Kirsten Brun lagde op til at strikke med magiske nøgler og rester. Jeg hopper sjældent med på en samstrik, med mindre det er noget jeg alligevel er i gang med eller har planer om. Denne gang blev jeg alligevel fanget ind.
Jeg har aldrig strikket med magiske nøgler. Jeg ved ikke hvorfor. Men da Kirsten sad og snakkede om rester, magiske nøgler og følgetråde, var der noget der spirede bagerst i mit hoved.
Jeg satte mig ret hurtigt fast på en Lovenote. Jeg har strikket den før, flere gange endda. Og hvorfor den er en jeg har lyst til at strikke igen og igen, har jeg ingen ide om. Jeg tror jeg tænkte Lovenote fordi jeg vidste jeg havde cashmeregarn liggende, jeg købte sidstse sommer, og som jeg ville have nok af til følgetråden.
Jeg blev også ret hurtig sikker på at jeg ville have to magiske nøgler. Et af mine silkemoahirrester og et af alle de små rester tynd alpaca jeg har liggende. Jeg havde ikke specielt meget af hverken det ene eller det andet, men nok til en kort trøje i flere tråde.
Jeg slog bare ikke op. Jeg lavede ikke de magiske nøgler, og jeg kom ikke i gang. Det virkede mærkeligt, for jeg gad godt, og jeg havde fundet resterne frem.
Det var først da det fik op for mig, at selvom jeg havde en plan, var jeg ikke sikker på at det blev godt. Og tænk hvis jeg endte med at spilde den lækre cashmere.
Jeg trak cashmeren ud af ligningen, tilføjede den tynde Lucca fra BC-garn, jeg købte for hundrede år siden og har strikket flere trøjer af efterhånden (der er stadig mere tilbage). Og så gik det stærkt.
Jeg er ikke specielt vild med striber, og det at have to stribede nøgler, der ville stribe forskelligt, forestillede jeg mig, ville give et mere meleret end stribet udtryk. Det synes jeg, jeg fik. Og jeg er faktisk blevet rigtig glad for det færdige resultat.
Design: Lovenote af Tin Can Knits.
Garn: Tre tråde - to magiske nøgler og en følgetråd. Det første magiske nøgle indeholdt alle mine silkemohairrester (jeg havde hele 82 gram). Det andet var et mix af tynde alpaca tråde. Her havde jeg lidt mere. Følgetråden blev den blå Lucca fra BC-garn, der har været med mig i en del projekter efterhånden.
Jeg endte med et forbrug på 237 gram. Ca 80 gram af hver.
Pinde: Selve trøjen er strikket på en pind 6 mm. Hals og ærmekanterne strikkede jeg på en 4,5 mm, mens jeg fortsatte med pind 6 mm i ribben forneden.
Størrelse: Jeg strikkede efter mine noter til de to foregående Lovenotes jeg har strikket. Jeg gik ud fra en large og flyttede rundt på maskerne, så jeg havde færre på ryggen og flere på ærmerne.
Bemærkninger: Jeg flyttede som tidligere nævnt rundt på maskerne til ryg og ærmer. Det betød at da jeg skilte krop og ærmer, havde jeg 69 masker bag, 42 masker pr ærmer og i omegnen af 74 masker for. Plus det der i opskriften skal slåes op under ærmet.
Inden da lavede jeg flere vendepinde i nakken, end der står i opskriften. Jeg vendte 4 gange i hver side med 10 masker mellem vendingerne.
Jeg strikkede ærmerne lige ned, til jeg synes de havde en fornuftig længde. Jeg er ikke sikker på hvad der står i opskriften. Det forekommer mig, at det er meningen der skal tages ind.
Kroppen strikkede jeg til en længde, jeg tænker er fin over en kjole. Jeg undlod vendepindene nederst inden ribben.
Mine rester af både silkemohair og alpaca var temmelig varierende i mængde. Noget var der så lidt af og andet så meget, at jeg endte med at lave magiske nøgler med meget varierende længder af de enkelte farver.
Det melerede udtryk som to magiske nøgler giver, synes jeg er blevet rigtig fint.
Det sjove er, at da garnet lå, inden det blev til magiske nøgler, så det meget lysere ud end det færdige resultat. Det kom faktisk lidt bag på mig, at den blev så mørk - og jeg har ellers en hel del erfaring med farvelære.
Mørk eller ej, synes jeg den er supergod.
Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar