Masker på en søndag - Uge 33 og 34

 

Jeg fik aldrig taget billeder eller noget andet i løbet af sidste uge. Altså bliver det et dobbelt tilbageblik...

Ugerne kort:

• Skolen begyndte, alle børnene kom glade ind ad dørene og fortalte om ferie og gode minder.
• At de har haft ferie betyder at der er noget mere larm og uro end inden ferien. Det skal lige genlæres at gå i skole. Mest af alt har de så meget at dele, at det er svært at vente til frikvartererne.
• 4. klasse skal have svømning. I en svømmehal på en anden skole. De bliver hentet af en bus og tiden ligger lidt forskudt for vores skema. Vi prøver af, vi overvejer og finder på gode ideer, for at få alt til at fungerer. Det skal nok blive godt, men det er lidt af en læringskurve for os alle. 
• Årets skema betyder at jeg henter Oscar om mandagen. Vi har allerede haft to hyggelige mandage. 
• Det nye skemalægningsprogram står for alvor sin prøve. Vi samler op på børnesygdommene og får styr på det hele. Hen ad vejen. 
• Jeg fik den fineste gave fra en af mine søde elever, da hun kom med færøsk uld, hun selv havde været med til at klippe og pakke. 
• Lige før ferien fik vi sagt ja til at planlægge skolens fødselsdag. Det er lige om lidt, og vi har brugt et par teammøder på en storslået plan, der stadig mangler finpudsning. Vi mener selv at have styr på det.
• Jeg har gået 6000 skridt hver dag i 100 dage. 
• Jeg kom til at bestille 400 gram strømpegarn, for at kunne færdiggøre et par sokker til Anders. Jeg manglede 20 gram. Nu har slået op til to par mere og er bange for at der ikke er nok...
• Jeg har historie i år, ifølge bogen skal jeg starte med Romerriget. Jeg synes der manglede noget og nu har vi snakket om myten om Rom, om AS Romas logo, tegnet og været omkring de puniske krige, Hannibal og elefanter og kigget på kort over Romerriget og nuværende lande samme steder. Der er meget endnu.
• Jeg har budt ind på et lokalt valgfag, og skal lave smykker af metal. Vi præsenterede de otte forskellige mulige fag for hele udskolingen. Eleverne har valgt, de fleste fik første eller andet valg og jeg startede med et halvt hold i onsdags. Det andet halve hold var på tur. Det bliver sådan nogle hyggelige onsdag eftermiddage.
• Vi så solformørkelse fra altanen, hvor udsigten var fantastisk gennem de indkøbte briller. 
• Årets første HDS-valgfagsdag blev til en Tivolitur. Det var hyggeligt og de unge mennesker var glade. 
• Jeg har været i vandet et par gange. Den ene gang sammen med min mor. Jeg må erkende at det er blevet køligere. Men det er stadig lækkert. 
• Jeg færdiggjorde en løbbunden kurv, jeg startede for år tilbage. Den blev en fantastisk gave til Anja, da hun og gemalen inviterede til 110 års fødselsdag. Vi havde en skøn dag og overnattede helt som vanligt i shelteret.
• Jeg tog til Fiberfolk i Roskilde, havde to mål og holdt mig til dem. 
• Jeg har tænkt mange tanker om, hvordan jeg bedst lærer eleverne at skive logbog i håndværk/design. En god snak med en sparringspartner gav gode ideer, som skal prøves af.
• Oscar og jeg standsede tilfældigt lige foran en lille bod, hvor nogle børn solgte ud. Der stod et samlesæt der gerne skulle blive en kuglebane. Jeg håbede det hele var med, købte den med hjem og har samlet den. Det var for svært for Oscar, men den står her til i morgen. Alt var i kassen. 
• Endnu en lille pige er tilføjet familien. Jeg har set billeder, men hun befinder sig i den anden ende af landet, så der går nok et stykke tid, inden vi får lov at se hende rigtigt. 
• September byder på flere gode oplevelser. En af dem er en pædagogisk weekend for alle personaler. Vi samledes i styregruppen og konstaterede at vi har ret godt styr på det.
• Emilie kom hjem til weekenden, der bød på flere fødselsdage. Lørdag Oscar, søndag Rose. Begge dage var hyggelige og godt fyldt.
• Jeg fik lov at holde lille Nichias. Han er så fin og lille og korrigeret 10 dage gammel. 

Læse:

Siden sidst har jeg læst den femte del i serien om Bridgerton, og er startet på den sjette. Det er ikke fantastisk læsning, men det er letlæst. Der skal ikke tænkes for meget, det går stærkt, og de ligner mere eller mindre hinanden. 

Jeg tænker det er det jeg har brug for lige nu. Og læser videre.

Strikke:

Da jeg i sommers var til Strik i Danmarks Hjerte, kom jeg hjem med et nøgle Candy Cotton fra Casasol i farven kamel. Jeg tror ikke jeg havde købt det, hvis ikke min søster havde presset på. Jeg tror heller ikke jeg havde valgt farven, hvis ikke hun havde insisteret på at jeg skulle prøve noget nyt - og den nærmest lignede den kjole jeg havde på.

Der er 800 meter i sådan et nøgle. 800 meter kan blive en Ranunculus. Jeg har ikke rigtig strikket en Ranunculus før. Så tanken om lige den opskrift satte sig hurtigt fast. Jeg synes bare at garnet var lidt for tyndt.

Jo mere jeg tænkte over det, jo mere overbevist blev jeg om, at der skulle sættes en silkemohair til. Gerne håndfarvet og farvet nok til at den ville kunne skabe noget spil i det mere ensfarvede nøgle Casasol. 

Da jeg aftalte at tage til Fiberfolk i Roskilde, vidste jeg at det ville være der, jeg skulle finde den der fluff. At min aftale blev aflyst betød ikke at jeg ikke kom til Roskilde. Jeg har før været til Fiberfolk alene, og med et ret specifikt mål, var det fint at gå rundt alene. 

Jeg kiggede alle steder, inden jeg vendte tilbage til Handdyed.dk og en farve, der har en bundfarve der matcher mit garnnøgle (jeg havde det ikke med - jeg havde et billede og håbede det passede nogenlunde) og et farvespil, som jeg længe var i tvivl om ville blive for markant. 

Det var alligevel det, jeg vendte tilbage til. Hjemme slog jeg nærmest op med det samme, og jeg er så glad for resultatet. Det håndfarvede fluff giver lige præcis det spil jeg havde håbet på, samtidig med at det på ingen måde skiller sig ud. Bundfarven er nøjagtig den samme som den ene tråd i garnnøglet og tilsammen bliver det et fantastisk stof. 

Jeg var lidt i tvivl om størrelsen, men da Ranunculus starter ens for alle størrelser, var det let at måle strikkefastheden, da jeg var langt nok og derefter tage en beslutning. Jeg besluttede at strikke en størrelse 3, men jeg kan ikke få matematikken til at passe, og er vistnok endt med en 2. Den passer fint, og er prøvet flere gange.

Den bliver så fin.

Kattegat

 

Hver eneste morgen på sommerens koloni, gik Tine og jeg ned og badede. Tidligt, inden børnene - og de fleste andre voksne - vågnede. 

Flere dage havde vi Ida med, og enkelt dag også Mia. Men de sidste dage - da brandmændene begyndte at gøre sig gældende - var vi bare os to. 

Kolonien lå tæt på stranden, tæt på Kattegat. Hver eneste morgen var det som om vi blev mødt af et nyt syn. At himlen så anderledes ud. At vandet havde en anden farve. Eller at lyset kom fra en anden vinkel. 

Hver eneste morgen var det fantastisk at opleve både stranden og vandet, luften og lyset, både fra land og i vand. 

Jeg har sagt det før, og jeg gentager gerne. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive vinterbader. Jeg havde heller aldrig troet at et sommerbad ville være fantastisk. Jeg har aldrig rigtig synes at det med at bade var så vigtigt. 

Og nu finder jeg mig selv i en situation, hvor jeg mangler vandet, savner det og endda i løbet af turen til Tyskland næsten desperat måtte finde et friluftsbad, for nu kunne jeg ikke vente længere.

Der er ret mange friluftsbade i Tyskland, så det var ikke svært. 

At se tilbage på billederne fra Sæby Strand, kan godt få mig til at savne muligheden for et morgenbad hver morgen.

Botanisk Have

 

Vi endte der igen. I byens Botaniske Have. Der kørte en Tram til døren, der var fine blomster og flere drivhuse med planter fra varme lande. Der var op til flere Regenwaldhaus - Regnskovsdrivhus. Vi gik en tur i først det ene, og så det andet.

Vi nåede ikke hele vejen rundt. Det vi så virkede ikke så trimmet, som vi har oplevet i andre haver. Der var plads til at vokse vildt og stikke lidt af. Det kan jeg godt lide. 

Inden vi nåede det hele igennem - Botanisk Have i Dresden er ikke særlig stor - blev Anders sulten. Vi plejer ikke at gøre et stort nummer ud af at være lidt sultne, og kan som regel sagtens vente. Det kunne vi bare ikke på den her ferie. 

Anders har skrantet lidt og det betød at når han blev sulten, skulle han lytte og vi skulle finde noget mad nu. Vi blev rimelig gode til at være på forhånd, eller have ekstra med i tasken.

Vi lod derfor haven være, fandt en af de bedre salatbarer, koldt at drikke og gik tilbage og fandt en bænk og nød vores mad. 

Mens vi sad der, blev vi enige om at lade haven være og i stedet tage en tur på Bymuseet. Jeg havde googlet mig frem til at Stadtmuseum Dresden havde en fin gennemgang af byens historie. Der var historie, men det var ikke særlig imponerende...

Til gengæld var der gratis adgang. Helt uden at vide det, havde vi nemlig ramt lige præcis den ugedag, hvor adgangen var fri. 

Dresden er ikke en stor by. Hvis man bliver i bykernen. Byen er som mange andre byer vokset sammen med omegnslandsbyerne, så der er masser af by, hvis det er det, man vil. Bymuseet ligger i Altstadt. Det var ikke lige gået op for mig, så da vi ude igen drejede om hjørnet og besluttede at finde en is, viste det sig få minutter senere at vi stod midt på Neumarkt med det vildeste kig til Frauenkirche. 

Frauenkirche er en helt anden historie. Men den er et af de bygningsværker, der er genopbygget efter de voldsomme bombardementer tilbage i 1945.

Vi havde været der før. Vi havde set kirken før. Men det der med uforberedt at komme rundt om hjørnet, og så er den der - det er temmelig imponerende. 

Masker på en tirsdag - Uge 32

 

Ugen kort:

• Ferien er slut, og forberedelsesugen i fuld gang. Næste uge starter skolen for alvor med tilbagevendende børn, undervisning og hverdag.
• Det var skønt at se alle mine skønne kolleger igen.
• Ugen har været fyldt med møder. Teammøder, fagteammøder, årgangskoordinatormøder og workshop. Vi har lagt planer, skrevet til børn og forældre, fundet bøger, mapper og kladdehæfter til næste års undervisning.
• Jeg føler mig næsten klar. 
• Emilie har fået nøglen til sin nye bolig. Efter knap to år sammen med Josefine er det blevet tid til at stå helt på egne ben. Hun er så klar. Ligesom Josefine er klar til et nyt kapitel.
• Håndværk og Design undervisningen ser lidt anderledes ud i år. Vi har delt hele årgangen på tværs, og mens det ene hold skal svømme, skal den anden halvdel arbejde med hænderne. En halv årgang er for mange til en underviser, så holdene er delt endnu engang og jeg har fået en makker til hvert hold.
• Vi har planlagt og har mange gode ideer. 
• Jeg cyklede fra skolen og hjem til Tine. Derfra cyklede vi begge til Stranden til et skønt dyp og turen tilbage på cykel. Det var skønt og lækkert, og jeg var træt, da jeg nåede hjem. 
• Jeg hentede Oscar til hygge og overnatning en sidste torsdag inden nyt skoleår, nyt skema og ny dag for Oscarhygge. 
• Årets personalefoto er foreviget. jeg besluttede også at få taget et portrætfoto. Det er et par år og en del kilo siden, så det er fint med et nyt.
• Sidste år blev lokale valgfag indført. Der var tre muligheder for hver af de tre store årgange. I år bliver årgangene slået sammen, der er otte valgmuligheder og begrebet valgfag bliver måske lidt mere reelt. Jeg har budt ind med et metal-smykke-værksted, og jeg synes vi har en bred vifte af muligheder. Jeg lovede at lave en folder med beskrivelser af fagene, eleverne får, når de har fået den mundtlige præsentation. 
• Inden jeg gik på weekend, havde jeg derfor printet og foldet omkring 170 foldere. 
• Jeg cyklede gennem skov og mark ud til Sille i kolonihavehuset. Det er længe siden vi så hinanden sidst. Vi har på skift været på ferie og det var så hyggeligt at bruge dagen sammen med hende, og få samlet op på alting siden sidst.
• Jeg fandt symaskinen frem og lavede en vigtig gave. Lidt under tidspres. 

Læse:

Jeg færdiggjorde Før Stormen i aftes. Maja er en ensidig kvinde, der kan være voldsom irriterende,  når hun handler uden rigtig at tænke sig om. Det hjælper at hun er skarp, har gode intentioner og trods et pillemisbrug forstår at begå sig. 

Slutningen blev noget voldsom, det hele blev løst og den sidste side lægger op til en efterfølger, som jeg endnu ikke har bestilt på biblioteket. Det gør jeg nok snart.

Strikke:

Fra Dresden kom jeg hjem med tre nøgler strømpegarn fra Rödel - et tysk garnfirma. Anders spurgte om tre nøgler var nok, og det mente jeg længe det var. 

Nok til sokker til Anders. Sokker strikket af to tråde. 

Jeg kunne godt have strikket et par sokker med to tråde på pind 4 mm som jeg plejer. Men dels kan Anders godt lide lange skafter. Dels besluttede jeg at skifte til en mindre pind. 3,5 mm. Og slå fire masker ekstra op. 

Så er der ikke garn nok. 

I forsøget på at finde noget at sætte til. "kom jeg til" at købe 400 gram ekstra strømpegarn. 

Jeg tænker der skal strikkes sokker til Anders...

Fra flere podcastere er jeg blevet præsenteret for hælen i Stash Buster Socks. Den ser lidt spændende ud. Altså besluttede jeg at den skal afprøves. 

Den er prøvet på Anders. Umiddelbart sidder den rigtig godt.

Faded Morning Shawl

 

For et par år siden var Emilie og bedsteveninden i London op mod jul. Planen var at opleve engelske julemarkeder. Inden de tog af sted spurgte hun om der var garnbutikker, hun eventuelt skulle besøge, kunne jeg kun komme i tanke om Loops of London. Jeg troede naivt at hun ville se på garn til sig selv. 

Min naivitet holdt lige til juleaften, da jeg pakkede to lækre fed merino fra Life in the Long Grass i to forskellige lilla nuancer op. Hun havde ganske simpelt købt garn til mig, og taget det med hjem fra London. 

Hun havde tænkt over det. Forestillede sig at jag skulle strikket et sjal. Hun havde bevidst valgt lilla, i stedet for grøn, som jeg ellers altid rækker ud mod først. Jeg kan godt lide lilla, og at hun havde tænkt over hvorfor jeg fik lige præcis de farver, var ret vildt.

Derfor blev det også vigtigt at finde det helt rigtige at strikke af garnet. Jeg ledte, man fandt ikke det rigtige. Til sidst blev jeg enig  med mig selv om, at det skulle være et af årets tolv projekter. jeg fik hængt mig selv op på, at jeg skulle finde en opskrift. Jeg ledte videre, kunne ikke rigtigt finde noget, var ikke tilfreds med det ene eller det andet, og var lidt ved at opgive. 

Løsningen kom ind fra højre, da Christina Birk lancerede et afsnit i sin podcast, hvor hun ledte efter sjaler med to farver på Ravelry. Da hun nåede til Faded Morning Shawl, kunne jeg mærke, at her var noget, jeg havde lyst til at strikke. 

I opskriften skal bruges to fed af 400 meter. De to fed Emilie havde købt var hver på 300 meter. Altså havde jeg ikke helt garn nok, og undervejs i strikningen lavede jeg derfor lidt om i mønstret. Mest noget med at droppe nogle pinde, og alligevel få det til at hænge sammen. 

Jeg er rigtig glad for resultatet, som jeg har brugt rigtig meget, når det har været koldt nok til det. Jeg glæder mig til at bruge det igen, når kulden efterhånden kommer snigende, og det igen vil være rart med varme om halsen. 

Det er ikke længe væk. Det er ved at være tid til varme om halsen, når jeg kører til arbejde om morgenen. 

Design: Faded Morning Shawl af Lindsey Faciane.

Garn: Life in the Long Grass, Sport, 100 % merino. De to lilla hedder henholdsvis Dusky og Soulskin. Jeg brugte rub og stub, og måtte lukke af af to gange, for at ramme de allersidste centimeter.

Altså brugte jeg 200 gram til det færdige sjal.

Pinde: Jeg har strikket på pind 4,5. Origalopskriften er til en pind 4, men mit garn er tykkere end opskriftens, så jeg tænker det var en god ide med et lidt tykkere garn.

Størrelse: Opskriften er onesize. Mit sjal er endt med at have et vingefang på 208 cm og en højde på 80 centimeter.

Bemærkninger: Jeg har ikke noteret mine ændringer. Jeg strikkede mest efter forgodtbefindende. Huggede en hæl og klippede en tå. Sprang lidt over, ændrede en ganske lille smule i farvefordelingen og overvejede for og imod undervejs.

I sidste ende var det mængden af garn, der besluttede hvor meget af hver del af mønstret jeg strikkede. 

Fordi jeg vidste at jeg aldrig kommer til at strikke sjalet igen i lige præcis den her form. Fordi odds for jeg nogensinde kommer til at strikke sjalet igen er ret små. Og fordi jeg havde en vis mængde garn og det skulle passe til mønstret, lavede jeg ikke noter undervejs. 

Jeg trevlede en lille smule op under vejs. Vistnok en gang, hvor jeg synes jeg havde strikket for meget inden en mønsterændring. Men mest af alt strikkede jeg, besluttede undervejs og lod det blive som det blev, selvom jeg ind imellem overvejede at lave noget om, fordi det måske kunne have været lidt mere symmetrisk eller have set lidt bedre ud i mine øjne. 

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.

 

Kunsthof Passage

 

Vi boede i Görlitzer Strasse i Neustadt, i en lille lejlighed på fjerde etage i baghuset mod gården. Trods en meget livlig gade - også om aftenen, var der forholdsvis ro i baghuset. 

Lidt længere nede ad gaden ligger Kunsthof Passage. En samling gårde mellem to gader, der er fyldt med kunst. Murene er udsmykkede, små butikker og cafeer ligger dør om dør og spredt over det hele er kunst i mange former. 

Anders opdagede gårdene da han var nede og ryge. Han er enormt god til at gå på opdagelse i nærområdet, mens jeg bliver i lejligheden og strikker, bruger nettet til at finde steder at tage hen, eller laver noget andet i en sofa. Sådan fordeler vi opgaverne. Det virker for os. 

Vi gik gennem gårdene en formiddag, inden butikkerne og cafeerne åbnede. Det betød at der var god plads til at se det hele. Senere en anden dag, skød vi genvej gennem gårdene på et tidspunkt på dagen, hvor der var fuld af liv. Det så hyggeligt ud, men det var lidt sværere at se alle udsmykningerne. 

Der er fem gårde, som hver især er meget forskellige. De har forskellige navne - dyregården, fablegården, lysgården, metamorphasegården og elementgården. 

I gården med lys vokser planter ophængt, så det giver et fantastisk lys mellem det grønne. Jeg er temmelig sikker på at for lige præcis denne gård, var vi der på det rigtige tidspunkt. Hos dyrene svinger en abe i muren, mens en giraf er ved at spise huset, mens altanerne er flettet af pil eller noget der ligner. Her var en gruppe på udflugt, og guiden fortalte på livet løs, da vi gik ind. Måske var der mere at se. Jeg tog et par hurtige billeder, og vi gik videre mod de andre gårde. 

I fabellandet er mange fine små detaljer og fabeldyr. Umiddelbart var det den mest kedelige gård. Men klart den med mest liv, da vi gik gennem i cafeernes åbningstid. Måske var der kedeligt, fordi den var langstrakt og virkede tom. Med de mange siddende gæster senere på dagen, fik den et helt andet liv og synede anderledes hyggelig.

Jeg var helt klart mest imponeret af elementernes gård. Her er et blåt hus og et gult hus, der begge er fyldt med tragte, løb og plader, der dels ser spændende ud, men også fungerer som instrumenter i regnvejr. 

Vi ville gerne have hørt musikken, og var klar til regndans den ene dag, der blev lovet regn. Der var lovet regn langt op ad formiddagen, vi havde en plan klar, der mest af alt involverede noget med at være ind. Altså bortset fra et besøg i gården, hvorfra vi hurtigt kunne gå hjem igen og skifte til tørt tøj. 

Vi var stået op, vi tullede lidt rundt, overvejede det der med morgenmad, da en regnbyge med ret voldsom kraft slog ned. Jeg overvejede kort, om vi skulle skynde os ud, men der skulle komme mere regn, så vi blev hjemme og fik styr på det med morgenmad og tid til dagen.

Vi skulle have løbet - for der aldrig mere regn. Hverken den dag eller de kommende dage. Heller ikke hen under aften, hvor vejrudsigten ellers igen begyndte at tale om regn. Vi hørte aldrig regnmusikken. Det kan jeg godt være lidt ked af.

Hvor meget det larmer, eller hvordan det er at bo et sted, hvor folk kommer rendende i et væk, aner jeg ikke. Men der er fint, og kommer du forbi Dresden, vil jeg klart anbefale et besøg i Kunsthof Passage.