Det viste sig at Lærke ikke havde password til computeren. Historien ville vide, at den var ændret og Michael efter sigende kendte og kunne huske.
Michael kunne ingenting huske. Mindedes ikke at have ændret kode, men prøvede. Det ene. Det andet. Alt hvad han kunne finde på. Ringede endda til sønnnike og datterens kæreste. For det kunne jo være de vidste.
Men ingen vidste. Ingen kunne huske. Ingen havde gode ideer. Alt var vist efterhånden afprøvet. Inklusive alle Lærkes gamle koder. Michael var tæt på at hive hår ud af hovedet i ren frustration.
Så er det godt at kende computernørder der kan sådan noget. Gamle Cafémedlemmer, der bor rundt om hjørnet. Unge gutter, der allerede er godt på vej mod en computerkariere, af de hardcore.
Jeg tog trappen, løb over plænen, ringede på og spurgte efter om han mon var hjemme. Det var han, og endda villig til at hjælpe.
Der gik ikke lang tid inden Micheal noget overrasket kunne konstatere hvor lidt password på en almindelig computer med Windows egentlig er værd. Der gik ikke mange minutter fra den tilkaldte ekspertise lukkede op for maskinen, til der var hul igennem.
Det er godt at vide, hvorfra hjælpen skal hentes - når uheldet er ude.
Forresten viste det sig, at passwordet vist slet ikke havde været ændret...
Hi hi, godt at der findes sådanne nørder lige i nærheden og ja, sådan et password er ikke meget værd på en cmputer i de rigtige hænder, men heldigvis, er det stadig de færeste der ved hvordan man lukker op uden. Her i hytten har vi osse en der kan. ;-)
SvarSletSå skal sndagen, for Emilies vedkomende, bruges på at formatere og gøre computeren til sin egen. :-)
I må alle have en god søndag. :-)
Catarina, nej der er ikke mange der kan, men det er godt at vide hvor de findes. Jeg er ikke sikker på Emilie ændrer særlig meget. Hun skal bare bruge den til at skrive på, og resten er hun nærmest ligeglad med :)
SletOg god søndag til dig :)
Hurra for nørder :)
SvarSletPræcis Hanne :)
Slet