Ud ad Gildbjergstien

 

Fra Gilleleje strækker Gildbergstien sig langs kysten på  begge sider af byen fra Tinkerup Strand til Nakkehoved Fyr. Vi har gået begge veje før, og for at komme ud og bevæge os i dag, gik vi mod vest.

 

 

Vi gik ikke hele vejen til Tinkerup Strand, men vendte om da vi nåede Gildbjergstenen. Frokostsulten trak, og der var også nogle indkøb til aftensmaden at gøre. 

Der er smukt deroppe på toppen af klinterne, med udsigt mod Kullen og i dag et meget stille hav. Det føltes ikke som var der nogen vind, men vi blev alligevel blæst noget igennem. 

Selvom stien kun går en vej, uden de store afstikkere, var det alligevel rart at komme forbi en malet sten, der kunne fortælle os hvor vi var og endda ønske os god tur. Bare sådan hvis vi skulle være faret vild.  

Vi kommer fra forstæderne, hvor folk kigger indad, væk fra hinanden og jeg er vild med at herude hilser alle på hinanden. Et smil og et hej, når man går forbi hinanden. Og selvom vi følte os alene på stien, mødte vi også andre der var ude at gå tur. 

Der var parret, der slæbte indkøb hjem på ryggen og bare gerne ville hjem. Der var andre i hyggelig samtale og måske en far og datter, der havde travlt med at ordne verdenssituationen. Der var dem med barnevogn, og dem med vandrestøvlerne, ham med den meget unge hund, der stadig havde meget at lære, når man sådan er ude blandt andre. Der var også ham med en ældre hund uden snor, der mest af alt så ud som gik den kun fordi ejeren forlangte det af den, og vi kunne ikke få andet end en anerkendelse af at vi var der og et blik der sagde; Jeg vil hjem. 

 

 

Tilbage i Gilleleje gik vi om havnen og købte friske kammuslinger til aftensmaden. 

I min verden slår friske kammuslinger næsten alt.