Søndag har været fyldt med gøremål. Vi startede i valglokalet ikke længe efter klokken havde lydt, hvorefter jeg fortsatte mod Taastrup og IKEA og senere tog toget halvvejs ind mod byen og tilbage igen, for at nå til Herlev og Plantefarvernes sommermarked inden de lukkede. Jeg havde cyklen med hele vejen, og trampede i pedalerne på hjemturen.
Jeg nåede det jeg skulle. Nyt sengetøj - det gamle kunne ikke mere - og nye vandglas, der skal erstatte de gamle, der efterhånden er smadret et efter et.
Nu er jeg hjemme igen- har været det et par timer - og nyder at jeg nåede hjem før regnen. På plantefarvernes marked fandt jeg en smule spændende og godt, men håbet om at der måske ville være en enkelt sælger med uld, kunne jeg kigge længe efter.
For uld er stadig en mangelvare. Jeg har købt en portion fra Uldtrolden, som lige nu ligger på lager. Derudover har jeg bestilt rød uld til et julegaveprojekt og meldt mig ind i uldklubben hos Garngalleriet for tredie kvartal. Både det røde uld og uldklubbens første omgang ankommer ikke før til juli, så måske bliver der brug for mere inden da.
Jeg håber lidt på uld i fødselsdagsgave - jeg har sendt et link til Emilie (hun bad om det). Og indtil da er jeg alligevel nødt til at holde en spindepause. Hvor længe er jeg ikke helt klar over. Men dels skal rokken have en ordentlig omgang og dels er der andre projekter der presser sig på.
Jeg har Googlet, kigget Youtube, været på Ashfords egen hjemmeside og føler mig temmelig sikker på hvordan den stakkels rok skal behandles. Den trænger. Efter tid i en kælder og kun en nødtørftig afstøvning inden jeg gik i gang (jeg havde virkelig ikke tid til andet) er det på tide at tage sig godt af den.
Jeg har smurt undervejs, og det har været godt. Men jeg ved den vil have godt af mere end lidt olie midtvejs i et spindeprojekt. Den vil gerne have bivoks - fortalte manden i Ashfords video - så bivoks er på vej. Jeg har styr på hvor den ikke må få voks og er temmelig sikker på at olieblandingen jeg kan købe i dyre domme på fine hjemmesider er den samme syrefri jeg bruger til symaskinen.
Når alt det er sagt, er det fordi jeg er færdig med det grønne uld.
Det er blevet så fint. Og så blødt. Blødere end forventet, når jeg tænker på at det visse steder både er overspundet og overtvundet. Det har været en fornøjelse at spinde ulden, og jeg sidder tilbage med en følelse af for alvor at have knækket koden.
Det er ikke totalt jævnt. Men det er langt mere jævnt end jeg havde forventet et andet forsøg ville kunne blive. Den fine melering gør det levende at se på og jeg glæder mig til at strikke af det.
Jeg ved godt det ikke er nyt, og at spinding har været baggrunden for beklædning i uendelige tider. Men tænk at kunne frembringe sit eget garn.
Jeg synes stadig det er vildt.
Og selvom det kribler i fingrene efter at fortsætte, er jeg ikke i tvivl om, at rokken har brug for lidt kærlighed og omsorg inden.
Så jeg venter.
De tohundrede gram Bluefaced Leicester i farven Flaske fra Garngalleriet er blevet til cirka 610 meter garn. Jeg mangler et haspetræ (det tror jeg Anders har forstået), for for alvor at kunne vurdere løbelængde (og lave pæne fed). Jeg brugte min garnvinde, og det er ikke optimalt.
Godt jeg snart har fødselsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar