Efterårsferie med Oscar

 

For to år siden var Anders og jeg i Frankfurt på sommerferie. Vi var forbi Naturhistorisk Museum, men gik ikke ind. Jeg kan ikke huske hvorfor. Jeg tror der var for mange mennesker, vi var ikke i humør til det eller måske havde dagen allerede budt på andre oplevelser. 

Under alle omstændigheder stod vi der, vi kunne se et dinosaurskelet, og senere læste jeg op på at Senckenberg i Frankfurt am Main har den største dino-skeletsamling i Tyskland. Det er ikke Europas største samling, men det er en samling, der er til at komme til, når man som os helst vil køre i tog.

Vi besluttede derfor at vi ville tilbage og se dinoerne. Men det skulle være sammen med Oscar, som er ret vild med dinosaurer, kan navnene på dem alle sammen - på latin. Jeg er for eksempel blevet belært om, at der ikke bare er en langhals, men flere forskellige, med flere forskellige lange navne. Flere gange.

For to år siden, var han stadig for lille til sådan en tur. Vi snakkede om han skulle være otte eller ti år, og som tiden gik, blev det tydeligt at han var ved at være der, og jeg satte mig derfor på årets efterårsferie. Adspurgt ville han rigtig gerne se alle dino-knoglerne, og vi har snakket om turen rigtig mange gange. 

Egentlig skulle Anders have været med. Det ville have været superfedt, for han ved meget mere om dinosaurer end jeg ved, og ville helt sikkert have været en fantastisk rejsemakker. Men da vi nåede til planlægningsfasen, måtte han erkende, at der ikke var råd, hverken økonomisk eller til at tage fri fra arbejde. Derfor blev det bare Oscar og jeg, der i søndags kunne sætte af mod eventyr i det tyske. 

Oscar er sådan en der har været vidt omkring. Men stort set altid i fly og på hoteller med pool, sol og masser af varme. Han har en enkelt gang kørt til Italien i morfars bil - stadig mod varme. Så det var lidt spændende hvordan en togrejse mod storbyer ville fungere for ham. 

Jeg havde hjemmefra forberedt, tegnet og fortalt et lille hæfte med alle oplysninger om turen, og for ikke at køre for langt på en enkelt dag, gjorde vi ophold i Hamborg på både ud- og hjemturen. Han havde en god tur, på et barn præmisser - så vidt muligt. Men han er ikke fan af tog eller storbyer eller koldere temperaturer.

Dengang jeg arbejdede i klubben, havde vi en flok søskende, der til deres ti-års fødselsdag fik en rejse med deres bedsteforældre, jeg kan ikke huske om det var på mødrende eller fædrende side, som de mere eller mindre selv måtte bestemme målet for. Jeg har altid synes det var sådan en god ide, og har også sagt højt, at når Oscar fylder ti år (om to år) får han også en rejse sammen med mig. Vi snakkede om det på vejen hjem - også at der er nogle restriktioner, når man rejser sammen med mig. Jeg kører i tog, jeg tager ikke på badeferie, og vi skal blive i Europa - altså inden for et område vi kan komme til.

Det er han ikke helt tilfreds med. Han synes vi skal flyve til et varm sted med en pool, så kan jeg bare lade være med at hoppe i, hvis det er sådan jeg har det. Jeg mener omvendt at badeferier, dem må han opleve sammen med andre end mig. 

Vi kom godt af sted i søndags, landede i Hamborg-Altona omkring klokken tre, en halv time forsinket. Hjemmefra havde jeg glemt at pakke kort og terninger, selvom det stod på min mentale pakkeliste. Vi lagde derfor ud med at finde et spil kort og en 3D-printet dino, der var med på resten af turen. Jeg havde booket hotel, vi fik vores værelse - det absolut lækreste sted vi boede på hele turen - og gik ud for at finde en legeplads. 

For at komme af med noget af den energi, jeg forventede fire-fem timers togrejse ville opspare, havde jeg fået hjælp af computeren til at finde fornuftige legepladser i nærheden af vores logi, efter hver rejse. Den første var igen absolut den fedeste legeplads af dem alle. Der var klatremuligheder af flere slags, Lange rutsjebaner, svævebaner, store områder og vand. Oscar er vild med vand - det er den 3D-printede dino åbenbart også.

Vi måtte lidt længere væk end forventet for at finde mad. Jeg fik ham til at gå i omegnen af tyve minutter, og lovede at vi fandt en bus til tilbagevejen. Det var et træt barn, der kunne lægge sig ned i en lækker seng, få læst godnathistorie og sove til han vågnede næste morgen. 

Selvom vi skulle videre med et tog mod Frankfurt, havde vi tid nok til at spise en overdådig morgenmad og finde toget mod nye oplevelser fra Hamborg Hovedbanegård.

Sting på en søndag - frem til uge 39

 

Ugen kort - eller noget...

Jeg kan ikke gøre det kort. Tiden er gået, og mine tanker har været andre steder.

Tilbage i januar blev Anders og jeg enige om, at vi ikke længere skulle blive ved at bo sammen. Selvom vi var enige, var uvisheden og manglen på viden om hvornår vi begge kunne komme videre, opslidende og svære at leve i. Vi gjorde det, og i løbet af årets første halve år, forsøgte vi at passe på hinanden og være der for hinanden. I juli blev Anders tilbudt en lejlighed og midt i september flyttede vi alle hans ting. Emilie kom hjem, Victoria kørte den store bil mellem amning og min søster hjalp alt hvad hun kunne, selvom hun startede dagen med et styrt og en forstuvet ankel.  Da han flyttede ind for omkring treogtyve år siden, var det med en kuffert og sort set ikke andet. Han flyttede med et hjem og med en familie, der ikke har nogen planer om at give slip.

For nok skal vi ikke bo sammen. men vi vil for altid være familie og hinandens bedste venner.

I de forløbne uger har jeg også...

• Været på personaleweekend, boet på et kæmpe hotelværelse, og hørt et temmelig spændende oplæg.
• Startet studie efter sommerferien med to nye fag - pædagogisk psykologi, som er vildt spændende, og Håndværk/design, der kræver mere kreativt hjemmearbejde, end forventet. Og i øvrigt også er spændende. 
• Jeg har været gennem den årligt helbredstest hos knoglesygeplejesken, der var meget imponeret og glad. 
• På ejendomskontoret blev der bestilt nye navneskilte til dørklokken og postkassen. Og jeg blev skrevet op til nyt køkken. Det skal nok lykkes, sagde hun, selvom der godt kan gå et år eller to.
• Det viser sig at en af de mest fantastiske lærere fra min tidligere arbejdsplads læser fysik/kemi samme aften som jeg på KP. Vi mødtes til en kop kaffe og en god snak inden studietid. I løbet af de to efterfølgende dage mødte jeg to andre tidligere kolleger...
• Oscar og jeg skal til Frankfurt og se dinosaurknogler i efterårsferien. Billetter og overnatning er bestilt. 
• Min søster og niece havde fødselsdag, slog det sammen og vi havde en hyggelig dag.
• Jeg har mødt Emilies kæreste. Han virker meget sød, og meget glad for Emilie. 
• Jeg formåede at hælde honning ud over hele bunden af min taske. Heldigvis gik det ikke ud over ret meget andet end tasken - som var så god som ny efter vask.
• Vi tog i teater med hele 4. årgang.
• Jeg har for første gang haft børn til national test i matematik.... 
• Jeg rydder op og smider ud herhjemme. Og har købt en skruemaskine - sådan en havde jeg ikke længere...
• Hele teamet var i skuespilhuset og danse ballet. Det var sjovt, og et oplæg til at hele 4. årgang skal danse ballet og opføre Nøddeknækkeren. Vi får en hel dag med en balletdanser der skal hjælpe os og børnene igang. Derefter er vi egen hånd. Vi kom hjem med rigtig mange gode ideer. 
• Jeg var været i Flensborg på kollegatur og oplevet tyske friluftsbade - det er uden badetøj!
• Jeg blev syg. Som i jeg måtte blive hjemme fra arbejde og sove hele dagen. Jeg er ellers aldrig syg. 
• Jeg har været på et to-timers kursus om et computerprogram med en computernørd, der brugte den første time med en mus og en skærm. Jeg var ikke imponeret.
• Maria Grove Christensen kom og fortalte om matematik og regnestrategier.
• Årets klassebilleder er taget, og det viste sig at fotografen kan klippe og klistre i flere billeder, så alles ansigter bliver mest fordelagtige.

Læse: 

Min mor gav mig bogen om dengang i 1915, da kvinder fik stemmeret. Hun købte den af forfatteren efter et foredrag. Det er spændende læsning, om alt det, der førte frem til at kvinder (og andre) blev anerkendt som samfundsborgere med stemmeret. 

Jeg læser ikke i den hver dag. I øjeblikket er jeg mere træt, når jeg går i seng, end jeg plejer, og selvom jeg holder meget af at slutte dagen med læsning, er der dage, hvor jeg bare falder i søvn. 

Det er bog, der er værd at læse. Den er vigtig i en historisk kontekst og falder ned i mange debatter og diskussioner i øjeblikket. Selv i historie, hvor vi i 4. klasse arbejder med Romerriget, der blev styret af rige mænd, og kvinder ikke havde noget at sige, Det er børn i 4. klasse ikke tilfredse med. 

Brodere:

Midt i industrikvarteret, som jeg kører gennem hver torsdag på vej mod Next og HDS valgfag, ligger en lille garn og brodeributik. Broderi og Strik. Der er altid lukket, når jeg kører forbi, men i sidste uge kørte jeg hjem fra Next, og butikken havde åbent. 

Det er en hyggelig lille butik, og jeg faldt for kittet til en lille clutch fra Baldyre. Inden jeg havde set mig om, havde jeg købt det, og jeg har nydt at sidde og sy på det. 

Jeg forestiller mig at det færdige projekt skal blive et slags penalhus, når jeg til håndværk og designtimerne på KP ikke kun skal have skriveredskaber med, men også saks, målebånd, knappenåle og den rasp jeg lige har købt - for sådan en var værkstedet ikke udstyret med. Så tager jeg bare min egen med!

Jeg tror måske jeg skal finde en anden type opbevaring til den der rasp...

110 års fødselsdag

 

Anja og Jens inviterer hvert år til sommerfest. Som regel er det "bare" en fest, en festlig sammenkomst, en dag med skønne mennesker, de holder meget af, og som gennem årene har lært hinanden at kende, og glæder sig til gensyn til den årlige sammenkomst.

Somme tider bliver det mere end "bare" en fest. For eksempel når det kan kaldes fødselsdag, og de to tilsammen kan tilskrives hundrede og ti år. Denne gang garneret med den fineste kage - der endda smagte fantastisk. 

Det er et par uger siden Berit hentede mig og mine samlede pakkenelliker, inklusive det meste af den gave vi var flere om. Vi låner altid Anjas shelter og den ene gang om året jeg næsten sover under åben himmel, skal der pakkes til en nat med en god dyne, og varmt tøj.

Nu er Anjas shelter af den lidt mere luksuriøse slags. Dengang de byggede det, var det et shelter som de fleste andre. Helt klart af den pænere type, med et godt udhæng og et grønt tag. Siden har det fået lagt elektricitet ind, så der er lys om aftenen og hylder med elkedel og hvad man ellers kan få brug for.

Anja sover i shelteret store dele af året, og jeg forestiller mig, at så bliver der nemt brug for det ene og det andet. Når vi er der, rykker hun ind, så vi kan fylde det hele - her er vi Berit, Louise og jeg. Anja har gode madrasser, så vi skal bare have linned, pude og dyne med. 

Undervejs i festen blev vi sendt på orienteringløb. Som vi stod der ude midt i alt det grønne, ved en post og skulle svare på spørgsmål, faldt der pludselig noget stort og summende forbi mig, ned i bunddækket. Jeg blev nysgerrig - Hvad var det? Var det noget? Var det bare noget jeg forestillede mig?

Nede mellem bladene sad to kæmpestore meget blå og gule guldsmede, smedet sammen med hale mod nakke. De summede, sad helt stille og ordnede det de skulle. Jeg forsøgte at komme tæt nok på til billeder, de var svære at ramme, og så pludselig gav de spil på hinanden. Den ene fløj højlydt summende væk, den anden ventede et splitsekundt, inden også den forsvandt. 

Det var vildt, og jeg forestiller mig ikke, jeg nogensinde skal opleve det igen.

Det blev en skøn dag, aften og nat, inden vi næste morgen spiste fælles morgenmad og Berit kørte mig til Roskilde. Det var weekenden for Fiberfolk i Roskilde. Jeg havde en plan om to specifikke ting jeg gerne ville have og en aftale, der blev aflyst. Jeg besluttede, jeg kunne selv.

Jeg fik det jeg kom efter - hverken mere eller mindre - Gik tilbage til stationen, mødte en bro og blev hentet af Berit ved den hjemlige station. Hun havde stadig alle mine pakkenelliker, og synes det var helt fint at køre mig helt hjem. 

Jeg klagede ikke.

Dermed var en skøn weekend slut.

Love Note

 

Jeg bilder mig ind, at jeg ikke strikker den samme model flere gange. Alligevel er jeg vendt tilbage til Love Note mere end en gang. Jeg tror det er fjerde gang nu. 

En gang sidste sommer var Bettina og jeg i Birkerød, hvor Garnblomsten havde ombygningsudsalg. Jeg havde egentlig ikke nogen planer om at købe noget, men så lå det her sjove garn og kaldte på mig. 

Jeg var omkring det flere gange, konstaterede at der ikke var nok af nogen farver til et helt projekt, men også at jeg kunne sætte to forskellige, lidt ens, farver sammen til et hele. Jeg endte med at gå derfra med to gange fire nøgler og en plan om en Love Note. 

Senere fandt jeg en silkemohair i en farve, der passede begge farver og i januar blev det årets 8. projekt i de 12 opslag.

Den tog ikke ret lang tid at lave. Den har været færdig længe. Den er er blevet brugt en del. Til trods for at jeg gjorde helt som jeg plejer, er den blevet lidt stor, hænger lidt mere og har siden billederne fået en række fastmasker i halskanten. 

Alligevel er jeg ret glad for den. Endda til trods for at den er lidt uden for mine normale farvereferencer og komfortzone. Jo jo, den er grøn. Men meget lys grøn. Næsten uden farve :)

Design: Love Note af TinCanKnits

Garn: Lana Grossa Torto i farverne 2 og 9. En hel del bomuld og en smule polyamid (10%). Sat sammen med en tråd Lang Yarns Mohair Superkid Silk i farven 91 - Pale Green.

Den færdige trøje vejer 318 gram, 262 gram Torto og 55 gram silkemohair.

 

Pinde: Som vanlig er den strikket på en pind 5 og 6 mm.

Størrelse:  Jeg er ikke helt sikker på størrelsen. Jeg har efterhånden nedfældet så mange modificeringer i opskriften, at jeg bare følger mine egne anvisninger. Hvilket betyder at tanken om at strikke den samme model igen og igen rent faktisk giver mening...

Bemærkninger: Jeg strikkede hele trøjen med helixmetoden - en omgang af hver farve, så de to farver blev så blandet som muligt. 

Jeg forestiller mig at bomulden i garnet, frem for de tre andre modeller i uld, betyder at den har trukket noget i faconen derfor blev lidt større og lidt mere flyvsk end de tre andre modeller. 

Til gengæld betyder bomulden at den har været fantastisk hen over sommeren, hvor en lidt køligere varm trøje er god at have med på dage uden alt for meget sol. Jeg tænker også den vil være god inden døre hen over vinteren. 

De brede ærmer betyder dog, at den kun dur når jeg ikke har værkstedsarbejde.

Vil du se flere billeder af trøjen, kan den ses på Ravelry.

Masker på en søndag - Uge 33 og 34

 

Jeg fik aldrig taget billeder eller noget andet i løbet af sidste uge. Altså bliver det et dobbelt tilbageblik...

Ugerne kort:

• Skolen begyndte, alle børnene kom glade ind ad dørene og fortalte om ferie og gode minder.
• At de har haft ferie betyder at der er noget mere larm og uro end inden ferien. Det skal lige genlæres at gå i skole. Mest af alt har de så meget at dele, at det er svært at vente til frikvartererne.
• 4. klasse skal have svømning. I en svømmehal på en anden skole. De bliver hentet af en bus og tiden ligger lidt forskudt for vores skema. Vi prøver af, vi overvejer og finder på gode ideer, for at få alt til at fungerer. Det skal nok blive godt, men det er lidt af en læringskurve for os alle. 
• Årets skema betyder at jeg henter Oscar om mandagen. Vi har allerede haft to hyggelige mandage. 
• Det nye skemalægningsprogram står for alvor sin prøve. Vi samler op på børnesygdommene og får styr på det hele. Hen ad vejen. 
• Jeg fik den fineste gave fra en af mine søde elever, da hun kom med færøsk uld, hun selv havde været med til at klippe og pakke. 
• Lige før ferien fik vi sagt ja til at planlægge skolens fødselsdag. Det er lige om lidt, og vi har brugt et par teammøder på en storslået plan, der stadig mangler finpudsning. Vi mener selv at have styr på det.
• Jeg har gået 6000 skridt hver dag i 100 dage. 
• Jeg kom til at bestille 400 gram strømpegarn, for at kunne færdiggøre et par sokker til Anders. Jeg manglede 20 gram. Nu har slået op til to par mere og er bange for at der ikke er nok...
• Jeg har historie i år, ifølge bogen skal jeg starte med Romerriget. Jeg synes der manglede noget og nu har vi snakket om myten om Rom, om AS Romas logo, tegnet og været omkring de puniske krige, Hannibal og elefanter og kigget på kort over Romerriget og nuværende lande samme steder. Der er meget endnu.
• Jeg har budt ind på et lokalt valgfag, og skal lave smykker af metal. Vi præsenterede de otte forskellige mulige fag for hele udskolingen. Eleverne har valgt, de fleste fik første eller andet valg og jeg startede med et halvt hold i onsdags. Det andet halve hold var på tur. Det bliver sådan nogle hyggelige onsdag eftermiddage.
• Vi så solformørkelse fra altanen, hvor udsigten var fantastisk gennem de indkøbte briller. 
• Årets første HDS-valgfagsdag blev til en Tivolitur. Det var hyggeligt og de unge mennesker var glade. 
• Jeg har været i vandet et par gange. Den ene gang sammen med min mor. Jeg må erkende at det er blevet køligere. Men det er stadig lækkert. 
• Jeg færdiggjorde en løbbunden kurv, jeg startede for år tilbage. Den blev en fantastisk gave til Anja, da hun og gemalen inviterede til 110 års fødselsdag. Vi havde en skøn dag og overnattede helt som vanligt i shelteret.
• Jeg tog til Fiberfolk i Roskilde, havde to mål og holdt mig til dem. 
• Jeg har tænkt mange tanker om, hvordan jeg bedst lærer eleverne at skive logbog i håndværk/design. En god snak med en sparringspartner gav gode ideer, som skal prøves af.
• Oscar og jeg standsede tilfældigt lige foran en lille bod, hvor nogle børn solgte ud. Der stod et samlesæt der gerne skulle blive en kuglebane. Jeg håbede det hele var med, købte den med hjem og har samlet den. Det var for svært for Oscar, men den står her til i morgen. Alt var i kassen. 
• Endnu en lille pige er tilføjet familien. Jeg har set billeder, men hun befinder sig i den anden ende af landet, så der går nok et stykke tid, inden vi får lov at se hende rigtigt. 
• September byder på flere gode oplevelser. En af dem er en pædagogisk weekend for alle personaler. Vi samledes i styregruppen og konstaterede at vi har ret godt styr på det.
• Emilie kom hjem til weekenden, der bød på flere fødselsdage. Lørdag Oscar, søndag Rose. Begge dage var hyggelige og godt fyldt.
• Jeg fik lov at holde lille Nichias. Han er så fin og lille og korrigeret 10 dage gammel. 

Læse:

Siden sidst har jeg læst den femte del i serien om Bridgerton, og er startet på den sjette. Det er ikke fantastisk læsning, men det er letlæst. Der skal ikke tænkes for meget, det går stærkt, og de ligner mere eller mindre hinanden. 

Jeg tænker det er det jeg har brug for lige nu. Og læser videre.

Strikke:

Da jeg i sommers var til Strik i Danmarks Hjerte, kom jeg hjem med et nøgle Candy Cotton fra Casasol i farven kamel. Jeg tror ikke jeg havde købt det, hvis ikke min søster havde presset på. Jeg tror heller ikke jeg havde valgt farven, hvis ikke hun havde insisteret på at jeg skulle prøve noget nyt - og den nærmest lignede den kjole jeg havde på.

Der er 800 meter i sådan et nøgle. 800 meter kan blive en Ranunculus. Jeg har ikke rigtig strikket en Ranunculus før. Så tanken om lige den opskrift satte sig hurtigt fast. Jeg synes bare at garnet var lidt for tyndt.

Jo mere jeg tænkte over det, jo mere overbevist blev jeg om, at der skulle sættes en silkemohair til. Gerne håndfarvet og farvet nok til at den ville kunne skabe noget spil i det mere ensfarvede nøgle Casasol. 

Da jeg aftalte at tage til Fiberfolk i Roskilde, vidste jeg at det ville være der, jeg skulle finde den der fluff. At min aftale blev aflyst betød ikke at jeg ikke kom til Roskilde. Jeg har før været til Fiberfolk alene, og med et ret specifikt mål, var det fint at gå rundt alene. 

Jeg kiggede alle steder, inden jeg vendte tilbage til Handdyed.dk og en farve, der har en bundfarve der matcher mit garnnøgle (jeg havde det ikke med - jeg havde et billede og håbede det passede nogenlunde) og et farvespil, som jeg længe var i tvivl om ville blive for markant. 

Det var alligevel det, jeg vendte tilbage til. Hjemme slog jeg nærmest op med det samme, og jeg er så glad for resultatet. Det håndfarvede fluff giver lige præcis det spil jeg havde håbet på, samtidig med at det på ingen måde skiller sig ud. Bundfarven er nøjagtig den samme som den ene tråd i garnnøglet og tilsammen bliver det et fantastisk stof. 

Jeg var lidt i tvivl om størrelsen, men da Ranunculus starter ens for alle størrelser, var det let at måle strikkefastheden, da jeg var langt nok og derefter tage en beslutning. Jeg besluttede at strikke en størrelse 3, men jeg kan ikke få matematikken til at passe, og er vistnok endt med en 2. Den passer fint, og er prøvet flere gange.

Den bliver så fin.

Kattegat

 

Hver eneste morgen på sommerens koloni, gik Tine og jeg ned og badede. Tidligt, inden børnene - og de fleste andre voksne - vågnede. 

Flere dage havde vi Ida med, og enkelt dag også Mia. Men de sidste dage - da brandmændene begyndte at gøre sig gældende - var vi bare os to. 

Kolonien lå tæt på stranden, tæt på Kattegat. Hver eneste morgen var det som om vi blev mødt af et nyt syn. At himlen så anderledes ud. At vandet havde en anden farve. Eller at lyset kom fra en anden vinkel. 

Hver eneste morgen var det fantastisk at opleve både stranden og vandet, luften og lyset, både fra land og i vand. 

Jeg har sagt det før, og jeg gentager gerne. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive vinterbader. Jeg havde heller aldrig troet at et sommerbad ville være fantastisk. Jeg har aldrig rigtig synes at det med at bade var så vigtigt. 

Og nu finder jeg mig selv i en situation, hvor jeg mangler vandet, savner det og endda i løbet af turen til Tyskland næsten desperat måtte finde et friluftsbad, for nu kunne jeg ikke vente længere.

Der er ret mange friluftsbade i Tyskland, så det var ikke svært. 

At se tilbage på billederne fra Sæby Strand, kan godt få mig til at savne muligheden for et morgenbad hver morgen.

Botanisk Have

 

Vi endte der igen. I byens Botaniske Have. Der kørte en Tram til døren, der var fine blomster og flere drivhuse med planter fra varme lande. Der var op til flere Regenwaldhaus - Regnskovsdrivhus. Vi gik en tur i først det ene, og så det andet.

Vi nåede ikke hele vejen rundt. Det vi så virkede ikke så trimmet, som vi har oplevet i andre haver. Der var plads til at vokse vildt og stikke lidt af. Det kan jeg godt lide. 

Inden vi nåede det hele igennem - Botanisk Have i Dresden er ikke særlig stor - blev Anders sulten. Vi plejer ikke at gøre et stort nummer ud af at være lidt sultne, og kan som regel sagtens vente. Det kunne vi bare ikke på den her ferie. 

Anders har skrantet lidt og det betød at når han blev sulten, skulle han lytte og vi skulle finde noget mad nu. Vi blev rimelig gode til at være på forhånd, eller have ekstra med i tasken.

Vi lod derfor haven være, fandt en af de bedre salatbarer, koldt at drikke og gik tilbage og fandt en bænk og nød vores mad. 

Mens vi sad der, blev vi enige om at lade haven være og i stedet tage en tur på Bymuseet. Jeg havde googlet mig frem til at Stadtmuseum Dresden havde en fin gennemgang af byens historie. Der var historie, men det var ikke særlig imponerende...

Til gengæld var der gratis adgang. Helt uden at vide det, havde vi nemlig ramt lige præcis den ugedag, hvor adgangen var fri. 

Dresden er ikke en stor by. Hvis man bliver i bykernen. Byen er som mange andre byer vokset sammen med omegnslandsbyerne, så der er masser af by, hvis det er det, man vil. Bymuseet ligger i Altstadt. Det var ikke lige gået op for mig, så da vi ude igen drejede om hjørnet og besluttede at finde en is, viste det sig få minutter senere at vi stod midt på Neumarkt med det vildeste kig til Frauenkirche. 

Frauenkirche er en helt anden historie. Men den er et af de bygningsværker, der er genopbygget efter de voldsomme bombardementer tilbage i 1945.

Vi havde været der før. Vi havde set kirken før. Men det der med uforberedt at komme rundt om hjørnet, og så er den der - det er temmelig imponerende.