søndag den 15. september 2013

Kom ikke og sig, at der er noget jeg ikke kan


Jeg er så nem.


Ikke det bedste billedevalg nogensinde, men de viste sig at blive rigtig gode


Da jeg for tre uger siden, efter Victorias fødselsdag, sad i min søsters stue, fladt snakken på gaveønsker. Hun kiggede op på billederne, jeg for år tilbage malede af hendes børn, og udtrykte ønske om et nyt sæt. De er blevet større, og hun vil helt vildt gerne have en opdateret version hængende.

- Men det kan du ikke nå på tre uger. Fortsatte hun. Nej, det kan jeg ikke, sagde jeg og mente det. Snakken fortsatte, men et spire var lagt, og inden længe kunne jeg mærke en provokation i ordene om, at jeg ikke kunne nå.

- Det skal hun ikke bestemme, sagde min indre stemme, og inden jeg nåede at blinke, havde jeg taget en beslutningen om, at selvfølgelig kunne jeg på tre uger nå at male endnu et sæt billeder af hendes børn. Et meget hurtigt forsøg på en fotoseance, uden min søsters viden, endte med en flok meget dårlige billeder, og hjemme søgte jeg gennem lageret af billeder af min søsters børn.


Nicklas


Da den første uge nåede torsdag, havde jeg fundet billeder, behandlet, købt maling og lærreder, printet, kopieret og var klar til selve opstregningen. Da nummer to uge var slut og sidste weekend stod for døren, lå både Nicklas og Victoria klar. De to havde jeg malet sideløbende. Nicklas herhjemme, mens Victoria havde gjort mig selskab på arbejdet, i de få pauser der findes mellem mange børn.

EN sjov historie er, at mere end en af de søde sjetteklasses drenge synes Victoria var meget, meget sød at se på. Flere spurtge hvem hun var, og en enkelt ville vide hvor gammel hun er.


Victoria


Jeg havde en ide om, at de små pensler og muligheden for fordybelse måske kunne give anledning til inspiration. Selvom ingen af ungerne er klar til at kaste sig over lige den her form for projekt, er der flere af dem, der gerne vil noget hobby af en art, og alle er med på mine krav om, at det skal være noget, der kræver lidt mere end at plaske lidt maling på en papdims.


Zacharias


Sidste weekend stod Zacharias for tur og i mandags kunne jeg tage de tre billeder under armen og køre ned til den lokale glarmester og få dem rammet ind. Torsdag hentede jeg dem, og lørdag var de pænt pakket ind klar til overrækkelse, overraskelse og overstadig glæde.

Og bedst af det hele, viste det begrænsede og ikke overmåde gode billedevalg at være helt rigtigt i sidste ende. De er alle tre spot on. Meget personlige og meget dem selv.

Sofastykket

23 kommentarer:

  1. Hold nu lige op hvor er de bare FANTASTISK - du er jo en tryllekunstner i det der portræt maleri. Jeg er vildt vildt imponeret og så på så kort tid. Hvis jeg havde min at på, så kippede jeg med den og bukkede mig meget dybt Pernille. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind tak Catarina. Det er efterhånden længe siden jeg sidst malede billeder, og det var rigtig hyggeligt at sidde med det igen. Hvis jeg gjorde det hele tiden, ville jeg miste interessen :)

      Slet
  2. Topsejt! Det er simpelthen så vildt at du nåede det! Billederne er rigtig flotte, og man kan virkelig ikke se at du syntes der var for lidt at vælge imellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, jeg indrømmer gerne, at jeg er ret stolt af mig selv :)

      Slet
  3. Jeg ville ønske jeg var på gave med dig, fantastiske billeder.

    SvarSlet
  4. Nøj de er super seje, det er intet mindre en fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, jeg bliver hver gang forundret over hvor vellignende tre farver og nogle felter kan være :)

      Slet
  5. Jeg er sgu imponeret, de er jo fantastisk flotte

    SvarSlet
  6. Svar
    1. Helena, jeg har lavet nogen stykker efterhånden. Jeg bliver lige imponeret hver gang :)

      Slet
  7. Ja jeg kan ikke finde på superlativer, som andre ikke har brugt, men du er fantastisk dygtig, Pernille, de billeder er eminent gode :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg synes det er vildt, så meget genkendelse der kan blive af så lidt. Hvis man kigger tæt på, er det er samling mærkeligt formede felter, der ikke på nogen måde giver mening.
      Jeg tror det er det, der gør mig så imponeret :)

      Slet
  8. Hvordan gør du med fotografiet?? Du siger du behandlede billederne, men hvilket program bruger du?? Det er nemlig en teknik, jeg rigtig gerne vil i gang med?

    Lotte :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lotte, selvfølgelig skal du det. Kast dig ud i det og husk at øjne ikke skal ligne øjne.

      Jeg har gennem de sidste år skrevet lidt om teknikken rundt om. Hvis du kigger under etiketten "maleri" kan du måske finde mere.

      Jeg brugte Photoshop til at starte med, men min nuværende computer er lidt gammel og kan ikke trække så stort et program, så til de her, har jeg brugt Pixlr.com.

      Jeg starter med at fjerne baggrunden. Derfor vil jeg egentlig også helst starte med et billede taget mod en hvid baggrund. Derefter fjerner jeg alt farve og arbejder videre med et sort/hvidt billede.
      Jeg bruger rigtig meget tid på at skabe kontrast med lysstyrke/kontrast muligheden.Til sidst bruger jeg den effekt der hedder Posterize. Jeg tror den findes i en eller anden afskygning i alle billedebehandlingsprogrammer.
      Jeg bruger fire farver. Fordi baggrunden også tæller med.

      Jeg forsøger som regel mere end en gang. Posterizer og ser hvor der mangler kontrast/lys/skygge. Går tilbage, arbejder mere med billedet, posterizer igen og så videre og så videre og så videre...

      Det kræver noget tid, men det er det vigtige forarbejde.

      Det er også vigtigt at huske, at den her type billeder i højere grad handler om lys/skygge end om alt det der normalt kendetegner et portræt.
      I øvrigt synes jeg ofte at billederne bliver bedst, hvis det originale billede er taget en lille smule på skrå. Så næsen ikke er lige på, men er med til at danne en skyggevirkning, der kan give en genkendelse hen over ansigtet.

      Som det sidste er det klart øjne og mund er der vigtigst at arbejde med. Håret er ikke helt så vigtigt. Det er ikke der den største genkendelse ligger. Hvis bare håret er nogenlunde, skal det nok ligne.

      God fornøjelse :)

      Slet
    2. fedt!! Tusind tak skal du have!!

      Det vil jeg glæde mig til at komme i gang med!!

      :-)

      Lotte

      Slet
  9. WOW! De blev vildt gode. Og så på rekordtid...

    Men du kan ikke nå at sy dit beekeeper tæppe færdigt før jul... ;o). (Tag den, du!)

    KH
    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Selvfølgelig kan jeg det, Karina. Men jeg tror ikke jeg gør det :D

      Slet
  10. Hvor er det nogle gode malerier - du er knald-dygtig - og ekstrem hurtig - selvfølgelig kan du, det kan vi jo se :)

    SvarSlet