Sjove Oscar-citatar

 

Lørdag fyldte Daniel niogtyve år. 

Siden han som attenårig flyttede hjemmefra, har vi hvert år på dagen lavet middag og fejret ham i stilhed. Helt som Daniel gerne vil, og menuen står altid på lam. Jeg er efterhånden holdt op med at spørge ham, hvad han gerne vil have. 

 

 

Lørdag skulle ikke have været nogen undtagelse, men så blev jeg dårlig. Vi blev enige om at aflyse, og selvom jeg aflyste var det lidt vemodigt for første gang i elleve år ikke at spise fødselsdagsmiddag sammen.

Anders synes det var en god ide at gøre tirsdag til en middag med lam. Daniel var med på ideen og dermed kunne vi sætte os til bords med flag, og for en smule forsinket alligevel at fejre ham. 

At jeg så vågnede op i går morges uden stemme, gjorde ikke middagen ringere. 

Hvorfor siger du mærkeligt? Spurgte Oscar fornuftigt nok.

Der er noget galt med min stemme. Fik jeg frembragt og spurgte videre om han overhovedet kunne høre hvad jeg sagde. 

Det kunne han godt, hvorefter han vendte sig mod sin far og meget gammelklogt sagde: Faaar, der er noget galt med min farmors stemme. 

Det kunne hans far godt høre. 

 

 

Senere blev han træt. En lang dag, masser af leg og kolbøtter i sengen slog ham ud. Han kom i tanke om, at han var sulten og ville have havregrød. Jeg tænker at tanken om sukker på toppen af havregrøden trak.

Jeg mente ikke han skulle have havregrød. Han havde fået mad. Der var mere mad tilbage. Han måtte gerne spise mere. Så jeg sagde nej. Men selv en fireårig kan være udspekuleret, og i forsøget på at få sin vilje mente han at; 

Hvis jeg ikke får havregrød, vil jeg ikke besøge sig igen....

Det tænker jeg nu nok han vil, og vi har allerede aftalt at næste gang han kommer, skal han både i bad og lave havregrynskugler. 

I øvrigt ville han ikke hjem, da tiden kom til det.