Sting på en søndag - Uge 6

 

Ugen kort:

• Mandag  startede i Brande, hvor weekenden sang på sidste vers. Turen hjem blev lidt længere end forventet, da der stødte forsinkelser til. Vi havde ikke travlt og valgte at nyde turen. Vi blev opfordret til at søge kompensation. Det gjorde jeg, da vi nåede hjem. Undervejs var jeg mest nysgerrig på om gruppen af islændinge, der havde været i Herning og set håndbold, havde tid nok til at nå deres fly hjem. 
• Tegningerne til det nye håndværk og design lokale blev vist frem. Jeg havde et enkelt spørgsmål, jeg ikke kunne få svar på. Jeg endte med at spørge skolelederen, der bad om en skriftlig redegørelse, der kan tages med til arkitekten.
• Årets MUS-samtale stod for døren. Jeg havde en god snak med nærmeste leder om opgaver, trivsel og gode ideer til fremtiden. 
• Jeg havde fundet kladdehæfter med tern på 1 x 1 centimeter, og fik børnene til at øve opstillinger af tal, med et tal eller tegn i hver tern. De gik op i det med liv og sjæl og synes det var vildt sjovt. Der er masser af kladdehæfte tilbage til at gentage med mellemrum.
• Statistik på skolelærer-studerende-niveau er både udfordrende, spændende og lidt svært.
• Hele tredje årgang tog på tur til Trinitatis kirke for at synge salmer sammen med en masse andre børn. De havde efter sigende en rigtig god tur. Jeg gad have været med. Men jeg skulle passe mine timer i sjette klasse, og blev derfor tilbage. 
• I stedet fik jeg fikset reklame og ønsker til featureugen, hvor vi endnu engang omdanner skolen til en art by med værksteder og salg. Sidste år udviklede jeg en avis, som jeg har lyst til at skabe videre på. 
• Tine og jeg kørte til Gladsaxe og badede i vand, der efter termometeret var cirka en halv grad varmt. Det var så lækkert. 
• Valgfagseleverne er helt igennem fantastiske. Torsdag bød på teknik. Halvdelen savede, den anden halvdel syede. De kørte på, og er så gode at de skal udfordres meget mere end vi tidligere har været vant til. 
• Ugens teammøde gav plads til en hurtig planlægning af fastelavn.
• Jeg gik videre til planlægningsmøde for næste års personaleweekend. her fik vi også hurtigt langt en plan, der kan arbejdes videre med. 
• Midt i snevejr og kommende snestorm, havde jeg en aftale på Frederiksberg. Jeg valgte at tage toget og cykle så kort som muligt. Det fungerede. 
• Jeg fik en booknook i samlesæt i julegave. Den har været så hyggelig at samle, og jeg har gemt lidt på den og kun samlet lidt ad gangen. Nu er den færdig og så fin.
• Fredag var både sidste dag inden vinterferien, og en dag fyldt med kaos og sne i rigelige mængder. Jeg gik mod bussen i tyve centimeter sne, og nåede frem til biler der sad fast. Jeg nåede heldigvis frem til tiden. Vi havde en skøn dag med indering og børn der var klædt ud og slog katten af tønden. 
• Jeg fandt indianerkostymet fra dengang vi holdt cowboy og indianerfest i SFO. Det er cirka seksten år siden. Jeg kan passe det og med et par nye papfjer og fletninger, kunne jeg ligne en, der er klædt ud. Børnene var glade, de fleste klædt ud og da det blev tid til tøndeslagning, blev det tydeligt at det er flok slagfærdige børn vi har i klassen. Kronerne endte på hovederne af et par powergirls og alle var klar til fastelavnsboller, inden vi kunne sige god ferie og pakke sammen. 
• Emilie tog turen fra Fyn over broen hentede mig i Centret, hvortil jeg havde fået et lift. Hjemme forsøgte vi at grave en parkeringsplads fri, inden en mand i en lille traktor med en sneplov tilbød sin hjælp.
• Lørdag morgen kørte Emilie min mor og jeg til Gladsaxe, hvor saunaen var åben og vandet koldt. Det er stadig skønt at vinterbade. 
• Senere kørte jeg med Emilie til negledamen, der lavede nye fine malerier på Emilies negle. Hun vil helst have det sjovt og anderledes. Negledamen glæder sig over at få lov at lege. 
• Søndag var veninder, brunch på Rønnede Kro og maling med glasur på råt porcelæn. 

Læse:

Jeg læser Dømt af Kenneth Degnbol og Dagmar Winther. Thea Krog, Krimminalkommisær ved Østjyllands Politi står i spidsen, da et mord bliver begået. 

Det er gået op for mig at det er anden del i en serie. Der er en del referencer til tidligere og måske er landbetjenten Bjørn Devantier også en del af den første bog. Det må hellere finde ud af. Det er i hvert fald en læsevenlig bog, der underholder og samtidig har masser af historie.

En morder er løsladt efter at være blevet frikendt. Lokalsamfundet er ikke vild med den nye tilflytter og herfra ruller historien. 

Brodere:

I Brande købte jeg et kit til to bordskånere. Egentlig var det meningen, at det skulle vente. At jeg skulle være færdigt med noget af det jeg er i gang med først. Jeg er nemlig ikke særlig god til flere broderiprojekter på samme tid. 

Men det vil ikke vente. Så jeg er gået i gang, og nyder det lette i små firkanter, der fylde ud med uld i plantefarver, der allerede er klippet i rette længder. 

Små firkanter lyder bekendt. Der er stadig nogle huse, der skal gøres færdige. Det bliver de forhåbentlig på et tidspunkt.

En skøn dag

 

Dengang Louise i november fyldte 50 og holdt fødselsdag, gav vi hende en dag sammen med os. I dag var dagen. Da vi planlagde var vi omkring flere forskellige muligheder, og endte delvist et andet sted, fordi alt ikke kan lade sig gøre. 

Vi startede med søndagsbrunch på Rønnede Kro. Den gamle kro er fint renoveret og det store lokale, der rummer søndagens brunch er dækket op med store runde borde, der står langt fra hinanden, med god plads til snak, uden at kunne høre naboen. 

Maden var god, der var masser af den og vi gik bestemt ikke sultne derfra. 

Udsigten fra den store sals vinduer over et vinterdækket landskab gjorde hele besøget en smule magisk. 

Fra Rønnede kørte vi videre til Køge. Her havde vi bestilt tid til at male på porcelæn. Fafla Mikroværksted er et hyggeligt lille sted med mange valgmuligheder og tid til fordybelse. Vi glemte helt at tale og sad bare med hver vores projekt. 

Vi havde snakket om at finde kaffe ude i byen bagefter. Vi endte med kaffen på stedet, der også havde god the. 

Jeg malede grønt og med prikker - det har jeg gjort før. Det virker og jeg synes det er fint. 

Siden dengang vi var kolleger og så hinanden på daglig basis, har vi forsøgt at ses en gang om måneden. Vi sprang december over, og det var så skønt at se dem alle igen. Vi har en baggrundsviden om hinanden, der betyder at vi ikke behøver at forklare alting, at vi ikke behøver pakke tingene ind, men bare samler op og snakker videre derfra hvor vi nu er. 

En måned uden at mødes betyder også at vi hver især har oplevet det ene og det andet. Vi har nye mål, prøvet nyt og udviklet os i retninger, der giver mening, selvom det måske ikke lå lige for.

Klokken var tæt på fire, da vi pakkede sammen og kørte hver til sit igen. Vi tre i Rødovre den ene vej, de to andre den anden. Køge var et godt sted at mødes og en fin lille by, vi snildt kan udforske noget mere i fremtiden. 

Sokker til Anders

 

Jeg strikkede temmelig mange sokker til Anders sidste år, og mens jeg stadig forsøger at fremvise sidste års fremgang, inden dette år, har jeg besluttet at visse ting kan slåes sammen. 

Sokker for eksempel. 

De sidste fire par var alle mere eller mindre skåret over samme læst. Et enkelt par blev strikket af garn, jeg ikke tidligere havde erfaring med, og flere af dem synes jeg personligt ikke er blandt de pæneste jeg nogen sinde har strikket. 

Når det er sagt, bliver de alle brugt.

Alle fire par er strikket på strømpepinde 4 mm med et snoningsmønster, jeg fandt i en bog. Ikke samme bog for alle fire par - men stadig en bog.

Alle fire par er lange, for det kan Anders bedst lide og alle fire par er varme, hvilket i sidste ende er det, der betyder noget.

De grå sokker

De grå sokker er strikket af koksgråt garn fra Kvickly. Lane Cervinia, farve nummer 186242. Garnet er lidt tykkere end det gængse strømpegarn, og helt klart det Anders er mest vild med. I retrospekt, er de sokker jeg strikkede i netop det garn i ensfarvede de flotteste jeg strikkede sidste år. Jeg tror måske i virkeligheden jeg skal holde mig til ensfarvet garn, når jeg strikker sokker til Anders. 

Jeg holdt garnet dobbelt, ganske som jeg altid gør, når jeg strikker sokker. 

Det tykkere garn betyder en større mængde garn til det færdige resultat. Der gik 234 gram til det færdige par. 

Snoningerne fandt jeg i Vikingemønstre i strik, som er min goto, når jeg skal finde snoningsmønstre til Anders. Snoningerne er fra side 51, og jeg kombinerede to, så snoningen holder sig inden for fodens masker, mens den breder sig over benet, hvilket betød at jeg i stedet for en snoning bagtil nøjedes med ribmasker, der holder benet til op ad læggen. 

Jeg synes det blev ret godt med den bredere snoning, der fylder mere end halvdelen af benets masker. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

De grå/blå sokker

De grå/blå sokker strikkede jeg også af Lane Cervinia. Denne gang af to forskellige mixede farver. Begge farveholdniger indeholdt samme farver, og jeg var nysgerrig på hvordan de ville fungere sammen. 

På billederne synes jeg de ser meget rodede ud. I virkeligheden fungerede det bedre end forventet.

Farveholdningerne har jeg glemt at skrive ned. 

Denne gang 242 gram til sokkerne. Jeg har ikke helt det samme tilbage af hver farve, men det må handle om nøgler, der ikke havde samme vægt fra start, for jeg brugte en tråd af hver farve hele vejen igennem. 

Igen fandt jeg en snoning fra Vikingemønstre i strik, denne gang på side 55. Jeg spejlvendte snoningen/startede et andet sted, så den fremstår spejlvendt på de to sokker. 

Denne gang havde snoningen et maskeantal, der betød at jeg kunne gentage den bagtil.

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

 
De gul/grønne sokker

De gul/grønne sokker strikkede jeg af strømpegarn fra Kvickly. Deres inhouse strømpegarn hedder Wow Sockyarn og farven 17. Jeg købte tre nøgler, som plejer at passe, når jeg strikker sokker til Anders af almindeligt strømpegarn. Jeg brugte det hele. 

Igen holdt jeg garnet dobbelt og endte med et mere meleret udseende, end havde det været en enkelt tråd. Jeg er ikke så vild med farvestribende garn, og måske derfor fungerer det bedre for mig med to tråde farveskiftende og -mønstrende garner. 

Denne gang fandt jeg snoningen Tidløs Strik af Sari Nordlund. Det var dengang nettet løb over med folk, der havde fundet bogen i Netto til en meget lille pris. Jeg var også forbi Netto og fik den med hjem. 

Snoningen er fra et par lange fingerløse handsker med navnet Polymia. Igen gentog jeg det både på for og bagside. 

Normalt tager jeg et par masker ud efter ribben, når jeg strikker snoninger. Af en eller anden grund gjorde jeg det ikke på de sidste to par. Jeg synes godt jeg kan se at de mangler, og ribben trækker i det strikkede. Anders synes begge par sidder fantastisk, og jeg har ingen planer om at lave det om. 

Jeg undre mig bare over, at jeg undlod det. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

De sandfarvede/grønne sokker

De sandfarvede/grønne sokker strikkede jeg af et tykkere strømpegarn jeg fandt i Netto. Yarn & Friends Strømpegarn, 100 meter pr 50 gram - det dobbelte end almindeligt strømpegarn og dermed kunne jeg strikke med en enkelt tråd. 

Jeg er generelt ikke fan af stribende strømpegarn. Men dels var de ikke til mig, dels tænkte jeg at garnet skulle prøves. I retrospekt er de det par, jeg synes mindst om. Jeg købte fire nøgler og brugte 158 gram.

Denne gang var det igen Sari Nordlund og Tidløs Strik der stod for snoningerne. Strømperne Thelxinoe har en rigtig fin snoning, som gentages to gange hen over forsiden af strømpen, på mine sokker gentog jeg den en gang på forsiden og en gang på bagsiden. 

Jeg synes egentlig at farverne var meget fine, og var lidt vild med at de endte med at starte ens. Men når der er striber, der alle er lige lange, blev jeg ærlig talt temmelig utilfreds da det ene nøgle pludselig havde en knude og midt i to forskellige farver. Jeg var ikke sikker på om jeg havde garn nok til at finde den næste stribe af samme farve frem, så den ene sok har et meget mærkeligt stribeforløb. 

Jeg er ikke rigtig fan af garnet, der er som sådan ikke noget galt med det. Måske kan jeg bare bedre lide at strikke sokker med to tråde. Jeg tænker ikke det er garn jeg spæner ud for at købe igen. 

At jeg ikke er rigtig glad for det færdige resultat, kan også hænge sammen med det manglende udtag af masker efter ribben. 

Vil du se flere billeder af sokkerne kan de ses på Ravelry.

Bemærkninger

Generelt strikker jeg sokker til Anders over 48 masker. Efter ribben tager jeg et par masker ud for hver snoning i mønstret. Der er en vurderingssag fra gang til gang, hvor mange jeg ender med at tage ud. 

At jeg tager masker ud, handler om at snoninger trækker det strikkede sammen, og sokken skal gerne ende med at afspejle størrelsen af ribben. 

Jeg strikker altid sokker på strømpepinde, 4 mm. Helst med to tråde 400 meter/100 gram strømpegarn. 

Til Anders strikker jeg altid hælflap og kile. De tre første og sidste masker på flappen strikker jeg retriller. Når jeg har ti retriller, starter jeg vendingen af hælen og strikker derefter 11 masker op i hver side. 

De resterende masker strikker jeg som regel rib. Ribben lægger sig om hælen og holder sokken fast. Hvordan ribben er ud handler om hvordan jeg kan få snoningsmønstret fra bagsiden af sokken til at passe til en rib. Somme tider ender jeg med små snoninger i et ribmønster ned over hælen. Hvis det er det, der passer bedst.

Inden jeg begynder på hælen, strikker jeg masker sammen i snoningsmønstret, så jeg har 24 masker til hælflappen (halvdelen af de oprindelige 48 masker).

Efter helrundingen strikker jeg kile, tager en maske ind på hver side af foden på hver anden pind, til jeg har 24 masker under foden. 

Under foden strikker jeg ret, mens jeg fortsætter mønstret over foden. Inden tåen strikker jeg igen masker sammen i mønstret, så jeg har 48 masker at strikke tå over. 

Anders har spidse tæer. Det ville sikkert passe rigtig godt med en stjernetå. Jeg plejer at strikke en båndtå. Jeg tager ind på hver anden pind, til jeg har cirka halvdelen af maskerne tilbage. Herefter tager jeg masker ind på hver pind, til jeg har 8 masker tilbage. Jeg slutter af med at trække tråden gennem de 8 masker to gange, og hæfte alle ender. 

Mood Beanie

 

Jeg havde glemt at jeg deltog i Violykkes uddeling af gaver, da jeg pludselig fik en besked om at have vundet. Gad vide hvad jeg havde vundet, tænkte jeg og modtog et kit til en Mood Beanie i to farver, jeg aldrig ville have valgt selv.

Jeg synes de fungerer overraskende godt sammen, og jeg var nødt til at slå op med det samme. Den var hurtigt strikket, og har været med mig i vinterkulden og mangt en gårdvagt. 

Jeg synes den er fin og et godt beskrevet mønster. 

Jeg kunne godt finde på at strikke den igen. 

Design: Mood Beanie af Spektakelstrik.

Garn: Puno Petit fra Rauma i farverne Mosgrøn (farve 2906) og Lys Syren (farve 333).

Der gik 77 gram til hele huen, 35 gram af den grønne og 42 af den lilla. 

Pinde: Huen er strikket på forholdsvis korte rundpinde og strømpepinde størrelse 3 og 3,5 mm.

Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse. 

Bemærkninger: Jeg gjorde som der stod. Eller det vil sige, jeg kom til at vende det ene diagram den forkerte vej, og fortsatte derfra.

Vil du se flere billeder af huen, kan den ses på Ravelry.

Kunst på en tirsdag - Uge 5

 

Det blev ikke til billeder hverken søndag, eller efter hjemkomsten i går. I stedet har jeg fundet billederne fra weekendens tur til et kunstspækket Brande og krydrer med dem. 

Ugen kort:

• Jeg har købt adgang til sauna og friluftsbad i Gladsaxe og brugte mandag til en tur ud efter nøglebrikken. Det tager lidt over en halv timer hver vej. 
• Snefaldet faldt, og jeg lod cyklen stå hjemme. 
• Mens vi venter på nye matematikbøger, der er bestilt, men lader vente på sig, er der mange nye opgaver. Børnene har lavet matematikopgaver til hinanden, geometriske portrætter og arbejdet med begyndende statistik. 
• Jeg må se i øjnene at børn i 3, klasse ikke er særlig gode til at holde maling inden for stregerne, eller bordene, eller afdækningen eller væk fra tøj og tasker...
• Jeg var med i en af de andre 3. klasser, da de havde matematik, mens min egen 6. klasse var på tur. Det var spændende at se matematik i et andet forum. 
• Badedamerne mødtes i Gladsaxe og afprøvede friluftsbadet. Vi fandt omklædningen i kælderen og kunne komme i bad bagefter. Desværre var saunaen lukket.
• Det nye valghold er stadig fantastisk og flere end en har fundet ud af, at de kan meget mere end de troede. 
• Jeg er ved at få skovlen under koordinatorrollen. Når jeg husker at lave en dagsorden - og sende den, får vi nogle rigtig gode inspirerende møder. 
• Oscar havde givet udtryk for at han gerne ville samle Lego sammen med Anders. Jeg havde fundet en lille Legobil, som han samlede med hjælp fra os begge. 
• Der er snart MUS, og tanken om at prøve kræfter med lokaleansvarsrollen i håndværk/designlokalet har ligget og luret. Jeg spurgte den nuværende tovholder, som hellere end gerne ville af med rollen. 
• Jeg klippede, klistrede og samlede børnenes egne matematikopgaver til et hæfte, de forsøgte at regne ud. Det viser sig at det er svært at lave opgaver, der er forståelige eller læselige. Det var godt de selv kunne sætte ord på, for så er det nemmere at gøre noget ved det. 
• Det var nemlig gået op for mig, at de aldrig har lært at skrive matematik. De har altid haft en bog eller et kopiark, hvor de kun skal skrive resultatet. Vi skal til at øve tal og tegn i tern. 
• Vi pakkede kufferterne og tog til Brande. Brande er en meget lille og hyggelig by. 
• Trods kulde, både ude og inde, havde vi en skøn weekend. Toget både ud og hjem var forsinket. Vi havde ikke travlt og efter opfordring fra togføreren har jeg søgt om refusion på billetten. 
• Remisen i Brande er et lækkert sted til arrangementer og Brande kan noget både med kunst og mad. 

Brande

 

Sidste år slæbte jeg Anders med til Vejle, da der var Fiberfolk. Det blev en hyggelig weekend, som bestemt tåler en gentagelse. Da jeg hørte Birthe P fortælle at hun skulle til Strikkefestival Brande, og jeg manglede uld til et spindeprojekt, var der derfor ikke langt fra tanke til handling. 

For hvor svært er det lige at komme til Brande, og er der mulighed for overnatning. Begge dele lå indenfor rækkevidde, og Anders var hurtig til at sige ja, da jeg foreslog en weekend hjemmefra. 

Fiberfestivallen var i går - søndag. Ingen af os har aftaler mandag, så beslutningen om at tage hjemmefra lørdag, og blive til mandag var let. 

Brande er mere end bare en lille by i Jylland. Brande har vist sig at være et kunstcentrum med gavlmalerier og Streetartfestival hver sommer. I vinterkulden er det stadig muligt at se gademalerierne fra sidste år og havde det ikke været så koldt, havde vi være mere rundt i byen og se på kunst. 

Brande er også god mad. Mægtig god mad, for at sige det mildt. Vi har spist ude både til frokost og aften to dage i træk. jeg må indrømme at to dage med så meget udendørsmad er lige i overkanten, og at vi selv står for morgenmaden er ret godt. Det bliver også godt at komme hjem til eget køkken og gryder. 

Vi startede i lørdags med frokost på Cafe Tankefryd. Det hyggeligste sted, fyldt med umage inventar og borde med navne. Vi sad ved Svigermors bord, fik god betjening og god mad. Senere gik vi ud i byen igen, for at besøge Smagshuset. Det er en perle, med virkelig god mad, i den lidt dyrere ende af skalaen - men bestemt det hele værd. Vi fik en delemenu med seks små retter, og trillede hjem. 

Jeg har kun taget sporadiske billeder fra de to første steder. 

Søndag mødtes vi til frokost (Anders forsøgte at gå med på strikkefestival, men måtte opgive efter en enkelt hurtig tur fra den ene ende til den anden. Det var forventet, og jeg fortsatte på egen hånd.). Vi var enige om at finde lidt billigere spisemuligheder og endte på Mamma Mia, og en stenovnsbagt pizza. Det var også godt og fyldt med smag. Langt senere blev vi sultne igen og satte kursen mod Fuyu Sushi. Sushi er generelt godt, og det var heller ikke dårligt. Vi er nok bare bedre vandt, og med de andre oplevelser i bagagen, var det helt klaret turens madmæssige lavpunkt.Jeg ville komme igen, for det var godt og fint. Nogen gange kan det bare være svært at leve op til virkelig gode madmæssige oplevelser.

Med alt det sagt, kan Brande muligvis byde på gode overnatningsmuligheder. Vi har bare ikke fundet dem. Og så alligevel. Vores logi er et sammensurium at godt og skidt. Mest det sidste, og det mest fordi det er vinter og koldt. 

Jeg lejede en hotellejlighed, En kæmpe en af slagsen viste det sig. Som sådanbare to værelser, men med så meget spildplads, at selve lejligheden er større end den vi bebor derhjemme. Vi har to etager og en hall, der ud over en trappe, ikke indeholder andet - ikke engang et spejl. Jo en fungerende radiator. Men det er ikke hallen vi har brug for varme i.   

Remisen i Brende, hvor strikkefestivallen foregår.

Der er nemlig ikke varme i det kombinerede stue-køkken. Vi er endt med dyner i sofaen og ovnen på fuld knald. Der er heller ikke varme på badværelset, der dermed mere er et koldt gys end en egentlig fornøjelse. Til gengæld er der varme i soveværelset, som ligger ovenpå og varme ryger som bekendt til vejrs.

 

Ligesom der nederst er en kæmpe hall med trappe, er der også ovenpå et voldsomt spild med en tilsvarende hall, med trappe og en sofa. Soveværelset fylder lige så meget som stue-køkken nedenunder og over alt står møblerne og råber til hinanden. Her er slidt, køkkenet har mangler, med alting fungerer som udgangspunkt - altså bortset fra varmen.

Vi bor i hele venstre halvdel af huset her - både oppe og nede. Det er svært at varme op med kun to u belejligt placerede radiatorer.

Ud over spildpladsen havde det været perfekt, hvis det var sommer og vi ikke havde brug for varmen. Jeg har forsøgt at kontakte udlejer, der telefonisk lod os forstå at de er tilgængelige hver dag fra 8-17, men vil vi have personlig kontakt skal vi skrive til dem - på en adresse, der ikke findes. Jeg har forsøgt via flere platforme - og så var det vi tog ovnen i brug. 

Vi bor en lille smule uden for byen, et kvarters gang fra stationen i et område, der er i gang med en byudvikling. Der går ikke mange år, før området føles mere som by end land. Det er let at komme til og fra og weekenden har været skøn. 

Snart pakker vi sammen og tager hjem.