søndag den 23. februar 2020

Svens Yndlingssweater


Nå, men sidste år købte jeg en bunke garn, fast besluttet på at strikke til Oscar.





Det gjorde jeg også. Det blev til tre sweaters - en orange og en grøn dipdye, der begge var for store - den ene mere end den anden. (Jeg tror den ene passer nu, og håber ikke den er pakket for langt væk.) Og en Rajas Raglan, som han for længst er vokset ud af.

Der var stadig mere garn tilbage. Jeg gad det bare ikke rigtig mere. Men så blev det tid igen, og det ser faktisk ud til at der ret præcist kan blive endnu to sweaters.

Den første er færdig - og for stor. Men hellere det, end for lille. Så den ligger lidt her, til det er værd at aflevere den.

Den anden kommer vist til at passe. Det er lidt svært at sige, for barnet skulle under ingen omstændigheder prøve, da han var her sidst.

Men det er den første vi snakker om nu. Endnu en af dem, der er for store.

Dagen før vi tog til Berlin, lykkedes det at tage en flok hurtige billeder mellem blæst, regn og noget der tilnærmelsesvis lignede hagl.











Design: Svens Yndlingssweater af Lene Holme Samsøe.


Garn: Reloved Merino fra Smuksak Garn. Jeg har brugt farverne Mimosa, Curry, Persimmon og Pebber Stem.

Jeg brugte rub og stub af de tre nederste farver, den gule gør sig også i den næste trøje. 

Garnet er holdt dobbelt, trøjen bliver god varm og har en færdig vægt på 213 gram


Pinde: 3 og 4 mm. Rundpinde, rundt på kroppen og Magic loop til ærmerne.


Størrelse: Cirka 2 år.





Bemærkninger: Jeg skiftede farve på den første retpind i mønstergentagelsen, det gav en fin overgang.

For at få en pæn overgang mellem farverne ved afslutningen af ribben på ærmer og krop, strikkede jeg også en pind ret med aflukningsfarven inden aflukning.


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravelry.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar