Som en af de sidste pakker i årets gavekalender til Ungersvenden besluttede jeg at strikke fingerløse handsker eller pulsvarmere. Kært barn har mange navne.
Jeg lagde ud med resterne fra det nys færdiglavede sjal, strikkede der ud af, uden at tage hensyn om de kunne blive ens. Planen var fire forskellige halve vanter over samme mønster, med mulighed for at sidde på både højre og venstre hånd. At lave dem ens to og to er ligemeget, han bruger alligevel aldrig to ens samtidig.
Jeg havde lige præcis ikke nok garn tilbage til fire. Men jeg havde lige præcis en rest af det lækre Shilasdair Luxuary, fyldt med uld, angora, kamel og cashmere, jeg købte for et par år siden. Lige præcis nok, og dermed kom jeg af med mere end en rest.
Neeej, sagde Daniel da han pakkede op. Du kender mig. Hvorpå han straks flyttede ind i et par stykker af de fire.
Jeg plejer at strikke af uld, resterne fra sjalet har også indbygget en smule silke. Det kunne han mærke, og det kunen han lide.
Mon ikke de sidder godt monteret det næste lange stykke tid.
Design: Mit eget, der efterhånden er tilpasset størrelse og maskeantal efter at have strikket mere end en gang.
Garn: Explore Wool Silk fra Great British Yarns. Farverne hedder Sapphire, Carolina, Apple Green og Sepia og garnet ligner mange andre uld/silke blandinger – denne har en blanding af 75% uld og 25% silke.
For at nå hele vejen gennem alle fire halve handsker, blev Shilasdair Luxury i farven Moss. Shilasdair Luxury består af 40% uld, 40% angora, 10% kamel og 10% cashmere.
Jeg endte med et totalt garnforbrug på 71 gram. De 9 gram er luksusgarnet, mens resten er Wool-silk blandingen.
Pinde: Ribkanter er strikket på pind 3 mm. Selve hånd og tommel er strikket på pind 4 mm. Jeg bruger strømpepinde, når jeg strikker til hænder og fødder.
Størrelse: Jeg tænker det hedder onesize.
Bemærkninger: Har du lyst og kan du overskue en meget forenklet og simpel opskrift kommer mine anvisninger her:
Jeg bruger dobbelt tråd.
- Strik 30 omgange rib (2 ret, 2 vrang) over 36 masker.
- Skift til pind 4 og strik 6 omgange.
- Udtag til tommel: strik en kile med to udtagninger omkring en midtermaske (tag en maske ud, 1 ret, tage en maske ud) på hver anden omgang. For hver udtagning flyttes udtagningen, så der tages ud umiddelbart inden og efter de nye masker (2. udtagning: tag en maske ud, 3 ret, tag en maske ud)
- Fortsæt til der er 15 masker i kilen. strik en omgang over alle masker, sæt de 15 kilemasker på en sikkerhedsnål, slå en ny maske op i overgangen før og efter kilen og strik 10 omgange lige op.
- Skift til pind 3 og strik 5 pinde rib (2 ret, 2 vrang). Luk af.
- Sæt maskerne fra sikkerhedsnålen på en pind 4 og strik 3 ekstra masker op over tommelen = 18 masker. Strik 2 omgange rundt.
- Skift til pind 3 og strik 3 omgange rib (2 ret, 2 vrang) på første omgang strikkes 2x2 masker sammen = 16 masker. Luk af.
- Hæft ender, skyl eventuelt halvhandsken op og nyd varmen om fingre og håndled.
Har du lyst til at se flere billeder af skoene, kan de ses lige her på Ravelry.
Åhh de er bare så fine.......tusind tak for opskriften :-)
SvarSletJane, det var så lidt :)
SletHvor skønt at give en personlig gave der bliver så godt modtaget! :-)
SvarSletLivsglimt, det er de gaver jeg bedst kan lide :)
SletHej
SvarSlethvor er e flotte, kan man lave dem til børn?
Mvh Lotte
Lotte, jeg brugte i sin tid opskriften Fetching fra Knitty.com. Det er en gratis opskrift og du kan finde den via deres opskriftsarkiv. Jeg har tidligere strikket samme opskrift til børn, jeg kan ikke huske hvor mange masker eller hvor mange centimeter, men det kan vel komme an på en prøve :)
SletHvor mange masker slås op til pulsvarmer ? Kan ikke se det nogen steder.
SvarSlet36
Slet