Inden året rinder ud, har jeg et hængeparti. Opgørelsen af sidste års garnforbrug. Det plejer jeg at gøre først på året. Af en eller anden grund skete det ikke i år. Jeg har haft indlægget fremme flere gange, jeg har arbejdet på det med måneders mellemrum, men jeg er ikke blevet færdig.
Nu er det færdigt. Nu bliver det ikke bedre.
Forhåbentligt er jeg hurtigere næste år. For jeg kan godt lide at have opgørelsen, indlæggene og optegnelserne at se tilbage på.
Jeg brugte ikke enormt meget garn sidste år, i forhold til hvad jeg har gjort de seneste år. Til gengæld lavede jeg ret mange projekter - halvtreds i alt - de var bare ikke ret store og krævede ikke ret meget garn.
Jeg starter i det små og bevæger mig mod det større og alt det andet end strik.
Gnomer:
Jeg valgte at være med i Year of Gnomes og strikkede en gnome hver eneste måned hele året. Det var hyggeligt - helt sikkert - men jeg skal være den første til at sige, at året i år på ingen måder skal indeholde månedlige udfordringer med deadlines og andet i den dur.
Sarah Schrias gnomer har de sjoveste navne, der alle leger med ord og gnomer. De har været sjove at strikke, jeg har brugt en del af mit lager af supersoft, men jeg har ingen behov for at strikke flere.
I januar strikkede jeg Gnome Pun Intended, gnomen med den krøllede hat og et skæg, der passer til.
Februar indeholdt Here We Gnome Again, en af de mindre gnomer med masser af snoninger.
Marts blev All Work, Gnome Play, en ret fin fyldig gnome med de skønneste hænder Jeg er bare ikke specielt tilfreds med farvevalget. Jeg overvejede længe at lave den om. Lilla er rigtig godt til gnomer, mens lyserødt ikke er min favorit.
I april valgte jeg Gnome de Plume, fordi vi stod midt i foråret og jeg synes det passede med de fine blomsterknopper på hatten. Han blev gul. Jeg er ikke specielt vild med gul, men her passede det.
Maj tilførte Make Gnome Mistake, en gnome med flerfarvestrik og perler i skægget.
Den runde Oh, Gnome, You Didn't med narehat og lommer, var årets sjoveste gnome at strikke og juni med blev en gnome rigere.
I juli blev sommerferien brugt til at skabe bekendtskab med Nice to Gnome You, endnu en af de mindre gnomer. Selvom de fylder godt, kan jeg faktisk bedst lide de store af slagsen.
August gav plads til Gnot Just Another Gnome, der netop er en af de store, der fylder godt i landskabet.
I September dukkede Choose Your Gnome Adventure op, En gnome, der havde flere muligheder og kom i flere dele. Jeg synes den blev fin, også selvom skægget mest af alt ligner et forklæde.
Oktober blev et gensyn med Gnome Is Where You Hang Your Hat, som jeg har strikket før. Denne gang fik den en trøje, det gjorde den ikke første gang.
November gav plads til ADVENTure Gnome, en tidligere adventskalender og den eneste gnome med ben. Den var faktisk også ret sjov.
I december strikkede jeg en genganger. Denne gang Leave Gnome Stone Unturned. Denne gang uden barn. De to gnomer jeg tidligere strikkede endte som genbrugsgave til årets rafleleg og fadt et nyt godt hjem.
De tolv gnomer hyggede herhjemme hele december, og flyttede derefter i kælderen, hvor de venter til det bliver december igen, Så må de godt komme frem.
Hoved:
Det er begrænset hvor meget jeg får lavet til toppen af kroppen i løbet af et år. Ikke meget skal alligevel have plads, og år efter år, kommer der lidt mere.
Jeg strikkede Snow Drop Headband til Emilie. Det sad så godt, at jeg siden har tænkt at sådan et skal jeg også have. Jeg har faktisk skrevet det på en makenine jeg for første gang nogen sinde har lavet i år. Det skal vel bare være færdigt inden det bliver koldt igen.
Årets nissehue hentede jeg hos Sarah Schira, der står bag alle gnomerne. For en gangs skyld blev den ikke rød. Jeg synes den blev flot. Skal jeg nogensinde strikke en nissehue til mig selv, skal det være Anne of Green Cables Hat.
Jeg besluttede at strikke scrunchies af resterne, når jeg afslutter en eller anden form for overdel. Jeg strikkede flere overdele end to, men det var hvad jeg endte med at producere.
Emilie ønskede en halsedisse. Hun valgte Bregne Krave, som jeg modificerede en smule. Hun er så afgjort knitworthy. Det viste sig i den grad, da hun ikke kunne finde den, og næsten var grædefærdig. Den er dukket op igen.
Fødder:
Strømper er et kapitel for sig. Jeg strikkede nemlig temmelig mange strømper. Jeg tror jeg har strikket flere, men sidste år besluttede jeg at strikke med på Majas Strømpestrikkesamstrik hver eneste måned. Det blev så til tolv par strømper, som jeg ikke selv ville have valgt.
Igen var det meget sjovt at strikke med hver eneste måned, men det blev også en smule pligt-agtigt. Igen passer det mig fint, at i år strikkemæssigt i høj grad handler om lyst.
Året startede med Diamantstrømpen. Jeg kom som sædvanligt til at lave lidt om på mønstret, fordi jeg synes det så bedre ud.
Sky Walker Socks fra februar faldt lige ned i Emilies turban. Pink, glitter og flæser i mohair - whats not to like...
Når et par strømper har mønster på forsiden og glat på bagsiden, fortsætter jeg mønstret hele vejen rundt. Jeg synes det er for kedeligt med glat på bagbenet. Det gjorde jeg også i marts, da Thorsminde Strømper stod på programmet.
Aks Sokker af Karen Lauger var super hyggelige at strikke.
Blooming Socks blev mit andet bekendtskab med sockblanks. Denne gang dobbeltstrik, så der blev trevlet to ens tråde op samtidig. Jeg strikkede strømperne synkront, for at holde styr på garnet, men må erkende at jeg synes at det med at trevle op og genstrikke er rigtig sjovt, når det er én tråd. jeg har ikke behov for helt ens strømper.
I juni blev Tidal Socks valgt som månedens strømper. Jeg kan godt lide mønster på strømper. Striber er for mig ikke mønster, og jeg syntes de var kedelige at strikke. Derfor var de heller ikke til mig.
Spring Waves Socks var august måneds strømper. Jeg strikkede og strikkede om, skar groft i mønstret, brugte kun halvdelen og endte med et par strømper, der blev rigtig, rigtig fine.
Jeg er lang tid om at strikke flerfarvede strømper. Majas Have var egentlig juli måneds strømper, men blev først færdige lige inden september, Jeg vidste det egentlig godt, og endte med en noget underspillet kontrast, der visse steder nærmest ikke kunne ses. alligevel syntes jeg de blev fine.
Grevindestien Sokker er endnu et af de par strømper, der slet ikke havde helt så meget mønster fra start, som de endte med. Jeg vred, jeg gentog og strikkede mønster over det hele.
I oktober strikkede jeg Stokværk Strømper. Jeg var ikke imponeret af opskriften, men endte med at blive glad for de færdige strømper.
Novembers Englevinger var årets andet par strømper, som jeg virkelig synes var kedelige. Jeg manglede udfordring, og strikkede med vilje ikke til mig selv.
Det sidste par strømper i årets samstrik. Hvede Socks, blev til gengæld rigtig fine og med tilpas udfordring til at de var nemme at have med ude, og forholdsvis hurtigt strikket, mellem decembers andre opgaver.
Ud over de strømper andre valgte opskrifter til, røg der også en flok strømper af pindene, som jeg havde en større andel i.
Jeg havde strømpegarn med glimmer i farver som jeg ikke kunne se mig selv i. jeg strikkede Business Casual til Rie, der glad tager imod alle de strømper jeg strikker, uanset hvordan de ser ud.
Emilie har længe - som i et par år - ønsket sig strømper med en lille nisse underneden. Jeg fik allerede i december 2021 lovet at have dem færdige til jul. Jeg var lige ved at tro det ikke skulle lykkes. Zwergenaufstand nåede at blive færdige inden jul, og Emilie var lykkelig.
Anders fik endnu tre rejsekammeratger i serien om Fellowship of the socks. Først Gandalf, dernæst Samwise, som jeg af en eller anden grund ikke har med i collagen, og til sidst Frodo.
Endelig strikkede jeg Tesselate Socks til mig selv. Jeg havde simpelthen brug for et par strømper med et kompliceret mønster.
Lidt mere småt:
I den lille afdeling lavede jeg endnu to ting - begge til min mor.
Jeg måtte erkende at mit syn har været bedre, og endte med at købe et par billige læsebriller, for at sy de meget små sting i broderiet af krebsen fra Satsuma Street. Jeg syede senere motivet ind i en pose, min mor fik i fødselsdagsgave - der er ingen billeder.
Den samme mor frøs i vinterkulden, og resterne af det garn jeg spandt og strikkede en hue til hende af for længe siden, blev sammen med en tråd mohair til et sæt benvarmere, som efter sigende varmede godt.
Krop og arme:
Jeg strikkede både til store og små - for at starte med de små:
Da Bettina og jeg besøgte Henriette, kom jeg hjem med rødt garn, som jeg tænkte skulle være til Alba, min fætters lille datter, og planlagde noget rødt til jul. Jeg endte med Wee Drew, og er ikke rigtig tilfreds. Jeg er ikke sikker på den bliver brugt. Jeg ville godt have haft ærmer i, men der var ikke nok garn, og jeg kunne ikke få det til at blive pænt.
Længe inden den røde vest, strikkede jeg lyserøde rester til samme Alba, Jeg brugte maskeantallet til Svens Yndlingssweater og tilføjede et brombæragtigt mønster. Den ved jeg bliver brugt. Hele tiden, sagde hendes mor, da vi mødtes til jul. Barnets begejstring viste sig ved at kiggede på mig, og konstaterede at Du har strikket min trøje!
Oscar blev også to trøjer rigere. Den sidste fik han til jul, Fossil Frenzy Tee Jr. En trøje fyldt med dinosaurknogler, der endda er forskellig for og bag (mønstret fortsætter hele vejen rundt). Det var en gennemarbejdet opskrift, og bare fordi der er et nyt diagram for hver størrelse, kunne jeg godt finde på at strikke flere af dem.
Oscar fik også rester i facon efter Svens Yndling. Den var vildt hyggelig at strikke, og fik ryddet godt ud i alle de små rester jeg havde liggende.
Og videre til de store:
Dorthe og Henriette inviterede til at være topberedt, og jeg strikkede med. Jeg fandt lilla bomuld og hør dybt i en kasse og strikkede Tegna i sommerfacon. Den bliver godt brugt, og har endda virket fint gennem vinteren med en trøje over.
Emilie havde et ønske om Augustins No 9. Hun fablede om den længe og da først jeg kom i gang med den, var den meget hurtig strikket - men afsindig kedelig. Nærmest udelukkende retmasker. Jeg vil gerne have lidt mere. Det er ikke en af dem hun bruger mest, men den er varm.
Jeg strikkede to sommertoppe. Cross Back Tank er af samme garn som den anden, og bliver også flittigt brugt. Jeg tillagde ærmer og det er jeg glad for.
Tulip Cardigan blev faktisk strikket året før, men jeg havde en plan om broderede blomster og havde den liggende meget, meget længe, inden det lykkedes og den blev pyntet med mohair i diverse brune og grønne. Den er meget varm, næsten for varm, men den var rar da vi skulle skrue ned til 19 grader på skolen, og med utætheder kunne måle temperaturer helt ned til 14 grader.
Jeg faldt over opskriften til retrotrøjen hos Kabistrik, og fik pludselig et meget stort behov for at strikke på skrå. Den er blevet så fin, men kræver håndvask, hvilket betyder at jeg ikke bruger den helt så meget, som jeg egentlig gerne vil.
Endelig fik Emilie endnu en trøje. Den er nærmest allerede slidt i stykker. Jeg strikkede Ulla Tee med lange ærmer og en smule modificering af garn jeg har haft stående på hylden siden før der var tænkt på Emilie. Sammen med alle de mange nøgler lilla og lyserød mohair vi på en eller anden måde fik akkumuleret i forsøget på at finde den rigtige farve til et tidligere projekt.
Skørter:
En tur i Netto bragte en bog med opskrifter fra KlompeLompe og garn til Danseskørtet, som Rose fik i fødselsdagsgave. Det faldt så meget i hendes smag, at Sille havde svært ved at få det af hende, for at vaske.
Jeg startede året med fokus på at ville bruge rester og vellagret garn. Det vil jeg stadig, fokusset er ikke helt så klart længere, men når jeg kigger på det jeg laver, er der en del garn mellem, som har ligget længe. Garden Party Skørt battede godt på den konto. Det er en skøn nederdel, og når det er koldt ude, er det som at gå rundt med et tæppe.
Væve:
Jeg vævede meget mere sidste år, end jeg gik rundt og troede.
Jeg fik en fiks ide og vævede vaskeklude. De ville sikkert også egne sig som karklude, men i mit hoved skal karklude være strikkede. Så er det også nemmere at se forskel...
Jeg startede med grønlige klude, som viste sig at være så stor en succes at jeg var nødt til at væve nogle flere.
Portion nummer to blev pink og blå, og betød at mit lager af klude, har en størrelse der passer med frekvensen af vask af håndklæder. Jeg ville muligvis vaske det der tidligere hed kogevask oftere, hvis jeg havde en vaskemaskine i lejligheden. Det har jeg ikke, og med trapper, tredje sal og vask i kælderen, bliver den ugentlige vask mest det daglige tøjvalg, mens storvasken venter og bliver samlet noget sjældnere.Så er det rart med en god portion klude.
Da julen nærmede sig, besluttede jeg at også Lærke skulle have vaskeklude, og vævede en flok mere. De blev brunlig/grålige.
Som det allerførste vævede jeg små håndklæder. De bliver også godt brugt. Og endnu bedre er alt det vævede rester fra bomuldskassen. Det er lækkert at få ryddet lidt ud, og selv de mindste rester kan bruges til at væve med.
Spinde:
Jeg spandt to store projekter sidste år. Selvom det ene sådan set ikke virker så stort.
Da juli og Tour de Fleece stod for døren og instagram løb over med billeder af håndspundet garn, dukkede lysten til at spinde op. Jeg havde på det tidspunkt i omkring et halvt år kigget på det blågrønne halvt spundne projekt, som jeg rigtig gerne ville videre med, men af en eller anden grund ikke fik gjort noget ved. Nu skete der noget, og merinoen jeg fik til at lege med, som jeg selv farvede og spandt og spandt og spandt, endte som det lækreste garn jeg stadig glæder mig til at strikke af. Det rigtige projekt har bare ikke vist sig endnu. Det gør det en dag.
Jeg købte en håndten og spandt hundrede gram uld forarbejdet som små batts, Det var to nye oplevelser. Min erfaring med håndtene kunne ligge på et meget lille sted og det med batts havde jeg heller ikke prøvet før. Det var et fantastisk projekt og en håndten er lige til at have med og kan dermed så meget andet end en rok.
Resultatet
Planen om at nedgøre lageret virkede i 2022 ikke særlig godt.
Jeg forøgede selv lageret med 7550 gram, oveni fik jeg 982 gram og spandt 525 gram. Det vil sige en total øgning på 9057 gram.
Jeg brugte 5751 gram - ikke så imponerende, hvis meningen er, at bruge mere end jeg får ind.
De brugte kilo løb op i 26.280 meter. Omregnet betyder at jeg generelt har arbejdet med en løbelængde på 457 meter pr 100 gram. Jeg har ikke en oversigt over hvilke pindestørrelse, jeg bruger mest - men med tanke på alle de strømper jeg har strikket, er det måske ikke så underligt, at jeg må have strikket rigtig meget på små pinde.
Af det brugte garn er kun 1225 gram af det nye jeg selv tilføjede og 250 gram fra det jeg fik. Der er et stykke vej til 57751 gram. Jeg havde en plan om at bruge lagergarn. Det ser ud til at det lykkedes. Men hvor vellagret var det lagrede garn?
Jeg brugte en del af det garn jeg indlemmede i min samling året før - altså 2021 Hele 1676 gram. Fra tidligere år - jeg har opgjort mit garn siden 2015 - har jeg brugt fra alle år. Alt mellem 93 gram og 452 gram - i alt 2220 gram, mest af det allerældste.
Det er jo meget godt i forhold tit al bruge lagergarnet. Det gider jeg godt blive ved med.
Så er det spindefibrene.
Her gik det heller ikke for godt.
Jeg tilførte lageret 875 gram spindefibre, og spandt 525 gram.
Det betyder jeg ligger inde med 2513 gram fibre til spinding. Der skulle være noget at gøre godt med. Specielt når jeg ikke spinder særlig hurtigt.
Om lidt kigger jeg på næste år...
