Masker på en søndag - Uge 7

 

Ugen kort: 

•  Ugen har føltes temmelig vild og fyldt.
  
• Projektet med pigerne går over al forventning. Det er vildt så meget en smule fokus kan gøre. 
• Sorg kan slå selv den stærkeste omkuld. 
• Selvom Rødovre holder fast i vinterferie i uge otte, kan det godt være dumt at planlægge vigtige møder i uge syv.  Vi endte med at aflyse månedens arbejdsmiljøgruppemøde, da vi kun var to tilbage.
• Så kunne jeg i stedet bage boller til det fælles personalemøde. 
• Vi fejrede Daniels fødselsdag en smule forsinket og Oscar var så træt, at han det ene øjeblik aldrig ville komme igen, det næste ikke hjem. 
• Jeg vågnede en morgen og havde ingen stemme. Det kan godt lade sig gøre at få ørenlyd selvom stemmen lyder som en piben. Den er i øvrigt stærkt på vej tilbage. 
• Jeg kørte omkring Rødovregård til valg af AMR til hovedudvalget. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at var der suppleanter til AMRposterne, ville vi ikke skulle mødes flere gange om året til ekstravalg. Men det er der ikke. TR har suppleanter. Der er så meget jeg ikke forstår. 
• Vi havde en god snak med Fælles TR om problematikker og hverdag. 
• Jeg fik styr på gaver til tre dejlige damer. 
• Vi hentede opvaskemaskinen fra Berit far og bar den op til tredje sal. Vi har ingen elevator og den var meget tungere end den vi bar ned. Dagen efter kunne lårene mærke hvor tungt det havde været.
• Desværre viste det sig at vi ikke kunne tilslutte bæstet, da hane og tilførsel ikke havde samme størrelse. Omformerdims er bestilt og ligger nu og venter til vi kommer hjem. 
• Månedens skolebestyrelsesmøde tegner godt for det videre samarbejde. Vi fik en grundig indførelse i det at være skolebestyrelse fra en inviteret gæst fra skoleafdelingen. Det kunne jeg godt have ønsket noget før. 
• Mangel på personale fik mig til at melde mig på banen og dermed kunne jeg møde op i Rødovrehallen sammen med 3A, da der fredag inden vinterferien blev spillet KidsVolley for alle børn fra 1. til 6. klasse. Det sker hvert år og det var en fest. 
• Vi sagde farvel til tre skønne damer, der skal videre til nye udfordringer.
• Vinterferien har slået til og vi er draget til Gilleleje og en uge uden de store vingesus. 
• Ferie er skønt. 

 

 

Læse: 

Jeg blev færdig med Harry Potter. Som siderne blev vendt blev jeg mere og mere opmærksom på at jeg havde glemt de sidste vigtige momenter inden alting blev godt. 

Ting gav pludselig meget mere mening, og nu ser jeg frem til at se de side to dele af filmatiseringen. 

Jeg er startet på første del af Lone Theils serien Hjemvendt om politiassistent Signe Brask. Jeg fik bogen i julegave og tænker at jeg skal have fat i de efterfølgende bøger i serien. 

En pige er blevet væk, nu ti år senere dukker hun op igen. Men er det den rigtige pige, der er dukket op? 

Strikke:  

Sidste år strikkede jeg mig næsten gennem alle ni medlemmer af Fellowship of the socks, designet af Claire Ellen. Kun Legolas måtte jeg give op overfor. 

Strømpen består af et bladmønster der i et bånd snor sig om benet. Snoningen opstår når der tages ind på den ene side af båndet og ud på den anden. Der er to størrelser og jeg prøvede begge, inden jeg gav op.

Den mindste størrelse kunne på ingen måde komme over Anders' hæl og vrist, den store svømmede han i. Jeg lagde det hele væk, gad ikke mere, men var også irriteret over at det ikke virkede. 

Nu har jeg fået det til at virke. Jeg følger delvist opskriften, bruger diagrammerne vejledende og harr ændret et ret vigtigt punkt, som var det der betød at jeg ikke kunne få det til at virke. 

Ifølge opskiften skal båndet flyttes på hver eneste omgang. Det betyder en stramhed og manglende elasticitet.  Jeg lavede det om, flytter masker på hver anden pind - og så virkede det. 

De bliver pæne, når de sidder på et ben. Snoningen ned over benet betyder at det strikkede ser mærkeligt ud, når det bare ligger. De er prøvet på flere gange, og jeg ved de bliver pæne. 

Jeg strikker i garn fra The Danish Dyelot, købt specielt til formålet.