søndag den 19. februar 2023

Grønne karklude

 

I fredags sagde vi farvel til tre dejlige damer, der alle skal ud og prøve kræfter med nye udfordringer. I den forbindelse har jeg strikket karklude. 

 

 

Det er længe siden jeg besluttede at ingen skulle sendes videre uden grønne klude, til minde om den grønne skole, bæredygtighed og alt det vi har lært de sidste seks et halvt år. Den gang var det bare kun den grønne dame, der skulle videre. 

Inden jeg så mig om, var der pludselig tre. Jeg var begyndt på kludene, og i stedet for at tænke at de skulle have noget andet, købte jeg mere garn og endte med ikke at strikke andet, for at nå det, inden det blev for sent. 

Vi var flere. der gerne ville være sammen om at give gaver til de tre. Vi er nogen som har haft en del samarbejde med alle tre, og selvfølgelig skulle de have noget med på vejen. Helst noget personligt, som de grønne klude kunne lægges til.

Mens vi fælles var hurtige til at finde på til den ene, var det sværere med de to andre. Jeg havde nogle tanker, tiden gik stærkt, ferien var lige om hjørnet, nogen skulle have ferie og inden jeg så mig om, var jeg alene om projekt-gaver-til-tre.

 


 

Det skabte lidt mere pres end jeg havde forudset. Mest fordi jeg var usikker på hvad jeg skulle finde på. En ide der føltes mere og mere rigtig, sammen med et god snak med et par andre kolleger, fik det hele til at falde på plads og i sidste ende blev det hele så godt. Grønne klude und alles. 

De blev glade, jeg havde ramt rigtigt, personlige kort lagt til og fredag eftermiddag var super hyggelig, selvom baggrunden er lidt trist. De bliver savnet alle tre, men jeg er også sikker på de kommer godt videre. Og det er faktisk vigtigst.

 

 

 




Design: Karklude efter inspiration fundet på Instagram for længe siden. Jeg har rettet til, og fundet mine foretrukne retninger.


Garn: Grønt Bomuld. Jeg havde ikke mange grønne rester i kassen med bomuldsgarn, så jeg valgte at købe og købte af flere gange. Alt er Økotex-certificeret, og der endte med at gå mere til end jeg synes at huske. 

De ni klude - tre sæt af tre - endte med tilsammen at bruge 558 gram garn.

 

 

Pinde: 4 mm. Jeg bruger to 20 cm strømpepinde med en maskestopper i den ene ende.



Størrelse: En færdig karklud måler cirka 26 x 26 cm.

 

Bemærkninger:

Brug 2 tråde bomuldsgarn.
Slå 50 masker op med hækleopslag på pind 4.
Strik iCord over de første 2 masker på hver pind.
Strik 44 retstrikriller
Luk af.


Har du lyst til at se flere billeder af kludene, kan de  ses på Ravelry





2 kommentarer:

  1. Skønne, grønne klude selvom anledningen er trist.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes de virker så godt, og modtagerne blev glade :)

      Slet