Strikkede brandbiler

Oscar er stadig glad for brandbiler. Selvom også dinosaurere har en høj status.

På et tidspunkt besluttede jeg at strikke ham en trøje med brandbiler som julegave, og selvom jeg endte med at være lidt i tvivl om de nu også lignede brandbiler, var barnet ikke i tvivl, da han havde pakket op. 

Så kunne jeg vel ikke få bedre anerkendelse.

Han havde trøjen på, da Daniel og barnet dukkede op i tirsdags til spisning, til leg og til en ualmindelig hjemlig omgang med lejligheden. 

Det er sjovt at se udviklingen. Til at starte med blev han i stuen. Det gør han ikke mere.

Mens han længe har virket en smule usikker, når han bevægede sig væk fra stuen, bevæger han sig nu hjemmevandt rundt og styrtede som det naturligste ud i køkkenet, da han pludselig stod med et stykke papir fra et indpakket stykke chokolade, der skulle smides ud.

Det lykkedes mig at tage et par billeder, der nogenlunde viser trøjen på. 

Det der med at stå model, lærte mine børn rimelig hurtigt. Jeg tænker Oscar også lærer det.

Design: Ankers Jakke af Petite Knit

Garn: Selve trøjen er strikket af Rasmillas Yndlingsgarn. Den blå hedder Cowboy, den grå Bly. Jeg lagde tråden dobbelt.

Til brandbilerne brugte jeg resterne af den røde Pernilla fra årets nissehue, mens detaljerne er rester fra kassen med uld/bomuld.

Jeg endte med at bruge omkring 130 gram garn.

Pinde: selve trøjen er strikket på pind 4, kanterne på pind 3½. Jeg regnede også den øverste ribsektion i bærestykket som kant. 

Størrelse: 2-3 år.

Bemærkninger: Trøjen er der ikke det store at sige noget om. Jeg tegnede et diagram, der ligner en brandbil, og strikkede de røde firkanter og borterne med ind. Alle detaljerne broderede jeg efterfølgende på med maskesting.

Jeg hæklede krebsemasker langs forkanterne og lukkede trøjen med en lynlås. Krebsemaskerne giver god stabilitet til en lynlås og er lette at sy langs, så stingene ikke ses fra forsiden. Det er længe siden jeg sidst syede lynlås i strik, men jeg har altid brugt krebsemasker, der også er gode til at skjule lynlåsen, så den bliver pænt syet i.

Jeg syede lynlåsen i, i hånden. Det gør jeg også altid.

Jeg synes den blev meget kompakt og lidt uformelig i brandbilsdelen. Jeg vidste nok godt det ville ske. Mange endehæftninger og meget garn oven i hinanden, betyder ikke ligefrem lethed.

Jeg er heller ikke sikker på jeg er tilhænger af maskesting i broderiform. 

Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, eller skal du selv strikke brandbiler, kan du se flere billeder og mit diagram på Ravelry.