12 Cast Ons 2026 - 5. Projekt

 

Da jeg første gang så Anna Johannas bog Strands og Joy, var det cardiganen med skovmønstret i bunden - Woodland - der tiltrak sig opmærksomheden. Så meget at Anders gav mig den i julegave. 

Det er ikke en ny bog længere, og den har derfor stået på hylden en del år efterhånden. Jeg har faktisk strikket en eller to andre trøjer derfra, men Woodland har ladet vente på sig. 

Da vi for et par år siden var i Dublin købte jeg irsk uld med hjem, og allerede dengang kunne jeg se det for mig som bundfarven til den eftertragtede Woodland. 

Det der er med de tolv projekter, som Angela fra YarnsNYarns står bag, er netop at tage fat i alle de projekter, som vi har gået rundt og tænkt på at slå op til, som vi har købt ind til, men som aldrig blev til noget. Måske endda blev overhalet indenom. 

Altså gav det mening at netop den skulle være et af årets projekter. 

Jeg slog op i starten af januar og strikkede løs oppefra og ned. Jeg nåede ærmegabet på ryggen og begyndte på forstykket, samtidig med at det ikke føltes helt rigtigt. 

Strikkefastheden passer, men det bliver meget tæt. Fortsætter jeg med det tætte strik, som slet ikke falder som jeg havde forestillet mig, er jeg ikke sikker på at have garn nok. Til trods for at det skulle der være. 

Og så gik jeg i stå. 

Andet overhalede indenom. 

Det betyder ikke at den ikke kommer frem igen. Det skal den nok komme. Og når den kommer det, skal jeg have lavet et par nye strikkeprøver, finde den rette fasthed og en anden størrelse, så jeg kan få et lettere og lækrere stof og garn, der rækker længere. 

Jeg er stadig sikker på at det er den rigtige kombination jeg fandt i gemmerne. Jeg er også stadig sikker på at jeg rigtig gerne vil have det færdige resultat.

Siden sidst - eller strik på en søndag...

 

Jeg tog billederne her for længe siden. Bogen er læst færdig for længst, og det strikkede projekt skyllet op og venter på at Emilie kommer hjem og tager billeder.

Jeg har dem, de er en del af historien og mens tankerne om at skrive, er mange, synes jeg det er svært at starte op igen. Nu bruger jeg billederne, og har flere til andre indlæg liggende klar. Og med en forestilling om at det kan lette en opstart, prøver jeg igen.

Siden sidst - kort:

• De sidste to opgaver inden matematiklærereksamen er afleveret. Den ene til tiden, den anden efter aftale og inden deadline. Begge er godkendt og jeg kan derfor indstilles til eksamen. 
• Den samme eksamen bliver der repeteret til i undervisningen, og jeg har mødtes et par weekender til regning af gamle eksamensopgaver sammen med en udvalgt lille flok medstuderende. 
• Første gang var jeg nær aldrig nået frem, da vi ramte dagen for Copenhagen Marathon og jeg steg op fra Metroen på den forkerte side af Jagtvej. Det lykkedes, der er huller, hvor man kan få lov at skynde sig over. 
• For at blive ved eksamen, har jeg dels fri til selve dagene og dels brugt sjette ferieuge omkring dagene, hvilket betyder at jeg ender med ikke at være på arbejde i fjorten dage. Lidt underligt. 
• Og som det allersidste har vi fået navnet på censor til den mundtlige eksamen. det viser sig at være Daniels gamle matematiklærer - for der kan kun findes en med det navn. Det bliver spændende at møde ham igen, han er supercool og jeg havde engang fornøjelsen af at være på lejrskole sammen med ham. Jeg har spurgt om det er er et problem i forhold til inhabilitet. Det er det ikke.
• På arbejdsfronten er fagfordelingen til næste skoleår i fuld gang. Ingen ting er afgjort før alt er på plads, men lige nu ser det ud til at jeg har sagt ja tak til Tek-vejlederposten. At jeg ud over matematik og håndværk-design også skal undervise en enkelt klasse i historie. At jeg fortsætter det obligatoriske håndværk-design valgfag og får endnu et valgfag, denne gang et lokalt valgfag, som kan være hvad som helst. Jeg har også sat mig på tovholderposten i HDS-lokalet og skal være med til at planlægge featureuge, som vi er nogen, der gerne vil revolutionere. 
• I tredje klasse har eleverne over en lille måned været indskrevet på Hogwarts med kollegier, undervisning med magiske undertoner og professorer som lærere. Jeg valgte at klæde mig ud hele måneden, til stor glæde for eleverne, som i matematik spiller skak og i håndværk-design er i gang med at lave tryllestave. I øvrigt har vi store planer med det der skak, som vi slet ikke er færdige med at spille.
• Ud over skak havde de flyvende koste med en dag, som af hensyn til muglerne omkring os, var transformeret til cykler, og vi brugte en eftermiddag ude, med at tjekke cykler for bremser, lygter, højde og så videre, inden de dels løb, dels cyklede og fandt ud af at på korte distancer er det hurtigst at løbe. Senere lavede vi pindediagrammer over cykeltjekkene og fandt ud af at klassen har mindst en ulovlig cykel. 
• De store elever har skilt paller ad i stor stil. Specielt drengene har haft en fest med det store koben og blev rigtig gode til at sikre hele brædder, i stedet for flækkede. 
• Ondsag inden Kristi himmelfart sagde vi farvel til 9. klasserne med karamelkast, vandkamp i regnvejr og fodbold, de store elever mod de voksne.  De store elever vandt. De blev klappet ud af skolen med flagalle og skolens egen sang. Nu venter læseferie og mundtlige eksamener.
• Nogen tog initiativ og første take på en fredagsbar endte med fire damer, der hyggede til ret sent. Det gør vi gerne igen. Det var hyggeligt at være få, men næste gang må der godt komme nogle flere.
• Oscar og jeg har hygget torsdag aftener inden sengetid, haft et par overnatninger og været i svømmehallen to gange. Det viser sig at rutsjebaner med vand er sjovere end forventet. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke er særlig vild med svømmehaller, men hvad gør man ikke for barnet. Til gengæld er jeg stadig vild med at bade, badedamerne mødes stadig med mellemrum og det er blevet varmt nok til at pakke den tykke baderobe væk, mens badesko og handsker stadig er rare at have på. 
• Jeg har været hos min søster de fleste weekender og sidste gang cyklede jeg hele vejen hjem, der er lidt over fjorten kilometer og selvom jeg stoppede mange gange, for at sikre den rigtige vej, tog det kun lidt over en time. Victoria er tit med og maven vokser. Det bliver spændende at møde baby.
• Vi sagde farvel til Nicklas på en fin dag med sol og mange mennesker. Da han godt fjorten dage senere ville være fyldt 26, gik min søster og jeg til kirkegården, medbringende en Booster til fødselaren, og brugte en god del af dagen med bare at være og snakke. Undervejs dukkede en af hans yndlingspersoner op, og vi havde en god snak med mange gode vinkler.  

Læse:

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg færdiggjorde anden del af Familien Bridgerton. Det er let læsning, der ind imellem er lidt for pladderromantisk med temmelig sexuelle undertoner. Jeg er underholdt nok til at tredje del ligger, og venter på at jeg henter den på biblioteket. 

Jeg har set serien og er også underholdt af den. Det betyder at jeg ved hvad der venter. Og så alligevel ikke. Der er helt klart taget udgangspunkt i noget, men det er ikke en direkte filmatisering, hvilket egentlig er helt okey. Det betyder at jeg får en ny oplevelse, når jeg læser bøgerne. 

Jeg kunne et eller andet sted godt tænke mig at være forud og have læst femte bog, inden næste del af serien går i luften. På den anden side, ved jeg ikke om jeg kan holde til så meget pladderromantik. Jeg skal helst have det i mindre doser.

Strikke:

Et af de sidste af mine tolv projekter - som af gode grunde ikke er vist frem endnu - er en nederdel med hønsestrikmotiver. Dels har jeg altid synes at de lange nederdele, der findes på forsiderne af de oprindelige hønsestrikhæfter er fantastiske, dels fik jeg for år tilbage de to bøger om hønsestrik Anna Bauer har skrevet.

Jeg ved ikke om hun har skrevet flere, men hun har taget udgangspunkt i de oprindelige hæfter og Kirsten Hofstätters historie. Det var Kirsten der i sin tid stod bag hæfterne og i den første af Anna Bauers bøger er et længere afsnit om baggrunden for hønsestrikken. 

Jeg havde en hel del pladegarn og valgte at strikke med det som bundfarven og alle mine mest luksuriøse restegarner som mønsterfarverne. Nederdelen er færdig, den er tyk og alt for varm. Men den er fantastisk, og jeg glæder mig vildt til at kunne bruge den, når vinteren igen banker på. Den bliver som at have et tæppe på. 

Det har været et fantastisk stykke strik, som både har taget tid, har ligge stille og opslugt mig, da det var det jeg havde mest brug for. En dag viser jeg den frem, men der skal lige tages billeder først.

12 Cast Ons 2026 - 4. projekt

 

Mens jeg egentlig burde gøre sidste års forbrug af garn op - fordi jeg gerne vil. Tror jeg det er lettere at tage hul på de tolv projekter, jeg startede op hen over jul og januar. Dem vil jeg nemlig også gerne liste op. Mest for min egen skyld, fordi jeg synes det er sjovt at se tilbage. 

Der er også sket ting og sager gennem de sidste måneder. Men på en eller anden måde er de ikke lige så vigtige. De ugentlige opdateringer vil jeg gerne tilbage til, men jeg er der ikke lige nu. Det lette er de tolv projekter. Dem jeg tager hul på først.

Jeg har arbejdet på stort set dem alle sammen, siden jeg for længe siden tog billeder. Men nye billeder er ikke nødvendige lige nu. Det er starten det handler om. Månedlige opdateringer ligger ikke lige for. Lige nu vil jeg helst liste det hele, inden jeg begynder at opdatere. Men måske kunne jeg godt opdatere, og liste sidenhen. 

Måske. Der er jeg ikke lige nu. Og jeg har billederne til at liste hvert projekt op. Det er en god start, og jeg tænker bare jeg starter der.

Dengang i december, var det to år siden jeg skiftede arbejde, skiftede profession og mange måder fik et nyt liv. Dengang fik jeg et gavekort til Sommerfuglen, som jeg formøblede på et Baldyre kit til en pude. 

Mens jeg sagtens kan have mange forskellige strikke-projekter i gang på samme tid, fungerer det ikke på samme måde med broderi. Altså har det bare ligget, mens andre broderier har fyldt. Ikke kun et ad gangen, men et jeg arbejder på ad gangen. 

Da jeg sidste år startede på temperaturhusene - som i skrivende stund er meget tæt på at være færdige - lagde jeg det jeg i forvejen arbejde på væk, og er endnu ikke kommet tilbage til det. Alligevel besluttede jeg at starte Baldyrepuden op. 

Det er større sting, det er nemt at overskue og, viste det sig, det er ikke engang korssting. Det er kun halve sting. Altså noget helt andet.

Jeg har haft den med mig, når jeg er sammen med min søster. Det er ikke hver weekend vi sidder sammen og broderer, men somme tider gør vi. Lige nu har babystrik overtaget, for det er nemt at have med, men det er faktisk superhyggeligt at sidde med de halve korssting, som ikke på forhånd er farvelagte, og som, når først mønstret etableret, er afsindig nemt at gå til. 

Det kunne være fint at have en færdig pude, inden året er slut. Men det er ikke vigtigt. Det er faktisk vigtigere at det er hyggeligt at sidde med den, og det tager den tid, det skal tage. 

Midt i sorgen

 

Verden rystede og vi mistede. Alt for tidligt. 

Vi rykkede sammen, som familie. Det var og er nødvendigt. Tiden går, og med tiden kommer også en ny verdensorden, en ny måde at se og føle og tænke. Vi mindes, vi sørger og vi taler om alt det, der fylder. At livet er skrøbeligt og kun til låns, blev skåret i granit.

Samtidig løb hverdagen forud. At være sammen med børn, gode venner og kolleger er helende, og var godt for mig. Mens foråret kommer snigende skar vi kage i mange stykker, for at afslutte forløbet om brøker, ude er grenene fra Volden kommet frem, og bliver omdannet til bøjler, mens Fodboldtrøjefredagen blev tilbragt i en fodboldtrøje, der ikke kun er sorgfuld, men også min tribut til et fantastisk menneske.

På læringssiden har jeg lært om ordblindhed, skrevet en studieopgave, fået eksamensdatoerne og været på kolonilederkursus med overnatning i et skønt værelse. I ugen op til påskeferien stod der featureuge på programmet, og jeg lavede avis sammen med en flok skønne unger.

Midt i sorg og våde øjne har jeg gået en masse. Herhjemme og i Hundige, hvor min søster og jeg gik helt til Arken og fulgte de sjove røde lygtepæle mod stationen i Ishøj. Oscar overnattede et par torsdage, og det viser sig at jeg kan gå temmelig hurtigt hjemmefra og til Oscars skole, da vi stod med en punkteret barnecykel, og egentlig havde lidt travlt. 

Mellem logistik og planlægningen af begravelse og bagning af afsindig mange kanelsnegle, er der et lykkeligt babyboom i familien. Nærmest ventes en lille dreng, mens der er en lille pige på vej i den anden ende af landet. Og nærmest tragi-komisk viste det sig at mine børn mistede deres farfar for et helt år siden. Endnu en gang blev en fars svigt udstillet. De har begge reageret, uden rigtigt at blive hørt.

Mellem valg og et femogtyveårs jubilæum er jeg blevet tilbudt en spændende ny rolle næste skoleår, som jeg stadig overvejer. Og mens Emilie har været frem og tilbage fra Fyn et par gange, er sorgen stadig håndgribelig og lige rundt om hjørnet. 

12 Cast Ons 2026 - 3. projekt

 

Sidste års tolv projekter indeholdt en marineblå sweater til Anders. Som endnu ikke er færdig. Jeg valgte noget garn, som er hårdt ved håndleddene, og da året var slut, var kroppen færdig. Ærmerne mangler stadig. Den bliver så flot, og den skal nok blive færdig. Forhåbentlig i år.

Så det giver selvfølgelig mening at dette års tolv projekter også skal indeholde en marineblå sweater til Anders. Endda en, der muligvis bliver færdig først. Måske endda i år. 

Denne gang er garnet en fryd at strikke med, pindene langt tyndere og sweateren af en kaliber, der vokser hurtigere. Ganske simpelt fordi håndleddene kan følge med.

En gang sidste år gav Anders udtryk for ønsket om en sømandssweater. Sådan en med boblemønster, lidt tætsiddende og med en høj hals og lynlås. 

Sådan en sweater findes - Snekkersten fra Et hav af masker af Lotte Rahbek og Gitte Verner Jensen. Garnet ifølge opskriften er noget tykkere end det jeg strikker af, men jeg kan få strikkefastheden til at passe med det garn jeg har til rådighed. 

Boblemønstret har jeg aldrig tidligere strikket. Eller det vil sige, jeg har strikket boblemønstre på maskine, dengang jeg gik på seminariet og lærte at strikke på maskine. Metoden på strikkemaskinen er lidt anderledes end med strikkepindene. Resultatet er det samme. Jeg har overført strikkemaskinemetoden til pindene og synes det virker bedre for mig. 

I stedet for at strikke glat, strikke i en maske længere nede, og lade maskerne løbe, slår jeg om pinden, så alle de masker der alligevel skal løbe, ligger over pinden og masken, der skal strikkes i. Jeg synes det er lettere, for det der med at løbe var noget rod i et noget rustikt garn, der gerne vil holde fast i sig selv. 

At strikke i marineblå i vintermørket er ikke det bedste, jeg nogensinde har foretaget mig, og efter at have strikket løs, nåede jeg til et punkt, hvor det blev for svært at se, hvad jeg lavede. Derfor er projektet lige nu sat lidt på pause - jeg kan undre mig over, at jeg nåede så langt.

 

Der strikkes nedefra og op. Jeg har strikket kroppen, delt til ærmegab og er nu på vej mod halsudskæringen og skulderskråningen  - der er stadig et stykke vej, og Anders er høj.

Han er også blevet lidt rundrygget. Jeg er ikke hundrede procent sikker på hvordan jeg gør det, men jeg har en løs plan om at tilføje lidt ekstra plads hen over det øverste af ryggen, for at få det hele til at falde pænere. De sidste sweaters jeg har strikket til ham, har en tendens til at trække op bagtil. Det kunne jeg godt tænke mig at den her ikke gør.

12 Cast Ons 2026 - Projekt 2

Det er efterhånden blevet sådan, at jeg altid har noget til Emilie på pindene. Hun har gennem flere år fået garn i julegave, og hun har sågar også selv købt garn. Hun har simpelthen en mindre lager af garn, som ligger i mit skab. En dag skal jeg vise det frem. 

Og så er hun voldsomt knitværdi. Hun bruger alt det strik jeg laver til hende. På daglig basis. 

Så selvfølgelig skal mindst et af årets tolv projekter være til Emilie. Faktisk blev det bare til et i år. Det betyder ikke at hun kun får en gang strik i år. Det betyder det næppe. 

Årets opslag til Emilie er både lyserødt og fyldt med glimmer. Garnet har hun fået af mig over to gange. Først fik hun selve garnet. I julegave fik hun glimmeret. De to passer fint sammen og Emilie vedkender sig gerne at være en glimmergås. Det kan faktisk ikke glimre nok.

At glimmer i øjeblikket er i høj kurs, betyder at der er masser af muligheder at prøve af. Det tror jeg ikke vi er færdige med. 

Endnu engang blev det opskrifterne fra Helene Arnesen fra Fabel Knitwear Volume 1, der lagde grobund til opskriften. Bogen er godt brugt, på norsk og købt dengang den var ny og endnu ikke oversat. Jeg har efterhånden strikket en stor del af opskrifterne.

Denne gang har jeg taget hul på Owlery Blouse. En bluse med ærmer og bærestykke af en enkelt mohairtråd og en krop af et lidt mindre gennemsigtigt garn. I Emilies tilfælde er begge  garner tilføjet glimmer i form af Make it Blumchen og de bitte små pailletter formede som blomster.

Blusen er strikket nedefra og op. Først kroppen op til ærmegabet, derefter ærmerne lige så langt. Derefter skal det hele samles og strikkes sammen med raglanindtag. 

Min erfaring med Fabel Knitwears opskrifter er, at halsudskæringen sjældent sidder særlig godt fortil. Der bliver sjældent ringet ud med plads til halsen. Det må jeg hellere huske denne gang, og tilføje lidt ekstra udringning.

Jeg strikker i garn fra Järbo. Kropsdelen er af Mio - 100% superwash fin merino, farve 30239 Corsage. Ærmer og bærestykke er af Fin Mohiar Silke, også fra Järbo - 72% Mohair, 28% Silke, farve 31529 Skumfidus. Paillettråden er fra Rico, Make it Blümchen farve 1, Pink.

At der er en ekstra tråd sammen med mohairen, føler jeg gør det lettere at strikke den tynde tråd.

12 Cast Ons 2026 - 1. projekt

 

Det er efterhånden længe siden det var d. 24 december og jeg kunne slå op til årets første projekt i rækken af tolv. Sidste års udfordring med mange opslag, og dermed mange igangværende projekter, var så tilpas sjovt, at jeg besluttede at gøre det igen.

Det første opslag har jeg planlagt gennem hele sidste år. Da jeg i sin tid skrev hovedopgave - måske ville det i dag hedde en bachelor - på seminariet, valgte jeg at skrive om dominostrik. 

Jeg havde strikket en del trøjer med dominomotiver. Specielt Daniel har gået rundt i strik af mindre dele. Jeg fandt selv på, jeg lavede endda et par opskrifter. Men jeg har aldrig strikket et dominotæppe. 

Et kig i gemmerne viste to trøjer og et billede af en tredje. Selvfølgelig, har jeg lyst til at sige, har barnet også hjemmesyede bukser på. det var dengang jeg syede rigtig meget. 

Han har brugt alle tre. Selvom den med bjælderne mest var for sjov og en opgave på skolen. 

Det hæklede tæppe af rester var færdigt. Det var bunken med rester sådan set også, og jeg strikker ikke længere så mange strømper, som jeg gjorde da jeg generede alle resterne. I stedet besluttede jeg at købe mig til håndfarvet garn i mindre mængder, så jeg kan få et tæppe i farver jeg holder af og helst mange af dem. 

Det betød at jeg endelig kunne se meningen med minier. Det har jeg ikke rigtig kunne tidligere.

Jeg startede i min egen samling, for der var nogle rester tilbage. Senere har jeg været på udkig efter minier, når jeg har været på garnnøglefestivaller. Jeg synes ikke der er mange, og mange af dem er jeg ikke specielt vild med. Men det er alligevel lykkedes mig gennem året at samle en pæn bunke. Jeg tror ikke der er nok, men det er en temmelig god start. 

Jeg har besluttet at strikke fra midten og ud. Altså startede jeg med fire firkanter i midten og har strikket hele vejen rundt. Efterhånden kan jeg mærke at det måske er nemmere at strikke en fjerdedel ad gangen. Eller i hvert fald en del af en fjerdedel ad gangen. 

Jeg strikker med dobbelt tråd på en pind fire. Jeg slår 33 masker op, og strikker 3 masker sammen i midten af hver retsidepind. Sammenstrikningerne er gammeldags og uden det store - jeg tager en maske løs af, strikker to ret sammen og trækker den løse maske over. 

Jeg strikker udelukkende ret, bortset fra første maske, som jeg tager løs af med garnet foran arbejdet. De løse masker giver en pæn kant at samle de næste masker op i, samtidig bliver bagsiden også pæn. Jeg strikker på to tyve centimeter strømpepinde med en endestopper i den ene ende. Det giver nogle korte pinde, som passer godt til projektet. Det har jeg altid gjort, når jeg strikker dominostrik. 

Vi lærte om dominostrik på Seminariet. Dengang var det stort, nyt og spændende. Vivian Høxbro havde opfundet og fundet på navnet, men måske var det rettere en tysker ved navn Horst Schultz, der havde fundet på det - det tekninske, ikke navnet. Han havde skrevet en bog - Das neue stricken. Jeg har den på tysk, for den fandtes ikke oversat dengang. Jeg synes stadig det er en god bog, farvesammensætningerne er visse steder forfærdelige, men han har mange gode ideer og har udviklet sammenstrikningen på mange leder. 

Jeg har tidligere skrevet om dominostrik og bogen, som jeg synes jeg har set på dansk, men nu kun kan finde på engelsk - ud over den tyske. 

Umiddelbart kunne jeg godt tænke mig et tæppe, der har takkede kanter. At firkanterne skal ligge på skrå. Det kan også være det ender firkantet, det behøver jeg ikke at beslutte endnu. Men jeg synes det kunne se flot ud med takkede kanter. Det skal i hvert fald være stort.

Jeg har ingen planer om at blive færdig i år. Men jeg gad godt kunne vise fremgang, når jeg månedligt (det bliver nok først fra marts eller april) viser fremgangen. 

 

Sting på en søndag - Uge 8

 

Ugen kort:

• Vi har endelig fået datoen for den skriftlige matematiklærereksamen. Sidst i maj. Den mundtlige prøve er engang i juni.
• De nye matematikbøger ankom endelig. Desværre, var de der ikke alle sammen. Heldigvis meldte to børn sig til at få kopier af siderne, indtil de kan få en rigtig bog. 
• Vi kørte til Gladsaxe og badede i vand med is på toppen. Lækkert nok var saunaen åben. 
• Valgfagsholdet er fantastiske. De overgår enhver forventning, og det er en fryd at være sammen med dem. 
• Vi lærte om udfyldning af pædagogiske notater.
• I gruppen omkring næste års personaleweekend, talte vi planer og mulige oplægsholdere. Skolelederen mente det var bedst hvis en medarbejder i stedet for ledelse rettede henvendelse for at høre om der kunne være plads i kalenderen. Jeg meldte mig frivilligt, og har endnu ikke hørt fra den eventuelle oplægsholder. 
• Oscar havde ferie og jeg hentede ham hjemme til et par timer med legepladsleg og perler. Jeg tror forældrene synes det var helt fint at undvære barnet indtil sengetid.
• Vestbad var underbemandet og vi måtte droppe lørdagens tur i vandet. 
• Jeg tog cyklen med i letbanen og brugte lørdagen sammen med min søster. Cykel og letbane er en god kombi.

Læse:

En politiker er død. Harbinder er flyttet til London, har sit eget team og bor sammen med med en skotte og en dansker, der cykler frygtløst gennem London (er det sådan vi ses ude i verden?). 

Det viser sig at en tæt medarbejder kender afdøde, som nok er myrdet. Måske endda bedre end hun har fortalt. 

Brodere:

Egentlig burde jeg sy de små huse færdige, men det kræver dagslys at sy de små sting. Stingene i bordskånerne er større og lettere at håndtere. Også i dunklere lys. 

En sjov detalje i opskriften er, at de hvide sting, der rammer det hele ind, bliver syet omvendt. Det føles både forkert og lidt som at bryde reglerne.