Velkommen til det nye år

 

Nå, men vi sagde farvel til det gamle år, helt som vi plejer. Alene i tosomhed, god mad, blødt tøj og det pæne porcelæn. 

Fra altanen var det tydeligt at der blev solgt mere krudt end vanligt. De smukkeste stjerne foldede sig ud. I timevis. Nogen af dem meget tæt på.

2021 siger goddag fyldt med håb. Det er ikke en dårlig start på et år. Heller ikke selvom det starter med regn. Der er sikkert nogen - eller noget - der har brug for regn.

Når det er sagt, synes jeg ikke udelukkende 2020 har været et forfærdeligt år. Ud over at alt før marts føles som var det i en anden tid - vi var for eksempel i Berlin i vinterferien i februar. Det føles som var det en anden tidsalder - så var det også et år fyldt med rigtig mange gode ting.

At jeg synes det er fint at krølle mig sammen på sofaen og ikke se nogen, eller at jeg stadig gik på arbejde spiller muligvis ind. Men 2020 var også et år fyldt med nye udfordringer. De fleste nok på arbejdsfronten. Som på mange måder er rigeligt for mig.

Jeg lærte meget nyt, jeg prøvede meget nyt og jeg voksede med forskelligrettede opgaver. 

Jo vel går jeg ind i 2021 fyldt med håb, men jeg har ikke lyst til at glemme 2020.

Samtidig skal jeg ærligt indrømme at jeg har stået forrest i at overtale tøserne til at blive testet på tirsdag. Lige nu befinder de sig på Emilies værelse og har lovet at blive der de næste dage. 

For jeg er alligevel indrettet sådan at jeg synes en test må til, når de vælger at holde nytår sammen med mennesker de ser alt for sjældent. Også selvom selskabet var af den type, der alle passer på sig selv og hinanden - for eksempel en brystsvag farmor.

Og tøserne i flertal betyder Josefine. For selvom Josefine bor på Fyn er de to afgjort en del af hinandens bobbel. De har været hos hinanden cirka hver anden måned gennem hele året. Josefine ser muligvis lidt flere end Emilie, der nærmest ikke kan tælle til flere end samme Josefine, mellem sine coronabekendtskaber, men ikke mange flere.

Det er ret hyggeligt at kunne høre dem fnise højlydt.