onsdag den 12. juni 2013

Strik i dejligt selskab


Aftenen er gået i hyggeligt selskab.

Strikketøjet blev pakket, Bettina hentede og i hjørnet af Karinas sofa blev strikkepindene fundet frem igen.


TTL- Mystery Shawl 2013. Clue #2


Der er ikke meget, som ikke kan vendes, når man sidder bænket med the i koppen og kage på tallerkenen.

Jeg fik lukket nogle masker af og strikket nogle andre. Jeg fik sat krydser i kalenderen, så de næste strikkeaftener er programmeret. Jeg fik kælet lidt med en kat og grinet af sjove historier.

Jeg har ingen billeder som bevis på aftenen. Men jeg har billeder af det mystiske sjal der siden fredag aften har ligget klar til næste uges clue.


TTL- Mystery Shawl 2013. Clue #2


Det bliver så fint, så fint og så blødt, så blødt. Farverne er lige så fine og bløde, og så tilpas uldne i kanten, at de slørrede billeder slet ikke er slørrede - men ganske simpelt en perfekt gengivelse.

Endnu engang er jeg faldet over et ægte mysterium. For selvom jeg har regnet ud at fortsættelsen formentlig er endnu en omgang hulstrik og striber, er jeg spændt på fordelingen.

Dels fordi der efter sigende skal bruges en hel del mere af den grønne, end der allerede er brugt. Men også fordi der i sidste ende gerne skulle bruges mere af den lilla end af den blå. Lige nu tyder alting på det omvendte.


TTL- Mystery Shawl 2013. Clue #2

4 kommentarer:

  1. Hvor lyder det som et hyggeligt selskab, med plads til det hele og så er jeg jo vild med de farver det sjal har. :-)

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Catarina jeg er også ret vild med farverne, og ja - det var superhyggeligt :)

      Slet
  2. Spændende hvad næste omgang byder på og sikke en sjov måde at strikke på, man ved ikke helt hvad der sker og hvor det ender ;-) Det kunne være jeg skulle prøve det engang ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemette, første gang jeg hørte om konceptet synes jeg der var noget mærkeligt noget. Nu er jeg solgt, men det kan godt betale sig at kigge på designerens tidligere arbejder, for ikke at ende med noget helt forkert :)

      Slet