Skanderborg

 Inden jeg for alvor kan forlade sidste års sommer, skal vi omkring Skanderborg. 

Tiden i Silkeborg var slut, vi skulle hjem og var i så god tid at vi endte med at være på vej mod stationen et par timer før tid. Silkeborg er en fin by, men vi var klar til at sige farvel og overvejede for og imod at skulle sidde på stationen eller gå tilbage ud i byen. 

Fra stationen skulle vi det første stykke med en lokalbane til Skanderborg, hvor vi skulle skifte til lyntoget hjemad. Lokalbanen var alligevel uden pladsbilletter, ingen af os havde nogensinde været i Skanderborg, så beslutningen om at hoppe på det første, det bedste tog og køre til Skanderborg var let. 

I Skanderborg fik vi lov at lade bagagen stå i kiosken på stationen, inden vi begav os mod centrum af byen. Skanderborg er ikke nogen stor by, stationen ligger trukket væk fra centrum, og umiddelbart nåede vi at blive i tvivl om hvor vi skulle hen. Heldigvis havde vi både mobiltelefoner og kort, der kunne vise vej.

Vi havde ikke gået ret langt, før vi første gang mødte en flise med henvisning til Ole Lund Kirkegaard. Ingen af os vidste at Ole Lund Kirkegaard er fra Skanderborg. Jeg vidste heller ikke han er død, men ret hurtigt blev det tydeligt at byen holder af sin forfatter og har dedikeret udsmykningen, så ingen er i tvivl. 

Ud over fliserne, er der både vægmalerier og figurer rundt om i byen, der tydeliggør universet fra Ole Lund Kirkegaards fantastiske børnebøger. 

Det var så hyggeligt at gå rundt i byen. Vi fandt en is, kiggede ud over søen, hvor der engang lå et slot og begav os tilbage til stationen, bagagen og toget med vores pladser hjem. 

Det var en god beslutning at tage et tidligere tog, og en god oplevelse at besøge Skanderborg

Kunst ved Silkeborg Bad

 

Det var hen under aften, da vi gik rundt i området omkring Silkeborg Bad. I dag er stedet et kunstmuseum, og selvom der var lukket, og vi ikke kunne komme ind, er der masser af kunst rundt om udenfor. 

Foran Skovvillaen stod en hær af starutter lavet af alskens genbrug, langt det meste træ. Jeg synes de var fantastiske og så hele tiden nye dele af hæren - eller hvad de nu var. Det lignede myrer. Det lignede et oprør. Det lignede et opbud af væsener, der mente det alvorligt. Jeg ved ikke hvad værket hedder, eller hvad det står for, men det sagde mig noget. 

Det var mange andre skulpturer og kunstværker. Mange der også sagde mig noget, men flokken af træfigurer var det jeg gik derfra med den største oplevelse med. 

Anders var imponeret af det store agern, jeg synes at krinolinen fyldt med små mænd og andre detaljer var spændende, og jeg var vild med den store fjern, med en detaljerigdom, som imponerer mig. 

Vi gik længe rundt i området, inden vi satte næsen hjemad, pakkede det sidste og var klar til turen hjem. 

Spind på en mandag - Uge 25

 

Ugen kort:

• Måske er det ferien, der banker på. Måske er det opsparet eksamenskuller. Jeg nyder mine mandage uden arbejde, uden studie, uden ret meget.
• Endelig blev det tid til kontrol af den brækkede arm, der viser sig at blive kategoriseret som et brækket håndled. Alt er fint. Der er ingen grund til at tro, der vil være varige men. Gipsen kan fjernes hos egen læge om to uger. 
• Til gengæld viste røntgenbillederne at min tommel blev mast. Det skulle der gøres noget ved. I forvejen var jeg ikke imponeret af den lagte gips, der mest var i vejen, men det er sådan noget vel. Hvad ved jeg? To unge læger startede med et klip i forbindingen, der nok gav plads til mere rotation af tommelleddet, men også fik gipsen til at bevæge sig mærkeligt. De hentede Gurli. Gurli var kompetent, effektiv og lagde en ny gips. Denne gang kunne jeg selv vælge farve, og valgte lilla. 
• Egen læge havde heldigvis tid om præcis to uger. 
• Mens valgfagsholdet er i praktik, brugte jeg timerne som vikar i natur/teknik. Vi talte om fotosyntese og plantede bønner, børnene har spiret. Det var lidt som at komme tilbage til den grønne skole. Det kunne være spændende med natur/teknik undervisning. Engang. 
• Det er vildt som en flok almindelige spørgsmål, kan få et par voksne til at reflektere og se rundt om et barn. 
• Jeg hentede Oscar, der lige skulle spille dødbold og airhockey inden han var klar til at køre. Han cyklede, jeg gik, mens han gav mig gode råd og viden om brækkede håndled. Han har været der før mig, så han ved hvad han taler om. 
• Vi havde en hyggelig aften, og han tegnede lidt på gipsen. 
• Jeg hentede en pakke, der blandt andet indeholdt et broderistativ, der har vist sig at være genialt, og står helt stabilt. Jeg kan brodere med een hånd - det er ret lækkert. Også selvom hånden efterhanden kan ret meget - men der er også ting den ikke kan. Bøje i håndleddet for eksempel.
• På et tidspunkt tænkte jeg at de sidste projekter i håndværk/design skulle gemmes til næste år. Men. Vi nåede dem alle. Det hele kan pakkes væk, og nyt findes frem efter sommerferien.
• Også mine elever har tegnet på gipsen. 
• Weekend med mulighed for bare at sove en time længere var godt. 
• Mammografi på en lørdag var også en god ide. Jeg plejer at cykle, men hoppede nu på bussen. Hvidovre Hospital er meget lettere tilgængeligt, end jeg tidligere har tænkt. 
• Tilbage blev jeg siddende i bussen og kørte videre til centret og biblioteket. Jeg fandt bøger om vikingekæder, for mine første tanker om det lokale valgfag jeg har sat mig på til næste år, skal måske gentænkes. Der skal være et bredt udvalg, og jeg har flere ideer. 
• Der er varmt på tredje sal!
• I Vestbad er sommersæsonen gået i gang. Det betyder jeg ikke længere kan komme udenfor og bade lørdag morgen. Nu er der til gængæld åbent ude alle dage, bare ikke helt så tidligt. Planer skal derfor gentænkes, og jeg nåede et bad søndag efter 11.
• Senere mødtes jeg med mine tidligere kolleger, nu veninder i Anjas have. Det var skønt at se dem, det var skønt at få vendt alle tankerne og det var skønt at sidde ude, både i sol og skygge. 

Læse:

Danmarks første rejsehold, officielt Rigspolitiets Rejseafdeling  startede i 1927 under ledelse af Otto Himmelstrup. Jacob Jonia har genskabt holdet, der bestod af mænd, med hver deres speciale i forhold til opklaring af vanskelige sager. 

Den yderste grænse er første bind om Rejseholdet, og Otto Himmelstrup bliver sendt til Esbjerg, hvor et sommerhus er brændt. Det er ikke let at komme fra hovedstaden til et politikorps, der ikke virker fantastiske, føler sig kigget over skulderen, nægter at byens bedre borgerskab kan have noget med sagen at gøre, mens sagen udvikler sig. Lige nu er der ikke mindre end to dræbte mænd.

Til at starte med var jeg lidt irriteret over fortællingen. Jeg mødte kun mænd, hvilket måske ikke er så mærkeligt i en fortælling, der daterer sig til 1927. Det hjalp da en kvindelig journalist dukkede op, og fra tid til anden får lidt anerkendelse.

Der er stadig mange mænd i historien. Sådan må det nok være, for historien er baseret på virkelige hændelser, politirapporter, obduktionsrapporter og samtidige aviser. Jeg går ud fra der også er lagt lidt til, for at gøre historien læseegnet. Og læseegnet vokser den stille og roligt ind i.

I øvrigt er der også lavet en filmatisering af bogen - Rejseholdet, det første mord fra 2025. Jeg har ikke set den, men måske får jeg lyst, når jeg har læst den. 

Spinde:

I forbindelse med de sidste ugers håndværk og design, fik de af børnene, der var færdige, muligheden for at prøve at spinde. Nogen synes det var vildt sjovt, og lavet fint, rustikt garn. Andre opgav på forhånd. Nogen synes bare det var sjovt at karte, og nogen kom slet ikke i nærheden af ulden.

Det var let nok at vise hvordan man spinder, dengang jeg endnu ikke havde brækket håndleddet. Men, så var det, at jeg havde. 

Jeg tænkte, jeg blev nødt til at prøve, Vise lidt, forklare og måske bruge børnene til den der forklaring. Men jeg kunne faktisk godt. Det brækkede håndled kunne godt håndtere håndten og uld og tvist og garn. 

Altså gik jeg hjem og fandt den lille tyrkiske håndten frem. Den vejer ikke meget, og jeg må stadig løfte det, der svarer til en liter mælk. Jeg fandt også uld. Jeg ved ikke hvad det er for noget uld. Jeg købte det til Fiberfolk i Vejle forrige år. Jeg forestiller mig der er merinould i, og en hel del stelina, for det glimter. 

Det er vildt let at spinde. Jeg plejer at pre-drafte inden jeg spinder - tække lidt i ulden og gøre den mere samarbejdsvillig. Det er overhovedet ikke nødvendigt. Jeg deler bare et par gange på langs, så den tot jeg står med ikke er for tyk, og spinder. 

Jeg tænker sommerens rejseprojekt i forhold til Tour de Fleece er hjemme. 

Ørnsø og Arnakkekilden

 

Vores sidste dag i Silkeborg startede med regn, som vi trodsede, gik ud i for at udforske Slotsholmen. Hen under aftenen klarede det op, og da flere havde foreslået en tur til Silkeborg Bad, gik vi mod området, der ligger smukt ned mod Ørnsø.

Silkeborg Bad blev åbnet som Vandkuranstalt tilbage i 1883. Med udgangspunkt i Arnakkekilden, der har et højt indhold af jern og mineraler, der både er godt at drikke, men også kunne bruges til at bade i. Gæsterne havde gigt, nervelidelser, hudsygdomme eller generelle livsstilssygdomme. 

Man troede fuldt og fast på at det kolde vand fra kilden, der havde en konstant temperatur på 7 grader, kunne udvaske sygdomme og lidelser.

Kurbadeopholdet var fyldt med strenge og nøje planlagte rutiner. Det indeholdt en hel del indtag af vand fra kilden, sammen med diverse afvaskninger i mange former, sociale sammenkomster med de andre gæster, strenge diæter og masser af ro og hvile. 

Kurbadet blev et succes, gæsterne kom fra hele landet og landene omkring os. Med tiden blev der bygget stort og stedet skiftede navn til Silkeborg Bad. 

Også Arnakkekilden ved Ørnsø blev pakket pænt ind, med tappehaner og bassiner til at bade i. Anlægget blev restaureret for en del år siden og ligger nu smukt ud mod Ørnsø, der også er et fantastisk syn.

Carlsberg brugte vandet fra kilden til deres kurvand, som de tappede i mange år. 

Ørnsø har også gennemlevet en omfattende genopretning. Gennem mange år er kommunens spildevand og kloakvand, sammen med forurening fra land- og dambrug ledt direkte ud i Ørnsø. Fosforindholdet i vandet var så stort at livet i søen blev ramt af det. 
Genopretning har betydet at søen i dag er ren, man kan bade i den og træbroer og stier går hele vejen rundt. Det skulle være ret fint.

Vi blev langs vejen fra vores logi til Silkeborg Bad og gik tilbage samme vej. I aftensolen var synet ud over søen helt igennem fantastisk, og selvom vi begge var trætte, var klar til at tage hjem og i virkeligheden kunne være gået tidligt i seng, er jeg glad for vi gik turen.

Jeg har fundet informationer om Ørnsø og Arnakkekilden fra opslag på stedet, historien om Silkeborg Bad samt Kilden og en snak med AI.

12 Cast Ons 2026 - 10. Projekt

 

Ligesom jeg synes der skal være et væve-projekt, skal der også være et spindeprojekt mellem de tolv årlige projekter. To år, så er det en tradition. Er det ikke sådan? Jeg tager i hvert fald mig selv i at tænke, at næste år....

Måske også fordi jeg ikke kan strikke lige nu, dermed kommer ting der dukker op, automatisk til at stå i kø. Og nej, jeg ved ikke om jeg kan strikke. Det føles bare ikke som om, jeg skal prøve.

Det viser sig, jeg kan spinde på håndten. Altså har jeg startet et spindeprojekt. Jeg er ikke sikker på rokken, men det kommer. Er jeg sikker på. Jeg kan også brodere - med en hånd- for jeg har investeret i en holder, der viser sig at være langt bedre end forventet.

Lyset yder ikke farverne særlig meget. Den øverste kombination virkede ikke, den nederste fungerer. Det er svært at se, hvor meget lyserød, der er i farven i midten. Længere nede bliver det mere tydelig. Måske ikke nok. Nogen gange skal farver ses i dagslys - ikke på billeder.

Men tilbage til årets tolv projekter. Jeg ville spinde. Da jeg var i Barcelona, forrige år, ledte jeg efter fibre til noget, der kunne blive til mønsterfarven i en version af Pressed Flowers. Jeg ville have tre forskellige farver, der tilsammen kan give et tretrådet garn. Jeg fandt to. 

Siden er jeg blevet i tvivl om de der pressede blomster. Jeg kan rigtig godt lide blomsterne, men modellerne synes jeg er lidt for bombastiske, lidt for firkantede og lidt for lidt fashionerede. Måske kan jeg ændre på det. Tanker dukker ind imellem op, og skal det ikke ende der, vil jeg stadig gerne have en mønsterfarve til noget.

Jeg havde de to farver i baghovedet, da jeg i sommers var til Fiberfolk i Roskilde, og kom hjem med tohundrede gram uld fra By Kiilerich, som jeg tænkte kunne være den tredje. Jeg havde overset at der var blå i, og ikke kun den lilla, som jeg havde fokuseret på. Det var ikke rigtig, rigtigt. Det spillede ikke. 

To hundrede gram kan snildt blive til en hel sweater til mig, så det ligger til en anden gang. Men så manglede jeg jo stadig. Som tiden gik, faldt projektet længere og længere tilbage, og der var først da det gik op for mig at der var garnnøglefestival i Brande og Birthe P ville komme, at jeg kom i tanke om det igen. 

Arrangementet i Brande var først d. 1. februar. Projektet skulle startes inden 31. januar. Jeg besluttede at jeg godt kunne starte med to farver, jeg ville alligevel næppe nå gennem den ene, og så lægge lidt til senere. Det sker jo også nogen gange, når man strikker - at man får brug for mere materiale...

I Brande fandt jeg det helt perfekte - pink og lilla i samme fletning. Fibrene er en god blanding af spændende ting - uld, mynte og alpaca mellem hinanden.

Jeg er nået længere end jeg troede. Jeg har spundet de to første tråde og startet på den tredje. (Jeg troede jeg var i gang med nummer to...).  Jeg er ikke hurtig til at spinde, men jeg er ret sikker på at det her godt kan blive færdigt i år. Måske kan det færdige garn blive en del af næste års tolv projekter.

Lige nu står det dog stille. Jeg har ikke prøvet. Men som med strik, føles det ikke som om jeg skal spinde på en rok lige nu. Det kommer. Der er kun lidt over to uger, til gipsen skal af...