søndag den 5. december 2021

Farmorweekend

 

Emilie havde en aftale med Amalie, der betød at Oscar helst ikke skulle være hjemme, og dermed havde jeg en aftale med Oscar. Også selvom han egentlig mente han skulle hjem til Faster Emilie, men måtte nøjes med mig. 




Det var vist også helt i orden. Jeg hentede han i eftermiddags, han gik det meste af vejen hjem, mente det var bedst at sidde i klapvognen, mens vi købte ind og gik derefter resten af vejen til legepladsen. Efter leg og gå på line på stolperne, der rammer græsset inde, var han temmelig sikker på han ikke kunne gå de femogtyve meter hen til opgangen. Godt vi havde klapvognen med. 

Siden legede vi videre, så Emil fra Lønneberg og noget med gravkøer, nu sover han de uskyldiges søvn.




Emilie kogte havregrød til nissen og har stillet et lille tableau op sammen med barnet. Hun har fuldendt med at spise det meste af grøden, mens jeg puttede, lavet fodspor i mel og lagt en lille gave og et brev, som jeg skal huske at finde i morgen når vi vågner. 

Emilie skulle gerne være gået på det tidspunkt, hun har vagt på plejehjemmet denne weekend. Så mens hun går på arbejde leger Oscar og jeg videre i morgen, inden han skal hjem igen. 





lørdag den 4. december 2021

At binde børster

 

Min skoleleder er tidligere sløjdlærer/håndværk og designlærer og i forbindelse med at han tilbød mig undervisning i håndværk og design tilbød han også at gæsteundervise i børstenbinderi. Hvis jeg havde lyst til at have ham med.




Jeg vil altid gerne lære nyt, og børstenbinderi kom meget hurtigt øverst på listen, og selvfølgelig vil jeg gerne have ham med i undervisningen. Sidste år blev det ikke til noget. Blandt andet fordi håndværk og design forsvandt fra skemaet til fordel for nødundervisning. 

I år skulle det derfor være. 

Vi startede med at tage på tur til Blindes Arbejde, hvor vi blev vist rundt, fik lov at prøve kræfter med bindingerne og købte et par små kits med hjem til øvelse. Jeg besluttede på stedet at øvelserne måtte være til min teammakker og jeg selv, mens eleverne selv skal lave hele arbejdet. Egentlig skulle klassekassen have betalt, men da jeg inddragede det hele, synes jeg bare jeg stod for regningen. Så kan jeg godt kalde det mit.



Det var i øvrigt en flok glade elever, der var på rundvisning og en flok elever, der synes det var spændende. De var også temmelig klar da første undervisningsgang med skolelederen ved roret i sløjdlokalet lagde fra kaj, og mange nåede temmelig langt i det der saveri, der skal til inden en børste kan se dagens lys.

Inden da havde jeg leget lidt med den klargjorte børste jeg havde købt med hjem. 




Det lille kit indeholder et skaft med huller til børsterne, et afmålt stykke metaltråd, en lille hæklenål til at trække tråden gennem hullerne og et bundt hestehår til børster. Der er meget hestehår i sådan et bundt.

Jeg har foreløbig lavet to halvfærdige børster, en lille børste jeg selv har lavet fra bunden og en lidt større, der ikke er helt færdig. Det er nærmest ikke til at se jeg har brugt af det.

Hvilket vel egentlig passer meget godt sammen med min tendens til at lave syvogtyve af enhver ny ting jeg lærer. Jeg mangler kun metaltråd for at lave flere børster, men det er til at finde. 







Træet til børsterne finder vi i restekassen. Børster behøver ikke være særlig store, og der ligger mange rester i kasserne med afsavede dele. 

Umiddelbart tænker jeg at lave en samling, som kan bruges i undervisningssammenhæng. Derfor har jeg med vilje ikke klippet børste nummer to jeg lavede. Det er nemlig vildt så færdig børsten bliver at se på, når den som det allersidste bliver klippet til. 






fredag den 3. december 2021

Nissehuen 2021

 

Årets hue blev en lille og hurtig en af slagsen. 



For en del år siden strikkede jeg en nissehue til både Emilie og jeg. Begge er i brug hver december, hvor vi begge ofte bruger dem på arbejde. Sjældent herhjemme, men de er et hyggeligt indslag i decemberhverdage ude blandt andre. 

Huen er en af de opskrifter, der har stået på nissehueopskriftlisten siden beslutningen om en hue til Oscar hvert år, og blev den foretrukne i år. 

Faktisk troede jeg det ville blive lettere at finde sjove, anderledes, finurlige og forskellige nissehueopskrifter år efter år, men nissehuer ligner generelt mistænkeligt meget hinanden. Til gengæld kan stort set alle huer forlænges og blive til en nissehue.




Oscar var ikke specielt imponeret af huen, men han fandt sig alligevel i en flok billeder, som for størstedelens vedkommende er temmelig ringe, sådan rent skarphedsmæssigt. At han gad, handlede vist mest om at Faster Emilie fandt sin hue frem og var med på billederne. 

Jeg havde håbet på en dag med lys og bedre muligheder for photoshoot, men det blev ikke i år. 



I øvrigt er barnet blevet opmærksom på at vi voksne ikke kun hedder far, mor, farmor og så videre, men også har navne. Han kom i tirsdags og fortalte at far hedder Daniel og at farmor hedder Permille.

Hvad hedder Faster Emilie? spurgte han og kiggede nysgerrigt på mig. 

Det er jo sådan set et meget godt spørgsmål.










Design: Skumfidus af Bente Geil.


Garn: Fraya Mindful 100% Merino fra Stof og Stil. Jeg valgte rød og grå.

Der gik 35 gram til hele den lille hue - 15 gram af den røde og 20 gram af den grå.

Jeg strikkede huen med to tråde. 


Pinde: 4 mm. Jeg strikkede frem og tilbage på en rundpind af træ.


Størrelse: Jeg valgte den mindste størrelse og lagde 6 masker til. 





Bemærkninger: Jeg strikkede stort set efter mønstret. De 6 ekstra masker betød en snoning mere på kanten og cirka en maske mere mellem indtagningerne. 

Jeg endte med lidt færre masker til slut, men det synes jeg ikke ses på den færdige hue.

Jeg overvejede og huen skulle være længere end opskriften, men besluttede at ikke alle nissehuer skal være lange. Det var huen sidste år, og det bliver næste års hue sikkert også.


Vil du se flere billeder af huen, kan den ses på Ravelry.





tirsdag den 30. november 2021

Upcyclet juledekoration

 

Sidste år lavede vi ganske som sædvanligt en juledekoration i klubben. Vi tændte den også og brændte i nærheden af halvdelen af lyset ned.



Inden jul blev vi sendt hjem på tidlig juleferie. Senere lukkede skolerne i Rødovre ikke op, årets første måned gik med hjemmeundervisning og nødåbent i andre lokaler end klubbens. Til sidst fik de små lov at komme i skole igen, alle blev delt op, ingenting var som det plejede og først langt hen i foråret fik vi for alvor øje på den efterhånden noget visne og dryssende juledekoration, der stadig stod i baren.

Den fik lov at blive stående, blev på en eller anden måde et symbol på en tid der var så anderledes og langt fra det vi plejede. På et tidspunkt begyndte vi at tale om at tage den i brug igen, når julen igen meldte sin ankomst.




Da hverdagen igen blev mere almindelig, flyttede dekorationen hen under vinduet til den bænk vi ofte sidder på, med også bare bliver brugt som afsætning. Sjovt nok fik den lov at blive stående, ingen børn pillede ved den og enigheden om at flyttede vi den til et sted, hvor vi ikke kunne se den ville vi glemme den, var høj.

I sidste uge skilte jeg den ad - sådan da. Det tilbageblevne fik en tur med en varrmebestandig spray, der efter sigende holder til 800 graders varme, og kom derefter en tur i ovnen, for at hærde malingen. Det lugtede frygteligt og jeg var glad for at ovnen inde i Hobby ikke bliver brugt til mad. Jeg annekterede den, dengang vi fik nyt køkken. Det har været en god ide. 




De afmonterede dele blev sat fast igen med limpistolen. Selvom der kun er et halvt lys tilbage, virker det ret godt.

Tilbage på baren er det vildt så mange børn, der piller ved den. 

Jeg havde håbet at malingen og hærdningen ville holde lidt på de resterende nåle, men må konstatere at den stadig drysser.



Resten af vores jul er sådan set også genbrug, men af den slags, der pakkes ud igen hvert år - det tæller ikke rigtigt.





Juletræ i ny forklædning

 

I forsøget på at skrive lidt mere, slog det mig, at det vil give mening at fylde lidt mere på ugens liste - der hvor det giver mening. Der hvor jeg når at fortælle jeg har gjort noget, som rent faktisk er fotodokumenteret.

Jeg gider godt. Eller jeg gider i hvert fald godt forsøge.

Jueltræet for eksempel.



Hvert år står der op til flere fældede grantræer rundt på skolen. De skaber hygge og stemning, men på en grøn skole giver de også anledning til snakke om hvorvidt det med at slæbe fældede træer indenfor egentlig giver mening. 

Jeg ved at de træer skolen stod for sidste år har fået nyt liv andetsteds, da de ikke længere skulle bo hos os. Men der er også de andre træer. De træer diverse klassekasser sponsorerer og som plejer at havne i grøntcontaineren, men som det af en eller anden grund ikke skete for et enkelt træ.




Det ene træ har været årets legetøj. Jeg har set det igen og igen. På græsset, i skolegården, ude ved skolehaven, inde og ude af døre og mest af alt i hænderne på børn, der havde gang i en eller anden leg. Sjældent den samme, men stadig samme træ.

I sidste uge lå det i en vandpyt midt i skolegården.

Efter et par jokes og et godt grin, gjorde vi alvor af tanken. Jeg hentede træet ind, fandt foden og stillede det lodret. Jeg var i kælderen efter pynt og da lyset blev tændt, var der ikke et øje tørt.




Det lille pyntede træ er noget så hyggeligt.

Vores grønne dame er vild med det. Det er vi andre sådan set også.

Børnene synes muligvis vi er lidt tossede...









mandag den 29. november 2021

Masker på en søndag - Uge 47

 

Ugen kort:

  • Jeg har pådraget mig en forkølelse - måske på stemmebåndet, jeg lyder i hvert fald ikke særlig normal. Og hoster.
  • Mere end en test har påvist at det ikke er den frygtede virus.
  • I Klubben tog vi genbrug til et nyt level, da sidste års juletræ kom til ære og værdighed sammen med den juledekoration, der blev slukket tidligere end forventet sidste år.
  • Børstebinderi er sjovt.
  • Det er også sjovt som skoleledere har en form for superheltestatus blandt fjerdeklasseselever.
  • Anders tog med ud på skolen og fiksede søjleboremaskinen. 
  • Nanna troede han var FagTek-manden - hvilket førte til et godt grin, da jeg kyssede ham farvel.
  • Jeg lavede både pulled pork og pulled duck under kyndig telefonisk vejledning fra Anders.
  • Det blev godt og stod på mål som middag, da vi udviddede åbningstiden i tirsdag til julehygge og julebanko for børnene.
  • Jeg fik den skønneste gave fra et par af de skønneste.
  • Jeg opgav zumba til fordel for hoste.
  • Jeg har lavet en lille børste til skæg i samarbejde med Anders.
  • Min mor inviterede min søster og jeg til Island til sommer.
  • Jeg har bestilt et nyt rejsekort, det gamle nægter at virke.
  • Jeg må også hellere bestille et blåt sygesikringsbevis.
  • Triomøde og fælles personalemøde gav gode snakke. 
  • Jeg nåede også fagteammødet for Håndværk og Design. 
  • Emilie og jeg har udvekslet adventsgaver. Den eneste adventskalender det lykkedes mig at lave i år.
  • Emilie har fået garn, jeg har fået fugt til håret og en ny pincet (jeg låner ellers gerne hendes).
  • En snak med yndlingsfamilien betød at vi bliver hjemme til jul i år. Vi kan ikke få enderne til at nå sammen. og satser på næste år. 
  • Altså skal vi gentænke julen. Det skal nok blive godt.








Læse:

Den russiske revolution er for alvor i gang, USA er på vej ind i krigen og årstallet er stadig 1917. Jeg har mere på anden end første verdenskrig og kan godt mærke jeg mangler noget historieundervisning, for at kunne følge med. 

Kvinderne har fået stemmeret i England. Jeg ved godt det skete nogle år før i Danmark. Ikke alle er enige om at kvinderne for alvor har fået stemmeret, og jeg bliver nysgerrig på hvornår stemmeretten blev udbredt til flere - også i Danmark. 

Jeg ved godt krigen ender, så spørgsmålet er mere hvordan historien ender. Lige nu er flere udsendte for eksempel strandet i Rusland. Hvor nemt er det lige at komme derfra? 


Strikke:

Siden jeg først på året strikkede et Gardenpartyskørt af Knit in Colours, har jeg haft lyst til at strikke et mere. Jeg havde garn liggende til et halvt skørt, og har ledt mere eller mindre effektivt - og glemt det flere gange - efter noget, der kunne passe til. 

Nu har fundet garn der virker sammen med lagergarnet. Jeg købte to forskellige farver. Den ene passer perfekt, den anden er jeg knap så begejstret for. Jeg tror der er nok med den ene, så kan den anden blive noget andet senere.

Jeg har ikke travlt med at blive færdig, men det er godt stykke strik, når der ikke skal tænkes for meget.