Masker på en søndag - Uge 53

 

Og hvad får du så tiden til at gå med i ferien?

Ugen kort:

• Jeg har strikket - temmelig meget.
• Jeg har ondt i mit håndled...
• Joesefine ankom i god tid til nytårsaften.
• Vi havde en hyggelig nytårsaften - bare Anders og jeg. Helt som vi plejer.
• Vi startede året med så lidt som muligt. 
• Jeg har været på skolen og hos sneglene tre gange. Senest i dag.
• Terrariet er rent, vasket og fyldt med jord og beboere på ny.
• Jeg har lavet 4½ papbøger.
• Kan man lave biller af pap? Jeg tænker jeg prøver...
• Trækvognen er klar og har fået to lag olie.
• Jeg har spundet i omegnen af ti meter på projekt strømpegarn. Lidt har også ret.
• Tøserne har bestilt tid til test.
• Vi har udskudt aftalen med Daniel og Oscar til efter testsvar.
• Selvom jeg har planer om at skulle ud på skolen i morgen, står jeg ikke umiddelbart på nødberedskabsplanen.
• Jeg er glad for min sofa.

Læse:

Jeg afsluttede Den sidste gode mand, og overvejede at hoppe direkte til efterfølgeren. Den var lidt tung, men bestemt værd at læse og jeg fortsætter gerne.

Det var bare så meget nemmere at vælge Sara Blædel og Louise Rick, som jeg ved er letfordøjelig. 

Jeg er nået et godt stykke i Pigen under træet, der begynder at tegne sig et billede. Det betyder ikke, at jeg ikke kan gå hen og blive overrasket.

Louise Rick og veninden Camilla kæmper med hvert sit, mens de sammen og hver for sig forsøger at få hoved og hale i en fjortenårig piges død og en forsvundet kæreste.

Det går stærkt, nogen gange næsten for stærkt - for hvordan var det lige de nåede at samkøre deres viden, når de ikke har snakket sammen? Eller skal jeg lade være med at tænke for meget, og bare lade mig underholde. 

Jeg hælder til det sidste og bladrer gennem siderne.

Strikke:

Sidste års sidste spind var tohunderede gram grøn, lilla og blå merino. Da jeg spandt det, troede jeg det skulle være mønsterfarven til en Shifty, men så ombestemte jeg mig. Gad egentlig ikke den der Shifty. 

Det er bare sjovt som den bliver ved med at dukke op, som jeg igen og igen bliver sikker på at en dag skal den strikkes. Men altså ikke af det først forventede garn.

Men hvad skulle det så blive til? Noget med flerfarvemønster, det lå fast. Gerne sammen med noget andet håndspundet. Gerne noget gråt. Jeg kunne ikke umiddelbart finde gråt uld til salg inden for en overskuelig rækkevidde, som ikke først skal både vaskes og redes og friseres og gøres klart til spinding. Jeg ved faktisk ikke hvor man køber uld i Danmark. Hvis man køber uld i Danmark!

Så var det Kirsten fra Knit in Colors (podcast/youtube og instagram) snakkede om at bruge sit lagergarn. Om altid at have et stykke strik på pindene med garn fra lageret. Det er en god ide, det vil jeg gerne være med til. Ikke at jeg sætter regler, restriktioner eller andet for mig selv, mere noget med at huske alt det lækre garn jeg har liggende, som på en eller anden måde formerer sig, og som har en tendens til at blive glemt til fordel for nyt.

Langsomt vendte mine tanker i retning af hvad jeg har, i stedet for hvad jeg ønsker. Jeg startede i supersoft/højlandsuldsafdelingen og tænkte at flere tråde kunne sættes sammen til at nå samme tykkelse som det tretrådede håndspundne. Men så faldt blikket på de to store cones med noget det måske er lammeuld, og som jeg begge har fået af Sille, men aldrig rigtig har vidst hvad jeg skulle bruge til. Jeg har haft mange ideer, men det er aldrig rigtig blevet til noget.

Jeg lavede en strikkeprøve. Konstaterede at det er kradst og hårdt at strikke af, at mine håndled ikke er begejstrede. Efterfølgende vask vidste at det bliver temmelig meget blødere. Det er godt at vide.

Planen om Laurel opstod dengang det gik op for mig at garnet ikke skulle indgå i en Shifty. Jeg så den et eller andet sted, huskede hverken hvor eller navnet. Det tog et stykke tid og mange opslag at grave den frem via Ravelry. Men det lykkedes.

Mit garn er selvfølgelig for tykt. Strikkefastheden passer på ingen måde og den skal også ende som en cardigan.

Altså har jeg regnet om, trukket fra, lagt til og slået op. De få vendepinde i nakken overbeviste mig om, at jeg havde ret, når jeg tænkte at den skal klippes til slut. At vrangmasker skal undgåes. Jeg har ingen problemer med at klippe i strik. Heller ikke selvom det strikkede består af håndspundet garn.

Hårdheden for håndledene betyder at den ikke bliver færdig lige med det samme. Det er helt i orden. Den skal være rar at strikke, og så betyder tid mindre.