Kunst på en tirsdag - Uge 5

 

Det blev ikke til billeder hverken søndag, eller efter hjemkomsten i går. I stedet har jeg fundet billederne fra weekendens tur til et kunstspækket Brande og krydrer med dem. 

Ugen kort:

• Jeg har købt adgang til sauna og friluftsbad i Gladsaxe og brugte mandag til en tur ud efter nøglebrikken. Det tager lidt over en halv timer hver vej. 
• Snefaldet faldt, og jeg lod cyklen stå hjemme. 
• Mens vi venter på nye matematikbøger, der er bestilt, men lader vente på sig, er der mange nye opgaver. Børnene har lavet matematikopgaver til hinanden, geometriske portrætter og arbejdet med begyndende statistik. 
• Jeg må se i øjnene at børn i 3, klasse ikke er særlig gode til at holde maling inden for stregerne, eller bordene, eller afdækningen eller væk fra tøj og tasker...
• Jeg var med i en af de andre 3. klasser, da de havde matematik, mens min egen 6. klasse var på tur. Det var spændende at se matematik i et andet forum. 
• Badedamerne mødtes i Gladsaxe og afprøvede friluftsbadet. Vi fandt omklædningen i kælderen og kunne komme i bad bagefter. Desværre var saunaen lukket.
• Det nye valghold er stadig fantastisk og flere end en har fundet ud af, at de kan meget mere end de troede. 
• Jeg er ved at få skovlen under koordinatorrollen. Når jeg husker at lave en dagsorden - og sende den, får vi nogle rigtig gode inspirerende møder. 
• Oscar havde givet udtryk for at han gerne ville samle Lego sammen med Anders. Jeg havde fundet en lille Legobil, som han samlede med hjælp fra os begge. 
• Der er snart MUS, og tanken om at prøve kræfter med lokaleansvarsrollen i håndværk/designlokalet har ligget og luret. Jeg spurgte den nuværende tovholder, som hellere end gerne ville af med rollen. 
• Jeg klippede, klistrede og samlede børnenes egne matematikopgaver til et hæfte, de forsøgte at regne ud. Det viser sig at det er svært at lave opgaver, der er forståelige eller læselige. Det var godt de selv kunne sætte ord på, for så er det nemmere at gøre noget ved det. 
• Det var nemlig gået op for mig, at de aldrig har lært at skrive matematik. De har altid haft en bog eller et kopiark, hvor de kun skal skrive resultatet. Vi skal til at øve tal og tegn i tern. 
• Vi pakkede kufferterne og tog til Brande. Brande er en meget lille og hyggelig by. 
• Trods kulde, både ude og inde, havde vi en skøn weekend. Toget både ud og hjem var forsinket. Vi havde ikke travlt og efter opfordring fra togføreren har jeg søgt om refusion på billetten. 
• Remisen i Brande er et lækkert sted til arrangementer og Brande kan noget både med kunst og mad. 

Brande

 

Sidste år slæbte jeg Anders med til Vejle, da der var Fiberfolk. Det blev en hyggelig weekend, som bestemt tåler en gentagelse. Da jeg hørte Birthe P fortælle at hun skulle til Strikkefestival Brande, og jeg manglede uld til et spindeprojekt, var der derfor ikke langt fra tanke til handling. 

For hvor svært er det lige at komme til Brande, og er der mulighed for overnatning. Begge dele lå indenfor rækkevidde, og Anders var hurtig til at sige ja, da jeg foreslog en weekend hjemmefra. 

Fiberfestivallen var i går - søndag. Ingen af os har aftaler mandag, så beslutningen om at tage hjemmefra lørdag, og blive til mandag var let. 

Brande er mere end bare en lille by i Jylland. Brande har vist sig at være et kunstcentrum med gavlmalerier og Streetartfestival hver sommer. I vinterkulden er det stadig muligt at se gademalerierne fra sidste år og havde det ikke været så koldt, havde vi være mere rundt i byen og se på kunst. 

Brande er også god mad. Mægtig god mad, for at sige det mildt. Vi har spist ude både til frokost og aften to dage i træk. jeg må indrømme at to dage med så meget udendørsmad er lige i overkanten, og at vi selv står for morgenmaden er ret godt. Det bliver også godt at komme hjem til eget køkken og gryder. 

Vi startede i lørdags med frokost på Cafe Tankefryd. Det hyggeligste sted, fyldt med umage inventar og borde med navne. Vi sad ved Svigermors bord, fik god betjening og god mad. Senere gik vi ud i byen igen, for at besøge Smagshuset. Det er en perle, med virkelig god mad, i den lidt dyrere ende af skalaen - men bestemt det hele værd. Vi fik en delemenu med seks små retter, og trillede hjem. 

Jeg har kun taget sporadiske billeder fra de to første steder. 

Søndag mødtes vi til frokost (Anders forsøgte at gå med på strikkefestival, men måtte opgive efter en enkelt hurtig tur fra den ene ende til den anden. Det var forventet, og jeg fortsatte på egen hånd.). Vi var enige om at finde lidt billigere spisemuligheder og endte på Mamma Mia, og en stenovnsbagt pizza. Det var også godt og fyldt med smag. Langt senere blev vi sultne igen og satte kursen mod Fuyu Sushi. Sushi er generelt godt, og det var heller ikke dårligt. Vi er nok bare bedre vandt, og med de andre oplevelser i bagagen, var det helt klaret turens madmæssige lavpunkt.Jeg ville komme igen, for det var godt og fint. Nogen gange kan det bare være svært at leve op til virkelig gode madmæssige oplevelser.

Med alt det sagt, kan Brande muligvis byde på gode overnatningsmuligheder. Vi har bare ikke fundet dem. Og så alligevel. Vores logi er et sammensurium at godt og skidt. Mest det sidste, og det mest fordi det er vinter og koldt. 

Jeg lejede en hotellejlighed, En kæmpe en af slagsen viste det sig. Som sådanbare to værelser, men med så meget spildplads, at selve lejligheden er større end den vi bebor derhjemme. Vi har to etager og en hall, der ud over en trappe, ikke indeholder andet - ikke engang et spejl. Jo en fungerende radiator. Men det er ikke hallen vi har brug for varme i.   

Remisen i Brende, hvor strikkefestivallen foregår.

Der er nemlig ikke varme i det kombinerede stue-køkken. Vi er endt med dyner i sofaen og ovnen på fuld knald. Der er heller ikke varme på badværelset, der dermed mere er et koldt gys end en egentlig fornøjelse. Til gengæld er der varme i soveværelset, som ligger ovenpå og varme ryger som bekendt til vejrs.

 

Ligesom der nederst er en kæmpe hall med trappe, er der også ovenpå et voldsomt spild med en tilsvarende hall, med trappe og en sofa. Soveværelset fylder lige så meget som stue-køkken nedenunder og over alt står møblerne og råber til hinanden. Her er slidt, køkkenet har mangler, med alting fungerer som udgangspunkt - altså bortset fra varmen.

Vi bor i hele venstre halvdel af huset her - både oppe og nede. Det er svært at varme op med kun to u belejligt placerede radiatorer.

Ud over spildpladsen havde det været perfekt, hvis det var sommer og vi ikke havde brug for varmen. Jeg har forsøgt at kontakte udlejer, der telefonisk lod os forstå at de er tilgængelige hver dag fra 8-17, men vil vi have personlig kontakt skal vi skrive til dem - på en adresse, der ikke findes. Jeg har forsøgt via flere platforme - og så var det vi tog ovnen i brug. 

Vi bor en lille smule uden for byen, et kvarters gang fra stationen i et område, der er i gang med en byudvikling. Der går ikke mange år, før området føles mere som by end land. Det er let at komme til og fra og weekenden har været skøn. 

Snart pakker vi sammen og tager hjem.

Badehuer

 

Engang inden det for alvor blev vinter, begyndte Tine at snakke om, at vi burde have ens strikkede huer, når vi bader. 

Selvfølgelig skulle vi det. 

Og der gik ikke lang tid inden jeg havde fundet garn, vi havde besluttet os for farven, jeg havde bestilt og gik i gang. Jeg havde lyst til at afprøve Fjallalopi fra Istex, og vi blev hurtigt enige om at den friske grønne kunne ses og ville være godt en vinterdag i vandet.

Jeg havde huerne til min mor og Annelise i frisk erindring og besluttede mig derfor for samme mønster. De to af huerne strikkede jeg tre-fire centimeter længere, så Camilla og Jeg kan gemme håret oppe under, sat op med en elastik.

Design: Fluffy Ribhue af Mette Hvidtved.

Garn: Fjallalopi i farven 3032 - Frisk grøn. 

Der gik i alt 202 gram til de tre huer. De vejede hver for sig 72, 70 og 60 gram.

Pinde: 3 mm. En lille rundpind og strømpepinde, da jeg tog ind. 

Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse.

Bemærkninger: Jeg er ikke sikker på garnet var det bedste valg. Det mangler noget elasticitet og ribben bliver hurtigt lidt træt. Jeg har allerede skyllet den op et par gange, og lagt den til tørre, helt skubbet sammen. Det hjælper noget. 

Jeg strikkede som sagt tre-fire centimeter mere i længden på de to af huerne. De langhårede damer, har brug for at kunne sætte håret op under huen. 

Derudover fulgte jeg opskriften, som der ikke er grund til at lave om på. 

Vil du se flere billeder af huerne, kan de ses på Ravelry.

Masker på en mandag - Uge 4

 

Ugen kort:

• Første mandag efter eksamen, og uden aftaler blev brugt til så lidt som muligt. Jeg endte alligevel med at køre ud på skolen og gøre klar til tirsdag og låne en knagerække. 
• Jeg nåede også omkring Silvan efter et par små fornuftige skruetvinger til opsætning af væven. Det er her knagerækken kommer ind. 
• Mandag var ellers en aftale på Next, inden opstarten med nye elever. Et forsøg på ikke at aflyse betød at vi endte med at sidde i hvert vores hjem og tale sammen på Teams. Ja det er smart, jeg er bare ikke rigtig tilhænger. 
• De store elever har kastet sig over papirfremstilling, til de bøger, jeg mener de skal binde. 
• De små elever trykte navne og fine mønstre på muleposer, forældrene har sponsoreret. Jeg troede at afdækning og forklæder ville være nok mod spildt maling, men måtte en tur om Tine og vaskemaskinen i køkkenet med en nærmest helt ny sweatshirt, der var spildt rigtig meget maling på. Muleposerne blev vildt flotte, og nu er der plads til sutsko, huer, vanter og tørre strømper. 
• Jeg er muligvis naiv, men der var en grund til at jeg startede skoleåret med at skrive hjem om at huske tøj til formålet, når vi har håndværk og design. 
• I matematik slog vi med terninger om arealer og udfyldte tern på en slags spilleplade. Ungerne synes det var vildt sjovt - så det er vi ikke færdige med. 
• På KP startede matematik igen og vi legede med kombinatorik. Jeg synes det var sjovt og afprøvede på børnene fredag. De synes muligvis ikke det var helt så sjovt, som jeg gjorde. Men det var tydeligt de lærte noget. 
• Tine og jeg kørte til stranden. Der var målt en grad om morgenen. Det var koldt og det var lækkert. Der er forskel på dage og tider, men det er første gang jeg oplevede at jeg hjemme bare blev træt og var lang tid om at få varmen igen. Det hjalp, da jeg fandt på at finde et tæppe...
• Torsdag fortsatte vi HDS-valgfags-undervisningen på NEXT. Nu med nyt hold. Alle var der til tiden og alle arbejdede engageret, stemingen var fantastisk og oprydningen gik som en leg. Det var vildt at opleve. 
• Jeg glæder mig til næste torsdag.
• Vi havde et godt og produktivt teammøde - selvom vi stadig aldrig er fuldtallige. (Det er hverken med vilje eller nogens skyld).
• Jeg kunne endelig hente Oscar, efter to uger med eksamen og alt for meget sne. Det var så hyggeligt - også at han gjorde mig opmærksom på at det er længe siden jeg har hentet ham.
• Daniel er flere gange blevet tilbud forfremmelse, men har tidligere sagt nej, med tanke på familien. Nu har han sagt ja, og skal jeg være helt ærlig har en oplevelse af at han nu endelig får løn for det ansvar han længe har stået med. Tillykke til ham.
• Efter eksamen i DSAg, er der flere greb til undervisningen, som jeg gerne vil prøve af. Et af dem er sprogportrætter, i løbet af ugen talte vi sprog, både de nationale, men også alle de andre sprog vi kan - for eksampel kan jeg strikkesprog, matematiksprog og kodesprog. Jeg forstår ikke hverken hundesprog eller sportssprog. Men Det kan nogen af børnene. De sluttede af med at farvelægge deres egne sprogportrætter. De blev så fine.
• Jeg er blevet bedre til at komme ud af døren om morgenen, og det er så meget federe at ankomme bare et kvarter tidligere. 
• Lørdag var en tur i friluftsbadet i Vestbad sammen med Tine. Det er ikke stranden, men det er stadig godt.
• Senere tog jeg en længere tur mod min søster i Hundige. Letbanen er en hyggeligere tur end bus, men hvordan kommer jeg bedst frem. Jeg afprøver stadig. Lørdagens tur var ikke den rigtige, men jeg nåede frem. 
• Vi gik en lang tur gennem barndommens land. Vi var forbi den gode legeplads og børnehaven, som begge vakte genkendelse, selvom begge legepladser ser anderledes ud end dengang jeg var barn. Vi kom også gennem dele af Greve, som jeg ikke rigtig kan huske, men alligevel synes jeg har set før. 

   

Læse:

Efter den lidt langtrukne sidste episode om Lisbeth Salander, har jeg lagt krimigenren på hylden for en stund og kastet mig over ægte pladderromantik og første del i historien om Bridgertonfamilien. 

Den ugifte Hertug er hurtigt læst, jeg ved ikke om siderne er tykkere end i andre bøger, men jeg synes nåede halvvejs alt for hurtigt. Billederne her er fra i går, i dag er jeg langt længere. 

Jeg har set versionen på Netflix, men her er ingen dronning, jeg har hørt om Penelope og det er tydeligt at i bøgerne er der langt mere fokus på et enkelt familiemedlem, mens resten findes i periferien. 

Den Daphne der bliver fremstillet i bogen er noget mere hårdtslående end i tvserien, men der er også mange lighedspunkter og jeg er i den grad underholdt. 

Jeg er ikke færdig med krimierne. Overhovedet ikke. Men engang imellem er det godt med noget andet. 

Handlingen er kendt, jeg er nået så langt at brylluppet står for døren og nu er det spændende hvordan resten af historien bliver fortalt.

 

Strikke:

Jeg starter stadig nye projekter. Jeg mangler stadig et par stykker inden de tolv er nået. Et af dem er en Lovenote. Jeg ved ikke hvorfor lige netop den opskrift er blevet en model jeg vender tilbage til igen og igen. 

I sommers var Bettina og jeg i Birkerød og købte garn i Garnblomsten, der havde udsalg. Jeg faldt over det fine, finurlige Torto fra Lana Grossa. Det er mest af alt bomuld og der var ikke nok i en farve til et helt projekt. Altså købte jeg to forskellige farver, der ligger tæt på hinanden. 

Sat sammen med en tynd silkemohairtråd i en støvet lys grøn bliver det hele samlet til en frisk forårs, og fin sommersag. Den er så hyggelig at strikke, også selvom den ikke er til at tage med. Jeg har fire nøgler garn i gang, jeg strikker helixstrik gennem hele projektet og formåede at strikke med to farven gennem mønstret og udtag. 

Det er et den slags projekter, jeg allerede nu glæder mig til at kunne tage på.

Masker på en søndag - Uge 3

 

Ugen kort:

• Studiegruppen mødtes endnu engang hos Emil i hans skønne lejlighed på Østerbro. Noget af min uro op mod eksamen, blev lagt ned, da vi snakkede om nogle af de spørgsmål vi kunne trække, og jeg oplevede at kunne tale med, at kunne huske det jeg havde læst og følte mig langt bedre klædt på end jeg troede. 
• Vi har været gode til arbejde sammen og forberede os. Også selvom vi har gjort det hver for sig. 
• Ugen har været lidt mærkelig, for tirsdag var eneste dag, jeg var på skolen. Mens resten af ugen var anderledes end normalt, var tirsdag til gengæld helt normal.
• I matematik er børnene i gang med at lave egne opgaver, som skal samles til et fælles hæfte. De var engagerede og jeg glæder mig til at arbejde videre på tirsdag.
• Tirsdag var også læremøde, faglig klub, vikarforberedelse og lang tid ved kopimaskinen.  
• En eksamensdag giver en fridag. Normalt kun på dagen. Men når dagen også er eksamensdag for eleverne og i mit tilfælde derfor også en arbejdsdag, fik jeg fridagen dagen før og kunne derfor bruge onsdag til at læse op, forberede og krydse det sidste af. 
• Torsdag startede med prøve i håndværk og design for den første halvdel af mine elever. Da vi har købt ind hos Next, og de i princippet står for undervisningen, er det også dem, der er eksaminator. Jeg må være der som observatør og havde strikketøjet med, for ikke at komme til at hjælpe, gå i vejen eller noget andet. Jeg var selvfølgelig også rundt og kigge til de enkelte - jeg skulle jo observere :)
• Det gik godt, nogen blev glade, nogen blev knap så glade. Jeg synes karaktererne afspejlede arbejdsindsatsen.
• Da de sidste karakterer var uddelt cyklede jeg mod stationen og toget mod KP. Resten af studiegruppen kom før mig, og vi gik mod eksaminationslokalet. Eksamen i DSAg - Dansk som andet sprog, grundfag. Det er et lille fag, et spændende fag og et fag, vores lærer havde skabt så høje forventninger til at vi alle fire var temmelig nervøse. 
• Vi havde en time. Prøveformen er rigtig god - tal om emnet. Lærer og censor kom forbi os tre gange, spurgte ind, gav os noget at arbejde med og timen var gået, var den fløjet af sted. Ude igen gik der ikke længe, inden vi blev kaldt ind igen. Vi bestod - alle fire. Med lovprisninger og mange fine ord. Intet om noget vi kunne have gjort bedre. 
• Jeg var nærmest høj, da jeg nåede hjem. En  halv time senere kæmpede jeg med at holde mig vågen. 
• At årets grundfag er slut, betyder at mandagene nu er mine egne til forberedelse, til ekstra timer, møder eller hvad jeg kan finde på at fylde i dem. Det føles så godt.
• Fredag var sidste eksamensdag på Next. Igen dukkede elever op, igen var jeg observatør, igen var energien i højsædet og igen blev der givet karakterer nogen blev glade for, andre lidt skuffede. Sådan skal det vist være. 
• Planen var at bade ved stranden. Men på stranden var der rødt flag. Camilla kunne se i sin app, at det var der hele vejen langs Køge Bugt. Vi kørte hjem igen. Tine gav the, til gengæld for strikkehjælp og vi har besluttet at næste års kollegatur skal gå til Flensborg.
• Lørdag mødtes vi i stedet ved Vestbad, og hoppede i friluftsbadet. Det kan også noget, og det er meget lettere at bade i svømmehallens store bruserum, end herhjemme, hvor alting skal flyttes. 
• I Frederikssund havde Bettina frokosten klar og vi brugte eftermiddagen i sofaen med strikketøjet og Verdenssituationen. Det var godt og tiltrængt og bare dejligt. 
• Anders og jeg har besluttet at tage til Brande, når der er strikkefestival d. 1. februar.

Læse:

Jeg nærmer mig slutningen i den vistnok foreløbige sidste bog om Lisbeth Salander. Jeg er stadig ikke solgt til forfatteren. Der er mange løse ender og der skal snart ske noget, inden det er for sent og bogen løber tør for sider. 

Den er forholdsvis letlæst, jeg begynder at forstå forfatterens måde at skrive på. Jeg er til dels underholdt, men jeg kan også mærke at det er en af den slags bøger jeg læser færdig, fordi jeg ikke duer til at stoppe midtvejs. 

Strikke:

Sidste år startede jeg tolv projekter i løbet af dagene fra juleaften til sidst i januar. Egentlig er det en vanvittig ide, men det virkede for mig. Så jeg gør det igen. Eksamen har spændt en smule ben og jeg er lidt bagud. Men jeg mangler kun fem opstarter og jeg tænker jeg når det.

Sidste år var et af opslagene fingerløse vanter til Daniel. Anders mangler også fingerløse vanter. Dem han har er slidt fuldstændig i smadder. Sidste år strikkede jeg fire par til Daniel. Mindre kan selvfølgelig ikke gøre det, så i år strikker jeg fire par til Anders. 

Jeg fandt rester, strikker tæt og fandt en opskrift jeg modificerede. En ribstrikket opskrift. Anders kan ellers bedst lide snoninger. Jeg kan sådan set godt lide at strikke snoninger, men jeg kunne også mærke at med den der eksamen, der stod for døren, var snoninger ikke det rette. 

De første tre par venter på at blive skyllet op og få klippet alle enderne. Det sidste par er netop startet. 

Jeg kan godt lide at strikke af rester. Det er godt at få luget lidt ud i kasserne med garn.

Gnomes til advent

 

Emilie holder fast på at vi skal give hinanden adventsgaver. Jeg synes det er en hyggelig ide, og holder fast på at begge piger skal have. 

På et eller andet tidspunkt i efteråret fik hun sagt noget om, at hun gerne ville have gnomes hun kunne pynte med til jul. For et par år siden havde Sarah Schira en samstrik, der kørte over et år med strik af en gnome hver måned. Jeg strikkede med hele året, og endte med tolv gnomes, der kommer frem til jul. 

Jeg var lidt træt af gnomes dengang, men som tiden går, forsvinder sådan noget træthed. Og jeg synes egentlig det var en god ide, som en af julens gaver. 

Jeg besluttede at de skulle have to hver. Emilie havde også fået sagt at Josefine sikkert også kunne lide dem, men de nok være noget mere julede end mine, for Josefine er meget glad for jul på den traditionelle facon. Alle mine gnomes er strikkede af rester, og det bærer de præg af. Der er ikke så meget rød i mine rester. 

Men der var noget, og det røde tilfaldt som udgangspunkt de to gnomes til Josefine, mens Emilie måtte nøjes med nogle lidt mindre oplagte julefarver. 

Jeg har ellers altid hørt at lilla er julens farve.

Design: Gnomes af Sarah Schira - jeg strikkede Here we Gnome again, Gnot just another Gnome og Gnome de Plume.  

Garn: Alt godt fra restekassen. Jeg brugte af alt det jeg havde liggende med uld. Der er både bomuld-uldblandinger og uld og hør mellem den rene uld. 

Jeg har listet det hele på Ravelry - hvis nogen skulle være interesserede i, hvad jeg reelt har brugt. 

Ellers vil jeg sige, at der gik mellem 58 og 83 gram pr gnome. I alt brugte jeg 291 gram garn, hvilket er en god bid af resterne. 

Pinde: Jeg strikker Gnomes på 3 mm krondyrstrømpepinde. 

Hvorfor jeg besluttet at det netop er de pinde, ved jeg ikke rigtigt. Men dengang jeg strikkede over et helt år, var det de pinde jeg brugte. Altså var det også de pinde jeg fandt frem inden jul.

Størrelse: Jeg glemte at måle og veje. 

Jeg strikker gnomes med dobbelt tråd og får derfor nogle små figurer, der er noget større end opskriften angiver. Jeg vil gætte på de var et sted mellem 30 og 40 centimeter høje. Alle fire. 

Bemærkninger:  Jeg har fyldt gnomesene med fiberfyld fra en IKEApude. For at stabilisere bunden, syede jeg små poser af restestof, og fyldte dem med sand. Jeg kunne godt have lavet poserne lidt større. Et par af dem står ikke helt så godt som forventet.

Ellers følger jeg bare opskriften. 

Måske venter flere gnomes til næste jul.

Vil du se flere billeder af de små gnomes, kan de ses på Ravelry:

De to gnomes til Emilie: Gnot just another Gnome og Gnome de Plume.

De to gnomes til Josefine: Here we Gnome again og Gnot just another Gnome.