Tirsdag starter tidligt. Det gør tirsdag altid. Men i dag, kørte jeg på arbejde med en følelse af at komme for sent.
Sådan en enkelt uges vinterferie betyder en hel del på lysfronten. Der var strålende sol, da jeg kørte og lysene, som plejer at være tændt forblev slukkede. Til gengæld kunne jeg køre hjem i mørke.
Tirsdag starter med Håndværk og Design. Sidste år, længe før sommerferien batikfarvede vi med plantefarve over bål. Jeg gemte alt stoffet, mærkede med navne, så alle kunne få deres eget stof igen, og tænkte at det skulle bruges i år.
Nu er det fundet frem igen. Klassen er ved at tage symaskinekørekort og når det er gjort, syr de et indkøbsnet af eget plantefarvet stof. De bliver ret flotte.
Nogen er næsten færdige, andre er ikke begyndt endnu. Sådan er forskel på hastigheden. Sådan skal det vist være.
Senere lavede vi bål. Vi ristede toast på bålpanden. Selv kedelige toastbrød og papost smager fantastisk tilføjet den røgede smag fra et bål.
Vejret var skønt og nogen glemte helt overtøjet.
Senere igen var der løntjek, planlagt af den lokale TR-gruppe. Det var hyggeligt, min løn er helt rigtig og jeg nåede ikke forbi pensionsforeningen, der også var mødt op med en lang kø. Jeg opgav, har egentlig en plan om at indbetale lidt mere end nu, men ved telefonen findes, og de rigtig gerne vil hjælpe.
Min seneste lønseddel ser temmelig sjov ud i forhold til normalen. Af en eller anden grund fik jeg frataget en time om ugen tilbage i august. Mit skema er lagt an på den time, og selvom alle er enige, har det taget indtil nu at få den tilbage.
Det betød to siders lønliste, som flere synes vi bør sende ind til BUPL, så de kan tjekke at alle tillæg og kvalifikationstrin er kommet med måned efter måned efter måned. Det gør vi da bare, tænker jeg.
Jeg tror det er i orden. Men som de kloge hoveder siger, er det også en del af fagforeningskontingentet.
Jeg trak cyklen det meste af vejen hjem. Den var lige præcis så flad, at jeg er en smule bekymret for at den er punkteret. Ved centret fandt jeg luft til at køre resten af vejen hjem. I morgen må jeg hellere gå tids nok til at kunne risikere at den står i kælderen uden luft.
På vej mod luftpumpen stod vandtårnet klart mod en blå himmel, fra en anden vinkel end jeg plejer at se det. Tårnet er opført i 1926, og er et fint vartegn for Rødovre.
Jeg kan godt lide tanken om at det har stået der, og set egnen udvikle sig fra landbymiljø til forstad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar