søndag den 23. juni 2013

En flok Københavnerbørn på afveje


I nittenhundrede syvoghalvtreds købte Rødovre kommune familien Kampmanns gamle herskabelige sommerresidens i Lønstrup, så børn fra hovedstanden kunne komme på ferie. Huset havde i en menneskealder været i familiens eje og gik under navnet Bakkehuset. Huset lå højt beliggende med udsigt over både byen og det smukke Vesterhav. Der ligger det endnu.

Rødovre kommune omdøbte huset til Rødovrehus og byggede efter et par år en fløj med sove- og baderum.

I mange år blev huset brugt som koloni for Rødovrebørn af enhver art. Mine ældste kolleger kan stadig fortælle hvordan de var af sted i ugevis med både børn de kendte og ikke kendte. Der var plads til dem alle.

Som tiden gik blev kolonier for dyre og i første omgang blev de ukendte børn skåret fra, siden også de kendte. Rødovrehus bliver dog stadig benyttet som lejrskolemål for samtlige ottendeklasser i hele kommunen.

Emilie var af sted i sidste uge. Hun kom hjem med sekshundrede og femogfirs billeder i telefonen, og har valgt nogen ud, jeg må vise. Det er stort set ren natur, for alle dem med andre på, har hun valgt fra.

De havde en skøn tur. Madrasserne var elendige, maden stort set det sammen, dramaerne tøserne imellem lidt for mange, og drengenes glæde over Emilies medbragte tæppe stor.

Hver eneste dag var de på tur. Det er stort set samme ture ottendeklasse efter ottendeklasse er på. Det er de samme kultur- og naturoplevelser de får og det er for størstedelens vedkommende en oplevelse at se en del af Danmark, der er så markant forskellig fra hverdagens langt mere velfriserede betonhelvede.

De så sand, både ved stranden, Rubjerg Knude, Råbjerg Mile og grenen. De var i Hirtshals og se fisk, de var på museer og ved mindesmærker. Hjemmefra havde de beskæftiget sig med Skagensmalerne, og at se malerierne i levende live var ganske spændende.

Emilie er mere end almindelig (for årgangen) interesseret i fortiden, og derfor var det heller ikke mærkeligt at egnsmuseet i Skagen var noget at det hun havde fundet allermest spændende. Også de storslåede naturkræfter og lyset snakker hun stadig om.


Bådpladsen i Lønstrup

Lønstrup

Lønstrup

Mellem to have

Holger Drachmanns grav

Egnsmuseet i Skagen

Råbjerg Mile

Råbjerg Mile

Et blik over heden

Rubjerg Knude

Rubjerg Knude

Fyret ved Rubjerg Knude

Lønstrup

Oplysningerne om Rødovrehus er fundet på husets hjemmeside.

8 kommentarer:

  1. Skønne billeder og dejlig fortælling :) Her er nu skønt hos os, her på toppen af udkantsdanmark :)
    Fantastisk bunke strømpegarn du har fået! Dejligt når nogle tænker på en :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er rigtig skønt Mette. Alle Emilies billeder får mig til at tænke på dengang for fire år siden, da jeg fik lov at komme med på Ungersvendens lejrskole samme sted. Det var ret fantastisk :)

      Det er så dejligt at blive tænkt på, og jeg glæder mig til at hoppe ombord i hele bunken :)

      Slet
  2. Skønne billeder af dejlige nordjylland, jeg får helt hjemve - godt den snart står på sommerferie i det danske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemette, der er så mange skønne steder i Danmark :)

      Slet
  3. Fine, fine billeder Emilie har taget :) Hvor er der bare smuk i Lønstrup og omegn.

    SvarSlet
  4. Det er jo lige i nærheden, de billeder er taget, nikker genkendende til dem alle, lige med undtagelse det af møllen.

    Husker godt din omtale fra for fire år siden. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette, jeg følte mig sat tilbage til dengang, da jeg så billederne. Møllen er fra egnsmuseet, jeg er ret vild med det billede :)

      Slet