søndag den 16. juni 2013

Lørdagssysler


Det mystiske sjal vokser.


TTL Mystery Shawl 2013 - clue #3


Lørdag vågnede jeg til tredie clue, og da vi ikke havde andre planer, kunne jeg smække benene op og strikke hele dagen. Eller i hvert fald nok til at tredie clue nu er færdigt.

Lørdag havde også masser af pauser i strikken. Der skulle købes ind. Emilie havde lavet en liste så lang, og alligevel lykkedes det os at glemme noget. I morgen tager hun til Lønstrup og ottendeklassernes obligatoriske lejrskole i Rødovrehus - Rødovres feriekoloni midt i Lønstrup. Jeg var så heldig at være med, da Daniel i sin tid var afsted. Det var en dejlig tur, og jeg er sikker på Emilie får en lige så dejlig tur.

Med tog fra den ene ende af landet til en anden ende, skal der pakkes madpakke. Der skal provianteres og gøres klar. Pakningen er i det store hele klaret, men der mangler lige de sidste ting vi glemte i går, sammen med alt det der nok skal dukke op i sidste øjeblik.

Lørdag gav også tid til en tur i kælderen, hvor jeg fra glemte kasser gravede Anders' fjernstyrede biler frem. Han har nogle stykker, har ikke brugt dem i flere år, og har nu planer om at skille ad og samle igen til noget nyt og mere spændende.

Lørdag sluttede med de sidste pinde på endnu en del af det mystiske sjal. Det bliver stort. Det bliver blødt. Jeg er temmelig sikker på det bliver rigtig lækkert. Og jeg venter i spænding på afslutningen næste lørdag.

2 kommentarer:

  1. Hold da op hvor fik I nået meget i lørdags. Og dit sjal.... det er bare smukt og jeg er spændt på at se det færdigt og hængt over dine skuller. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Catarina, lørdag var rigtig dejlig, og jeg glæder mig vildt til at se afslutningen på sjalet :)

      Slet