Ud og gå

 

Siden jeg besluttede at komme ud og gå hver dag, og siden jeg downloadede en app, der holder øje med mine skridt, har jeg været ude hver dag, og gået mindst 7000 skrift, som er det programmet mente er det rette, efter jeg indtastede mine oplysninger.

Det er rart og jeg kan mærke det er godt for mig.

Flere dage har jeg gået mere, men mængden af skrift passer meget godt med turen ned til branddammen, gennem Irmabyen, langs Avartas baner, forbi Louis og videre ad sundhedssporet til Voldgaden.

Ved Volden er det gamle voldanlæg med de bunkerlignende bygninger og den noget nyere skoletjeneste altid pæne at se på. Fårene der plejer at gå på selve volden er vist i vinterhi, jeg ser i hvert fald ikke nogen af dem.

Når jeg kommer ned til stien mod Rødovre Parkvej, drejer jeg, går gennem Espelunden, forbi Byggeren og tilbage forbi branddammen hjem. Jeg kunne sagtens fortsætte ud ad Voldgaden, eller gå den anden vej, som jeg gjorde en dag, jeg kombinerede turen med indkøb, men det her er den pæneste tur, gennem mest grønt og størst mulighed for fuglefløjt.

I tirsdags var det både overskyet og det regnede. Der plejer altid at være et hav af mennesker (som ikke ser ud til at høre til samme selskab) på toppen af den lille bakke, hvor Louis ligger og sover. I tirsdags var der helt tomt, så jeg gik derop, og havde ikke lige overvejet hvor mudret der var.

Han er ikke længere så fin, som dengang han var ny og jeg første gang var på besøg. Men han ligger skønt på den lille bakke, bliver tit besøgt og holder nok en tid endnu. 

Det er nemlig ikke meningen at han skal holde evigt. Materialerne vil med tiden forgå, og på tidspunkt kan han ikke mere. Selvom neglene på fødderne hænger en smule eller er forsvundet, tror jeg stadig der er lang tid, til han ikke kan mere.

Jeg trippede forsigtigt ned ad den lerede bakke, for ikke at falde og fortsatte turen mod voldanlægget.