Islandske får

 

Min søster og jeg delte sæde i bussen på turen rundt i Island. 

Allerede på førstedagen, da jeg sad længst fra vinduet, så jeg får. Nej se, der er får, udbrød jeg. 

Jah right! svarede min søster. Det er ikke får, det er halmballer pakket ind i hvidt plast. 

 

 

Jeg synes det lignede får, og mine øjne blev ved med at tænke får, når vi kørte forbi de plastindpakkede halmballer og i farten kunne se dem på lang afstand. 

Ret hurtigt blev det en gennemgående joke, når vi sad i bussen. Nej se, der er får. Udbrød den ene eller den anden af os. 

Vi så mange får. Flest hvide, men også en del sorte og overraskende også grønne får - i flere grønne nuancer. 

Vi så også slagtede får - altså som i en bunke halm, der tydeligt havde været baller og med plastikken liggende rundt om. 

Vi mødte også gule, lyserøde og lyseblå får. Ikke ret mange, men vi så dem, og blev enige om at det nok var en mere sjælden afart af de islandske får. 

 

Rigtige islandske får går sjældent i flokke. Vi så mange af de mere levende af slagsen. Oftest tre sammen, mor-får og to lam. Der er ingen naturlige fjender til fårene i Island, så derfor har de ikke brug for være i flok. 

Det var kun halmballefårene der tydeligvis bedst kan lide flokmuligheden. 

 

I øvrigt tog Ann-Dorthe til Sverige sammen med Victoria, efter vi kom hjem fra Island - og sendte billeder af svenske "får" set fra toget...