onsdag den 10. oktober 2012

Gæsteindlæg - i klummestil


Dengang sommeren stadig var en realitet var der tid til eftertanke. Svære kendsgerninger måtte ses i øjnene, og endnu sværere beslutninger blev taget.


Oktober 2012


Ord skulle siges, og jeg lovede at agere mellemmand. Selvom det ikke var mig der stod midt i det hele, gjorde det ondt. Gjorde ondt at se hvad andre menneskers egoisme kan betyde for et barn.

Ferien sluttede, og årets første stil stod for døren. I klummestil under overskriften Hvor går grænsen?, skulle der sættes ord på et dilemma.

Emilie var ikke i tvivl. Sommerens oplevelser skulle sættes på skrift. Det var svært. Igen kom tankerne. Igen stod tårerne i øjnene. Men hun gjorde det.

I går fik hun stilen tilbage. Med karakterer - for første gang. Hun fik 7 for indholdet og 10 for orden, og var både glad og overvældet. Læreren skrev, at det var gode overvejelser, at det var en meget fin og personlig klumme, at den var gennemarbejdet og at hendes holdning er tydelig.

Jeg er enormt stolt af hende. Af at hun turde, Af at hun gjorde det, og af at jeg har fået lov at bringe hendes tekst her.


Oktober 2012


 

 

Hvor går grænsen?

Dårlige vaner
Af Emilie - 8.J.


Jeg har det personligt ikke særlig godt med fulde mennesker og rygere. For ikke så lang tid siden skete der noget med mit liv, som har forandret det for altid.


I sommerferien var jeg hos min far i en uge. Det var ikke så hyggeligt, for min far ryger indendørs og i bilen og hele huset er fuld af røg og jeg kan ikke holde det ud. Jeg får kvalme, ondt i mit hovede og som om jeg skal kaste op.


Jeg spurgte min far om han ikke vil ryge lidt mindre når jeg var der, men han sagde nej. Jeg synes ikke, jeg blev hørt og jeg blev overrasket over at han var så egoistisk. Jeg følte at jeg blev afvist.


Hjemme igen tænkte jeg over ugen hos min far, og jeg tog en beslutning. Jeg vil kun se ham hos min farmor og farfar, hvor han ikke må ryge indenfor. Det fortalte jeg ham, og et par dage efter ringede han til mig, og sagde at han ikke vil se mig mere. Endnu en gang blev jeg afvist. Det var ikke så rart.


Jeg føler at jeg blev svigtet. Det er ubehageligt at opleve, at en man har set op til, og troede var sød og rar, viser sig at være en stor egoist. Det betyder at jeg nu skal se tingene anderledes.


 

 

Oktober 2012

25 kommentarer:

  1. Virkeligt godt formuleret samt skrevet.

    SvarSlet
  2. Du gode menneske..Hvor er hun sej !

    SvarSlet
    Svar
    1. Losarinas mor, det synes jeg også :)

      Slet
  3. Kære Emilie..hvor er du modig!godt gået :D
    Kærlig hilsen Anne

    SvarSlet
  4. Kære Emilie. Du skriver så godt om dine tanker, og det gør mig ondt, at du skal opleve, at et voksent menneske ikke lytter og tager ved lære af sin kloge datter. Du er en modig ung pige. Varme tanker herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene, det har været en svær proces, men Emilie er ved godt mod.

      Slet
  5. Vi er altså nogen der ikke er ret gode til at vælge vores eks-mænd med omhu..
    (velkommen i klubben)

    Godt hun har den mor hun har!! Så skal hun nok klare sig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lotteriet, jeg må indrømme, at jeg er ked af, at jeg var naiv da jeg valgte, at det nu går ud over Emilie.
      På den anden side, er jeg glad for at have hende :)

      Slet
  6. Tusind tak for jeres opbakning.
    Emilie og jeg sætter os senere i dag og kigger på jeres kommentarer, glæder os og svarer der, hvor svares skal :)

    SvarSlet
  7. Kære Emilie og Pernille,

    Det er lidt grænseoverskridende for mig at kommentere på et så personligt tema, for jeg er 'bare' en der følger denne blog pga hobbyindholdet, men med tiden synes jeg at jeg 'kender' jer lidt, og din klumme er stærkt skrevet (desuden er jeg selv fraskilt og har en datter på 14).

    Jeg vil bare sige at jeg finder det meget flot at du så ung har modet til at tage konsekvensen af et misforhold. Og din far har behandlet dig aldeles respektløst, hvilket han nu må tage konsekvensen af. Ja, det gør ondt når mennesker man elsker i den grad skuffer. Men din selvrespekt er intakt, og den er vigtigere på lang sigt end at blive ved med at acceptere det uacceptable.

    Varme hilsner
    Susan
    Bruxelles

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Susan, dejligt du kommenterer.

      Emilie fastholder fastholder sin beslutning. Hun vil gerne se sin far, det skal bare være under ordnede forhold. Far har sagt undskyld, og mener det betyder hun skal komme til ham igen.

      Jeg synes det er stærkt, at hun kan holde fast i den første beslutning.

      Slet
  8. Super seje Emilie, jeg er helt klar over det har givet hovedbrud og mange søvnløse nætter og bestemt lange snakker med en anden voksen. og det gør ondt at skulle sige fra jeg ved det fra mig selv. jeg har også valgt min far fra, men er kommet så langt at række han hånden ud, vil jeg tage den og stille betingelser for vores samvær så vi begge kan være i samme rum. Emilie det kan tage meget lang tid, men husk man er aldrig for stor til at tilgive, hvis der kommer en undskyldning der er ærligt ment. samtidig er jeg sikker på at du har andre mennesker omkring dig der acceptere dig som den du er og det du står for. og for alt i verden elsker dig for lige netop at være dig.

    stort Knus
    Mie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mie, Emilies far har sagt undskyld. Desværre tror han at alt så er ved det gamle. Emilie vil stadig gerne se ham, men det skal være hos farmor og Farfar, hvor forholdene er bedst for begge parter.
      Om det sker er endnu uvidst.

      Slet
  9. Wow. Hvor er det sejt. Og forfærdeligt. Og modigt. Og sørgeligt. Og..... Flot skrevet, Emilie!

    SvarSlet
  10. Hej Emilie... og Pernille.
    Hvor er det flot, at du tør at sige det til din far... du er godt nok en stærk pige!
    Men det gør også helt ondt i min mave, når han kan finde på at sige til dig, at han ikke vil se mig mere.
    Godt du har din mor ;o)
    Mange hilsner fra Charlotte - som også bor i Rødovre

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, dine ord varmer - og nej, jeg forstår det heller ikke.

      Slet
  11. Hold da op, en modig pige. Jeg kan kun tilslutte mig de andres kommentarer. Meget flot gjort af hende.
    Mange hilsner fra Kis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kis, jeg synes også hun er modig :)

      Slet
  12. Stakkels Emilie. Hvor er det godt, at hun har sagt fra overfor ham. Hvis der skulle så lidt til at han meddelte at han ikke gad se hende mere, så kan det da vist ikke bunde så dybt. Endnu engang er jeg fuldstændigt målløs over, hvor hurtigt og grundigt skilsmissefædre kan glemme deres børn!
    Hvor er det flot, at hun har jer, og at hun er så god til at formulere sig i ord. Hun er en sej tøs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christunte, Selvom det ikke kom helt bag på mig, er jeg også målløs. Jeg synes også hun er sej :)

      Slet
  13. Jeg sidder og kniber en tåre, det var sørgeligt at blive mødt med så hårde ord,stakkels pige! men hvor skriver hun flot og med så megen eftertænksomhed og beslutsomhed. Det er godt gået af så ungt et menneske. jeg håber dog at de finder en fælles forståelse, som kan bringe tingene ind i en mere human og acceptabel situation for dem begge, for det er altså ikke sjovt at være på kant med sine forældre.
    jeg kender udmærket til den situation Emilie beskriver, min mor var også storryger og ville heller ikke tage hensyn til mig og mine luftvejsproblemer og heller ikke engang da min søn fik astma, så det resulterede i at vi ikke sås så meget, som vi ellers ville have gjort og det syntes jeg var meget trist. Sådan er rygere desværre alt for ofte meget egoistiske og forstår slet ikke at andre ikke tåler deres røg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, umiddelbart vil jeg tro, der kommer en dag, hvor de igen kan ses. Rygningen blev det håndgribelige for Emilie i situationen, for det er desværre bare et udtryk for hvor meget egoisme, der ligger gemt.
      Der er ingen tvivl om, at det er svært pludselig at skulle se sin far i et helt andet lys, end det, et barn har bygget op.

      Slet