mandag den 7. september 2020
Mille Cardigan
I mit lager af lyserødt garn fandt jeg fire nøgler CottonWool fra Garnudsalg, og tænkte at de kunne danne base for en lyserød garderobe til et dåbsbarn.
Garnet købte jeg i sin tid til Rose, men hun mangler ikke, så hun overlever nok at den aarhusianske baby fik sin del af det.
Det første jeg slog op til var en Mille Cardigan. Det er tredje gang jeg strikker den lille fine tøsede cardigan og selvom jeg stadig ikke er fan af de lidt belastende snoninger, er den bare super fin.
Design: Mille Cardigan af Lene Dreyer.
Garn: CottonWool fra Garnudsalg i farven Rosenknop.
Den lille trøje endte med et forbrug på 65 gram.
Pinde: 3½ og 4 mm. jeg har nok brugt både rundpinde og strømpepinde til ærmerne. Jeg må indrømme jeg ikke kan huske det.
Størrelse: Jeg strikkede den mindste størrelse.
Bemærkninger: Det er lidt kedeligt at strikke det samme igen og igen. I hvert fald hvis du spørger mig. Andre har andre præferencer.
Under alle omstændigheder havde jeg lyst til at ændre en lille smule og valgte at videreføre mønstersektionen på bagsiden. Det betød et lidt større opslag - jeg slog 130 masker op og senere indtag i nakken, for at maskerne passede i sidste ende.
Jeg synes den blev rigtig fin. Også selvom beslutningen betød endnu flere af de der snoninger, som jeg ikke er bedstevenner med.
Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravelry.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh, den er fin. Og så LYSERØD! Rigtig smuk.
SvarSletTak Christunte :)
Slet