Cancer

 

For omkring to år siden startede jeg et lille broderiprojekt. Og så gik jeg i stå. Det er faktisk meget normalt, når jeg broderer. 

Det er super hyggeligt at brodere, men jeg ender tit med at køre på et stykke tid, og så glemmer jeg alt om det. Længe. Indtil jeg finder det frem igen.

Det med at finde frem skete for nylig. 

 

 

En krebs fra Satsuma Street, Jeg er ret vild med hendes finurlige detaljerige designs. Samtidig er korssting nærmest sådan lidt terapeutisk at sidde med. De små krydsede sting kræver ikke så megen tankegang, jeg skal bare gøre som der står, uden at overveje for eller imod. 

I løbet af de to år der er gået siden jeg startede det lille broderi, har mit syn åbenbart ændret sig en smule. Jeg er åbenbart blevet så gammel at jeg har brug for læsebriller, for at se tæt. Jeg kunne simpelthen ikke se hvad jeg lavede, da jeg fandt broderiet frem.

Det er også meget små krydser.

 

 

Jeg havde det med, da Anders og jeg tog i sommerhus forrige weekend, men måtte erkende at jeg faktisk ikke kunne se hvad jeg lavede. Et par billige læsebriller senere havde jeg styr på det hele, og den lille krebs er blevet færdig. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til. Det ved jeg sjældent når jeg broderer. Så måske det ender med at ligge i en skuffe de næste to år, inden jeg finder på et eller andet. 

For mig er det det at brodere, der er det vigtigste. Hvad det skal bruges til er ikke så vigtigt. Og tanken om at starte endnu et af Satsuma Street broderierne er svært tillokkende. Lige nu synes jeg stadig stjernetegnene er hyggelige. 

Men der er også andre fine mellem de mange muligheder. 

Design: Cancer af Satsuma Street. Jeg har købt vejledningen som en PDF.

Materialer: Jeg har en mængde broderigarn i alle mulige farver. Jeg valgte et farvetema efter vejledningen, der ikke nødvendigvis er de rigtige farver. 

Jeg har syet på hørlærred med 14 tråde pr centimeter.

Jeg har brugt en rund brodeiramme. Tidligere sad jeg med stoffet i hånden, men jeg kan faktisk godt lide rammen. 

Størrelse: Det færdige broderi har en diameter på cirka 11 centimeter.

Bemærkninger: Jeg syer så vidt muligt først den ene halvdel af stingene i en farve, inden jeg på tilbagevejen syer den anden halvdel. 

Det er vigtigt for mig at stingene alle vender i samme retning. Da jeg fandt broderiet frem igen, kunne jeg konstatere at det er smuttet et enkelt sted. Det får tanken om synet op igen. Måske jeg pakkede det væk for de der to år siden, fordi jeg allerede dengang havde svært ved at se?

Som sagt synes jeg korssting er hyggelige, også selvom jeg er usikker på hvad det færdige resultat skal bruges til.