraft slog ned. Jeg overvejede kort, om vi skulle skynde os ud, men der skulle komme mere regn, så vi blev hjemme og fik styr på det med morgenmad og tid til dagen.

Vi skulle have løbet - for der aldrig mere regn. Hverken den dag eller de kommende dage. Heller ikke hen under aften, hvor vejrudsigten ellers igen begyndte at tale om regn. Vi hørte aldrig regnmusikken. Det kan jeg godt være lidt ked af.

Hvor meget det larmer, eller hvordan det er at bo et sted, hvor folk kommer rendende i et væk, aner jeg ikke. Men der er fint, og kommer du forbi Dresden, vil jeg klart anbefale et besøg i Kunsthof Passage. 

Dresden

 

Vi ankom til Dresden ved frokosttid. Vi var sultne, vi skulle finde rundt og havde en plan om at finde salatbaren i Edeka, forsyne os, og finde et sted at sidde. 

Altså gik vi ud i byen med kufferterne, der heldigvis har hjul. Gode hjul, der kan køre over brosten. Banegården ligger syd for Altstadt, og med Edeka som målet, bevægede vi os en smule ind i den gamle by, men kun i udkanten. 

Vi kunne se de smukke spir og tårne på byens gamle bygninger, men sulten og de knap så behændige kufferter, betød at det måtte vente til senere.

Vi fandt Edeka. Men de havde ingen salatbar. Længere nede ad gaden lå en REWE. I det nordlige Tyskland har REWE ingen salatbar. Det viste sig at i det sydlige Tyskland (eller i hvert fald i Dresden), er det REWE der står for salaten. 

Det begyndte at dryppe, og i stedet for at sætte os, tog vi salaten under armen, fandt vores logi, installerede os, spiste frokost ved eget bord, lod bagagen stå og begav os ud for at kigge lidt på byen.

Vi boede nord for Elben, i Neustadt. Gik vi lige ud i den rigtige retning, nåede vi floden. Det gjorde vi den dag. Vi ville se vand. 

I Dresden er Elben ikke en afgrænset flod. Der har tidligere været nogle voldsomme oversvømmelser. Derfor er der lavet et stort arbejde med at skabe afvanding og de store engområder omkring Elben, som i det daglige bliver brugt til rekreative områder, må ikke længere bebygges med faste bygninger. Her skal være plads til oversvømmelser.

De ikke-faste bygninger må gerne være på engene. På vores vej mødte vi en sommerbiograf og i løbet af ugen besøgte vi en Biergarten, der har til huse på en et lille stykke af engen.

På førstedagen gik vi ind mod centrum. Mod den gamle by. Igen kunne vi se tårne, spir og smukke bygninger. Vi ved godt at størstedelen af de smukke bygninger lå i ruiner efter bombardementerne, og at det hele er genopbygget. Det gør det ikke mindre smukt, at bygningerne måske ikke har stået helt så længe som de ser ud til. 

Langt størstedelen af genopbygningerne er sket med brug af de oprindelige materialer - i den udstrækning, det har kunne lade sig gøre. Og både langt fra og tæt på er det let at tro, at de altid har stået der. (Eller i hvert fald meget længe).

Vi endte ved Teaterpladsen, hvor vi tog en Tram hjem igen. 

Inden da blev det tydeligt hvordan den gamle by, hænger sammen med nutidens teknologi. Måske så det bedre ud, da jeg stod på broen, men de nye gule Trams mod den gamle katedral, set fra Augustusbrücke synes jeg var et rigtig fint motiv.

Pulsvarme til Anders

 

Det første færdige projekt af årets tolv projekter, var varme til Anders' hænder. Sidste år var det Daniels hænder, der blev varme, og Anders der savnede. Nu har de begge. 

Jeg fandt en bunke uldne rester, satsede på garn, en eller flere tråde, der fungerede med en 3 og 4 mm, og fik ryddet godt ude i resterne. 

Det er sådan et projekt, jeg rigtig godt kan lide. Netop fordi der bliver ryddet så dejligt ud i resterne. Også selvom det er begrænset hvor mange rester der går til et par halve vanter.

Jeg har gennem årene strikket en del pulsvarme til Anders, og jeg bruger mere eller mindre altid den samme opskrift. Jeg synes der skulle nyt til, og ledte på Ravelry efter noget, der kunne passe til restebunken.

Jeg faldt over Smith's Gloves. De er oprindeligt strikket på en pind 2,5 og 3 mm. Noget mindre end mine rester fungerede med. Med udgangspunkt i opskriften lykkedes det mig at strikke pulsvarme, som blev rigtig godt.

Jeg satsede på fire par. Efter fire par havde jeg fået nok af de små vanter. Anders synes fire par var ret godt, og var meget glad for varmen. Måske specielt fordi jeg blev færdig lige der, hvor det for alvor var koldt. 

I sidste ende viste det sig at det med flere tråde ikke nødvendigvis var det, der skete. Jeg fandt nemlig rester af en tykkelse, der betød at en enkelt tråd var nok til god varme.

Design: En modificeret udgave af Smith's Gloves af Sanne Kalmbacher.

Garn: Alskens godt fra restekassen. Jeg ledte efter ren uld, med kradsfaktor. Det duer fint til Anders, og giver god varme på kolde dage. 

De fire par vejede tilsammen 258 gram og bestod af alt fra Lett Lopi, over Knudegarn til Supersoft, Finull og Kauni.

Pinde: Jeg brugte strømpepinde i størrelse 3 og 4 mm. Den første til ribberne, den anden til selve vanten. 

Størrelse: Fordi jeg modificerede, er jeg ikke helt sikker på størrelsen. Jeg slog 40 masker op. De færdige halve vanter passer Anders og er alt for store til mig. Sådan set temmelig godt.

Bemærkninger: Originalmønstret går over 6 masker, og består mest af alt af en 3-3 rib. Jeg strikkede 2-2 rib, droppede hver tredje maske og noget i retning af 5. og 6. pind gennem hele opskriften. 

I forhold til tommelfingeren passede den måde at aflæse opskriften perfekt. Jeg er ret sikker på at jeg derefter strikkede, til jeg mente vanten var lang nok og afsluttede med en rib i toppen. 

Det er svært at se forskel på rib og vante, når det hele er rib, men jeg valgte alligevel af skifte mellem pindestørrelserne undervejs, fordi jeg synes det giver et pænere resultat.

De faldt som sagt i rigtig god jord.

Vil du se flere billeder af pulsvarmernerne, kan de ses på Ravelry

Masker på en søndag - Uge 31

 

Ugen kort:

• Vi havde næsten hele ugen i Dresden.
• Vi var lovet regn, men den udeblev, og vi fik ikke hørt regnen spille i Kunsthofpassage. 
• Jeg fandt den vildeste hobbybutik - de havde alt, og ting jeg aldrig har set. Jeg fandt også Tysklands svar på Panduro - de havde udsalg og jeg kom ud med garn. Tæt på vores logi lå en quiltebutik med de fineste stoffer. 
• Efter dage med fælles oplevelser, gik det op for mig at jeg manglede alenetid. Jeg tog ud i byen og fik fyldt op på alenedepotet. Senere mødtes vi og spiste indisk til aften. 
• Vi havde en fantastisk dag, fyldt med tog. Vi startede med en tram, en S-bahn og endnu en tram, for at gå til et tog. Et veterantog. Vi kørte hele vejen fra den ene ende af banen til den anden, stod af halvvejs og kiggede lidt på et slot og et lille lyserødt fyrtårn.
• Vi kørte med Dresdens bjergbaner. Vores 7-dages billet duede til både svævebanen og kabelbanen, så vi tog den ene op, gik til den anden og tog den ned. Efter frokost tog vi turen igen - denne gang omvendt. 
• Vi kom godt hjem. Var forberedte på trettens timers togrejse og provianterede, så vi havde både frokost, aftensmad og masser at drikke til hele turen. Undervejs nåede vi omkring 45 minutters forsinkelse. Da vi rullede ind på Hovedbanen var det reduceret til tyve minutter.
• Jeg gik på biblioteket og afleverede en flok bøger. Desværre kom jeg også til at aflevere det fine bogmærke jeg fik af Emilie. Jeg har forsøgt at få det igen, men det er væk.
• Det var skønt at komme i vandet udenfor i Vestbad. 
• Jeg har plukket valnødder, og købt vodka og vanilie. Jeg er klar til at sætte gang i årets valnøddeportvin. 
• Jeg gik ud og så cykelløb, da Danmark Rundt sluttede i Rødovre.
• Ferien er slut, i morgen skal jeg gense alle mine skønne kolleger.

Læse:

Jeg løb tør for læsemateriale og endte på e-reolen. Jeg kan bedre lide at læse i en bog, så da jeg alligevel var på biblioteket, tjekkede jeg om de havde den stående. Det havde de heldigvis. 

Jeg er ret glad for Michael Katz Krefelds skrivestil og kastede mig derfor over Før stormen. Den er første del om Maja Holm, en ung læge med et forlist ægteskab, der er taget til Norge. 

Et dødsfald får hende til at starte sin egen efterforskning, og sammen med journalisten  Stig Norland afdækker hun bid for bid noget der endnu ikke rigtigt hænger sammen. For hvad er motivet og hvorfor føler hun sig overvåget?

Jeg er underholdt og selvom Maja virker ganske fornuftig og temmelig skarp er hun også virkelig irriterende og lever stort set af piller. Det synes hun ikke selv er et problem, men det ser ud til at omverdenen måske har gennemskuet hende og de synes det er et problem.

Strikke:

Jeg har altid et mindre strikkeprojekt med mig på ferie. Sådan et jeg kan have i tasken og strikke på, når vi er ude. Jeg har som regel også et større projekt med, som er bedre at have hjemme. 

Jeg besluttede mig for et par strømper og valgte Segmented Socks af Very Busy Monkey. Desværre er mønstret lige præcis så kompliceret, at jeg er nødt til at have diagrammet fremme, når jeg strikker. 

Det betød at de ikke kom frem helt så ofte som jeg plejer. På den anden side strikker jeg oftest i U-bahnen, hvor der alligevel ikke er noget at se. I Dresden kørte vi rigtig meget i trams, og her vil jeg hellere sidde og kigge ud på byen.

Alligevel fik jeg færdiggjort den første strømpe og inden vi nåede helt hjem startede jeg lige præcis på hælflappen på nummer to. 

Garnet er fra Die Wollnerin og lidt uden for min komfortzone. Ikke kun er farverne ikke nogen jeg normalt ville vælge, og jeg har selv valgt det, men det er også noget mere farveladeagtigt end jeg egentlig bryder mig om. 

Garnet er håndfarvet, og jeg har før oplevet at håndfarvet garn er noget mere farverigt i den ene ende, end den anden. Her er jeg vild med at de lidt vilde farver ganske langsomt gennem nøglet bliver mere og mere afdæmpede. 

Jeg synes faktisk strømperne bliver ret fine. Jeg synes også det er rigtig fint at strømpe nummer to bliver mere tone i tone end nummer et. 

Cykelløb

 

Danmark Rundt endte i Rødovre, og jeg synes alligevel at jeg var nødt til at kunne sige, at jeg havde set det. Altså kørte løbet på skærmen, indtil de nåede Rødovre. 

Jeg pakkede mig sammen, gik op til Rødovre Parkvej. Dels fordi det lå længst væk, og jeg har en aftale med mig selv om at gå 6000 skridt hver dag. Dels fordi jeg kunne se på skærmen at der var god plads.

Vi bor inde i den firkant, der var lukket af fra halv tolv til fire eller nok lidt tidligere. Jeg har set det et sted, jeg er ikke sikker på hvor, og bagefter blev jeg i tvivl. Opsøgte jeg det, eller var det tilgængelig information?

I hvert fald holdt en række biler, der ikke kunne komme ud. Et par opkogte chauffører, var bestemt ikke tilfredse med at være spærret inde. Den stakkels vagt kunne ikke gøre noget, der blev råbt efter magter højere oppe, og udvist uforståenhed med at vejen var spærret, når den nu ikke blev brugt. 

De kører stadig, sagde vagten. Øjeblikket senere dukkede de første motorcykler i karavanen op. Jeg gik videre, fandt en god plads i rabatten og ved ikke hvordan optrinet endte. Da jeg vendte tilbage, var der stadig indespærrede biler, og en vagt, der forsøgte at forklare. 

Jeg havde ikke brug for at komme ud af den indespærrede firkant. Men havde jeg haft brug, kunne jeg have gået under tunellen ved centret, med eller uden cykel, og bevæget mig videre ud i verden. Det kan man desværre ikke med en bil.

Jeg nåede at se de to sidste runder. Det er lidt sjovt at se rytterne in action, men overblikket er bestemt meget nemmere hjemmefra på egen skærm.

Da de sidste var kørt forbi, vendte jeg om, købte lidt ind på vejen hjem - der var heldigvis også indkøbsmuligheder i indespærringen, og helt hjemme rundede jeg 6000 skridt, og har nu gået hver eneste dag uden afbrydelser i 90 dage. 

Nu er det blevet en konkurrence med mig selv. 

Sunday Sweater

 

Det første sådan for alvor bestilte projekt jeg strikkede til Emilie, var en Sunday Sweater. Hun fandt selv trøjen, der kom så vidt omkring på Instagram, at ikke kun strikkerne fik den fremvist.

Hun elskede den trøje, sled den op, og har siden med mellemrum snakket om en ny. jeg fik sagt noget i retning af, at sådan en kunne hun selv strikke, og fuld af gode intentioner gik hun i gang med at finde egnet garn, bestilte og startede på den.

Efter tre måneder havde hun strikket halskanten sammen. Det blev ikke rigtig til mere. Hun måtte erkende at strik er ikke hende. At hun gider rigtig gerne bruge det, men selve arbejdet er ikke interessant. Til gengæld vil hun gerne sy, og går efterhånden kun klædt i kjoler, hun selv har frembragt.

Hun endte med at lade den ligge herhjemme. I skabet sammen med det garn hun også har liggende, og som jeg gerne med tiden skal omdanne til blød og varm iklædning. 

Emilie havde købt alpaca fra Selfmade. Hun havde sammenlignet løbelængde og beregnet hvor meget der skulle til. Senere fandt hun glimmer fra Kremke, for selvfølgelig skal der glimmer i strik til Emilie. 

Hvad hun ikke havde regnet med (og hvad jeg måske ikke havde været opmærksom på) var at der skulle strikkes med to tråde. Emilie havde købt med udgangspunkt i en. Altså gik der ikke ret lang tid, inden det viste sig at der slet ikke var garn nok.

Jeg tog i Selfmade, medbringende et nøgle garn, kun for at finde ud af, at garnet ikke længere var en del af kollektionen. Der var et uldgarn i en farve, der ville være fin til, men jeg vidste at Emilie ikke ville være interesseret i det lidt kradsende uld. 

Gåde råd var dyre. Jeg gik på nettet, ledte og endte med at bestille Drops Alpaca i en farve, der på skærmen så ud til at fungere. Det gjorde den ikke. Den var alt for mørk. Jeg pakkede det nye garn væk, tænker det nok skal blive brugt til noget andet og gik på jagt i omegnens garnbutikker. 

Jeg endte med Drops Flora, i en farve, der tilnærmelsesvis ligner den Emilie havde købt. Når man ved det, kan forskellen godt ses. Halkanten og bærestykket er to tråde Wooly Fraya fra Selvmade, resten er en tråd Fraya og en tråd Drops. 

Selve arbejdet med at strikke den, tog ikke lang tid. Men den havde nogle pauser undervejs og der gik næsten tre måneder før den var færdig, og Emilie kunne tage den med hjem. 

Undervejs skulle den prøves - af et par gange-  og måtte derfor pænt vente på at Emilie kom fra Fyn. Jeg løb også tør for glimmertråden, som Emilie havde købt en rulle af. Hun købte selv rulle nummer to, og igen måtte den vente på, at hun kom hjem. 

En dag midt i januar, kunne vi tage billeder i et sneklædt område ved friluftsbadet i Gladsaxe. Jeg havde været en tur i vandet, mens Emilie ventede iklædt alt sit overtøj. Jeg havde også været en tur i saunaen, og tilbage i vandet, og stod med bare ben, bikini og den store lækre, varme baderobe og badesko, mens vi så hurtigt som muligt skød en række billeder og håbede på det bedste.

Ærmerne blev lange. De blev bestilt lange. Måske syner de lidt længere, end ballonærmer normalt bør, fordi hun trak dem en smule ud over hænderne i den kolde luft, midt i sneen. 

Under alle omstændigheder er hun glad for den, og den roterer glad mellem de andre trøjer hun efterhånden har i sit skab.

Design: Sunday Sweater af Petite Knit.

Garn: Wooly Fraya, Kremke Stellaris og Drops Flora, alle i petrol farver. Jeg har ikke gemt farvekoderne og er ærlig talt lidt i tvivl om hvad de hedder. 

Jeg brugte 495 gram til hele trøjen. 324 gram Wooly Fraya, 129 gram Drops Flora og 38 gram Stellaris. 

Pinde: Jeg brugte pind 6 mm til ribben på hals og krop. For at stramme om håndledet er håndledsribben strikket på en pind 5 mm. 

Resten af trøjen er strikket på en pind 7 mm. 

Størrelse: Trøjen er strikket efter en 2XL. Fordi Emilie altid går i kjoler, og vil have en trøje der slutter i taljen, har jeg ændret en smule i opskriften, så bærestykke og krop optisk blev mere harmonisk. 

Bemærkninger: Det er længe siden den blev færdig, og selvom jeg har skrevet noter, er der visse ændringer, jeg ikke er helt sikker på. 

Ærmegabet i en størrelse 2XL er ret dybt. Når trøjen skal slutte i taljen, blev der ikke meget plads til krop under ærmegabet. Derfor valgte jeg at strikke bærestykket kortere end opskriften. Jeg bibeholdte antallet af masker, og lavede kortere afstand mellem udtag. Jeg har ikke noteret hvor meget kortere. Jeg har sikkert gjort det på gefühl. 

Kroppen er strikket lige ned, til længden passede. 

Jeg glemte at stoppe udtag på ærmerne og endte med at tage ud til balloneffekten hele vejen til håndledet. Det betød nogle flere masker end forventet. Jeg tog derfor ind til håndledsribben over to omgange, og fik måske en lidt større balloneffekt.

Vil du se flere billeder af sweateren, kan de ses på Ravelry.