søndag den 2. august 2020

Det femte par sokker


Selvom det ikke er tid for varme sokker for tiden, er Anders' nye sokker ikke gemt langt væk.





I de kolde aftentimer på altanen har han dem på, i de varme timer må de så passe sig selv.

De sidste to par, af de seks par jeg strikkede, var med en blandet farveholdning. Vi havde købt fire forskellige indfarvninger af de temmelig farverige Zauberball Crazy, og mens de første fire par var strikket i en enkelt farve, dog to tråde, der gav endnu mere vildskab til farveholdningen, blev de sidste to par blandet så to farveholdninger blev slået sammen.

Jeg satte farverne sammen, så de kunne have tilhørt samme farveskala, og hvis ikke jeg vidste det er en blanding af to farver - en tråd af hver - ville jeg tro de skulle se sådan ud.

Det skal de jo sådan set også...











Design: Sokker efter den efterhånden gennemprøvede selvkomponerede opskrift, som i princippet er brugt i generationer.


Garn: Zauberball Crazy i farverne  Grüne Woche og Jacke wie Hose. Tråden er holdt dobbelt med en tråd af hver gennem hele sokken.

De færdige sokker vejer 121 gram.


Pinde: 4 mm - strømpepinde.


Størrelse: 47 - Anders har en stor fod.





Bemærkninger: De er strikket fuldstændig efter mønstret til det første par - det er de næste også.

Erfaringen siger at Zauberball Crazy holder rigtig godt i brug. Derfor faldt valget på netop det garn.

Af de mange par, jeg strikkede for mange år siden, og som har været i brug i sikkerhedsko og på arbejde dag efter dag efter dag, er det stort set kun det ene par strikket netop Zauberball Crazy, der stadig ser næsten nye ud.


Har du lyst til at se flere billeder af sokkerne, kan de ses lige her på Ravelry.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar