Sokker til Anders

 

Jeg strikkede temmelig mange sokker til Anders sidste år, og mens jeg stadig forsøger at fremvise sidste års fremgang, inden dette år, har jeg besluttet at visse ting kan slåes sammen. 

Sokker for eksempel. 

De sidste fire par var alle mere eller mindre skåret over samme læst. Et enkelt par blev strikket af garn, jeg ikke tidligere havde erfaring med, og flere af dem synes jeg personligt ikke er blandt de pæneste jeg nogen sinde har strikket. 

Når det er sagt, bliver de alle brugt.

Alle fire par er strikket på strømpepinde 4 mm med et snoningsmønster, jeg fandt i en bog. Ikke samme bog for alle fire par - men stadig en bog.

Alle fire par er lange, for det kan Anders bedst lide og alle fire par er varme, hvilket i sidste ende er det, der betyder noget.

De grå sokker

De grå sokker er strikket af koksgråt garn fra Kvickly. Lane Cervinia, farve nummer 186242. Garnet er lidt tykkere end det gængse strømpegarn, og helt klart det Anders er mest vild med. I retrospekt, er de sokker jeg strikkede i netop det garn i ensfarvede de flotteste jeg strikkede sidste år. Jeg tror måske i virkeligheden jeg skal holde mig til ensfarvet garn, når jeg strikker sokker til Anders. 

Jeg holdt garnet dobbelt, ganske som jeg altid gør, når jeg strikker sokker. 

Det tykkere garn betyder en større mængde garn til det færdige resultat. Der gik 234 gram til det færdige par. 

Snoningerne fandt jeg i Vikingemønstre i strik, som er min goto, når jeg skal finde snoningsmønstre til Anders. Snoningerne er fra side 51, og jeg kombinerede to, så snoningen holder sig inden for fodens masker, mens den breder sig over benet, hvilket betød at jeg i stedet for en snoning bagtil nøjedes med ribmasker, der holder benet til op ad læggen. 

Jeg synes det blev ret godt med den bredere snoning, der fylder mere end halvdelen af benets masker. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

De grå/blå sokker

De grå/blå sokker strikkede jeg også af Lane Cervinia. Denne gang af to forskellige mixede farver. Begge farveholdniger indeholdt samme farver, og jeg var nysgerrig på hvordan de ville fungere sammen. 

På billederne synes jeg de ser meget rodede ud. I virkeligheden fungerede det bedre end forventet.

Farveholdningerne har jeg glemt at skrive ned. 

Denne gang 242 gram til sokkerne. Jeg har ikke helt det samme tilbage af hver farve, men det må handle om nøgler, der ikke havde samme vægt fra start, for jeg brugte en tråd af hver farve hele vejen igennem. 

Igen fandt jeg en snoning fra Vikingemønstre i strik, denne gang på side 55. Jeg spejlvendte snoningen/startede et andet sted, så den fremstår spejlvendt på de to sokker. 

Denne gang havde snoningen et maskeantal, der betød at jeg kunne gentage den bagtil.

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

 
De gul/grønne sokker

De gul/grønne sokker strikkede jeg af strømpegarn fra Kvickly. Deres inhouse strømpegarn hedder Wow Sockyarn og farven 17. Jeg købte tre nøgler, som plejer at passe, når jeg strikker sokker til Anders af almindeligt strømpegarn. Jeg brugte det hele. 

Igen holdt jeg garnet dobbelt og endte med et mere meleret udseende, end havde det været en enkelt tråd. Jeg er ikke så vild med farvestribende garn, og måske derfor fungerer det bedre for mig med to tråde farveskiftende og -mønstrende garner. 

Denne gang fandt jeg snoningen Tidløs Strik af Sari Nordlund. Det var dengang nettet løb over med folk, der havde fundet bogen i Netto til en meget lille pris. Jeg var også forbi Netto og fik den med hjem. 

Snoningen er fra et par lange fingerløse handsker med navnet Polymia. Igen gentog jeg det både på for og bagside. 

Normalt tager jeg et par masker ud efter ribben, når jeg strikker snoninger. Af en eller anden grund gjorde jeg det ikke på de sidste to par. Jeg synes godt jeg kan se at de mangler, og ribben trækker i det strikkede. Anders synes begge par sidder fantastisk, og jeg har ingen planer om at lave det om. 

Jeg undre mig bare over, at jeg undlod det. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

De sandfarvede/grønne sokker

De sandfarvede/grønne sokker strikkede jeg af et tykkere strømpegarn jeg fandt i Netto. Yarn & Friends Strømpegarn, 100 meter pr 50 gram - det dobbelte end almindeligt strømpegarn og dermed kunne jeg strikke med en enkelt tråd. 

Jeg er generelt ikke fan af stribende strømpegarn. Men dels var de ikke til mig, dels tænkte jeg at garnet skulle prøves. I retrospekt er de det par, jeg synes mindst om. Jeg købte fire nøgler og brugte 158 gram.

Denne gang var det igen Sari Nordlund og Tidløs Strik der stod for snoningerne. Strømperne Thelxinoe har en rigtig fin snoning, som gentages to gange hen over forsiden af strømpen, på mine sokker gentog jeg den en gang på forsiden og en gang på bagsiden. 

Jeg synes egentlig at farverne var meget fine, og var lidt vild med at de endte med at starte ens. Men når der er striber, der alle er lige lange, blev jeg ærlig talt temmelig utilfreds da det ene nøgle pludselig havde en knude og midt i to forskellige farver. Jeg var ikke sikker på om jeg havde garn nok til at finde den næste stribe af samme farve frem, så den ene sok har et meget mærkeligt stribeforløb. 

Jeg er ikke rigtig fan af garnet, der er som sådan ikke noget galt med det. Måske kan jeg bare bedre lide at strikke sokker med to tråde. Jeg tænker ikke det er garn jeg spæner ud for at købe igen. 

At jeg ikke er rigtig glad for det færdige resultat, kan også hænge sammen med det manglende udtag af masker efter ribben. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

Bemærkninger

Generelt strikker jeg sokker til Anders over 48 masker. Efter ribben tager jeg et par masker ud for hver snoning i mønstret. Der er en vurderingssag fra gang til gang, hvor mange jeg ender med at tage ud. 

At jeg tager masker ud, handler om at snoninger trækker det strikkede sammen, og sokken skal gerne ende med at afspejle størrelsen af ribben. 

Jeg strikker altid sokker på strømpepinde, 4 mm. Helst med to tråde 400 meter/100 gram strømpegarn. 

Til Anders strikker jeg altid hælflap og kile. De tre første og sidste masker på flappen strikker jeg retriller. Når jeg har ti retriller, starter jeg vendingen af hælen og strikker derefter 11 masker op i hver side. 

De resterende masker strikker jeg som regel rib. Ribben lægger sig om hælen og holder sokken fast. Hvordan ribben er ud handler om hvordan jeg kan få snoningsmønstret fra bagsiden af sokken til at passe til en rib. Somme tider ender jeg med små snoninger i et ribmønster ned over hælen. Hvis det er det, der passer bedst.

Inden jeg begynder på hælen, strikker jeg masker sammen i snoningsmønstret, så jeg har 24 masker til hælflappen (halvdelen af de oprindelige 48 masker).

Efter helrundingen strikker jeg kile, tager en maske ind på hver side af foden på hver anden pind, til jeg har 24 masker under foden. 

Under foden strikker jeg ret, mens jeg fortsætter mønstret over foden. Inden tåen strikker jeg igen masker sammen i mønstret, så jeg har 48 masker at strikke tå over. 

Anders har spidse tæer. Det ville sikkert passe rigtig godt med en stjernetå. Jeg plejer at strikke en båndtå. Jeg tager ind på hver anden pind, til jeg har cirka halvdelen af maskerne tilbage. Herefter tager jeg masker ind på hver pind, til jeg har 8 masker tilbage. Jeg slutter af med at trække tråden gennem de 8 masker to gange, og hæfte alle ender. 

Mood Beanie

 

Jeg havde glemt at jeg deltog i Violykkes uddeling af gaver, da jeg pludselig fik en besked om at have vundet. Gad vide hvad jeg havde vundet, tænkte jeg og modtog et kit til en Mood Beanie i to farver, jeg aldrig ville have valgt selv.

Jeg synes de fungerer overraskende godt sammen, og jeg var nødt til at slå op med det samme. Den var hurtigt strikket, og har været med mig i vinterkulden og mangt en gårdvagt. 

Jeg synes den er fin og et godt beskrevet mønster. 

Jeg kunne godt finde på at strikke den igen. 

Design: Mood Beanie af Spektakelstrik.

Garn: Puno Petit fra Rauma i farverne Mosgrøn (farve 2906) og Lys Syren (farve 333).

Der gik 77 gram til hele huen, 35 gram af den grønne og 42 af den lilla. 

Pinde: Huen er strikket på forholdsvis korte rundpinde og strømpepinde størrelse 3 og 3,5 mm.

Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse. 

Bemærkninger: Jeg gjorde som der stod. Eller det vil sige, jeg kom til at vende det ene diagram den forkerte vej, og fortsatte derfra.

Vil du se flere billeder af huen, kan den ses på Ravelry.

Kunst på en tirsdag - Uge 5

 

Det blev ikke til billeder hverken søndag, eller efter hjemkomsten i går. I stedet har jeg fundet billederne fra weekendens tur til et kunstspækket Brande og krydrer med dem. 

Ugen kort:

• Jeg har købt adgang til sauna og friluftsbad i Gladsaxe og brugte mandag til en tur ud efter nøglebrikken. Det tager lidt over en halv timer hver vej. 
• Snefaldet faldt, og jeg lod cyklen stå hjemme. 
• Mens vi venter på nye matematikbøger, der er bestilt, men lader vente på sig, er der mange nye opgaver. Børnene har lavet matematikopgaver til hinanden, geometriske portrætter og arbejdet med begyndende statistik. 
• Jeg må se i øjnene at børn i 3, klasse ikke er særlig gode til at holde maling inden for stregerne, eller bordene, eller afdækningen eller væk fra tøj og tasker...
• Jeg var med i en af de andre 3. klasser, da de havde matematik, mens min egen 6. klasse var på tur. Det var spændende at se matematik i et andet forum. 
• Badedamerne mødtes i Gladsaxe og afprøvede friluftsbadet. Vi fandt omklædningen i kælderen og kunne komme i bad bagefter. Desværre var saunaen lukket.
• Det nye valghold er stadig fantastisk og flere end en har fundet ud af, at de kan meget mere end de troede. 
• Jeg er ved at få skovlen under koordinatorrollen. Når jeg husker at lave en dagsorden - og sende den, får vi nogle rigtig gode inspirerende møder. 
• Oscar havde givet udtryk for at han gerne ville samle Lego sammen med Anders. Jeg havde fundet en lille Legobil, som han samlede med hjælp fra os begge. 
• Der er snart MUS, og tanken om at prøve kræfter med lokaleansvarsrollen i håndværk/designlokalet har ligget og luret. Jeg spurgte den nuværende tovholder, som hellere end gerne ville af med rollen. 
• Jeg klippede, klistrede og samlede børnenes egne matematikopgaver til et hæfte, de forsøgte at regne ud. Det viser sig at det er svært at lave opgaver, der er forståelige eller læselige. Det var godt de selv kunne sætte ord på, for så er det nemmere at gøre noget ved det. 
• Det var nemlig gået op for mig, at de aldrig har lært at skrive matematik. De har altid haft en bog eller et kopiark, hvor de kun skal skrive resultatet. Vi skal til at øve tal og tegn i tern. 
• Vi pakkede kufferterne og tog til Brande. Brande er en meget lille og hyggelig by. 
• Trods kulde, både ude og inde, havde vi en skøn weekend. Toget både ud og hjem var forsinket. Vi havde ikke travlt og efter opfordring fra togføreren har jeg søgt om refusion på billetten. 
• Remisen i Brande er et lækkert sted til arrangementer og Brande kan noget både med kunst og mad. 

Brande

 

Sidste år slæbte jeg Anders med til Vejle, da der var Fiberfolk. Det blev en hyggelig weekend, som bestemt tåler en gentagelse. Da jeg hørte Birthe P fortælle at hun skulle til Strikkefestival Brande, og jeg manglede uld til et spindeprojekt, var der derfor ikke langt fra tanke til handling. 

For hvor svært er det lige at komme til Brande, og er der mulighed for overnatning. Begge dele lå indenfor rækkevidde, og Anders var hurtig til at sige ja, da jeg foreslog en weekend hjemmefra. 

Fiberfestivallen var i går - søndag. Ingen af os har aftaler mandag, så beslutningen om at tage hjemmefra lørdag, og blive til mandag var let. 

Brande er mere end bare en lille by i Jylland. Brande har vist sig at være et kunstcentrum med gavlmalerier og Streetartfestival hver sommer. I vinterkulden er det stadig muligt at se gademalerierne fra sidste år og havde det ikke været så koldt, havde vi være mere rundt i byen og se på kunst. 

Brande er også god mad. Mægtig god mad, for at sige det mildt. Vi har spist ude både til frokost og aften to dage i træk. jeg må indrømme at to dage med så meget udendørsmad er lige i overkanten, og at vi selv står for morgenmaden er ret godt. Det bliver også godt at komme hjem til eget køkken og gryder. 

Vi startede i lørdags med frokost på Cafe Tankefryd. Det hyggeligste sted, fyldt med umage inventar og borde med navne. Vi sad ved Svigermors bord, fik god betjening og god mad. Senere gik vi ud i byen igen, for at besøge Smagshuset. Det er en perle, med virkelig god mad, i den lidt dyrere ende af skalaen - men bestemt det hele værd. Vi fik en delemenu med seks små retter, og trillede hjem. 

Jeg har kun taget sporadiske billeder fra de to første steder. 

Søndag mødtes vi til frokost (Anders forsøgte at gå med på strikkefestival, men måtte opgive efter en enkelt hurtig tur fra den ene ende til den anden. Det var forventet, og jeg fortsatte på egen hånd.). Vi var enige om at finde lidt billigere spisemuligheder og endte på Mamma Mia, og en stenovnsbagt pizza. Det var også godt og fyldt med smag. Langt senere blev vi sultne igen og satte kursen mod Fuyu Sushi. Sushi er generelt godt, og det var heller ikke dårligt. Vi er nok bare bedre vandt, og med de andre oplevelser i bagagen, var det helt klaret turens madmæssige lavpunkt.Jeg ville komme igen, for det var godt og fint. Nogen gange kan det bare være svært at leve op til virkelig gode madmæssige oplevelser.

Med alt det sagt, kan Brande muligvis byde på gode overnatningsmuligheder. Vi har bare ikke fundet dem. Og så alligevel. Vores logi er et sammensurium at godt og skidt. Mest det sidste, og det mest fordi det er vinter og koldt. 

Jeg lejede en hotellejlighed, En kæmpe en af slagsen viste det sig. Som sådanbare to værelser, men med så meget spildplads, at selve lejligheden er større end den vi bebor derhjemme. Vi har to etager og en hall, der ud over en trappe, ikke indeholder andet - ikke engang et spejl. Jo en fungerende radiator. Men det er ikke hallen vi har brug for varme i.   

Remisen i Brende, hvor strikkefestivallen foregår.

Der er nemlig ikke varme i det kombinerede stue-køkken. Vi er endt med dyner i sofaen og ovnen på fuld knald. Der er heller ikke varme på badværelset, der dermed mere er et koldt gys end en egentlig fornøjelse. Til gengæld er der varme i soveværelset, som ligger ovenpå og varme ryger som bekendt til vejrs.

 

Ligesom der nederst er en kæmpe hall med trappe, er der også ovenpå et voldsomt spild med en tilsvarende hall, med trappe og en sofa. Soveværelset fylder lige så meget som stue-køkken nedenunder og over alt står møblerne og råber til hinanden. Her er slidt, køkkenet har mangler, med alting fungerer som udgangspunkt - altså bortset fra varmen.

Vi bor i hele venstre halvdel af huset her - både oppe og nede. Det er svært at varme op med kun to u belejligt placerede radiatorer.

Ud over spildpladsen havde det været perfekt, hvis det var sommer og vi ikke havde brug for varmen. Jeg har forsøgt at kontakte udlejer, der telefonisk lod os forstå at de er tilgængelige hver dag fra 8-17, men vil vi have personlig kontakt skal vi skrive til dem - på en adresse, der ikke findes. Jeg har forsøgt via flere platforme - og så var det vi tog ovnen i brug. 

Vi bor en lille smule uden for byen, et kvarters gang fra stationen i et område, der er i gang med en byudvikling. Der går ikke mange år, før området føles mere som by end land. Det er let at komme til og fra og weekenden har været skøn. 

Snart pakker vi sammen og tager hjem.

Badehuer

 

Engang inden det for alvor blev vinter, begyndte Tine at snakke om, at vi burde have ens strikkede huer, når vi bader. 

Selvfølgelig skulle vi det. 

Og der gik ikke lang tid inden jeg havde fundet garn, vi havde besluttet os for farven, jeg havde bestilt og gik i gang. Jeg havde lyst til at afprøve Fjallalopi fra Istex, og vi blev hurtigt enige om at den friske grønne kunne ses og ville være godt en vinterdag i vandet.

Jeg havde huerne til min mor og Annelise i frisk erindring og besluttede mig derfor for samme mønster. De to af huerne strikkede jeg tre-fire centimeter længere, så Camilla og Jeg kan gemme håret oppe under, sat op med en elastik.

Design: Fluffy Ribhue af Mette Hvidtved.

Garn: Fjallalopi i farven 3032 - Frisk grøn. 

Der gik i alt 202 gram til de tre huer. De vejede hver for sig 72, 70 og 60 gram.

Pinde: 3 mm. En lille rundpind og strømpepinde, da jeg tog ind. 

Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse.

Bemærkninger: Jeg er ikke sikker på garnet var det bedste valg. Det mangler noget elasticitet og ribben bliver hurtigt lidt træt. Jeg har allerede skyllet den op et par gange, og lagt den til tørre, helt skubbet sammen. Det hjælper noget. 

Jeg strikkede som sagt tre-fire centimeter mere i længden på de to af huerne. De langhårede damer, har brug for at kunne sætte håret op under huen. 

Derudover fulgte jeg opskriften, som der ikke er grund til at lave om på. 

Vil du se flere billeder af huerne, kan de ses på Ravelry.

Masker på en mandag - Uge 4

 

Ugen kort:

• Første mandag efter eksamen, og uden aftaler blev brugt til så lidt som muligt. Jeg endte alligevel med at køre ud på skolen og gøre klar til tirsdag og låne en knagerække. 
• Jeg nåede også omkring Silvan efter et par små fornuftige skruetvinger til opsætning af væven. Det er her knagerækken kommer ind. 
• Mandag var ellers en aftale på Next, inden opstarten med nye elever. Et forsøg på ikke at aflyse betød at vi endte med at sidde i hvert vores hjem og tale sammen på Teams. Ja det er smart, jeg er bare ikke rigtig tilhænger. 
• De store elever har kastet sig over papirfremstilling, til de bøger, jeg mener de skal binde. 
• De små elever trykte navne og fine mønstre på muleposer, forældrene har sponsoreret. Jeg troede at afdækning og forklæder ville være nok mod spildt maling, men måtte en tur om Tine og vaskemaskinen i køkkenet med en nærmest helt ny sweatshirt, der var spildt rigtig meget maling på. Muleposerne blev vildt flotte, og nu er der plads til sutsko, huer, vanter og tørre strømper. 
• Jeg er muligvis naiv, men der var en grund til at jeg startede skoleåret med at skrive hjem om at huske tøj til formålet, når vi har håndværk og design. 
• I matematik slog vi med terninger om arealer og udfyldte tern på en slags spilleplade. Ungerne synes det var vildt sjovt - så det er vi ikke færdige med. 
• På KP startede matematik igen og vi legede med kombinatorik. Jeg synes det var sjovt og afprøvede på børnene fredag. De synes muligvis ikke det var helt så sjovt, som jeg gjorde. Men det var tydeligt de lærte noget. 
• Tine og jeg kørte til stranden. Der var målt en grad om morgenen. Det var koldt og det var lækkert. Der er forskel på dage og tider, men det er første gang jeg oplevede at jeg hjemme bare blev træt og var lang tid om at få varmen igen. Det hjalp, da jeg fandt på at finde et tæppe...
• Torsdag fortsatte vi HDS-valgfags-undervisningen på NEXT. Nu med nyt hold. Alle var der til tiden og alle arbejdede engageret, stemingen var fantastisk og oprydningen gik som en leg. Det var vildt at opleve. 
• Jeg glæder mig til næste torsdag.
• Vi havde et godt og produktivt teammøde - selvom vi stadig aldrig er fuldtallige. (Det er hverken med vilje eller nogens skyld).
• Jeg kunne endelig hente Oscar, efter to uger med eksamen og alt for meget sne. Det var så hyggeligt - også at han gjorde mig opmærksom på at det er længe siden jeg har hentet ham.
• Daniel er flere gange blevet tilbud forfremmelse, men har tidligere sagt nej, med tanke på familien. Nu har han sagt ja, og skal jeg være helt ærlig har en oplevelse af at han nu endelig får løn for det ansvar han længe har stået med. Tillykke til ham.
• Efter eksamen i DSAg, er der flere greb til undervisningen, som jeg gerne vil prøve af. Et af dem er sprogportrætter, i løbet af ugen talte vi sprog, både de nationale, men også alle de andre sprog vi kan - for eksampel kan jeg strikkesprog, matematiksprog og kodesprog. Jeg forstår ikke hverken hundesprog eller sportssprog. Men Det kan nogen af børnene. De sluttede af med at farvelægge deres egne sprogportrætter. De blev så fine.
• Jeg er blevet bedre til at komme ud af døren om morgenen, og det er så meget federe at ankomme bare et kvarter tidligere. 
• Lørdag var en tur i friluftsbadet i Vestbad sammen med Tine. Det er ikke stranden, men det er stadig godt.
• Senere tog jeg en længere tur mod min søster i Hundige. Letbanen er en hyggeligere tur end bus, men hvordan kommer jeg bedst frem. Jeg afprøver stadig. Lørdagens tur var ikke den rigtige, men jeg nåede frem. 
• Vi gik en lang tur gennem barndommens land. Vi var forbi den gode legeplads og børnehaven, som begge vakte genkendelse, selvom begge legepladser ser anderledes ud end dengang jeg var barn. Vi kom også gennem dele af Greve, som jeg ikke rigtig kan huske, men alligevel synes jeg har set før. 

   

Læse:

Efter den lidt langtrukne sidste episode om Lisbeth Salander, har jeg lagt krimigenren på hylden for en stund og kastet mig over ægte pladderromantik og første del i historien om Bridgertonfamilien. 

Den ugifte Hertug er hurtigt læst, jeg ved ikke om siderne er tykkere end i andre bøger, men jeg synes nåede halvvejs alt for hurtigt. Billederne her er fra i går, i dag er jeg langt længere. 

Jeg har set versionen på Netflix, men her er ingen dronning, jeg har hørt om Penelope og det er tydeligt at i bøgerne er der langt mere fokus på et enkelt familiemedlem, mens resten findes i periferien. 

Den Daphne der bliver fremstillet i bogen er noget mere hårdtslående end i tvserien, men der er også mange lighedspunkter og jeg er i den grad underholdt. 

Jeg er ikke færdig med krimierne. Overhovedet ikke. Men engang imellem er det godt med noget andet. 

Handlingen er kendt, jeg er nået så langt at brylluppet står for døren og nu er det spændende hvordan resten af historien bliver fortalt.

 

Strikke:

Jeg starter stadig nye projekter. Jeg mangler stadig et par stykker inden de tolv er nået. Et af dem er en Lovenote. Jeg ved ikke hvorfor lige netop den opskrift er blevet en model jeg vender tilbage til igen og igen. 

I sommers var Bettina og jeg i Birkerød og købte garn i Garnblomsten, der havde udsalg. Jeg faldt over det fine, finurlige Torto fra Lana Grossa. Det er mest af alt bomuld og der var ikke nok i en farve til et helt projekt. Altså købte jeg to forskellige farver, der ligger tæt på hinanden. 

Sat sammen med en tynd silkemohairtråd i en støvet lys grøn bliver det hele samlet til en frisk forårs, og fin sommersag. Den er så hyggelig at strikke, også selvom den ikke er til at tage med. Jeg har fire nøgler garn i gang, jeg strikker helixstrik gennem hele projektet og formåede at strikke med to farven gennem mønstret og udtag. 

Det er et den slags projekter, jeg allerede nu glæder mig til at kunne tage på.