Tre dynebetræk - Tre kjoler

 

Siden Emilie begyndte at sy, har hun syet rigtig mange fine kjoler. Hun springer ud i det og spørger til råds, når noget ikke fungerer. 

De første to kjoler hun syede, købte hun nyt stof til. Så opdagede hun genbrugsland og syr nu udelukkende i genbrugsstoffer. Hun er også blevet rigtig god til at finde flotte stoffer, og går måske ind imellem lidt over gevind. 

 

Før jul sorterede hun i bunkerne, og endte med en hel del, der skulle væk. Jeg kiggede det hele igennem og fandt en bunke, som jeg kunne se mig selv i, hvorefter resten er havnet i stofdepotet på skolen.

Efter jul - lige inden nytår - tog jeg fat i bunken og et mønster jeg har haft liggende længe. 

Jeg startede med en enkelt kjole, rettede mønstret til undervejs og endte med både en kjole og et mønster som virker rigtig godt. Jeg tror bare jeg holder mig til det samme mønster længe. Der er jo ikke grund til ændre på noget der virker. 

Lige efter nytår klippede jeg endnu to kjoler - begge ligesom den første af et dynebetræk. Tre kjoler rigere kan jeg mærke at det der syning haler lidt ind på mig igen.

At kjolerne har lommer er helt klart et plus. 

 

Design: Aubépine Dress fra Deer & Doe.

 

Materialer: Alle tre kjoler er syet af et dynebetræk. 

Et af bæk og bølge med et lille fint blomstermønster, et andet med små blomster og det sidste stadig med blomster, men i baner af forskellig karakter.

 

Størrelse: Jeg kan faktisk ikke huske hvilken størrelse jeg tegnede af. Jeg målte på mig selv og tegnede den størrelse, der passede bedst med mine mål. Mønstret er som udgangspunkt medregnet sømmerum. Det bryder jeg mig ikke om, så jeg brugte mål, der passede uden sømmerum.

Det betyder at jeg nok har tegnet efter en mindre størrelse, for at nå min størrelse. 

Desuden har jeg rettet lidt til. Mine skuldre er for eksempel smallere end de fleste standardstørrelser. 

 

Bemærkninger: Aubépine Dress er designet til et tyndt stof, og er nærmest fuldfoeret. Det er kun ærmerne, der ikke er foerede. Dynebetræk er ofte tynde, og i de her tilfælde tæt på en smule gennemsigtige. Det betyder at det giver mening at klippe krop og skørt dobbelt. 

Emilie kan sy to kjoler af et dynebetræk. Med det her mønster kan jeg sy en. 

Kjole nummer et - den af bæk og bølge - den øverste i billedesammensætningen - syede jeg efter mønstret.  Jeg rettede til undervejs og endte med en kjole, jeg er rigtig glad for. Der var en plet på stoffet, som det lykkedes mig at klippe udenom. 

Kjole nummer to - den med de små brune blomster - besluttede jeg at ændre lidt på. Det inderste skørt er en smule kortere end det yderste. Jeg tænkte det ville være fint, hvis det blev tydeligt at der to lag, og byttede om på skørterne, så det korteste er yderst. Jeg nåede bare lige at glemme at jeg klippede, så det korte skørt skulle være inderst, og derfor var klippet der hvor stoffet var mest falmet. Det husker jeg næste gang.

 

 

Kjole nummer tre - den hvor mønstret på dynebetrækket var i baner  - krævede lidt mere tankevirksomhed i forhold til klipningen. Yderst på betrækket var en række store bukettter, efterfulgt af en række mindre buketter, mens midten af stoffet bestod af små buketter. (Der er blomster på alt det stof Emilie finder).
Jeg ville have de store buketter nederst på ærmer og skørt, og små op ad skørtet og på  kroppen. Det lykkedes, der var stof nok. Det inderste skørt blev øget af et par gange, for at komme hele vejen rundt.
For at bibeholde den bredde bort forneden, valgte jeg at klippe skørtet som en rektangel og rynke til kroppen. Det synes jeg virker fint og fungere godt til borter, som ellers vil blive klippet mærkeligt. 

Kjolen har bieser på forstykket og ærmerne. Jeg synes de er fine og egner sig til det tynde stof. Jeg kan sagtens se mønstret brugt i et kraftigere stof, men så vil jeg nok undlade bieserne. 

 

Der er mere stof i bunken - og jeg har også noget fra tidligere - så der skal nok komme flere kjoler. Faktisk har jeg syet et par stykker mere, de kommer senere, når det med billeder kan passes ind i kalenderen, vejr og lys.