Garnnøglefestival i Brande

 

Når jeg kigger på kamerarullen for de sidste måneder, er det begrænset hvor mange billeder jeg har taget. Men blandt de få der er, er billeder jeg troede jeg for længst havde vist frem.

For eksempel garnnøglefestivallen i Brande. Det er længe siden, så længe siden at jeg var helt sikker på, at det havde jeg vist frem. Men det kan jeg konstatere, at jeg ikke har.

Det var tilbage i start-februar at der var strikkefestival i remisen i Brande. Brande, der viste sig som en by fyldt med kunst og god mad.

Strikkefestivallen i Brande er smukt placeret i den gamle remise, der er et ret fantastisk bygningsværk med de gamle med spor efter tidligere tiders anvendelse. Inde i selve den smukt renoverede cirkelformede remise er stadig skinner i belægningen, mens værkstedet bag rummer esse, den største skruestik jeg nogensinde har set og en bænksliber jeg kunne blive lidt misundelig over. 

Ude foran er den gamle drejeskive stadig intakt og de store grønne porte giver minder om dengang lokomotiver kørte på kul og havde brug for at være i læ, når de ikke var i brug. 

Stedet var velbesøgt, der var mange siddepladser, der blev flittigt brugt af mest kvinder medbringende strikketøj eller lignende. Standholderne var af meget forskellig karakter. Flest var small makers, men også lokale butikker var repræsenteret. Personligt synes jeg det bliver lidt for kommercielt, selvom det formentlig er en god eksponering for små butikker.

Der var hyggeligt og jeg hjem med lidt forskelligt og lidt mere end forventet. 

Jeg havde Anders med ind og gå en hurtig runde, så gik han igen og vi mødtes senere ude i byen til frokost. Dengang i februar var det isende koldt og en varm pizza i et varmt etablissement var godt inden vi gik tilbage til vores logi, der var langt større end forventet og med varmekilder, der ikke fungerede.

Baggrunden for at tage til Brande opstod, da jeg manglede spindefibre til det garn jeg gerne ville i gang med at spinde. For et par år siden var jeg til Barcelona Knits og kom hjem med to gange 100 gram spindefibre, som jeg manglede endnu 100 gram til. I sommers fandt jeg uldne fibre til Fiberfolk i Roskilde, men da jeg kom hjem viste de sig ikke at fungere med de farver jeg havde i forvejen. 

Da Birthe P (Garngalleriet Mikrofarveri) fortalte at hun skulle til Brande, sprang jeg til og spurgte Anders om han ville med. Jeg var sikker på at Birthe ville have noget der ville virke sammen med det jeg havde i forvejen. Om ikke andet ville jeg kunne bestille noget hos hende. 

Jeg fik hvad jeg kom efter og hjemme viste det sig at være helt perfekt. 

Da først beslutningen var taget, kiggede jeg på resten af standholderne og hjemmefra havde jeg lyst til at finde keramikeren der lavede smukke knapper. Jeg kom hjem med smukke knapper fra AGL Art. 

Da det viste sig at også Kirsten Brun ville være til stede, var det nærliggende at købe uldvask med hjem. Jeg er ret vild med sæberne fra Blue Mountain Soapery.  

Jeg samler i øjeblikket på minier til det tæppe jeg har slået op til, og endte da også med et par stykker fra både Garngejst og By Bjørg. Hos Paabyenge Plantefarvning fandt jeg et fint målebånd, mens Faster Mette havde både en lille saks og markører med får. Endelig endte jeg med et kit til broderede bordskånere fra Møllers Uld. 

Det var en skøn dag og jeg mødte endda et par stykker jeg kendte. Men jeg har det sådan, at nu har jeg været der, og næste gang vil jeg hellere se noget andet.

Sting på en søndag - Uge 21

 

Ugen kort:

• Jeg har hentet nyt pas. Det var en længere historie. 
• Vi spiller stadig skak i matematiktimerne. Vi er nået til dronningen og børnene er blevet rigtig gode. Næste gang skal kongen i spil, og de får endelig alle brikkerne med. 
• Vi lavede en mundtlig prøveeksamen, inden den skriftlige del går i gang i næste uge. Det var slet ikke farligt og føltes som noget, der bliver rigtig godt. Jeg tror det er en god eksamensform.
• Jeg var kommet hjem, sad helt stille, da jorden pludselig rystede. Første tanke var ikke jordskælv. Faktisk overvejede jeg det ikke før jeg alligevel blev i tvivl, og havde mest lyst til at forkaste ideen - for jordskævl i Danmark!? Jo, jo der var et en gang. Næh første tanke var, om nogen mon havde fået installeret en vaskemaskine, helt uden for vater, som nu satte i gang med centrifuge...
• Vi laver tryllestave i 3. klasse og jeg har lært børnene at drybrushe - male med en tør pensel. Det er nærmest magisk og bliver så flot. 
• Jeg mødtes med kollegatøserne til en aften ude. Vi fik god mad og vendt alt det, der er sket siden sidst. Det er så skønt at se dem. 
• Jeg har forberedt vikarnoter, planlagt,  lagt materiale og overvejet for og imod, når jeg de næste fjorten dage ikke er på skolen. Der står eksamen i kalenderen og sammen med fridage på selve eksamensdagene, studiefrie dage og 6. ferieuge blev det pludselig to uger. Det er lidt vildt, og føles på en eller anden måde helt forkert.
• Emilie kom hjem og hjalp mig med at hente karter jeg har bestilt fra CFU og uld jeg har plantefarvet til fredag, når 3.X skal på hyttetur og Kristine og jeg skal med på første del af dagen. Det bliver så hyggeligt. Ja jeg ved godt jeg lige har sagt fjorten dage, men hytteturen er ikke på skolen. 
• Efter næsten to uger uden et udendørsbad, havde de heldigvis åbent igen i Vestbad. Det var så lækkert og overhovedet ikke koldt. 
• Pinselørdag mødtes familien hos min mor, spiste, hyggede, spillede og brugte hele dagen sammen. 
• Emilie havde taget sin cykel med til Fyn, men når man bor langt ude på landet bliver den ikke brugt. Da min cykel endte hos cykelsmeden og jeg måtte tage bussen, tog hun den med tilbage, så jeg har en ekstra. Derfor kunne vi begge cykle til min mor og cykle hjem igen - nu forbi Ismageriget. Jeg må indrømme, at jeg ikke er rigtig imponeret og måske ikke rigtig forstår hypen. Eller måske er jeg bare ikke så vild med is.
• Jeg glemte at pinsedag betyder at alt er lukket. Jeg endte med at cykle til Glostrup og Bauhaus, bare for at få nogle skridt på kontoen, de havde nemlig åbent. Jeg kom hjem med en tommestok med navn på. Meget fint!

Læse:

Tredje del af Bridgerton-serien af Julia Quinn er askepothistorien om Sophie Beckett. Det er i filmatiseringen fjerde del. Det er til gengæld første del af omsætningen fra bog til film, der er mest tro mod originalen. Filmatiseringen er en smule mere overdrevet, mens der også er dele der er nedtonet en smule - og kunne have været sjove at se.

Jeg er meget underholdt, men kan også godt mærke at der gerne må komme en anden type underholdning, inden jeg hopper på næste del. For nu er jeg startet og så fortsætter jeg selvfølgelig og læser alle syv bøger i serien. 

Det har i øvrigt vist sig at Julia Quinn står bag flere serier af samme kaliber. Så hvis jeg med tiden mangler noget pladderromantik....

Brodere: 

Jeg er ret vild med de lidt naive korsstingsmønstre som Catkin & Lillie står bag. Specielt har jeg set mig varm på bunken af får, der står i en pyramideform. Og jeg kan god lide det bagsting tilfører. Jeg har heller ikke noget mod at lave dem.

Jeg har længe sukket lidt over netop det mønster og pludselig skulle det være. Jeg købte og kiggede i gemmerne efter stof og garn. Jeg har temmelig meget broderigarn liggende. Emilie fik en hel del med hjem for et stykke tid siden, da hun havde store planer om noget med mange farver, derfor havde jeg ikke helt så mange farver som forventet. 

Jeg fandt noget og supplerede resten fra nærmeste garnbutik og gik i gang. 

Det tager ikke lang tid at sy et får. Jeg gør det bare ikke hver dag. Jeg har heller ikke travlt. 

Når det er færdigt, forestiller jeg mig det indsat i en projekttaske i sweaterstørrelse.

12 Cast Ons 2026 - Oversigt

 

Vi er snart halvvejs gennem året, jeg har vist halvdelen af årets tolv projekter, og selvom jeg havde en anden plan, synes jeg det er på tide at liste alle tolv. Så kommer fremvisningen og lidt flere detaljer af resten, nok hen ad vejen. 

Jeg havde forestillet mig en lidt mere kronologisk tilgang. Men som tiden er gået og livet er løbet, er kronologi ikke længere helt så vigtigt. 

Helt som vanligt er noget færdigt, noget arbejdet på og noget skrinlagt til senere. Generelt arbejder jeg hen over en uge på tre, fire eller fem projekter. Noget er helt nyt, noget er slet ikke strik og noget er blandt årets tolv projekter. Derfor giver det mening at ikke alle projekter bliver motioneret.

Heller ikke selvom der næsten er gået et halvt år.

Igen i år har jeg fordelt projekterne, så de fleste er strik, mens resten bevæger sig over flere forskellige håndværk. Der er ikke noget hækling. Det kan egentlig godt undre mig. På den anden side skal jeg nok få hæklet i løbet af året.

Dominotæppe

Jeg skrev hovedopgave i dominostrik, dengang jeg afsluttede håndarbejdslæreruddannelsen. Men jeg har aldrig strikket et dominotæppe. I løbet af sidste år samlede jeg minier til projektet, som lige nu ligger stille, og som på ingen måde forventes at blive færdig i år. 

Owlery Blouse

Jeg tror det var forrige år jeg gav Emilie garn i julegave til Owlery Blouse - endnu en af de mange opskrifter fra Fabel Knitwears Volume 1, som pigebarnet har ønsket i mange år. Sidste år tilføjede jeg glimmergarn med blomster og nu er projektet en realitet.

Den er færdig, og bliver flittigt brugt. 

Snekkersten

Igen havde vi garn på lager til en trøje til Anders. Han ønskede sømandsbobler, lynlåslukning øverst, en høj krave og alt det Snekkersten Sweater fra Et hav af masker indeholder. Jeg strikkede løs dengang det stadig var mørkt, og det mørke garn lidt svært af se. Til sidst lagde jeg den væk, ville vente til det blev lysere. 

Af en eller anden grund har jeg endnu ikke fundet den frem igen...

Baldyre Pude

Dengang for over to år siden, da jeg skiftede arbejde, fik jeg et gavekort til Sommerfuglen fra mine tidligere kolleger. Jeg formøblede det på et kit fra Baldyre. Nu er det fundet frem. Jeg troede det var korssting, men de er kun halve. De har en størrelse, der betyder at det er nemt at sidde med, også om aftenen. 

Det er et hyggeligt broderi, det vokser langsomt, ganske som det skal. Og en dag bliver det færdigt. 

Woodland

Den er så flot, jeg skal bare lige finde den rigtige strikkefasthed og starte forfra...

Pulsvarme

Masser af rester og håndledsvarme til Anders' store hænder. Det var et hyggeligt projekt, der lugede ud i en del af resterne og gav god varme, da det var allerkoldest. 

De er færdige. 

Faded Morning Shawl

Forrige jul havde Emilie været i London. i Loops havde hun købt lækkert lilla merino til mig. Hun tænkte det skulle være et sjal. Jeg tænkte det skulle være helt specielt og endte med Faded Morning Shawl.

Det var et skønt stykke strik. Jeg bruger det. Det er færdigt. 

Love Note

Engang sidste år var jeg med Bettina i Birkerød, og kom hjem med garn i mange farver. Jeg vidste det skulle blive til en let og kort sweater. Jeg endte med Love Note, som er blevet så fin og sommerlig i sit udtryk. 

Den er færdig. 

Vævede Viskestykker

Jeg har sat trenden op. Jeg har startet vævningen. Jeg har hængt væven op på væggen. Der hænger den endnu. Sidste år tog det også lang tid, før jeg begyndte at væve.

Tre-trådet Spind

Jeg havde to forskellige fibre, jeg købte dengang jeg var i Barcelona til fiberfestival. Jeg ville have tre. I første omgang fandt jeg fibre fra By Kiilerich, men det var ikke rigtig godt. De er fine, men farven er ikke rigtig til der her projekt. Så de venter på noget andet. 

I Brande fandt jeg pink fibre fra Birthe P. De er fantastiske. Jeg er i gang med den tredje tråd. Det er lækkert at spinde. Jeg er bare ikke hurtig til at spinde.

Luminen

Jeg spurgte og tilbød og Amalie sagde ja. Jeg har lovet at strikke hende en lang cardigan. Vi kiggede opskrifter og endte med Luminen. Amalie fik garnet i julegave med viden om at den ikke bliver færdig lige med det samme. 

Jeg troede faktisk ikke jeg var nået så langt. Måske fordi jeg er lidt uvenner med lommerne. Men jeg har åbenbart strikket ærmerne. Og første del af lommerne.

Hønsestrikket Nederdel

Ønsket om en hønsestrikket nederdel har blinket i flere år. Nu slog jeg op, den tog tid, den lå stille og pludselig var det, det eneste jeg strikkede på. Den er færdig og blevet helt fantastisk. 

Også selvom den lige nu er alt for varm.

På tur i Hundige og Ishøj

 

Eksamen banker på, og mens jeg har brugt de sidste mange weekender sammen med min søster, mødes vi med større mellemrum nu, så der også er tid til forberedelse og så videre.

Vi har gået en del rundt i Hundige, set huset vores forældre byggede, børnehaven og andre steder, der vækker genklang af barndom. Jeg synes stadig det er sjovt at Ann-Dorthe er flyttet tilbage til barndommens land. Det synes hun også selv, og er glad for at bo der.

En af dagene gik vi en meget lang tur, først mod stranden, senere via strandparken mod Ishøj og Arken. Fra Ishøj station mod Arken viser sjove røde lygtepæle vej. Vi fulgte lamperne den modsatte vej og hjem gennem Ishøjplanen og endnu flere barndomsminder. 

Ved vandet var der blikstille og vi satte os ud på badebroen og kiggede både den ene og den anden vej, mens vi nød udsigten. 

Det ser ud til at alle Livreddertårnene langs Køge Bugt er omdannede til omklædning og opbevaring for vinterbadefolket. Jeg bader normalt ved Brøndby Strand og kan stå i læ i tårnet. Tårnet ved Hundige ser ud til at blive brugt på samme måde. 

Så vidt jeg ved - siger Tine - bliver der opsat nye flytbare tårne i sommerperioden. Jeg har ikke set det selv. Det var fjernet for vinteren, da jeg begyndte at bade tilbage i september. 

Vi gik et stykke langs stranden, inden vi fandt stien bag klitterne og fortsatte helt til Arken. Det var tanken om de røde lygtepæle, som Ann-Dorthe vidste fandtes og som jeg havde set ved stationen, uden at vide mere om, der trak. 

Ved Arken legede vi med fotos ved en spejlinstallation, inden vi gik videre og fulgte stien og lygtepælene mod stationen. Jeg synes det er en fin måde at vise vej, og vi var godt underholdt med at finde den næste og kigge på de kunstinstallationer, der er placerede undervejs. 

>

Vi var en smule trætte, da vi nåede tilbage til lejligheden i Hundige. Og satte os tungt i sofaen, med bevidstheden om, at det havde vi vist fortjent. 

Helt hjemme legede jeg videre med et af de billeder jeg havde taget af os begge undervejs. Jeg har fundet en app, der kan tegneserieomdanne billeder. At Ann-Dorthe ikke har brune øjne ser vi stort på, og synes resultatet er sjovt.

12 Cast Ons 2026 - 6. projekt

 

Mellem sidste års tolv projekter var pulsvarme til Daniel. Jeg strikker en bunke pulsvarmere til ham med mellemrum, og adspurgt synes han bestemt han manglede. 

Faktisk manglede Anders også, og har gjort det længe. Sidste år fik han sokker. Masser af sokker. Altså blev projektet med pulsvarme til Anders udskudt til i år. 

I år blev et af projekterne dedikeret til varme om hænder og håndled til Anders. Det vakte glæde. 

Et andet sted sådan et projekt vækker glæde, er blandt mine rester. Jeg synes det er fantastisk at få luget ud i alle de små nøgler jeg har liggende, Noget kommer jeg helt af med, andet svinder og bliver en endnu mindre rest, som med tiden bliver brugt i noget andet. 

Jeg kan rigtig godt lide når resterne forsvinder helt, og gennem de sidste år har jeg lavet en del resteprojekter. Det kan ses i mine kasser med garn. Selvom jeg stadig har meget mere garn, end jeg egentlig finder nødvendigt, er kasserne slet ikke så stoppede, som de har været. Faktisk er der luft under lågene. 

Det er længe siden jeg har strikket pulsvarme til Anders, og jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Altså fandt jeg en opskrift på Ravelry og endte med at modificere den temmelig meget. Grundprincippet er det samme, jeg bruger bare tykkere garn (garn lagt dobbelt, nogen steder tre-dobbelt) og tykkere pinde. 

Opskriften jeg gik ud fra hedder Smith's Gloves.

Smith's Gloves er som udgangspunkt en 3-3 rib. Jeg lavede det om til en 2-2 rib - så passede alt. 

Det færdige resultat har ligheder, en fin udtag til tommel og sidder rigtig godt på Anders' hænder. 

Faktisk er de færdige, og han har brugt dem flittigt gennem vinteren. Jeg endte med fire par, der alt efter resterne var mere eller mindre bløde og rare at have på. Specielt vanterne af Lettlopi synes Anders var fantastiske. 

12 Cast Ons 2026 - 5. Projekt

 

Da jeg første gang så Anna Johannas bog Strands og Joy, var det cardiganen med skovmønstret i bunden - Woodland - der tiltrak sig opmærksomheden. Så meget at Anders gav mig den i julegave. 

Det er ikke en ny bog længere, og den har derfor stået på hylden en del år efterhånden. Jeg har faktisk strikket en eller to andre trøjer derfra, men Woodland har ladet vente på sig. 

Da vi for et par år siden var i Dublin købte jeg irsk uld med hjem, og allerede dengang kunne jeg se det for mig som bundfarven til den eftertragtede Woodland. 

Det der er med de tolv projekter, som Angela fra YarnsNYarns står bag, er netop at tage fat i alle de projekter, som vi har gået rundt og tænkt på at slå op til, som vi har købt ind til, men som aldrig blev til noget. Måske endda blev overhalet indenom. 

Altså gav det mening at netop den skulle være et af årets projekter. 

Jeg slog op i starten af januar og strikkede løs oppefra og ned. Jeg nåede ærmegabet på ryggen og begyndte på forstykket, samtidig med at det ikke føltes helt rigtigt. 

Strikkefastheden passer, men det bliver meget tæt. Fortsætter jeg med det tætte strik, som slet ikke falder som jeg havde forestillet mig, er jeg ikke sikker på at have garn nok. Til trods for at det skulle der være. 

Og så gik jeg i stå. 

Andet overhalede indenom. 

Det betyder ikke at den ikke kommer frem igen. Det skal den nok komme. Og når den kommer det, skal jeg have lavet et par nye strikkeprøver, finde den rette fasthed og en anden størrelse, så jeg kan få et lettere og lækrere stof og garn, der rækker længere. 

Jeg er stadig sikker på at det er den rigtige kombination jeg fandt i gemmerne. Jeg er også stadig sikker på at jeg rigtig gerne vil have det færdige resultat.

Siden sidst - eller strik på en søndag...

 

Jeg tog billederne her for længe siden. Bogen er læst færdig for længst, og det strikkede projekt skyllet op og venter på at Emilie kommer hjem og tager billeder.

Jeg har dem, de er en del af historien og mens tankerne om at skrive, er mange, synes jeg det er svært at starte op igen. Nu bruger jeg billederne, og har flere til andre indlæg liggende klar. Og med en forestilling om at det kan lette en opstart, prøver jeg igen.

Siden sidst - kort:

• De sidste to opgaver inden matematiklærereksamen er afleveret. Den ene til tiden, den anden efter aftale og inden deadline. Begge er godkendt og jeg kan derfor indstilles til eksamen. 
• Den samme eksamen bliver der repeteret til i undervisningen, og jeg har mødtes et par weekender til regning af gamle eksamensopgaver sammen med en udvalgt lille flok medstuderende. 
• Første gang var jeg nær aldrig nået frem, da vi ramte dagen for Copenhagen Marathon og jeg steg op fra Metroen på den forkerte side af Jagtvej. Det lykkedes, der er huller, hvor man kan få lov at skynde sig over. 
• For at blive ved eksamen, har jeg dels fri til selve dagene og dels brugt sjette ferieuge omkring dagene, hvilket betyder at jeg ender med ikke at være på arbejde i fjorten dage. Lidt underligt. 
• Og som det allersidste har vi fået navnet på censor til den mundtlige eksamen. det viser sig at være Daniels gamle matematiklærer - for der kan kun findes en med det navn. Det bliver spændende at møde ham igen, han er supercool og jeg havde engang fornøjelsen af at være på lejrskole sammen med ham. Jeg har spurgt om det er er et problem i forhold til inhabilitet. Det er det ikke.
• På arbejdsfronten er fagfordelingen til næste skoleår i fuld gang. Ingen ting er afgjort før alt er på plads, men lige nu ser det ud til at jeg har sagt ja tak til Tek-vejlederposten. At jeg ud over matematik og håndværk-design også skal undervise en enkelt klasse i historie. At jeg fortsætter det obligatoriske håndværk-design valgfag og får endnu et valgfag, denne gang et lokalt valgfag, som kan være hvad som helst. Jeg har også sat mig på tovholderposten i HDS-lokalet og skal være med til at planlægge featureuge, som vi er nogen, der gerne vil revolutionere. 
• I tredje klasse har eleverne over en lille måned været indskrevet på Hogwarts med kollegier, undervisning med magiske undertoner og professorer som lærere. Jeg valgte at klæde mig ud hele måneden, til stor glæde for eleverne, som i matematik spiller skak og i håndværk-design er i gang med at lave tryllestave. I øvrigt har vi store planer med det der skak, som vi slet ikke er færdige med at spille.
• Ud over skak havde de flyvende koste med en dag, som af hensyn til muglerne omkring os, var transformeret til cykler, og vi brugte en eftermiddag ude, med at tjekke cykler for bremser, lygter, højde og så videre, inden de dels løb, dels cyklede og fandt ud af at på korte distancer er det hurtigst at løbe. Senere lavede vi pindediagrammer over cykeltjekkene og fandt ud af at klassen har mindst en ulovlig cykel. 
• De store elever har skilt paller ad i stor stil. Specielt drengene har haft en fest med det store koben og blev rigtig gode til at sikre hele brædder, i stedet for flækkede. 
• Ondsag inden Kristi himmelfart sagde vi farvel til 9. klasserne med karamelkast, vandkamp i regnvejr og fodbold, de store elever mod de voksne.  De store elever vandt. De blev klappet ud af skolen med flagalle og skolens egen sang. Nu venter læseferie og mundtlige eksamener.
• Nogen tog initiativ og første take på en fredagsbar endte med fire damer, der hyggede til ret sent. Det gør vi gerne igen. Det var hyggeligt at være få, men næste gang må der godt komme nogle flere.
• Oscar og jeg har hygget torsdag aftener inden sengetid, haft et par overnatninger og været i svømmehallen to gange. Det viser sig at rutsjebaner med vand er sjovere end forventet. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke er særlig vild med svømmehaller, men hvad gør man ikke for barnet. Til gengæld er jeg stadig vild med at bade, badedamerne mødes stadig med mellemrum og det er blevet varmt nok til at pakke den tykke baderobe væk, mens badesko og handsker stadig er rare at have på. 
• Jeg har været hos min søster de fleste weekender og sidste gang cyklede jeg hele vejen hjem, der er lidt over fjorten kilometer og selvom jeg stoppede mange gange, for at sikre den rigtige vej, tog det kun lidt over en time. Victoria er tit med og maven vokser. Det bliver spændende at møde baby.
• Vi sagde farvel til Nicklas på en fin dag med sol og mange mennesker. Da han godt fjorten dage senere ville være fyldt 26, gik min søster og jeg til kirkegården, medbringende en Booster til fødselaren, og brugte en god del af dagen med bare at være og snakke. Undervejs dukkede en af hans yndlingspersoner op, og vi havde en god snak med mange gode vinkler.  

Læse:

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg færdiggjorde anden del af Familien Bridgerton. Det er let læsning, der ind imellem er lidt for pladderromantisk med temmelig sexuelle undertoner. Jeg er underholdt nok til at tredje del ligger, og venter på at jeg henter den på biblioteket. 

Jeg har set serien og er også underholdt af den. Det betyder at jeg ved hvad der venter. Og så alligevel ikke. Der er helt klart taget udgangspunkt i noget, men det er ikke en direkte filmatisering, hvilket egentlig er helt okey. Det betyder at jeg får en ny oplevelse, når jeg læser bøgerne. 

Jeg kunne et eller andet sted godt tænke mig at være forud og have læst femte bog, inden næste del af serien går i luften. På den anden side, ved jeg ikke om jeg kan holde til så meget pladderromantik. Jeg skal helst have det i mindre doser.

Strikke:

Et af de sidste af mine tolv projekter - som af gode grunde ikke er vist frem endnu - er en nederdel med hønsestrikmotiver. Dels har jeg altid synes at de lange nederdele, der findes på forsiderne af de oprindelige hønsestrikhæfter er fantastiske, dels fik jeg for år tilbage de to bøger om hønsestrik Anna Bauer har skrevet.

Jeg ved ikke om hun har skrevet flere, men hun har taget udgangspunkt i de oprindelige hæfter og Kirsten Hofstätters historie. Det var Kirsten der i sin tid stod bag hæfterne og i den første af Anna Bauers bøger er et længere afsnit om baggrunden for hønsestrikken. 

Jeg havde en hel del pladegarn og valgte at strikke med det som bundfarven og alle mine mest luksuriøse restegarner som mønsterfarverne. Nederdelen er færdig, den er tyk og alt for varm. Men den er fantastisk, og jeg glæder mig vildt til at kunne bruge den, når vinteren igen banker på. Den bliver som at have et tæppe på. 

Det har været et fantastisk stykke strik, som både har taget tid, har ligge stille og opslugt mig, da det var det jeg havde mest brug for. En dag viser jeg den frem, men der skal lige tages billeder først.