Altanhygge

Sille var forbi i går. Som oftest tager jeg ind til hende. Men i går var vi her.

Vi sad på altanen og nød varmen. Først under parasollen. Vi drak iskoldt vand og spiste Anders' stegte kylling. Senere fandt vi the og de sidste stråler fra solen, nu uden parasol.

Vi snakkede. Vendte hele verdenssituationen. ganske som vi plejer.

Siden vi så hinanden sidst er jeg fyldt år, så Sille havde gaver med. En bog og the, der skal gøre godt i maven på den badende mand. Jeg har ikke smagt endnu, men det dufter skønt.

Jeg er håbløst bagud på krimifronten. Jeg troede at Jo Nesbø havde slået Harry Hole ihjel. Men nu er jeg klogere. Jeg har læst prologen. Han ligger i koma, men mon ikke han vågner op inden sidste side.

Sille vidste ingenting. For selvom hun havde haft frygteligt meget lyst, ville hun alligevel ikke aflevere en brugt bog.

Den anden bog derimod. Den har hun læst. Men den er heller ikke min. Kun til låns. Jeg er som sagt håbløst bagud, så jeg vidste heller ikke at Anna Grue havde skrevet endnu en fortælling om Den skaldede detektiv. De foregående fire var ret gode.

I perioder læser jeg rigtig meget, i andre går jeg nærmest i stå. Lige nu er der noget at glæde sig til. Jeg skal være færdig med den bog, der længe har ligget på mit natbord. Sjovt nok er det ligesom den er blevet mere spændende efter nyt er kommet til. Eller måske mere interessant at blive færdig med.