Masker på en søndag - Uge 48

 

Ugen kort:

• Virkeligheden indhentede mig og en forkølelse på stemmebåndet har sat sig godt og grundigt. Det var ventet. Jeg kører mig selv hårdt, og det er lige præcis hvad der plejer at ske, når jeg er presset.
• Jeg vikarierede i matematik i 7. klasse. Det var rart at være tilbage og jeg har lovet mig selv ud igen i morgen. 
• På studiefronten er en ny gruppe dannet. Vi skal skrive om matematik og jeg kørte til Utterslev Skole for at observere sammen med resten af gruppen. Nu skal vi bare lige have fordelt skrivningen...
• Observationen betød at et par af os havde besluttet at blive væk fra pædagogik. Der er ikke mødepligt til et meritstudie, men jeg har det bedst med at møde op. Desværre, eller heldigvis, blev læreren syg, så udeblivelsen blev aflyst.
• På månedens lærermøde fik vi et kursus i AI. Både i forhold til forberedelse, elever og en smule snyd. Der var mange gode input.
• På skolen var pigerne nået til semi-kreds-finalen. På hjemmebane. Vi passede undervisningen til, gik ud og heppede, frøs med anstand og jublede, da de efter lidt af en gyser vandt og nu er endnu et skridt videre. De er altså seje. 
• Oscar var på sit første legegruppebesøg hos en af pigerne. Jeg hentede ham til overnatning, og kom hjem med en lidt træt dreng. De havde hygget fortalte legegruppeforældrene og hjemme blev legen skiftet ud med hygge i sofaen og Lille Nørd, inden vi fandt godnatlæsningen og han faldt hurtigere i søvn, end han plejer. 
• Jeg afleverede ham torsdag morgen, inden jeg kørte videre ud på skolen og del A af eksamen i håndværk og design. Eksamen er delt i tre dele. I første del får de læst prøveoplægget op, og har derefter en time til at brainstorme, finde på, tegne, fortælle og lave en materialeliste, hvis der skal købes noget helt bestemt ind. Anden del er på torsdag, hvor de har fem timer og et kvarter til at starte projekterne, lave plancher der fortæller hvor de vil hen, hvordan de kommer dertil og hvad tankerne bag er. Tredje del er først efter nytår, hvor censor møder op, de har fire timer til at blive færdige og undervejs forklare og vise hvad de kan. Jeg synes det er spændende. 
• Jeg mødtes med kollegatøserne og spiste med kniv og gaffel i Viften. Det er altid skønt at se dem. 
• Fredag var klippeklisterdag på skolen. Klassedørene bliver pyntet og en vinder bliver senere kåret. Ungerne gik til opgaven med liv og sjæl, og selvom de næppe vinder, lavede de det hele selv, og var stolte af resultatet. Det var en skøn dag.
• Dagen fortsatte på KP, hvor matematikstuderene, - undervisere og -interesserede var inviteret til foredrag om spil i matematikundervisningen. Det var superspændende, og blev præsenteret både fra et forskerperspektiv og et underviserperspektiv. Der var mange gode ideer, som jeg tænker jeg skal huske, når jeg en dag står med min egen klasse, og kan arbejde længerevarende med undervisningen. 
• Min opfattelse af Post Nord er lige nu på et minimum. Jeg har bestilt en pakke fra Tyskland, den har været længe undervejs og jeg kunne følge den i min app. Først blev den forsøgt afleveret hjemme. Der var selvfølgelig ingen hjemme. Dernæst blev den væk, for at dukke op et par dage senere - i Brøndby Strand. Det lykkedes mig at kontakte Post Nord, som tilbød mig 50,- mod at jeg hentede den selv. De endte med at love mig at få den ombragt. Der skete bare stadig ikke noget, og jeg endte med at cykle de seksten kilometer for selv at hente den. Jeg blev simpelthen bange for, at den endte med at ligge på udleveringsstedet for længe, og derfor blive sendt tilbage til Tyskland. 
• Fredag aften toppede forkølelsen for alvor. Det er igen ret typisk - jeg har fri og så bliver jeg for alvor syg. Min mor og jeg blev enige om at aflyse den aftale vi havde og lørdag blev mest af alt brugt i sofaen. Søndag vågnede jeg til mærkbar bedring. 
• Jeg skulle en hurtig tur i Centret og stødte ind i Nana, min tidligere sparingspartner og guru i håndværk og design. Det var så skønt at se hende og vi blev endnu engang enige om at vi skal ses igen. 
• Jeg kunne hente adventspakker fra Emile - jeg har sendt til både hende og Josefine. I dag kunne vi mødes online og åbne fælles. Det var superhyggeligt. Vi gør det igen på søndag.
• Det er længe siden. Men det skete. Jeg har fundet lus! Oscar har vist været så sød at dele, efter han kom hjem med dem.

Læse:

Kennedy er netop blevet skudt. Mange er i chock. 

Borgerrettighedsbevægelsen med Martin Luther King har bredt sig over hele landet, men mange modarbejder. King har holdt sin berømte tale om en drøm.

De unge i både Tyskland og England er mødtes og udvikler musik. Andre unge fra England og USa har også fundet hinanden og i Rusland står et søskendepar med benene i begge lejre. Den ene er assistent for Khrujstjov, den anden journalist med et noget anderledes syn på magtbalancen.                                                                                 

Strikke:

Sidste år fik jeg Anders og Emilie til at pakke fire fed strømpegarn ind, som jeg kunne åbne hver søndag og strikke et par strømper af. Jeg fandt kassen med strømpegarn og det garn, der står Anders på frem, og fik ham til at pakke to pakker. Når Emilie kommer hjem på fredag, kan hun pakke endnu to. 

Jeg må erkende at nok har jeg stadig masser af strømpegarn, men ikke så meget der står Anders på. Det er muligt, der skal laves om på det.

I morges kunne jeg pakke nogle rester, sammen med et helt nøgle ud. Anders ønsker tykke sokker. Og havde en plan om at den grønne Sisu skulle være følgetråd gennem hele parret. Han blev lidt trist, da det gik op for ham, at det er der ikke grønt nok til. 

Planen blev at det grønne skal med ned over foden og jeg er startet oppefra. Ja tak, sagde han, da jeg spurgte om der skulle en snoning med. Han fandt den selv i Knitted Cable Sourcebook, og jeg håber at have taget nok ud, til at snoningerne kan trække sammen på det hele, og han stadig kan få dem på. 

Det er helt rart at strikke sokker igen. Måske har jeg savnet det mere end jeg troede. Måske er det bare det jeg kan lige nu.

Og spændende, hvad jeg kan pakke ud næste søndag.

Sting på en søndag - Uge 47

 

Ugen kort:

• Det var overraskende hårdt at starte op efter en uges ferie. Eller måske var det en overraskende hård uge.
• Jeg mødtes tidligt med min studiegruppe og fremlagde pædagogikopgave. Den er nu godkendt. 
• Matamatikopgaven, vi lavede enkeltvis er også godkendt. En ny opgave med en ny studiegruppe er godt på vej. Vi har lagt planer, og er ved godt mod. 
• Også en ny opgave i pædagogik, denne gang mere didaktik, er lagt frem. Jeg forestiller mig at skrive alene. Jeg kan ikke overskue en studiegruppe mere. Lige nu.
• Ugen før ferien blev værkstedet på skolen lukket ned. Der var for meget støv. Fagtek kom forbi og tegnede og fortalte om suget. Nu virker det og vigtigst fik han forklaret at det ikke må slukkes. Det var rart, for jeg har hele tiden ment det skulle slukke af sig selv, mens Teknisk Service har været modsat. 
• Der mangler noget luftindblæsning. Det viste sig at vi har det, det skal bare fylde mere. 
• Det betød at vi igen må være i lokalet. 
• der var uddannelse mandag, tirsdag og torsdag. Torsdag endte jeg med at tage cyklen med i toget både frem og tilbage. Jeg turde ikke cykle på noget, der måske var is. 
• Et arbejdsmøde inden hentning af Oscar betød at han var næsten klar, og kun skulle lege en smule videre, inden vi kørte hjem. 
• I valgfag står eksamen for døren. Vi brugte sidste gang på Next på teori. Det var en flok fokuserede unge, der arbejdede med målgruppe, arbejdstegninger, moodboards og en saveøvelse. På torsdag får de del A. Og så er der principielt ikke mere undervisning. 
• I planlægningen skete en fejl, så vi får to dage mere, der på ingen måde må handle om eksamen. Den ene dag er min, og jeg har en plan. Den skal lige finpudses. Den anden dag skal pudses, når vi skal til Nørrebro og være murere for en dag. Det gider jeg godt prøve.
• Samtidig står tankerne i kø for næste år. For her kan også finpudses og måske endda findes lidt flere timer i sidste ende. Når jeg regner efter, synes jeg der mangler. Der er gode ideer i omløb. 
• Jeg vikarierede i dansk, og havde et par skønne timer med en klasse, der er gode til at reflektere og overveje. de har gysertema, og var meget hurtige til at spørge om ikke vi kunne slutte med legen, jeg har lært dem, om ulve og en landsby. Ingen ved hvem der er hvem og hvem vinder. Det er lidt gyseragtigt, sagde de. Så selvfølgelig kunne vi bruge de sidste tyve minutter på leg. 
• Weekenden var tiltrængt til ingenting. 

Læse:

Den kolde krig er i fuld gang. Cubakrisen er forlængst ovre og nu ruller Luther King over USA. I Berlin er der gravet tuneller og en ung mand flygtede den vej, men måtte lade sin kæreste bag sig. 

Jeg læser kun lidt ad gangen, og når derfor ikke Verden rundt hver aften. 

Broderi:

Jeg har broderet en hel del i løbet af ugen. Det er blevet til to snemænd. Der er en tredje, Anders synes de er hyggelige og mener bestemt også den sidste bør være med. Jeg kan mærke jeg er færdig med at brodere, for nu. Men det kommer nok igen en anden gang.

De små broderier var lige præcis små nok til at jeg kunne holde fokus og blive færdige.

De er begge fra Catkin and Lillie. Jeg har købt mønstrene på Etsy.

Nu skal de monteres. Jeg haren plan, jeg skal bare finde tid. 

Hun har også lavet de fineste små får. Dem kunne jeg godt falde i en dag.

Snefnug Cardigan

 

Jeg fik Villahullu Vild med uld bogen af min søster i julegave, for et par år siden. Sådan cirka lige inden det viste sig at alle havde den og viste frem. Alle andre fik den måske også i juelgave...

Som alle andre faldt jeg også for opskriften på forsiden. Snefnugsweater. Jeg valgte Lite-udgaven, den der er strikket af Lett-lopi, som var det jeg havde med hjem fra Island.

Jeg ville have en cardigan, for jeg duer ikke til store varme lukkede sweatere. Det bliver ganske simpelt for varmt. Alligevel går jeg lige nu rundt og overvejer at det kunne være smart at tænke en sweater som overtøj. Under en frakke. Men ikke noget jeg skal have på indenfor. Så bliver det måske ikke for varmt med en lukket sweater...

Jeg har strikket det færdige projekt det meste af to gange.

Måske derfor tog det meget lang tid at blive færdig.  

Min strikkefasthed passede, men det gjorde det færdige strik ikke. Jeg prøvede, jeg trævlede op, jeg regnede ud, jeg brugte færre masker, og alligevel er jeg endt med en trøje, der er meget stor. 

Den er også varm. 

Jeg var nået til at den er så stor, at jeg bare skal bruge den herhjemme. Alligevel nåede den med ud i verden, da det i sidste uge pludselig blev meget koldt. Det var dejligt. 

Der er et par opskrifter mere i bogen, som jeg godt kunne finde på at strikke. Der skal nok bare lidt flere udregninger til. 

Design: Hiutaleneule Lite/Snefnugsweater Lite af Heli Nikula.

Garn: Lett-Lopi købt i Island. Jeg købte alle de grønne jeg kunne finde, og valgte mellem dem, da jeg skulle vælge farver.

Jeg brugte 1407 - Pine Green som bundfarve - og brugte 181 gram.
Til kanterne valgte jeg 9421 - Celery Green heather - og brugte 118 gram.
Mønsterfarverne brugte jeg 1418 - Straw - 72 gram.
1417 - Frostbite - 48 gram.
1406 - Spring Green Heather - 34 gram.

Jeg endte med et forbrug på 453 gram og har nok til endnu en sweater. Hvis jeg kan få resten af farverne til at spille sammen. 

Pinde: Jeg strikkede kroppen på 4 mm og kanterne på 3,5 mm.

Størrelse: jeg gik ud fra en størrelse medium og endte med en del ændringer. 

Bemærkninger: Jeg startede med ærmerne og strikkede rask væk efter opskriften. Da jeg senere satte dem sammen med bærestykket, viste det sig at de var omkring otte centimeter for lange. Jeg fjernede senere de otte centimeter, men kunne måske godt have taget et par centimeter mere. De er i hvert fald ikke for korte. 

Dernæst nåede jeg til bærestykket. Jeg havde en tanke om at strikke bærestykket først og senere strikke den modsatte ned ad kroppen. Det var lige indtil jeg ko i tanke om, at den teknik ikke virker, når jeg senere vil klippe op til en cardigan og dermed vil stå med en rib i bunden, der er rykket en halv maske. 

Jeg var dog glad for kun at have strikket bærestykket, da jeg kunne prøve og konstatere at ærmerne var for lange. Og bærestykket alt, alt for stort. Jeg fik Emilie til at sætte sikkerhedsnåle i, og nåede frem til at der skulle to mønstergentagelser af i bredden. 

Den færdige trøje får mig til at tro, at jeg måske snildt kunne have droppet tre mønstergentagelser. På den anden side, er det tydeligt i den færdige trøje at ærmegabet sidder meget langt nede. Det er lige præcis en af grundene til at jeg bedre kan lide at strikke oppefra og ned. 

Jeg ville have en kortere model end efter opskriften. Med det første strikkede bærestykke, kunne jeg måle hvor langt jeg skulle strikke inden jeg satte krop og ærmer sammen. Jeg startede med at strikke ribben i bunden for stramt og strikkede om et par gange, før jeg var tilfreds. 

Jeg havde tre store knapper, lavet af en afrikansk kvinde. Jeg fik dem af min mor, der har købt dem i African Touch for en del år siden, og nu gav de mening af bruge. Jeg besluttede at de tre knapper skulle sidde øverst og trøjen derfor ikke kan lukkes helt.

Jeg strikkede en del vendepinde i nakken og lagde dem i ribben. 

Resultatet er varmt. Og rar at have på. Men meget stor. 

Det var mit første bekendtskab med Lett-lopi. 

Forhåbentlig ikke det sidste.

Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.

Badeænder

 

Det er vildt så hurtigt vi opbygger vaner. Vi gik stort set den samme vej hver gang vi bevægede os rundt i byen og skulle tilbage til vores logi. 

Lige indtil vi slog til sving til venstre i stedet for til højre. Og endte ude foran Barcelona Duck Store, og Nina kom i tanke om, at hun havde tænkt tanker om badeænder.

De havde lukket, siestaen var netop startet. Men de åbnede igen. Det er i øvrigt en mærkelig fornemmelse når alle butikker har åbent klokken otte om aftenen, og børn løber rundt og leger i gaderne. Eller sidder op ad deres forældre, og kæmper for at holde sig vågne. 

Vi gik tilbage senere. Nina fandt et par badeænder. Jeg kom i tanke om, at der vist var noget om, at Amalie samler på ænderne og sendte en bulletin af sted. Det viste sig at være Daniel, der samler på ænder. Jeg var ellers sikker på det modsatte, efter Oscar en gang viste mig dem og fortalte at Det er min mors! 

Daniel ville gerne have en badeand. Jeg mente at skylde ham en fødselsdagsgave, så det gik fint op. Adspurgt hvordan anden skulle se ud, ville han bare gerne have, den lignede noget fra det land, den kom fra...

Via facetime, endte jeg med en flamingodanser og en toreador.

Daniel var vældig tilfreds.  

Julekalender

 

De to sidste år, har jeg købt fiber-adventskalendre. Altså en pakkekalender med fireogtyve små pakker, der hver indeholder en lille smule fibre til at spinde. 

Det har været så hyggeligt at pakke ud hver dag i december, og efter nytår har jeg spundet alle mine fibre til garn. Det første har jeg også brugt. Det sidste venter stadig. Jeg har diffuse planer, og det skal nok komme til ære og værdighed en dag. 

I år havde jeg ikke tænkt at jeg skulle have en pakkekalender. Jeg var egentlig fint tilfreds med at bytte adventskalender med Emilie. Jeg har endnu ikke fået sendt til hende, jeg arbejder stadig på den, men den skal gerne af sted senest mandag.

Så fik et par damer - eller tre - i spindeforeningen en fantastisk ide. Vi laver da bare vores egen, bytter i vildskab mellem mange spindere. Og bare blev nok til noget mere. 

Jeg er vild med det arbejde de har lavet. For jeg forestiller mig det har været noget af et arbejde. 

Jeg havde 200 gram uld, som jeg igen og igen har forsøgt at tage hul på, men det talte ikke til mig. Nu kunne jeg dele det i tyve pakker med ti gram i hver, finde lidt mere og andet uld fra lageret til de sidste fire pakker, pakke det hele i en papkasse, jeg skar til, for den jeg havde var meget stor. Jeg pakkede fireogtyve pakker, der stort set var ens og sendte dem af sted.

I går kunne jeg hente min papkasse igen. Samme maltrakterede, ituskårne og sammensatte papkasse. Men på ingen måde samme indhold.

De fireogtyve næsten ens pakker er nu byttet ud med fireogtyve helt forskellige pakker. Jeg kan se at nogle indpakninger går igen, så måske er der nogen der er næsten ens. Det er ikke til at vide.

Jeg glæder mig vildt til hver dag op til jul at kunne pakke en lille pakke uld eller uldrelateret ud. Jeg forestiller mig at indholdet godt kan stikke i mange retninger, men har også tanker om hvordan jeg i sidste ende kan samle det til et fælles projekt. 

Og endnu engang er jeg fuld af respekt og glæde over det kæmpe arbejde de tre damer har lagt for dagen. At have styr på alle de mange pakker og papkasser der er væltet ind hos dem. At dele op og samle igen og derefter pakke sammen og sende retur. Det er helt igennem fabelagtigt.

Tak for det.

Bjerge

 

Jeg har før sagt, at jeg ikke er specielt vild med at flyve. 

Men at døse hen og vågne op til et syn som det her. Det kan noget.

Jeg kiggede på bjerge temmelig længe. De små byer mellem bjergpassene, lignede mest af alt krummer, der var drysset ud over omgivelserne.

Da vi nåede Zürich, forsvandt skyfriheden. Næsten fra det ene øjeblik til det næste. 

Herfra var der skyer, til vi dykkede under et sted over Øresund. 

Med det tætte skydække over det nordlige Europa, havde vi forventet gråvejr, når vi igen stod på dansk jord. 

Det er åbenbart svært at vurdere fra oven, for da vi endelig kunne gå ud af Hovedbanegården i jagten efter mad og en bus hjem, var det godt nok overskyet, men også med kik til blå himmel mellem skyerne.

Skønne Barcalona

 

Det skønneste ved turen til Barcelona, var helt klart byen. 

Barcelona er en skøn by. Jeg nød at gå rundt, at se om hvert gadehjørne og konstant opleve noget nyt. 

Det var Michael der sagde højt, at det var en tryg følelse at gå rundt. Jeg tænker man skal passe på sine ting, men vi havde ikke følelsen af at det var det vigtigste. 

Jeg oplevede byen alene og sammen med skønne mennesker. 

Vi er enige om at det var en skøn tur, og vi måske burde gøre det igen en anden gang.

Og at Barcelona bestemt er et besøg værd. 

Også en gentagelse. 

Let it snow

 

For lidt over en uge siden startede jeg et lille broderi. Jeg havde det med til Barcelona, og den dag jeg var helt alene, fandt jeg det frem, brugte et par timer på det. Ind imellem var jeg ude i byen, og siden blev det liggende ved sofaen og fik et par sting med mellemrum. 

Og så var det pludselig færdigt.

Mønstret er fra Shannon Christine og er formentlig fra en juleklub, september et eller andet år. Det kan findes her.

Der skulle have været noget rødt på det. Både en julekugle og et bånd forneden. Jeg havde bare ikke lyst til at tilføje det. 

I stedet fik det en stjerne mere med glimmertråden i mange farver, jeg købte til projektet. 

Jeg aner ikke hvad jeg skal bruge det til. Men nu er det færdigt. 

Og det var superhyggeligt at sy. 

Stoffet er en rest aida - jeg måler det til atten sting per inch, eller syv sting pr centimeter. Inden jeg syede på det, farvede jeg med batikfarve. 

Det er helt vildt sjovt at farve med batik.

Jeg lagde stoffet i blød i vand med en håndfuld salt i. Jeg tror jeg lod det ligge tyve minutter. 

Jeg vred det opblødte stof, krøllede det godt og grundigt sammen og lagde det ned i bunden af en plastikkop jeg har købt til formålet. 

Jeg har batikfarve i pulverform. Jeg blandede farven med kogende vand. Eller i hvert fald varmt. Jeg overvejede ikke forholdet, jeg hældte bare farve i, og rørte rundt.

På et tidspunkt legede jeg lidt med farve, og selvom det aldrig bliver meget, har jeg alligevel en samling redskaber kun til farve. 

Jeg hældte farven over det krøllede stof i bunden af koppen med en spiseske. Lidt ad gangen, til alt stoffet var søbet ind i farve, men ikke så meget at farven dækkede alt stoffet. Nogen af krøllerne stak op over vandet med farve. 

Jeg lod det stå i omkring en halv time. Planen var tyve minutter, men så skete der et eller andet. Det gør der tit.

Jeg skyllede under rindende lunkent vand, til der ikke kom mere farve ud, lagde det til tørre på et håndklæde og fikserede farven med strygejern, da det var tørt. 

Jeg ved ikke om det er farveægte, men jeg forestiller mig ikke det er et stykke stof, der skal vaskes igen og igen.

Jeg kan vildt godt lide det melerede udtryk det farvede stof får. 

Min rest aida var temmelig stor, så jeg delte den i tre og farvede de to andre stykker i to andre farver. Måske får jeg brug for det en dag. 

Det her stykke klippede jeg med vilje temmelig smalt, for jeg vidste det skulle bruges til de små julebroderier. De andre stykker er større. 

Jeg  har en del broderigarn liggende, som jeg har arvet, som jeg har fået og nok også noget, jeg selv har købt. 

Det er blevet et princip kun at bruge det garn og de farver jeg har. Det betyder nogen gange, at jeg må gå på kompromis, eller ganske simpelt finde en anden farve i en hel anden skala, når der skal findes farver. 

Jeg valgte så alligevel at købe en multifarvet glimmertråd. Glimmertråd har jeg ikke på lager. 

Jeg kan godt lide farveholdningen i det lille broderi.