torsdag den 6. oktober 2022

Ulla Tee

 

Tilbage til Februar stod der strømper med flæser på programmet. Flæser var ikke lige min kop the, så det stod meget hurtigt klart at strømperne skulle være til Emilie.

 

 

Flæserne indeholdt mohair, og på en eller anden måde lykkedes det at købe mere end et nøgle silkemohair, før vi fandt farver der faldt i Emilies smag.  

Jeg tænkte striber, foreslog Emilie en trøje af det der overskydende mohair. Der var ikke helt nok til en sweater, men rigeligt til at starte med. Emilie sprang hurtigt til, kiggede garn at sætte til, og gik ret hurtigt fra  diverse muligheder på nettet til de hjemlige hylder, hvor hun fandt en cone fyldt med meget tynd uld, som jeg sandt at sige må indrømme ikke at kunne huske hvor jeg har fra, men vistnok har haft i længere tid end Emillie har levet - måske det bare var på tide at få det brugt!

Hun fandt selv en opskrift - det er hun faktisk blevet ret god til - og valgte at bruge de forskellige farver mohair i brede striber eller blokke, som det kaldes i dag. Jeg havde en forestilling om smalle striber, men det skulle jeg ikke bestemme. 

Jeg gik i gang. Det var sådan set ikke fordi den tog så lang tid at strikke, den har bare holdt lange pauser. Men nu er den altså færdig. Og Emilie har taget den i brug. 







Design: Ulla Tee af Maria Møller.



Garn: Tynd, tynd brun uld fra hylden, der har stået i lang tid, sat sammen med silkemohair i flere farver. Jeg strikkede med to tråde af den tynde uld og en tråd silkemohair. 

Jeg brugte rosa og lilla toner silkemohair fra dels Sandnes dels Selfmade. 

Jeg endte med at bruge 168 gram af den tynde uld og et samlet forbrug af silkemohair på 118 gram.


Pinde: Selve trøjen er strikket på en pind 4 mm, mens alle kanter er strikket med en pind 3,5 mm. 

Jeg har brugt rundpinde til det hele - i flere forskellige længder.


Størrelse: Jeg har strikket mig gennem flere størrelser, for at nå et mål, der passer til Emilie. 

Jeg startede med maskeantallet til 95 centimeter og arbejdede mig gennem 105 til 115 centimeter. 



Bemærkninger: Jeg har som sådan fulgt opskriften, men strikkede ærmegabet dybere, tog flere masker ud i den ekstra længde - for at nå et højere maskeantal og strikkede tilsvarrende flere masker op til ærmerne, da jeg nåede dertil. 

Netop ærmerne var en af grundene til at den har ligget længe. Jeg har en tendens til at stoppe når der skal slåes midt i et projekt. Her var det ærmerne, der fik stoppet mig. Maskerne strikkes op undervejs i formningen af ærmekuplen. Det var en ny måde at gøre det på, ikke noget der sad på rygraden og dermed noget der stoppede mig. 

Da jeg endelig havde strikket det ene ærme, blev jeg igen slået ud, for det viste sig at være for kort. Sådan noget stopper mig åbenbart. Da jeg endelig strikkede først ærme nummer to og siden trævlede kanten af ærme nummer et op og strikkede længere, tog det ikke særlig lang tid.

For at holde på skulderen, har jeg syet et vævet bånd hen over skuldersømmen. 

Sådan er det tit. 

Emilie er glad. Så er der vist ikke meget mere at sige om det.

 

Vil  du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry

 

 

 



onsdag den 5. oktober 2022

Dinosaurleg

 

Det er tirsdag, Oscar og Daniel kom forbi. 

Jeg var sent hjemme, efter sidste del af Low Arousal kurset, som har været super spændende. 

 

 

Altså sad alle ved bordet, da jeg nåede hjem, Oscar var stort set klar til leg, kravlede ned på gulvet, så jeg kunne overtage hans stol og sad mellem dinosaurere, lego og køkkenleg, mens jeg spiste. Undervejs erklærede han sig sulten, men ville ikke have mere mad. 

Emilie gav sig, fandt et par kanelsnegle og da jeg havde spist, sad de i sofaen, hyggede og så Lego City på skærmen. 

Senere hentede han mig, ville lege køkken, men besluttede sig ret hurtigt at det var bedre at bygge med Lego. Vi byggede huse. Eller bondegårde. Jeg er ikke helt sikker på at han ved, at en bondegård også er et hus, det var i hvert fald  tydeligt at byggeriet ikke kunne være begge dele. 

 

 

Senere lege vi med de gamle  dinoer Emilie fandt i kælderen. Først sloges de, så viste det sig at de kan kramme. Så krammede vi og bagefter tog dinoerne på tur, de ræsede på skateboard og jeg følte mmig hensat til tidligere tiders Barbieleg.  

Dukken så bare anderledes ud.

han var træt da de tog hjem. 

På næste tirsdag overnatter han igen. Vi glæder os. 

 

 



mandag den 3. oktober 2022

Diamantstranden

 

Gletsjerlagunen ligger tæt ved vandet med en bro over udmundingen af lagunen. På den anden side af broen og vejen ligger en af Islands smukkeste sorte strande. 

 

 

Stranden er kendt under navnet Diamantstranden. Isstykkerne fra lagunen ender i havet ud for standen, hvor de bliver slået i mindre stykker af naturens kræfter og mange af stykkerne ender langs stranden og på standen, hvor de glimter og blinker i et væk, når solen står lige på. 

Det gjorde den, den dag vi var forbi. Og smukt så det ud.

 




 

Det sorte sand på Islands strande er helt fint og af den slags der kommer ind alle steder. Men også så fint at det helt af sig selv drysser ud igen. 

Vi blev fra bussen adviseret om at passe på vandet, at tage os i agt for strømmen og sørge for ikke at komme for tæt på. Det var der andre, som måske ikke havde hørt og flere dyrkede den form for sport, der handler om at jagte bølgerne ud, og forsøge at løbe fra dem, når de vender tilbage. Umiddelbart lykkedes det.

 


 

Diamantstranden er blandt en af de ti smukkeste strande i Verden ud over tropiske strande, som har deres egen toptiliste. Det kan jeg godt forstå. En ting er stranden, vandet, glimmeret og glitteret, noget andet er at vende sig om og se hen over sandet mod de vilde sneklædte bjerge og vulkaner i det fjerne. 

Vi så mange fantastiske steder og oplevede vilde momenter i Island, og jeg er slet ikke færdig med at fortælle, men Gletsjerlagunen og Diamantstranden er helt klart noget af det smukkeste vi oplevede.







Masker på en søndag - Uge 39

 

Ugen kort:

  • Ugen var lang. 40+ arbejdstimer. Sådan er det nogen gange. Ja jeg bliver træt, men også fyldt med god energi.
  • Jeg var til valg af AMR til skoleMED, fællesMED og hovedMED. Jeg havde ingen planer om at stille op. Det var der heldigvis andre der gerne ville, så vi klappede alle. SFO-lederen så en smule lettet ud, da jeg kom tilbage og kunne melde at jeg ikke skal deltage i alt muligt i arbejdstiden.
  • Ugen var temauge med fokus på Naturvidenskaben og Verdensmål. Det betød at tirsdagens undervisning i Håndværk og Design ikke stod på skemaet. Nana og jeg mødtes og brugte alle timerne på forberedelse.
  • Niendeklasserne brugte ugen på praktik, og en af de store drenge kom pænt forbi og spurgte om han kunne komme i praktik hos os. Hos os endte med hos mig, og dermed måtte han med ud til bålet, med på tur og endte efter flere forsøg (med en tom maskine) at tømme opvaskemaskinen. 
  • Tilbage ved bålet fik han frit valg, og ville gerne lave frikadeller. Det gjorde vi så, og praktikanten vendte og vendte og vendte frikadeller i æbleskivepanderne mellem røg og damp.
  • Oscar var hos Mormor tirsdag, så han sprang over hos os. Det var helt i orden, jeg hentede ham i stedet fredag til overnatning. Det var hyggeligt, men først var der resten af ugen.
  • Vi kogte bolsjer til den store guldmedalje. Det var superhyggeligt. Da jeg nåede hjem og fik sat mig ned, var det svært at komme op igen. 
  • Ture ud af huset både torsdag og fredag gav masser af ny viden om bæredygtig energi, sommervarme, isolering og frostpåvirkninger på børn. 
  • Årets første dialogmøde for skolebestyrelser var afsindig spændende. Specielt tankerne om hvordan klasselokaler kan indrettes helt anderledes end normalt og hvordan det kræver en hel anden tilgang til undervisningen. 
  • Så var der Oscar. Lørdag cyklede vi ind og legede med Sille og Rose. Det gider de vist begge godt igen en anden gang. Jeg afleverede ham hjemme, da turen gik den anden vej.
  • Ugens tøjvask er klaret og der er rent tøj til næste uge.

 







Læse: 

Jeg kan konstatere at det ikke er meget jeg får læst for tiden. Et par sider og så er jeg sådan set grydeklar. Det er ellers en spændende historie og der er mange sidegrene jeg gerne vil vide mere om.

Jeg tænker jeg får svar på et eller andet tidspunkt, og læser en side eller to om dagen.

 

Strikke:   

Jeg er startet på projekt-slå-op-til-det-hele. Jeg fungerer ikke sådan at jeg bare kan slå  op til noget, for det næste øjeblik at slå op til noget andet. Jeg har brug for at det nyeste opslåede ender et sted, hvor det kan samles op og jeg kan strikke videre, også selvom det har ligget længe. 

Det betyder at projekt-slå-op-til-det-hele godt kan tage et stykke tid. 

Jeg har slået op til Kristtjørn Cardigan af Hanne Rimmen. Den har stået på min liste længe, og garnet har ventet mindst lige så længe. Faktisk ville jeg slå op til den for længe, længe siden. Det var dengang opskriften lød på en sweater og det viste sig at det garn jeg havde købt var alt for tyndt. 

Det slog mig lidt ud, og mens jeg gik rundt og overvejede en omregning af opskriften viste det sig at en cardigan i tyndere garn var på vej - jeg  har ventet siden, og ventet lidt endnu. Nu er der slået op, og jeg er nået til det der punkt, hvor jeg godt kan lade det ligge og finde det frem senere. 

Altså har jeg faktisk slået op til endnu et projekt, som ikke er nået det der punkt endnu. Men kan jeg lade det hele ligge og slå op til endnu et projekt? Vil jeg ikke hellere arbejde på Kristtjørn?

Det er sådan set en del af det undersøgende ved slå-op-til-det-hele projektet. Jeg er stadig spændt på hvor langt jeg når.  

 

 




søndag den 2. oktober 2022

Det første håndtenspundne garn

 

Jeg er ikke færdig med at spinde på håndten. Det er sjovt, det er let at tage med og der kan sådan set spindes alle steder.

Jeg har allerede kigget i spindefiberlageret og fundet frem til et nyt projekt. Men det er en hel anden historie 

 


 

Jacob er et lækkert, lidt kradst uld, der er nemt at spinde. Jeg havde hundrede gram, der var en del af Wool'n'spinnings Breed and Colour Stydy engang sidste år. Med min hastighed ud i at bruge indkøb, synes jeg sådan set det er meget godt gået, at det allerede er fundet frem og brugt.  På den anden side er det stadig begrænset hvor mange spindefibre mit lager indeholder - og det må det gerne blive ved med...

Jeg troede det var sværere at spinde på en håndten. Jeg havde en forestilling om at det tager lang tid, og måske derfor droppede jeg det ret hurtigt til fordel for rokken. Men jeg fik mere og mere lyst til at prøve det af. 

En håndten behøver ikke at være dyr, jeg kunne godt have fundet en der var billigere, eller købt en i Danmark, men jeg ville også gerne have en pæn håndten. Jeg har efterhånden set en del spindepodcasts, og en fællesnævner er, at en begynder med fordel kan bruge en lettere ten, både fordi jo mindre vægt, jo større er chancen for at garnet ikke går midt over i processen, samtidig spinder lette tene tyndt garn, mens tungere tene spinder tykkere garn. Det giver fin mening, selvfølgelig kan en tung ten ikke bære tyndt garn, en tung ten har behøv for tykkere garn. 

 

 

Jeg fandt min ten hos  3GWoodworks på Etsy. Den er lavet af Mango og Cedertræ. Den vejer cirka 32 gram og det tog ti dage fra jeg købte den, til den nåede frem. Den blev send fra USA, om jeg var heldig eller det er ganske normalt ved jeg ikke, men den gik udenom tolden. Jeg gav 165,50 DKr for den. Jeg synes den er det hele værd. 

Jeg kan godt forstå at det er nødvendigt med flere håndtene, men lige nu er jeg fint tilfreds med den ene - jeg kan alligevel kun spinde på en ad gangen, og jeg er nok stadig der, hvor et spindeprojekt ad gangen er alt rigeligt. Det kunne godt gå hen og blive et projekt på rokken og et projekt på håndtenen...






Materialer: 100 gram uld fra fåreracen Jacob. Ulden er købt hos Crafty Jak's Boutique som en del af Wool n' Spinnings Breed and Colour Study fra Juli sidste år. 

 

 

Ulden kom i små batts. farvestudiet handlede om farveklatter sammen med uldens naturlige farver. Der var to valgmuligheder - enten de naturlige farver for sig og farveklatterne ved siden af, eller De naturlige farver med farveklatterne kartet ind i. Jeg valgte mulighed nummer to. 

Ulden ankom i ni små batts, tre lyse, tre mellemfarvede og tre mørke. Jeg besluttede at lave et totrådet faded garn, uden at vide om det lod sig gøre.


Forberedelse: Jeg delte det enkelte batt i fire dele på langs af fibrene. Det var så lækkert og føltes så smidigt at arbejde med, at jeg ikke gjorde mere. Jeg spandt det bare som det var.

 

Spinding: Jeg spandt med uret. Det betyder Z-retning. Jeg fyldte tenen med et helt lille batt, og vandt derefter det spundne op til en lille bold - en såkaldt plying ball. Jeg havde et krøllet stykke fra en bon i midten. Det kunne også have været en lille sten, men jeg har flere boner end sten i nærheden. Jeg tror jeg skal prøve at huske at lede efter små sten, når jeg næste gang kommer steder med sten.

 

 

Tvinding: Jeg tvandt garnet på rokken. Jeg forsøgte ikke med håndtenen, jeg har hørt mig til at rokken er genial til at tvinde på. Og at det stadig tæller som håndtenspundet garn!

Min tanke om en fade virkede over al forventning og det lykkedes endda at bruge alt garnet, så der ingen rester var tilbage. For at bruge alt, vandt jeg en grå og en sort bold til et nøgle med mulighed for at hente garnet fra både yder- og inderside af nøglet. Jeg vandt de små nøgler op med håndkraft på min nøstepind. Det er så hyggeligt at sidde med. 

Jeg tvandt garnet to-trådet. Jeg startede med to lyse bolde, da den første løb tør, satte jeg den sidste lyse til, da den anden løb tør satte jeg en grå bold til. 

Dermed havde jeg et garn der startede med to lyse tråde og fortsatte til en lys og en grå tråd. 

Da den første af de to tråde lys og grå løb tør satte jeg det omvundne nøgle til og da den anden løb tør, brugte jeg den anden ende af nøglet og tvandt nu fra et enkelt nøgle, hvilket betød mit garn fortsatte med n  u kun at være gråt. 

Da enden af nøglet var i sigte og jeg endte med et garn der var lagt dobbelt, knækkede jeg garnet, så enderne ikke blev lige lange, satte den sidste grå bold til den første ende og den første sorte bold til ende nummer to. 

Nu blev garnet gråt og sort.

Da den første af de to bolde løb tør, satte jeg den sidste sorte bold til og da den anden løb tør brugte jeg nøglet vundet om nøstepinden. Nu blev garnet sort.

I sidste ende løb jeg tør for den sidste bold før jeg løb tør for garn i det lille nøgle. Jeg satte den ende fra nøglet jeg ikke brugte til, og endte dermed med at kunne tvinde alt garnet og endte med en lille løkke. 

 


Jeg prøvede virkelig, troede jeg kunne have alt garnet på en spole. Jeg måtte give op, og har derfor en enkelt knude på det færdige garn.

 

Efterbehandling: Jeg skyllede garnet op i uldvask, pressede så meget vand ud som jeg umiddelbart kunne, og hængte det op om en bøjle på badeværelset, og lod det hænge til det var tørt. Jeg flyttede lidt rundt på det undervejs, så det ikke hang samme sted på hele tiden. 

Havde det ikke regnet, havde jeg nok svunget det ud over altankanten, for at få mere vand ud af det inden tørring. Havde det regnet lidt mindre, havde jeg sikkert også gjort det, men jeg valgte at skylle garnet op, samtidig med en ordentlig regnbyge af den slags der varer flere timer, valgte at komme forbi.

 

Resulatat: Resultatet er fantastisk. Jeg er temmelig imponeret af at have spundet så meget garn på en håndten på forholdsvis kort tid. Det har taget mig omkring en måned, og jeg har stort set kun spundet, når jeg har været ude. 

Bålet har vist sig virkelig egnet til den slags. Det er nemt at lægge tenen fra sig, når børn har brug for hjælp, eller der skal mere brønde på bålet. Dage med fart på har ikke levnet tid til spind, mens dage uden stor brug for hjælp har givet temmelig meget spindetid. 

Samtidig har flere børn fået en forståelse for tidligere tiders håndværk. Jeg tænker det førdige garn hellere må komme med på arbejde og blive vist frem.  

Jeg er endt med 351 meter garn, 100 gram og 16 WpI (garnet kan ligge 16 gange ved siden af hianden på det der svarer til en inch) hvilket ifølge min måler svarer til sportvægt. Det passer vist også meget godt med antallet af meter.

 

 

Jeg har en plan om at bruge det til mønsterfarve i et mønsterstrikket bærestykke. Jeg ved sådan set godt hvilken opskrift, jeg skal bare være helt sikker. Jeg har også en plan om at købe bundfarven, så det håndspundne bliver sat sammen med et kommercielt garn. Her har jeg også en plan, men er langt fra sikker. 

Jeg glæder mig vildt til at strikke af det. Jeg er i øvrigt ikke i tvivl om at jeg spinder for at strikke.


Vil du se flere billeder af  garnet, kan det ses på Ravelry.

 

 

 



Bæredygtig energi

 

Uge 39 er Naturvidenskabsfestival. Det lader en grøn skole selvfølgelig ikke stå over, og derfor har altid A-uge (Alternativ uge/emneuge/grøn uge) i uge 39. På Naturvidenskabskabsfestivallens officielle hjemmeside er der masser af inspiration at hente, men faktisk viser det sig at skolens undervisere efter en del år under det grønne flag, er blevet rigtig gode til selv at sammensætte forløb. 

 

 

Femteklasserne arbejdede hele ugen med Verdensmål nummer 7. Bæredygtig energi. de har lært en hel masse om vindmøller, de historiske aspekter om energi, kender forskel på sort og grøn energi og forstår begrebet vedvarende energi. Jeg er helt sikker på de også har fået en hel masse andet med. Det var i hvert fald tydeligt i deres spørgsmål og svar, da jeg torsdag og fredag var på tur med førs den ene og siden den anden klasse. 

Turen gik til Energi og Vandværkstedet på Roskildevej. Vi cyklede, for det gør man selvfølgelig på en grøn skole, og de knap fire kilometer var ingenting i forhold til den anden tur, begge klasser også var på. Her var jeg ikke med, jeg ville gerne, men det gik ikke op. Den tur gik til Hvidovre et vindmøllelaug, to gamle entusiastiske gubber og fjorten kilometer hver vej. Femte klasserne er gode til at cykle. 

 

 

Vel fremme mødte vi Patrick, der var god til at fortælle om energi, om hvordan kraftværker virker og om forskellen mellem den vedvarende og den fossile energi. Alle gik derfra med viden om de fem vedvarende energiformer vi har - solen, vind, vand, biomasse og geotermi/jordvarme. 

Efter at have hørt en del, have set på modellen over København, snakket om energiformer og set en lille film, blev eleverne sendt ud i fire grupper, der alle skulle omkring fire stationer og prøve noget forskelligt. Vi voksne blev brugt til at bemande stationerne, og da jeg var med både torsdag og fredag fik jeg mulighed for prøve noget forskelligt. 

Torsdag stod jeg ved den station hvor eleverne gennem et år - fire årstider - skulle forsøge at fylde op med både el og varme, så de endte på hundrede procent. Først satte de årstiden, de besluttede hvordan vejret så ud, var der sol., var der regn og derefter hvor meget det blæste. Derefter havde de fire tryk ud fra de fem vedvarende energiformer. 

Det var sjovt, børnene var på og det viste sig hurtigt at det nemmere at fylde op på begge konti om sommeren og dage med blæst end på de mere vindstille dage om vinteren.

 

 

Fredag blev jeg sendt i kælderen. Her står en fryser. Eleverne skulle lære om isolering. Vi snakkede om hvad der isolerer, hvordan det isolerer og skift blev de sendt ind i fryseren og stod der i to minutter iklædt overtøj. Før og efter blev temperaturen målt både unden på og inde under jakken. 

Jeg synes det var sjovt at se hvordan nogle jakker (dem med dun) blev kolde udenpå, men varmede barnet, så de blev varmere af at stå i kulden. Det var også interessant at de børn, der insisterede på at gå ind i fryseren kun iklædt en T-shirt også blev varmere. Kroppen kom garanteret på overarbejde og to minutter kan godt give et udslag. Jeg tænker de ville have frosset, hvis de stod der længere. 

 

 

Og så var der var forskellen på børn. Nogen blev koldere, andre ændrede ikke temperatur, selvom de stort set havde det samme overtøj på. Det var så afgjort et eksperiment på egen krop, som børnene kastede sig ind i med entusiasme og temmelig meget læring. 

Det var lange dage, men også vildt spændende dage.  






lørdag den 1. oktober 2022

Tid til bolsjer

 

I onsdags startede vi bolsjesæsonen. 

 

 

Vi vidste der ville være mange børn, der skulle være med. Vi snakkede lidt frem og tilbage, besluttede at holde os til de tre aftener vi plejer, men at udvide med en time, så der er plads tril fire børn mere. 

For ikke at ende for sent, startede vi ganske enkelt en time før. Jeg indrømmer gerne at jeg var lidt spændt på både tid og antallet af børn, men det gik så fint. Faktisk var jeg så fokuseret på at være klar til næste hold at vi endte med at være færdige i god tid inden alle skulle hjem. 

Bolsjekogning er i den grad noget der ligger på rygraden. Det er muligt vi kun gør det en gang om året, men når først sukker, termometer, lakridspulver og alverdens smagsvarianter findes frem, er jeg klar. 

 

 

Der var ganske som vanligt gang i den blå farve. Den blå farve er den eneste der smitter af så det kan ses. Jeg plejer at have blå finger efter sådan en omgang, blåt der skal slides af. Blandt børnene er afsmitningen lang mere populær når det kommer til blå tunger og morgendagens grønne urin. Det er sjovt at tisse grønt. 

Sådan skal det være. Jeg slider gerne mine blå fingerspidser og lige præcis den dag er det helt på sin plads at børnene går rundt og rækker tunge.

Halvvejs gennem fik vi god mad, så alt ikke gik op i sukkerdampe. 

 

 

På mandag er det tid igen. Denne gang uden mig, men jeg er med igen, når vi i ugen efter slår dørene op for sidste omgang bolsjer i år. Så skulle alle dem der ønsker gerne have været igennem. Viser det sig at det ikke er sandt, må vi finde en dag mere.

Jeg er færdig efter sådan en aften. Men også fyldt med god energi.

 

 

 



onsdag den 28. september 2022

Bål i regnvejr

 

I dag er tirsdag uden Oscar. Han har været på forlænget weekend hos mormor, og der var lidt usikkerhed i forhold til hvornår han ville være hjemme. 

Altså besluttede vi at springe over. Men helt undvære skal jeg ikke, for han kommer på fredag og overnatter til lørdag, hvor vi har en legeaftale med Rose og Sille. 

 

 

Til gengæld var tirsdagens bål helt efter bogen. Vi har en af de store elever i praktik i denne uge. Da vi sammenlignede skemaer viste det sig at det var bedst at koble ham på mig, så selvfølgelig skulle han med ud til bålet. 

Han fik frit valg og spurgte om vi måske kunne lave frikadeller. Det mente vi godt, og dermed stod han i formiddags med gulerødder, rivejern og hakket kylling. Vi pakkede, vejret var vådt, men der er ly under grillhytten, så alt var godt. 

På vej mod bålet var der godt nok flere af mine kolleger, der så forfærdede ud ved tanken om bål i regnvejr. Der forstår jeg ikke. 

Praktikanten fik ild i bålet, vi satte risten over, hældte olie i hullerne i æbleskivepanderne og de af børnene, der trodsede vejret fik mere end en. 

Der er noget med mad over bål. Selvom frikadellerne bestod af flere grøntsager end kød, var det noget nær det bedste de nogensinde havde smagt.

Og mens vi sad derude og praktikanten styrede vendingerne i panderne, fik jeg spundet resten af ulden i håndtenprojektet og klar til tvinding. Med mellemrum fløj store maskiner hen over hovederne på os. 

 

 

De fløj lavt i dag, Jeg ved ikke hvorfor. Jeg gætter på noget med vindforhold. 

I morgen aften laver vi bolsjer. Praktikanten skulle sådan set ikke være med, men det vil han gerne, og det skal han selvfølgelig have lov til.