torsdag den 23. februar 2023

Havnen

 

Når vi er på ferie har vi som regel altid en plan for dagen. Vi går lange ture, ser på kulturen i området og tager en masse skridt i løbet af en uge hjemmefra.

Sådan er det ikke denne gang. 

 

 

Efter tre år med ferier i Danmark. I vores tilfælde sommerhuse på den nordsjællandske kyst, har vi set det hele. Det føles i hvert fald sådan. Samtidig er vejret mest til at være inde, og for en gangs skyld har vi bare lyst til at lave ingenting.

Jeg har en drøm om at sommerens ferie skal føre ud af landet. Jeg vil gerne til München. Men Skal man stadig have maske på i offentlig trafik i Tyskland? Det kan jeg ikke rigtig finde ud af, og ingen af os er klar til otte timer i et tog iført maske. 

 

 

Vi gik ned til havnen. Vi skulle have aftensmad og vi havde en plan om fisk. Friskfanget fisk. 

Gilleleje havn er en udpræget industrihavn. Langt størstedelen af bådene er til fiskeri og der er flere muligheder for at købe friskfanget fisk på kajkanten.

Nede i havnen ligger også Vilhelm. 

 


 

Vilhelm er et skib. Ikke et særlig stort skib. Hun blev bygget for over hundrede år siden som en hybrid mellem en lystsejler og en fiskerbåd. Det ene om sommeren, det andet om vinteren.

I mange år hørte Vilhelm til i Gilleleje, men forsvandt sidst i halvtredserne. I firserne kom hun tilbage, opkøbt i en ringe tilstand og Vilhelms Skibslaug opstod. 

Skibet blev over en årrække restaureret og fungerer nu som museumsskib og sejler vistnok rundt om sommeren med turister.

 

 

Vi fandt fisk, og udenfor fiskehandleren stod en række krukker med grønkål. 

Grønkål er fint. Vi havde måske bare ikke forventet at finde det på havnen. 

Anders synes det lignede noget, der er værd at spise. 







4 kommentarer:

  1. Hej. Du kan roligt tage afsted til Tyskland. Ingen krav om masker og München er bestemt et besøg værd. Hilsen Anett

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anett, det er dejligt at høre. Jeg er sikker på München er fantastisk :)

      Slet
  2. Grønkål som pynt er åbenbart det nye sort heroppe på nordysten. Jeg ser det flere steder, når jeg går på indkøb, og de er da også imponerende. Også pyntet med græskar til halloween og stjerner til jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, de er rigtig pæne. Jeg ser det for mig pyntet med græskar og stjerner :)

      Slet