Masker på en mandag - Uge 21

 

Ugen kort:

• Den evige opvask er ... evig. Jeg synes vi vasker op i en uendelighed og glæder mig til den dag, jeg tager mig sammen og køber en funktionel opvaskemaskine. Det kunne i princippet godt være i sommerferien. 
• Vi slog regnen, lavede pizza over bål og lod børnene lave det hele selv. Ikke mindre end fem og fyrer børn nåede ud og æltede dej i regnen. Melet blev vådt, bagepulveret  boblede og der var dej overalt. Mens Louise og jeg hjalp med at måle og ælte. klarede børnene selv at bage pizzaerne over bålet. Et år med fokus på at kunne selv gav pludselig så meget mening.
• Oscar og Daniel var forbi til spisning og jeg er spændt på hvornår det igen bliver tid til overnatning. Foråret er hektisk, så vi venter lidt. 
• Jeg nåede forbi Tek-X og aftalte tid til tryk af T-shirts til alle pigerne vi har arbejdet med gennem de seneste måneder. Pigerne tegnede, jeg satte sammen, og de har lavet den fineste fælles tegning. Jeg har bestilt T-shirts og vi er klar igen på onsdag.
• Jeg var med 5Y i Tivoli til faglige dage. Det var så hyggeligt, eleverne var glade og de mødte bare til tiden, hver gang vi aftale at mødes. 
• Anders og jeg tog til langelinje for at høre flåden sige godmorgen. Det var en skøn oplevelse, midt i en morgentræt by. 
• Vi pakkede og tog til Malmø for en enkelt overnatning.
• Malmøhus er et besøg værd, også selvom jeg blev skuffet. 
• Der er skønt i Malmø.

 

 

 Læse:

Mens Jeppe forsøger at opklare mord på traditionel vis, er Annette i gang midt i sin barsel, helstt uden at nogen ved det. 

Hvad er det psykiateren gemmer på og hvornår hører vi mere om den mystiske nye beboer i Esthers opgang. Hvordan har Gregers det efter sit fald og hvad er der med hende sygeplejesken?

Der er mange spørgsmål, persongalleriet er endnu større og historien er ikke længere svær at læse. 

 

Strikke:

Når jeg ikke slår nyt op, og mest strikker meget hemmelige hemmeligheder, bliver fremvisningen noget ensidig.  

Jerg kan ikke huske hvornår, måske var det forrige uge, men det er ikke længe siden strømperne til Anders sidst figurerede i det ugentlige opslag. 

De var med da vi var i Helsingør sidste weekend - da nåede jeg en del. De var med inde og sige godmorgen, hvor jeg nåede tåen og de var med i Malmø hvor tiden til strik var meget nedtonet og jeg stort set ikke nåede andet end en tå og en rib.

Det betyder at strømpe nummer to er i gang. Og det er altid noget. 

Jeg strikker The Undiscovered Country af Claire Ellen i garn fra Cleo Garn. Jeg strikker lige præcis lidt nok på dem, til at jeg glemmer mønsterrapporten og skal lære den igen hver gang jeg finder dem frem.

Jeg tænker at lige om lidt får de mere strikketid - lige om lidt skal hemmelighederne vises frem. 

Jeg  har en plan om at størstedelen af de strømper jeg strikker i år, skal være til enten Anders eller Emilie. De fleste bliver nok til Anders af den simple grund, at lageret indeholder mest garn til Anders.

Jeg kan godt lide at strikke strømper til Anders - det tager bare lang tid. 

 

 

 

S:t Pauli Kyrkogård

 

Vi bor på et forholdsnyt hotelkompleks, der ligger lidt uden for centrum af Malmø. 

 

 

Det hele består af små studielejligheder, altså et hotelværelse med et minikøkken. Det er fint, betjeningen er hyggelig og i orden. Området hedder måske Sorgenfri, og er tydeligt et område, der stadig er under opførelse. 

Hele komplekset fylder en hel karre, med et stort gårdområde i midten. Midt i gården står et kæmpe drivhus/orangeri/glashus, med mange siddegrupper, mulighed for spil eller barre at hygge. Værelserne er ikke kun hotellejligheder, men et mix af reelle boliger og overnatninger.

Selvom værelset er i orden er det også lidt kedeligt, samtidig har vi fået den ultimative værste udsigt - stueplan lige udenfor gården, med kig til porten og en byggeplads - så orangeriet var et kærkomment sted at sidde, da vi i aftes vendte tilbage, og endnu ikke var helt klar til at gå i seng. 

Da vi endelig fik tjekket ind, besluttede vi at gå ind til byen og det reserverede bord på en lille tapasrestaurant, tæt på Lilla Torg, med god mad. Vi kunne have taget bussen, men at gå var rigtig fint. 

 

 

Overfor hotellet ligger et hold af kirkegårde. S:t Pauli Kyrkogård. Den er inddelt i Södra, Mellersta og Norra. Alle tre afdelinger er temmelig store og fyldt med store mausolæuumsagtige grave.

Vi gik gennem den mellemste og nordlige del af kirkegården, og endte tæt ved kanalen og indre by. Der er ofte smukt på kirkegårde, men jeg må erkende at den her er en af de smukkeste jeg har mødt. Det hjælper selvfølgelig at årstiden betyder tindrende grønt og friskhed. 

 

 

Malmøhus

 

Vi er taget til Malmø. I Sverige er 2. pinsedag ikke en helligdag. Dagen er byttet ud med en nationaldag senere på sommeren. De har altså stadig en dag. 

 

 

Med viden om at dagen i morgen i Malmø er en he normal dag, med åben alle vegne, besluttede vi os for en overnatning søndag til mandag og et par dage til at hænge ud som kærester. 

Vi pakkede kufferten, gav os god tid i morges, fandt toget mod Malmø, stoppede kufferten i en bagageboks og begav os ud i byen. Målet var som udgangspunkt det Tekniske Museum, som vi harr besøgt før, men på en dag uden åbent andre steder, kan man altid besøge Teknisk Museum. 

Muset hører til blandt Malmø Museerne, der alle deler den samme billet. For bare fyrre svenske kroner, kan du komme på både Teknisk Museum, Kunstmuseet og se slottet. Måske er der et museum mere.

Jeg havde en tanke om at vi have god tid, og at vi derfor både kunne nå det Tekniske Museum og Malmøhus, som jeg aldrig har set. Indefra. Jeg tror aldrig jeg har haft den store lyst, fordi det ser så kedeligt ud udefra...

Anders synes vi skulle vende rækkefælgen, og det var nok meget godt. Vi startede derfor ved slottet. 

 

 

Det nuværende Malmøhus Slot blev begyndt bygget i 1525. Slottet består af et hovedhus med et porttårn mod nord. Borggråden har til de tre andre sider været omgivet af fire etager høje skyttegange. Mens hovedhuset står tilbage er skyttegangene væk. Hvornår de forsvandt ved jeg ikke, men i dag er fløjene genopbyggede som kunstmuseum, der hænger sammen med slottet. 

Malmøhus og Malmø er tydeligt en del af middelalderen. Middelalderbyen og slottet er stadig omgivet af voldgraven, der med tiden er blevet en del af bybilledet, og giver  et blik ind i historien.  

Det var lidt svært at finde hen til selve slottet. Vi nåede både omkring akvariet i kælderen og noget naturhistorie, inden vi gik tilbage til forhallen og spurgte. Det viste sig vi skulle gennem de tilfældige udstillinger, (svensk for midlertidige udstillinger - jeg finder det ret morsomt, når helt ens ord betyder noget, der føles ret forskelligt.) inden vi endelig stod ved selve slottet.  

Malmøhus er et lille slot. smalt og uden de store krummelurer. Det er svært at vurdere hvordan der har set ud. Jeg forestiller mig en hel masse, baseret på viden om middelalderen, men jeg fik ikke den store viden ud af udstillingen. 

 

 Leg med vidvinkel

 

Jeg blev lidt skuffet. Faktisk må jeg erkende at jeg bliver ofte skuffet, når jeg besøger svenske historiske museer. Det er ligemeget om det er slotte eller frilandsmuseer. Jeg ved ikke hvorfor. Svenskerne er gode til rigtig mange ting, men i min optik altså ikke museer. 

Jeg ville gerne have viden om hvordan rummene har været brugt, hvordan der har set ud, udsmykning og samtid. Der var en udstilling om fanger og den mørke  del af slottes historie i kælderen, men oppe i gemakkerne fik jeg ikke meget andet, end at møblerne var gamle og jeg måtte endelig ikke røre ved dem...

Det jeg blev imponeret over stod udenfor slottet, En egen lille bittte udstilling i en enkel temmelig stor montre.

 

 

Der stod en bus. En hvid bus med det svenske flag og et rødt kort. Der stod en af de mange hvide busser, der blev brugt til at hente fanger i Tyskland i foråret 1945.

Jeg har hørt om de hvide busser. Jeg kender godt historien. Og måske netop fordi jeg ved de fandtes, jeg ved at tusindevis af kvinder, mænd og børn blev befriet fra rædslerne af frivillige danske og svenske mennesker, der kørte ind i det krigshærgede land for at hente mennesker fra en forfærdelig skæbne.

De hvide busser kørte fra december '44 til april '45 igen og igen fra Sverige og Danmark gennem Tyskland for at hente op mod tyvetusinde fanger fra koncentrationslejrene. 

Op mod femtentusinde af de mange mennesker kom til Sverige. Kun omkring firetusinde af dem var jøder. De tal giver et frygteligt billede af rædslerne. 

Alt det fik jeg af en enkelt hvid bus, der stod der i sin montre. Den er stor klodset og ligner lidt et tog forfra. Med i montren er data, fortællingen og billeder af dengang, 

Mere skal der sådan set ikke til. Fortællingen, historien en plantegning og jeg kan sætte det sammen jeg ser, med det jeg i forvejen ved, blive endnu klogere og få en forståelse som jeg ikke får, når alt der står er, at jeg endelig ikke må røre ved noget. 

'

Kastellet

 

Kastellet  i København er et bedfæstningsanlæg, der stort ser ud som dengang det blev opført. Kastellet blev begyndt bygge i 1624 af Christian IV, som en del af Københavns befæstning. 

 

 

Der skulle have været bygget et slot, som kongen kunne søge beskyttelse i, men det blev opgivet. At Kastellet stadig består midt i en  hovedstad, er et særsyn og hele befæstningen anses som et af Nordeuropas bedst bevarede anlæg.

I dag benyttes Kastellet fortsat som kasserne, og en del af  det danske forsvar har arbejdspladser på stedet. Samtidig er stedet en særværdighed, det er muligt at gå rundt på voldene, gennem gaderne eller besøge et af tre små museer på stedet. 

Kastellet har sin egen lille kirke og et mindesmærke for internationale indsatser efter 1948.

 

 

Der er smukt på Kastellet. Det er som at træde ind i en anden verden, tilbage gennem tiden, til dengang mænd var soldater og kvinder ikke havde en stemme. Til trods for politik er det et ret fantastisk sted, der alene fordi det har stor historisk betydning er e besøg værd.

Klokken var omkring ti da vi nåede hjem. Dagen var stadig ung og planer for resten af weekenden og mandag med, venter.

Skønne damer

 

Efter knaldet fra kanonen var vi ikke rigtig klar til at tage hjem.

I stedet satte vi os i solen sammen med statuen af prinsesse Marie - som jeg overhovedet ikke har styr på hvem er - drak mere kaffe og the, strikkede, snakkede og legede lidt med mulighederne i mit nye kamera, eller rettere kameraet i min nye telefon.  

 

 

Jeg er sådan en, der slider mine mobiltelefoner op, og nægter at anerkende når de ikke kan mere, med det resultat at jeg altid ender med at måtte tage en hurtig beslutning når jeg endelig ser i øjnene at den gamle ikke kan mere.

Jeg købte en ny i går. På vej hjem fra arbejde. Efter at have kæmpet med et stykke elektronik, der hverken ville lade, tænde eller på anden måde samarbejde i lidt for lang tid. Alligevel lang nok tid til at vide hvor jeg skulle hen, og nogenlunde hvad jeg skulle have. Målet er altid et godt kamera og Anders er altid god til at hjælpe. 

 

 

Der var helt vindstille ved prinsessen, og det blev varmt i solen. Vi var ellers godt klædt på, for selvom vi har nået sommertemeraturer, er det stadig koldt om morgenen. 

da vi gik videre, var planen at gå bagom og gennem Kastellet tilbage. 

På vejen mødte vi den lille havfrue, der sad helt alene, uden den ring af turister jeg ellers oftest ser i hendes selskab. Helt alene var hun alligevel ikke. Da vi nåede helt frem stod to unge mænd og beundrede den lille dame. .

 

 

Morgenluften var stadig frisk og vi fortsatte turen.

Godmorgen

 

Pinseweekenden er i bogstaveligt talt skudt i gang.

 

 

Anders ville ind og høre flåden byde dagen velkommen, han ville gerne have mig med,og hvor tit er det lige man husker at stå tidligt op og gå gennem den tidligste morgen midt i byen?

Jeg ville gerne med, vækkeuret ringede omkring klokken seks i morges og vi begav os mod toget inden halv syv.

Østerbro i morgenlyset er smuk, det grønne omkring Kastellet meget grønt og afsindigt smukt. Ved den engelske kirke piskede Gefion løs på oksespandet, der lagde kræfterne i projektet og til stadighed pløjer Sjælland ud af Sverige.

 

 

Omkring halv otte kunne vi sætte os på en bænk, nyde den medbragte kaffe og the, skue ud over havnen, hilse på de morgenfriske løbere og strikke et par omgange på den medbragte strømpe. 

Lige inden otte begav gik vi op ad trappen mod udsigten mod Holmen. Et fransk flådefartøj lå til kaj, mens Dannebrog spærrede for udsigten til kanonen på Holmen. Men ikke for lyden. 

Anders havde lovet at mens de i flåden kan klokken er det ikke altid kirkerne kan, og ganske rigtigt, Mens nogen spillede Twist and Shout et sted i nærheden, ringede de første spinkle kirkeklokker i baggrunden. Derefter lød signalet til affyrring fra Holmen, kanonen saluterede, røgen stod op bag kongeskibet og resten af byens kirker satte i med klokkespil. 

 

Han havde ret, det var hyggeligt. 

 

Faglige dage

 

Tivoli tilbyder hvert år faglige dage til skoleklasser. Ud over en dag i Tivoli, får eleverne også en række opgaver, breder sig over de naturvidenskabelige fag. Det kan være at opleve centrifugalkraften på egen krop, bruge prisen på en is til komplicerede regnestykker eller på anden måde lege sig til ny viden. 

 

 

I dag tog 5.Y til Tivoli. de var klar, de var glade, de mødte til tiden og de hyggede sig i den grad. ikke engang at skulle stå i kø for at komme ind, kunne slå dem ud. De ventede bare, stod i række sammen med en hal masse andre skolebørn, der havde samme mål. 

Vejret var skønt, og det var en fryd at gå haven rundt, møde glade børn og nyde dagen inden jeg skulle tilbage til skolen og klubben. 

Det gider jeg godt igen.

 

Kiss and ride

 

Nå, men jeg er så sådan en, der ikke kan undvære sin arbejdsplads. Selv med fire dages fri, kan jeg ikke blive væk, og jeg har været der nogle gange. 

 

 

Dels for at fodre snegle, men også for at lege med noget træ. 

I aftes kørte jeg ud for at rydde op. Jeg havde en halv plan om at lege videre med det der træ, havde noget i pres til en limning, og havde ting stående fremme, som gerne skulle være væk til morgen. 

Det viste sig at jeg ikke er den eneste, der kommer på skolen, når der er lukket. I fredags blev der skiftet vandrør og på et eller andet tidspunkt mellem fredag og i går har Teknisk Forvaltning tydeligt også været forbi. 

Der var en streg på parkeringspladsen, jeg ikke har set før. Jeg vidste godt der var en plan om det.  Jeg vidste ikke at Kiss and  ride pladser bliver fulgt af de fineste ikoner. 

Kiss and ride betyder, parker - sig farvel til dig barn - kør igen. Ikke noget med at stige ud og følge ind. 

 

 

Nu er det spændende hvordan det bliver taget imod, og hvorvidt pladserne kan ses, når der holder biler oveni. Jeg tænker flere ikoner på asfalten eller medfølgende skilte.

Det bliver spændende at høre om det virker. 

 

Broderi på en søndag -- Uge 20

 

Ugen kort:

• Jeg var med, da femte klasse tog til Roskilde, til Julemærkehjemmet og Roskilde Domkirke. En skøn tur.
• Der var ikke langt fra tanke til handling, da jeg besluttede at afprøve hjemmefarvet broderistof.
• Vi udvidede bålmaden til endnu mere selvbetjening, da børnene selv skulle lave dejen til pandebrød. Flere har gjort opmærksom på at det var godt, og det vil de gerne have mere af. Mad smager bare bedre, når man har kæmpet for det.
• og vores tanker om hvad vi vil med det der bål giver mening. 
• Oscar og Daniel kom til spisning og hygge. 
• Niende klassernes sidste skoledag blev fejret med revy og fodboldkamp. Jeg lovede at være med og gjorde mit bedste for at stå i vejen.
• Det var næsten pinligt at personalet vandt overlegent. 
• Med en ekstra lang weekend brugte jeg flere dage på at tro det var lørdag. 
• Oscar og jeg tog i Zoo, sammen med resten af København. Vi havde en skøn dag på barnets præmisser, også selvom han gik hele dagen og først til sidst var ved at tabe benene.
• En smule presset deltog jeg i både senior fit og zumba. Det er alt for længe siden sidst og jeg kan stadig mærke jeg har mavemuskler, 
• Jeg var omkring skolen mere end en gang og nåede både at bespise sneglene og lege med noget træ. 
• Anders planlagde og vi tog på kærestetur til Helsingborg. 
• Månedens nyhedsbrev fra SFO er fikset og sendt ud i det åbne. 
• Jeg  strikkede endelig noget færdigt. 
• Et broderi i fire dele er på vej. 
  
• Jeg tror mere og mere på det hemmelige projekt, som har en skæringsdato lige om lidt.

 

 

Læse:

Tredje del i Katrine Engbergs serie om politimakkerparret Kørner og Werner har været afsindig svært at komme i gang med. Persongalleriet er enormt og det har føltes som dukkede der nye personer, jeg skal forholde mig til for hvert eneste kapitel. 

Det er nok ikke helt rigtigt, men det føles sådan og jeg har læst ufatteligt lidt ad gangen, ganske simpelt fordi der skete for meget, og jeg blev ikke fanget af det. 

Det ser ud som om  det vender nu. Et mord er begået, og endnu et lig er dukket op. Werner er på barsel, noget hun ikke er udpræget god til eller føler sig tilpas i, og mon ikke hun  kommer til at blande  sig i opklaringen. 

Jeppe derimod begynder at lige en person der er værd at have med at gøre, efter et par bøger, hvor tanken om en tudekiks lå lige  for.

Og så er der Esther. Pensionisten som på en eller anden måde også altid får en rolle. Og hvad sker der lige med ham franskmanden, der pludselig er dukket op og sender signaler der kan være svære at tyde. 

Broderi:

Første del af mysteriet fra Satsuma Street er ankommet. Årets hemmelige broderidyst under navnet de fire elementer er skudt i gang. Første del er vand og det ser nøjagtig så finurligt ud som jeg havde håbet.

Jeg er vild med at det ikke bare er et hjørne, men en fjerdedel, der arbejder sig ind i de tilstødende dele. 

Der er tre uger til anden del udkommer. Anden del er jord, og så kommer luft og ild. Alle med tre ugers mellemrum. 

Jeg er startet, men om jeg når første del på tre uger ved jeg ikke. Jeg syr kun  når Anders er hjemme og jeg ikke kan arbejde på hemmeligheder. 

Jeg syer med DMC garn. Jeg bruger på ingen måde de rigtige farver. Der er et farvekort med numre og alt, men mine numre passer ikke til. 

For længe siden arvede jeg en stor portion broderigarn. Det meste DMC. Der er meget af det, og der er mange farver. Alle udgåede farver. Eller måske fik alle farver nyt navn for år tilbage. Under alle omstændigheder kigger jeg på billedet, og vælger farver ud fra det. 

Der er jo ingen der siger det skal være en helt bestemt nuance af blå, så længe alle nuancerne passer nogenlunde sammen.,