Fra grøn til petrol

 

I spindeverdenen findes en pandant til Tour de France - Tour de fleece. Meningen er, at man spinder mens cykelrytterne forcerer bjerge i Frankrig. Hviledagene holdes endda i hævd.

I år har der været ikke mindre end to versioner af den tre-ugers spindeudfordring. Den første dengang løbet egentlig var planlagt, den anden samtidig med at det udskudte løb reelt blev kørt.

Første gang var jeg ikke med, men anden gang fik jeg lyst til at være med - og samtidig få afsluttet det igangværende spindeprojekt.

At der virker som om, en del af deltagerne ikke kender til ophavet for i hvert fald navnet på projektet, er en hel anden historie. Men ind imellem lidt sjov, når der bliver sagt eller skrevet ting helt uden for måltavlen...

 

Jeg havde ikke de store planer om at nå i mål, snarere noget med at nå et stykke på vej. Jeg havde heller ingen intentioner om at sidde foran rokken i timevis, men lidt har altså også ret, og selvom jeg bare spinder et kvarter eller en halv time om dagen, når jeg hurtigt langt.

Jeg havde en ide om at dele min fremgang i en dertil indrettet spindegruppe på nettet - det gjorde jeg også delvist, men ikke helt så meget som jeg godt kunne have ønsket. Halvvejs fik jeg ikke rigtig skrevet mere og jeg har slet ikke delt det færdige resultat.

For jeg nåede faktisk at blive helt færdig. Næsten. Jeg tvandt det allersidste dagen efter cykelgutterne havde nået Paris.

 

Da jeg lagde ud, manglede jeg at fylde den sidste spole af tre til fed nummer tre ud af fire. Derefter skulle jeg tvinde det tredje fed og havde et håb om at komme et stykke vej med spindingen af det fjerde. Det gjorde jeg så. 

Derefter tog det tid at vinde garnet op til et fed, vaske og tørre, for ikke at tale om, at tage billeder. Men nu er det hele altså klar, og jeg er i øvrigt et godt stykke videre med næste spindeprojekt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Materialer: 400 gram Falkland fra West Coast Colour. 200 gram i den grønne med navnet Emerald og 200 gram petoleumsfarvet med navnet Magpie.

Jeg endte med et svind på 4 gram og en smule rester til senere brug. I alt endte jeg med 371 gram og 1348 meter. Rigeligt til en trøje.


Forberedelse: Planen var et tre-trådet garn delt i fire. En fjerdedel kun grøn, to fjerdedele med mere og mere af den blå og endelig en fjerdedel kun blå.

Jeg delte hver af de 200 gram i seks dele - i alt tolv dele (det har jeg tidligere vist) og spandt hver del på hver sin spole.

Ulden var changerende i indfarvningen, men ikke i et farveforløb. Jeg delte hver af de tolv dele i mange mindre - cirka tolv smalle bånd - fordi jeg synes det er lettere at sidde med.


Spinding: Jeg spandt hvert fed for sig. Jeg ved godt det er en god ide at spinde alting inden tvindingen for at opnå så konsistent et resultat som muligt. Men for det første har jeg ikke spoler nok, og for det andet er jeg så lang tid om et projekt som det her, at ligheden i spindingen nok alligevel vil ændre sig undervejs.

På den anden side, virker det som om, jeg er nået til et punkt hvor alt hvad jeg spinder er rimelig ens. Nu vil problemet i højere grad være, hvis jeg gerne vil spinde tykt - det kan jeg så ikke finde ud af.

Jeg spandt med uret - dvs i Z-retning.

Jeg startede med at spinde med korte fremadgående træk, men undervejs ændrede det sig til lange fremadgående træk. For en kort bemærkning trak jeg i stedet baglæns. Baglæns har så afgjort sine fordele, og jeg oplever at mit garn bliver mere ensartet. 

Desværre er mit spindeopsæt/plads/stol ikke til at trække baglæns. Det kommer nok med tiden...

 

Tvinding: Jeg tvandt garnet som et traditionelt tretrådet garn mod urets retning - altså i S-retning.

Jeg gjorde en dyd ud af at få mere tvist ind i tvindingen, fordi det tydeligvis er noget af det jeg har svært ved. Det først tvundne fed er endt noget løsere end det sidst tvundne, så det har jeg tydeligvis fået arbejdet med. 

Samtidig har jeg en oplevelse af, at tre tråde hurtigt bliver mere fast end to tråde - men det giver vel egentlig også mening.


Resultat: Jeg er endt med 4 fed der fader fra grøn mod blå - lige som jeg havde tænkt.

Det første fed - det grønne - vejer 97 gram og har en løbelængde på 377 meter.
Det andet fed - det grøn-blå - vejer 86 gram og har en løbelængde på 356 meter.
Det tredje fed - det blå-grønne - vejer 92 gram og har en løbelængde på 310 meter.
Det fjerde fed - det blå -vejer 96 gram og har en løbelængde på 305 meter.

Jo mere tvist i tvindingen jo kortere et garn - men det giver vel egentlig også mening.

Sammenlagt er der 371 gram og 1348 meter - omregnet giver det en løbelængde på 363 meter pr 100 gram. Det er vel nærmest det, der hedder en heavy fingering, eller lidt tykkere end almindeligt strømpegarn. 

Der er helt klart forskel på løbelængden fra fed til fed, men jeg forestiller mig ikke det betyder det store, når det bliver strikket op.

Efter vask er det så lækkert og blødt at røre ved.

 

 

Bemærkninger: Jeg valgte at spinde garnet med drivremmen på den mindste trisse. Det betød flere omdrejninger og mere tvist. Jeg tror stadig der skal arbejdes på det med mere tvist,  hvis jeg skal nå drømmen om at spinde strømpegarn. 

Jeg må sige, at jeg kan godt lide at spinde med Falkland. Da først jeg kom i gang var det en fryd at sidde med.

Jeg har endnu strikkeprøver og arbejde med garnet til gode. Jeg glæder mig, for der er noget helt specielt ved at strikke af sit eget hjemmespundne garn. Samtidig er håndspundet garn ret anderledes at arbejde med end kommercielt produceret - på den gode måde.

Men inden strikkeprøverne skal næste del af processen spindes. Det her er tænkt som bundfarven, jeg er i gang med mønsterfarven. Men hvornår den bliver færdig er ikke til at sige.

 

Farverne på billederne yder ikke rigtig retfærdighed. Jeg ved ikke hvorfor det var så svært a tage billeder af blå og grøn..


Skulle du have lyst til at se endnu flere billeder af proces og færdigt garn, kan det ses på projektsiden på Ravelry.