En plet med solskin i Søndermarken

For at der alligevel skulle ske noget, og fordi der er andre planer, når Emilie om en måneds tid fylder år, cyklede vi ind til byen, købte takeaway og satte os på en bænk i Søndermarken.

Vejret var helt rigtigt. Har nærmest været det hele dagen. Maden smagte skønt og vi nød turen både frem og tilbage. Mens Anders har mange minder fra barndom og ungdom om Søndermarken, løb jeg rundt andre steder.

Det er så hyggeligt når han peger ud. Et sted har han leget. Et sted har han daset. Et sted har han hængt ud med kammeraterne og et var fantastisk, når han bare skulle være alene.

Vi blev siddende på den lille plet i solen. Da vi rejste os, var skyggen ved at overtage og mens vi trak gennem parken ned mod Valby Langgade og den hyggelige vej hjem, kunne vi nyde synet af legende hunde, glade børn, kærester i hånd og helt almindelige mennesker på aftentur.

Anders mødte en lille sjov bille, der krævede ekstra udforsking, inden den blev sendt ud i den grønne verden igen. Emilie mente at have spist for meget, og overvejede muligheden af at trille i stedet for at cykle. Hun valgte cyklen, det var alligevel for besværgerligt at trille med en cykel.

Hjemme er både kop og Mr. Tea taget i brug. Et lille stykke kage er nydt, den rigtige fører Formel1mesterskabet (har jeg hørt), det boblende logi til den lille lyseøde computer er vokset en centimeter eller to, og natten er faldet på med mørke udenfor.

Jeg har haft en skøn dag.