Uranus

 

Garnet der skulle være mønsterfarve til en Shifty er færdigt. Det er fint, det er grønt, det er lilla, det er lidt forskelligt i strukturen og jeg glæder mig til at skulle strikke med det.

 

 

Men det skal ikke blive en Shifty.

Af flere grunde.

Jeg synes Shifty er pæn. Ikke så meget originalmodellen, som både har et forkert snit og ser rodet ud, men jeg har set rigtig mange fine modeller strikket op i andre farver, i andre snit og af andre. Jeg har bare ikke længere lyst til at strikke den.

Det betyder ikke, at jeg ikke får lyst en dag. Det kan godt være. Det kan også være jeg aldrig gør.

Det nyligt spundne garn, var tiltænkt at skulle strikkes sammen med den blå-grønne fade, jeg spandt tidligere i år. Men helt ærligt. Det vil være synd at sætte de to sammen.

Det blågrønne (som af en eller anden grund er helt forkert på billedet, selvom resten af farverne er helt rigtige) skal have lov at shine for sig selv. Det skal ikke blandes sammen med alt muligt andet.

 

 

Det samme gælder det grønne og lilla. Det skal stå alene. Stadig bruges som mønsterfarve i noget farvestrik, men med en neutral baggrund. Jeg tænker lys grå, og var i første omgang ude i at købe garn til formålet. I løbet af de sidste dage, har jeg fået mere og mere lyst til at spinde det selv.

Jeg skal bare lige finde ud af hvor jeg kan købe naturligt farvet uld til spinding, som er forberedt. Jeg er på ingen måde klar til et eventyr ud i at starte helt fra bunden med en nyklippet ham. Jeg er faktisk heller ikke klar til at starte halvvejs. Igen - måske en dag.

Hvilke to trøjer garnet så skal ende med at blive, ved jeg ikke. Men jeg er sikker på at jeg nok skal finde ud af det, og har på ingen måde travlt. Der er alligevel nogle julegaver og andet i den stil, der presser på lige nu.

Jeg vil hellere vente og finde det helt rigtige.

Og så videre til garnet.

Materialer: 200 gram naturbroget Merino fra Garngalleriet Mikrofarveri i farven Uranus - klubfarve fra juli 2019.

Jeg havde et svind på 3 gram og en smule rester til senere brug. I alt endte jeg med 191 gram og 500 meter.

 

Forberedelse: Jeg ville have et traditionelt 3-trådet garn, og troede egentlig at det farvede uld var stribet i mindre sektioner. Først da jeg pakkede uld-hjulet ud, gik det op for mig at det snarere var en lang fade fra grøn over lilla til blå. 

Der er blå i det færdige garn, det må have gemt sig på billederne. 

Jeg er ikke stærk nok ud i beregning af farveforløb til et færdigt projekt, men jeg vidste at et langt forløb ville give meget forskellige farver på krop og ærmer. Det havde jeg ikke lyst til.

Altså delte jeg de 200 gram i tre strimler på langs af farveforløbet og delte hver af de tre strimler endnu en gang, så jeg kunne spinde tre tynde tråde, der hver gik fra grøn til lilla til blå og tilbage fra blå til lilla til grøn.

Det giver lidt mere farve at arbejde med.


Spinding: Jeg spandt hver af de tre tråde så tyndt jeg kunne på hver deres spole.

Jeg spandt med uret - dvs i Z-retning, og med drivremmen på den mindste trisse.


Tvinding: Jeg tvandt garnet som et traditionelt 3-trådet garn mod urets retning - altså i S-retning.

Jeg arbejder med mere tvist i tvindingen. Der er stadig masser af rum til forbedring...

 

Resultat: Selvom det færdige garn er noget mere rustikt end jeg plejer at spinde er jeg bestemt tilfreds med resultatet.

Jeg er endt med et temmelig stort fed (som er bundet sammen et par steder, for at sikre farveforløbet. Ashford spoler er ikke særlig store) på 191 gram og cirka 500 meter.

Det betyder omregnet en løbelængde på 262 meter pr 100 gram.

Jeg vaskede garnet i uldvask, det blomstrede meget og er i færdig stand nærmest elastisk.



Der findes en projektside på Ravelry, men der står ikke meget mere end her, og der er heller ikke mange flere billeder.