Online

Med den nuværende - og fremtidige - nedlukning er timerne online forøget til en grad, hvor jeg i den grad tager hatten af for det undervisende folk. Jeg er helt smadret efter bare to møder i teams.

I den her uge har det for alvor taget fart. Der er møderne, om hvordan det går i forskellige regi både lavt og højt i organisationen. Jeg har ikke en dag uden mindst et møde i teams - i morgen er der fire skemalagte seancer.

Fra i mandags har vi taget hul på en test af om vi kan være online i indskolingen. For mit vedkommende gælder det 3. klasse, der lige inden jul fik computere med hjem, men aldrig lærte at bruge funktioner til hjemmeundervisning.

Vi har foreløbig været på med begge klasser en gang. Eksperimentet handler om en slags klassens time og er tænkt som et socialt input i en ensom hverdag. Jeg er imponeret. Jeg er imponeret over antallet af børn, der har været på, jeg er imponeret over at de fandt sig i at sidde stille og lytte til andre, og vente meget længe på egen tur. Og jeg er imponeret over forældre, der holdt sig i baggrunden, og som for nogens vedkommende havde været en smule på overarbejde i forsøget på at forstå at komme på.

I morgen tager begge klasser en tur mere, inden vi evaluerer og overvejer hvordan vi fortsætter. For jeg tænker vi fortsætter. 

Da jeg kunne lukke for dagens tredje møde i dag, var det heldigt at jeg kunne hente en pakke i nærmeste kiosk. Ellers var jeg nok bare gået omkuld i sofaen Som det blev nåede jeg en smule frisk luft, i et vejr, der nok troede det sneede, men mest lignede fortættet regn.

Hjemme igen gik jeg alligevel omkuld. Jeg tænker faktisk det er helt okey, og planlægger at morgendagens friske luft skal ligges i tidsrummet mellem 11.00 og 13.00, hvor teams for en stund er lukket ned.