Det var Erika der første gang viste vej til Katwise og hendes fabelagtige kreationer. Det var også Erika, der fandt videoen, der viser hvor nemt sådan et projekt kan være.
Og så var jeg solgt.
Siden har den rumsteret i baghovedet. Længe.
I Katwises etsyshop sælger hun en toturial. Den er guld værd. Ikke kun fordi de enoghalvfjerds pdf-sider er fyldt med tegninger, billeder og sjove historier. Også fordi der er alle de fif, video og billeder ikke kan give.
Anvisningerne er skrevet i et letlæseligt engelsk, som enhver burde unde sig selv at læse. Mellem fortællinger om hendes liv, oplevelser og gode historier, er der et langt afsnit om materialer og et endnu længere om hvordan en sweatercoat designes, formgives og syes sammen.
For sweaters skal der til. Uldne sweaters, der slagtes og sys sammen på ny. Det var der jeg i første omgang brændte sammen. Uldne genbrugssweaters er ikke til at finde heromkring. Måske har jeg bare været uheldig, men jeg har under ingen omstændigheder kunne finde nogen. Højst en acrylsag i en rædselsfuld farve.
På et tidspunkt overvejede jeg at finde strikkemaskinen frem, indkøber kilometervis af garn og strikke lange baner, der siden kunne filtes i maskinen og derefter komme under saksen.
Indtil jeg fik tanken om uldfilt. Uldfilt eller kogt uld, er allerede strikket, findes i lange baner og koster garanteret mindre end hvis jeg havde brugt timer på gentagne frem- og tilbagebevægelser med strikkemaskineslæden. Bare i arbejdstid.
Uldfilt er også tykt. Tykkere - tror jeg - end strik ville have været. Så det færdige resultat er varmt. Meget varmt. Hvis foråret finder for hurtigt frem, kommer jeg nok til at pakke den væk, langt hurtigere end jeg har lyst til. Lige nu.
Det gik overraskende hurtigt at sy. Jeg brugte et par dage på at brodere på ryg, ærmer og forstykker. Og et par af skørtets baner, bare fordi jeg ikke kunne stoppe. Selve sammensyningen tog i realiteten kun en dag. Jeg gjorde det dog over to. Men kun fordi en presserende pause var nødvendig.
Nu er den færdig. Den er skøn. Jeg er vild med den.
Jeg har syet den stor nok til at jeg kan have en sweater under. Den er varm. Den er ikke foeret, så den er ikke vindtæt. Cykling i de manglende varmegrader de sidste uger har budt på, kan godt være koldt. Cykling i varmen fra solen i dag var ikke koldt.
Men det er ligemeget. Jeg fryser gerne lidt.
Med så meget glæde, den giver.
Design: Katwise Sweatercoat
Stof: Uldfilt fra Stof & Stil.
Jeg troede hjemmefra, at jeg skulle have otte forskellige blålige og grønne farver, men endte med seks. Jeg købte fire tre kvart meter fordelt på stykker af en halv meter, femoghalvfjerds centimeter, en meter og en meter og femogtyve centimeter. Der er stort set ikke noget tilbage.
Størrelse: Jeg er gået ud fra mig, og har derfor ikke nogen egentlig størrelse.
Bemærkninger: Jeg har stort set fulgt anvisningerne i tutorialen. Har jeg gjort andet, er det formentlig fordi, jeg glemte at tænke og fortsatte på rygraden.
Jeg kom et par gange til at sy ret mod ret, som jeg plejer, og valgte visse steder at blive ved med det.
Det eneste der er klippet efter mønster er for-, ryg- og ærmestykkerne. Jeg brugte mønstret til Emilies regnfrakke. Resten er klippet efter anvisningerne og uden brug af mønstre. Til gengæld havde jeg god brug af mit målebånd.
Jeg ville gerne have lommer, men bryder mig ikke meget om de meget larmende lommer på Katwises egne kreationer. Derfor valgte jeg at sy en stiklomme ind mellem to af skørtets kiler. En i hver side. De gemmer sig mellem alle folderne og er nemme at komme til, uden at gøre meget væsen af sig.
Jeg overvejede længe for og imod en hætte. Jeg synes hætten passer til. Den er fjollet og helt umulig at bruge. Den gemmer broderierne på ryggen. Men jeg vil ikke være den foruden.
Som lukning valgte jeg knapper. Jeg har syet ni knapper og knaphuller ned langs forkanterne. Jeg ville gerne have bindebåndet til at binde mellem to knapper, og for at holde ordentligt, har jeg gemt en trykknap lige i taljen.
Har jeg sagt, jeg er vild med min nye frakke.
Hejsa Pernille
SvarSletDen jakke er da også bare ALT for FED - du er sørme rigtig dygtig til at få syet noget af det du har i dine tanker - SMUKT også Emilie regnjakke var rigtig lækker....kh. Ulla
Ulla, jeg har ellers et noget anstrengt forhold til min symaskine for tiden. Jeg gad godt, jeg gad sy alt det jeg tænker på. Men jeg orker ikke finde den frem. Måske den her kunne være et gennembrud :)
Sletmå man da håbe - jeg plejer også at sy rigtig meget men orker hellere ikke lige få den frem - da en hæklenål har overfaldt mig denne vinter - så hækler dyr i lange baner i stedet for - mens ens tanker indimellem tænker du skulle og sy lidt men ak - ikke nemt at nå mere end en ting af gangen - med den jakke har du bare fremtryllet noget smukt - så måske du skal overveje at finde maskine frem i nær fremtid :D
SletMåske Ulla, man har da lov at håbe :)
SletDen er fuldstændigt FANTASTISK! Kan godt forstå, at den gør dig glad i låget.
SvarSletFede, glade farver.
Christunte, jeg tror jeg kommer til at bo i den :)
SletDen er bare helt fantastisk, jeg forstår din glæde.
SvarSletTak Lykke. Jeg kan se mange blikke følge den, når jeg går :)
SletDen er da også kun til at blive glad i låget af.....
SvarSletDet skal udforskes lidt nærmere. Tak for linket.
Det var så lidt Birgitte. Jeg synes bestemt det er en udforskning værd :)
SletHvor er den smuk! -og hvor er den bare meget dig. :) Jeg kan godt forstå at du er vild med den, det er jeg også :)
SvarSletTusind tak Pernille, den er endda blevet endnu bedre, end jeg havde turde håbe på :)
SletDen frakke er FABELAGTIG!! Den er SKØN! Jeg har siden du skrev om Katwise været inde og snuse, og ja, jeg tror også jeg skal have købt det mønster!
SvarSletTillykke med hovedstadens med garanti fedeste frakke!
Mange hilsener
Susan
Bruxelles
Susan, jeg synes i hvert fald, jeg har Hovedstadens fedeste frakke. Det tæller en hel del. Uanset om du bruger mønstret eller ej, er det en fantastisk fortælling hun kommer med :)
SletHold da op en FED jakke. Tillykke med den.
SvarSletTusind tak Sascha :)
SletDen er jo også bare fantastisk unik.
SvarSletKh
Ulla
Ulla, jeg har altid sat en ære i ikke at ligne de andre :)
SletDet er da den fedeste frakke jeg har set længe. Hvor er den flot. Jeg forstår godt du er glad for den for den klæder dig vildt godt.
SvarSletHilsen Kis
Tak Kis, jeg er også bare superglad for den :)
SletHold da ferie, påskeferie :-O) Hvor er den bare super duper flot.
SvarSletHelena, jeg glæder mig vildt til jeg skal udenfor, og kan tage den på igen :)
Sletja hold da helt op!!! Et kæmpe stykke arbejde, flotte farver og et skønt mønster :-)
SvarSletNola, der må have været en grund til, at det mønster har turret rundt i hovedet på mig så længe :)
SletEr de tutorials på Etsy ens? Bare med forskellige stoffer????
SvarSletDet ved jeg faktisk ikke, Birgitte, men det vil jeg umiddelbart tro. jeg kan ikke huske præcis hvilken jeg købte, men der er billeder af dem allesammen i, og så vidt jeg kan se er grundprincipperne i syningen den samme.
SletAaaarrrrj - den er for fed!!!! Elsker den!! Og så flot lavet!! Mon Compliment, Madame!
SvarSletTak Lavendel... nu blusser mine kinder :)
SletFrakken er skøn og du er ligeså, jeg ville blive himmelglad, hvis jeg kom gående og så dig i den frakke. Tak fordi du gør verdenen til et smukkere sted at være :-)
SvarSletLene, jeg ville blive himmelglad, hvis du stoppede mig :)
SletNu er det bestilt, så endnu engang tak for tippet.
SvarSletSå skal der snart "leges".
Birgitte, det bliver spændende, hvad du får ud af det :)
SletOg himmel og hav hvor er den fabelagtig, flot og 100% personlig. Godt gaaet.
SvarSletLin, jeg holder meget af personligt :)
SletDen er fantastisk!!! Tillykke og flot arbejde.
SvarSletTusind tak, Helle :)
Slethold da fast den er skøn og nej nej jeg er slet ikke misundlig det skal du ikke tro ;)
SvarSlettak for du ville vise den frem :) og din fine forklaring :) tak tak
Det var så lidt, Helle :)
SletÅååh, jeg bliver altså nødt til selv at sy en!!!
SvarSletHvor er den lækker! :-)
Tusind tak Erika. Uden dig, havde jeg aldrig opdaget hvor forholdsvist simpelt det var at sætte sådan en sammen :)
SletKan godt forstå, at du er vild med den.... Det er rigtig super ud...
SvarSletJuhl78, den er ret tung, men den er bare super :)
SletDen er MEGA fed :)
SvarSletMEGA-mange tak Mette :)
SletSINDSYG FLOT - og smukt håndarbejde. Jeg kan godt forstå at du er glad...
SvarSletUnikarina, jeg bliver ikke mindre glad, hver gang jeg kan iklæde mig den :)
SletWOW hvor er den flot,fede farver sat sammen,så man som du jo selv skriver kun kan blive glad i låget,jeg tror også jeg lige vil se nærmere på link,får nok ikke syet en,den er vist ikke til str xl,men fed med fed på er den-kæmpe smil
SvarSletTusind tak Gitte. Det dejlige ved den her sag er, at der ikke er noget mønster. Du laver den efter egne mål i lige de materialer du synes er bedst :)
Slet