Jeg bliver glad i låget af den

Det var Erika der første gang viste vej til Katwise og hendes fabelagtige kreationer. Det var også Erika, der fandt videoen, der viser hvor nemt sådan et projekt kan være.

Og så var jeg solgt.

Siden har den rumsteret i baghovedet. Længe.

I Katwises etsyshop sælger hun en toturial. Den er guld værd. Ikke kun fordi de enoghalvfjerds pdf-sider er fyldt med tegninger, billeder og sjove historier. Også fordi der er alle de fif, video og billeder ikke kan give.

Anvisningerne er skrevet i et letlæseligt engelsk, som enhver burde unde sig selv at læse. Mellem fortællinger om hendes liv, oplevelser og gode historier, er der et langt afsnit om materialer og et endnu længere om hvordan en sweatercoat designes, formgives og syes sammen.

For sweaters skal der til. Uldne sweaters, der slagtes og sys sammen på ny. Det var der jeg i første omgang brændte sammen. Uldne genbrugssweaters er ikke til at finde heromkring. Måske har jeg bare været uheldig, men jeg har under ingen omstændigheder kunne finde nogen. Højst en acrylsag i en rædselsfuld farve.

På et tidspunkt overvejede jeg at finde strikkemaskinen frem, indkøber kilometervis af garn og strikke lange baner, der siden kunne filtes i maskinen og derefter komme under saksen.

Indtil jeg fik tanken om uldfilt. Uldfilt eller kogt uld, er allerede strikket, findes i lange baner og koster garanteret mindre end hvis jeg havde brugt timer på gentagne frem- og tilbagebevægelser med strikkemaskineslæden. Bare i arbejdstid.

Uldfilt er også tykt. Tykkere - tror jeg - end strik ville have været. Så det færdige resultat er varmt. Meget varmt. Hvis foråret finder for hurtigt frem, kommer jeg nok til at pakke den væk, langt hurtigere end jeg har lyst til. Lige nu.

Det gik overraskende hurtigt at sy. Jeg brugte et par dage på at brodere på ryg, ærmer og forstykker. Og et par af skørtets baner, bare fordi jeg ikke kunne stoppe. Selve sammensyningen tog i realiteten kun en dag. Jeg gjorde det dog over to. Men kun fordi en presserende pause var nødvendig.

Nu er den færdig. Den er skøn. Jeg er vild med den.

Jeg har syet den stor nok til at jeg kan have en sweater under. Den er varm. Den er ikke foeret, så den er ikke vindtæt. Cykling i de manglende varmegrader de sidste uger har budt på, kan godt være koldt. Cykling i varmen fra solen i dag var ikke koldt.

Men det er ligemeget. Jeg fryser gerne lidt.

Med så meget glæde, den giver.

Design: Katwise Sweatercoat

Stof: Uldfilt fra Stof & Stil.

Jeg troede hjemmefra, at jeg skulle have otte forskellige blålige og grønne farver, men endte med seks. Jeg købte fire tre kvart meter fordelt på stykker af en halv meter, femoghalvfjerds centimeter, en meter og en meter og femogtyve centimeter. Der er stort set ikke noget tilbage.

Størrelse: Jeg er gået ud fra mig, og har derfor ikke nogen egentlig størrelse.

Bemærkninger: Jeg har stort set fulgt anvisningerne i tutorialen. Har jeg gjort andet, er det formentlig fordi, jeg glemte at tænke og fortsatte på rygraden.

Jeg kom et par gange til at sy ret mod ret, som jeg plejer, og valgte visse steder at blive ved med det.

Det eneste der er klippet efter mønster er for-, ryg- og ærmestykkerne. Jeg brugte mønstret til Emilies regnfrakke. Resten er klippet efter anvisningerne og uden brug af mønstre. Til gengæld havde jeg god brug af mit målebånd.

Jeg ville gerne have lommer, men bryder mig ikke meget om de meget larmende lommer på Katwises egne kreationer. Derfor valgte jeg at sy en stiklomme ind mellem to af skørtets kiler. En i hver side. De gemmer sig mellem alle folderne og er nemme at komme til, uden at gøre meget væsen af sig.

Jeg overvejede længe for og imod en hætte. Jeg synes hætten passer til. Den er fjollet og helt umulig at bruge. Den gemmer broderierne på ryggen. Men jeg vil ikke være den foruden.

Som lukning valgte jeg knapper. Jeg har syet ni knapper og knaphuller ned langs forkanterne. Jeg ville gerne have bindebåndet til at binde mellem to knapper, og for at holde ordentligt, har jeg gemt en trykknap lige i taljen.

Har jeg sagt, jeg er vild med min nye frakke.