Seljalandsfoss

 

Torsdagens sidste stop, inden vi kørte tilbage mod hotellet var Seljalandsfoss. Igen et afsindig flot vandfald, denne gang med det ekstra at man kan gå bagom faldet og hele vejen rundt. 

 

 

Faldet er så kraftigt at vi var glade for regnfrakkerne og vi stolede ikke helt på vores fodtøj, og besluttede at lade andre om turen ind bag vandet. 

Det var smukt udefra, det er ganske sikkert smukt indefra. 

Seljalandsfoss falder ud over de høje skrænter på Islands sydkyst. Det samme gør Skögafoss, som vi startede dagen med. Et utal af andre fald findes langs kysten, og vandet løber i større eller mindre elve, åer eller småløb ud mod havet. 

 

 

Når vi kørte i bussen, kunne vi se de mange vandløb, der gennemstrømmede landskabet og ud over vejen vi kørte på, er der en mængde små broer af varierende beskaffenhed og alder. 

Fra faldet kunne vi se hen mod det næste fald, noget mindre imponerende, men dog stadig vand, der fossede ud over kanten. Lysten til at gå på opdagelse, følge stien mod det ukendte trak i os, men bussen ventede og vi vendte tilbage mod det mere kendte. 

 

 

Seljalandsfoss falder tres meter og vandet der kommer fra gletcheren over Ejefjellajökull er en del af Seljalandsfossfloden. Tidligere sluttede kysten med klipperne, og vandet fossede direkte ud i havet. I dag er vandet trukket tilbage og har givet plads til lavlandet der udgør i omegnen af fem kilometer (så vidt jeg kan aflæse et kort over Island - nogen steder mere, nogen steder mindre).

En af Islands mere tilgængelige og smukke vandreruter, går forbi Seljalandsfoss, mod Ejefjellajökull og Mýrdalsjökull. 

Vi kørte videre med bussen, nød landskabet til begge sider og var trætte efter en lang dag.