Dis på hjemturen

 

Jeg kørte over volden hjem i dag. Ikke så meget for at køre over volden, mest fordi jeg havde et ærinde der førte mig den vej.

 

 

Det var diset, det var gråt og nærmest eventyragtigt i det sølvgrå skær. 

Og smukt. 

Mærkeligt nok duftede der af bål. Jeg kunne hverken se røg, flammer eller andet der indikerede brand. Så jeg håber det blot var spejderne, der holder til ved volden, som havde gang i snobrød eller lignende. 

 

 

På den anden side af volden ligger industrikvarteret. Min rejse gik den vej. 

Ikke mindre end tre skønne damer har valgt at forlade skolen til den første. 

Den ene er vores grønne dame, som flytter til Bornholm, og som vi har vidst var på vej meget længe. Der var et hus at sælge, inden alt kunne pakkes sammen, og dermed har vi haft glæde af hende langt længere end forventet.

De to andre har været på skolen i evigheder og er klar til nye udfordringer. Det skal være dem vel undt, selvom vi kommer til at savne dem alle. Det er også lidt vildt at det blev sådan et sammentræf. 

Berit, Louise og jeg har haft mange gode og givende samarbejder med alle tre, og vi er enige om at de ikke skal forlade skolen uden at få noget med på vejen. Vi  havde ikke lang tid til at planlægge, finde på, for ikke at tale om at købe det de skal have.

Det er tre meget forskellige personligheder, og når vi gerne vil give dem noget personligt med på vejen, skulle der en del tankevindinger til. 

 

 

Med vinterferien om hjørnet, børn der har ferie i uge syv, feriedage, fridage og sygdom, står jeg pludselig med det hele. Sådan blev det bare og det vil jeg gerne. Alligevel kunne jeg godt mærke at det tyngede mere end forventet og derfor var dagens tur vigtig.

Nu har jeg styr på det hele. Ideer der ikke virkede blev omdannet til noget andet, en god snak med en  kollega gav nye ideer og da jeg endelig sætte mig ned herhjemme, kunne jeg mærke hvor meget det lettede. 

Nu mangler bare noget indpakning og et par kort, så er jeg klar til fredag og festivitas. Jeg fik endda også lige en god ide til en fælles gave fra hele SFO til den afgående grønne dame. Her skal jeg ikke hente, men at vide der er styr på det hjælper meget.

Og jeg skriver gerne et kort mere.