torsdag den 9. februar 2023

Sólheimajökull

 

Fra stranden, grotten og udsigten til Vastmannaøerne, kørte vi videre til Sólheimajökull, eller som guiden sagde - A dirty old glacier.

 

 

Sólheimajökull er en gletchertunge, der udløber fra Mýrdalsjökull- Islands fjerdestørste gletcher, der dækker en af Islands mest aktive vulkaner. Katla. Sólheimajökull er omkring otte kilometer lang og to kilometer bred. Til sammenligning breder Mýrdalsjökull sig over et område på seks hundrede kvadratkilometer.

Guiden havde ret - det er gammel beskidt gletsjer. Det gør ikke synet mindre imponerende. At vide, at alt det sorte er nedfald fra de mange gange Katla lader sig tirre og udspyr ild, lava og aske, er temmelig imponerende.  





Vi stoppede ved udsigtsposten, og derfra så gletsjeren ikke specielt stor ud, men afstande kan snyde. Vi kunne se mennesker helt henne ved isskorpen, og så blev størrelsen en ganske anden. For de der mennesker var godt nok små. 

Som alle islandske gletsjere skrumper den lidt for hvert år. Temperaturstigningerne i verden kan også mærkes i Island. Gletsjerlagoonen under gletsjeren var ikke på sammen måde smuk og indbydende som lagoonen ved diamantstranden, men fyldt med sortsvedne afbræk fra den store gletsjer. 

Af samme grund var vandet brunligt og beskidt at se på. 



Det er muligt at komme på gletchervandring. Det var ikke med i vores tur rundt på øen, og jeg er heller ikke sikker på  jeg ville have lyst, men jeg er sikker på det er en ret fantastisk oplevelse. Bare det at komme tæt på, er jeg sikker på er en fantastisk oplevelse. Men tid og sådan...

Turen mod gletsjeren gik gennem en dal, formet af samme gletcher i tidligere tider. Igen bliver jeg slået af landskabet, at vildskabet og naturoplevelserne. 

 






2 kommentarer:

  1. Det næstsidste billie er virkeligt smukt. En gammel, beskidt gjetcher er en meget rammende beskrivelse ... jeg får bare endnu mere lyst til en tur til Island.

    SvarSlet
    Svar
    1. Island er bestemt en tur værd. Og uanset hvor meget jeg prøvede, synes jeg slet ikke billederne yder tilstrækkelig til hvor smukt der er :)

      Slet