søndag den 23. juni 2013

Jeg føler mig vildt rig


Da jeg startede med at blogge var det et pludseligt indfald. Jeg havde ingen ide om, hvad det ville føre med sig.


Det går lige i hjertet


Siden har jeg mødt skønne mennesker, fået dejlige venner og gaver jeg ikke havde regnet med. Jeg har læst andres fantastiske historier, delt af mine egne og fået tilbage i form af skønne kommentarer og endnu flere gode historier.

I dag fik jeg mere. I dag føler jeg mig rig. Tænkt engang. En læser tænkte på mig. En læser tilbød mig alle sine strømpegarnsrester. Med tanke på at jeg gerne sætter resterne sammen og får noget nyt. Med tanke på at jeg ville kunne se muligheder.

Der var meget. Meget mere end jeg havde forestillet mig.

Ud over garn, fik jeg en skøn cykeltur gennem grønne områder til en del af København, det er længe siden jeg har været i. Jeg blev budt velkommen til stuer med de smukkeste stuklofter jeg længe har set, og jeg kørte hjem med musik i ørerne og regn ned ad nakken.

Godt jeg havde tørt tøj hjemme.


Det går lige i hjertet


Den glade giver havde sorteret garnet i poser efter samme udgiver. Inden jeg nåede at give den information videre, havde Anders allerede spredt det hele ud i sofaen og rodede mellem de mange smukke nøgler af garn, der bare venter på at blive sat sammen til noget nyt.

Jeg havde egentlig besluttet at jeg har strikket sokker nok for denne omgang, men måske er jeg nødt til at strikke et enkelt par eller to mere. Måske.

Jeg er vildt benovet og overvældet og glæder mig til at dykke ned i de over to kilo rester i alskens skønne farver. Over to kilo. Jeg siger det bare. Min kasse med strømpegarn kan igen næsten ikke lukke låget.

Tusind, tusind tak.

4 kommentarer:

  1. Hvor er du sød Pernille :)
    Jeg er glad for at du ville tage imod, og jeg er sikker på at du får noget meget smukt ud af garnet. For dygtig det er du !

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Endnu engang Tusind tak Muffi, det er en dejlig gave :)

      Slet
  2. Ih hvor laekkert. Ja, saa er der ikke et oeje toert.

    SvarSlet