mandag den 11. januar 2021

En slags rutsjebane

 

Tirsdag blev flyttet til mandag, for mormor har købt en trampolin og vil gerne låne barnet i morgen. Barnet snakkede en del om trampoliner.

Jeg har ikke en trampolin, men jeg har en balancepude og et balancebræt. De er begge ret sjove at lege med. Jeg har også et strygebræt. Det har været pakket væk, det stod fremme i dag, og barnet havde brug for, at det blev rykket lidt længere frem, for Jeg skal lige rutsje lidt...

Og hvem siger nej til det.






Det er tydeligvis sjovere at rutsje på et strygebræt, end jeg gik rundt og troede. Han har gjort det længe, startede dengang han kunne rejse sig op af ting, og er ikke stoppet. 

Måske det siger mere om hvor tit mit strygebræt står fremme...

Nå men han havde en fest, sover stadig ikke til middag, er stadig temmelig træt, men spiste dog i dag.

Han fik is-ærter, min barndoms allerbedste. Vi fik ikke slik - næh vi fik en kop frosne ærter og var lykkelige. Det går nu igen. Oscar synes i hvert fald de var gode. Han vil nu stadig gerne både have en figenstang og et stykke chokolade.

Det tror jeg egentlig også gjaldt i min barndom.





2 kommentarer:

  1. Is-ærter har jeg aldrig hørt om eller tænkt på. Må være noget for mig for jeg spiser helst kun rå ærter.......

    SvarSlet
    Svar
    1. Janne, jeg synes stadig de smager godt :)

      Slet