Hue til min mor

 

Det allerførste garn jeg spandt, forvandlede jeg til en cowl, som min mor fik i julegave. 

 

 

En gang for længe siden, spurgte hun om jeg kunne hjælpe med at finde noget garn, der kunne passe til og blive en hue. Uden overhovedet at tænke over det, tilbød jeg at spinde garn til en hue, og søgte lidt på må og få efter noget uld. 

Da vi i vinterferien tilbage i februar (lige inden Verden gik af lave) tog til Berlin, havde jeg et håb om at finde spindefibre et eller andet sted i byen. Det lykkedes, men spindefibre er vist ikke så store i Tyskland, som de har været.

Den eneste butik jeg kunne finde, der både forhandlede spinderokke og tilhørende uld, havde kun en halv hylde med fibre. Manden kunne med en smule sorg i stemmen fortælle, at bare fem år siden fyldte fibrene det meste af to hele reoler. 

Det var tider. 

 

 

Jeg spandt et garn, der nogenlunde matchede, og min mor fik garnet dengang nedlukningen endnu var ny og jeg fik det tilbage en kold forårsdag, da vi mødtes til en kop medbragt the og en smule socialisering i det fri. 

Erkendelsen af at hun aldrig ville få den strikket, betød at jeg gjorde det. Hen over sommeren stod den lidt stille, for sommer og huer er ikke nødvendige sammen. Som kulden satte ind, satte jeg også ind og længe lå den færdig, uden den store pompom min mor havde ønske om. 

I går var hun forbi, og fik huen med hjem. 

Den passer fint til cowl'en, som hun bruger flittigt.

 

 

 

 

 

 

 

Design: Rib og indtagninger i fin hamoni, udtænkt af mig uden egentlig at kunne kaldes en opskrift.

 

Garn: Blå og brun lammeuld spundet tilbage i foråret til et tretrådet garn, der er lidt tykkere end ordinært strømpegarn og blødere end forventet. 

I alt gik der 85 gram til hue og pompom.

 

Pinde: 3 mm og en lille Addi rundpind jeg engang har fået.

 

Størrelse: Jeg nåede at prøve et par gange på min mor, for at være sikker på at omkredsen passede. Længden blev afpasset efter en yndlingshue og mit hoved - når jeg nu ikke havde min mors.

 

Bemærkninger: Min mors ønske lød på en ribhue med et bredt omslag, ikke alt for tæt i toppen og med en stor pompom af garnet.

Jeg slog 132 masker op og strikkede 2-2 rib til jeg mente at nu måtte det være nok. 

Jeg delte maskerne i 6 og tog ind på hver anden omgang så jeg endte med 6 indtagningskiler. 

Da der ikke var flere masker, trak jeg tråden gennem de resterende og lavede en stor pompom, som jeg syede på toppen.
 

Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan den ses på Ravelry.