torsdag den 2. marts 2023

Gejserne

 

På turen rundt i den Gyldne Cirkel stoppede vi ved Gejserne. Der er flere, den største er  Geysir, der har lagt navn til fænomenet, den mest aktive er Strokkur, der springer op til fem og tredive meter. 

 




 

Strokkur er temmelig aktiv, den sprang med omkring ti minutters mellemrum, og oplevelsen kan på ingen måde fanges i et kamera. Jeg har forsøgt, men må erkende at oplevelsen står klarere i erindringen end på billeder. 

Området i Haukadalur Dalen er fyldt med gejsisk aktivitet. Der er gejserne der springer højt, og der er de mindre, der mest af alt minder  om en grydefuld kartofler, der koger over. 

Overalt er skilte med henvisninger til at vandet har  en temperatur omkring kogepunktet og hegn i en meget lille højde, beder  folk holde sig til stierne. 

 



 

Vi havde god tid, kunne vente på det ene spring efter det andet. Vi nåede toilettet ved souvenirbutikken og var i den grad klar til at køre, da det blev tid. 

Bus på bus på bus dukkede op, fyldt med amerikanere på tur. Jeg ved ikke hvor mange de var, men de var inddelt i grupper med både tal, bogstaver og farveorden. De kom vrimlende i en stor flok, og selvom vi måtte sidde i bussen og vente på plads til at komme fra parkeringspladsen, var det helt i orden. 

Så vidt jeg forstod kom de samlet fra et krydstogtsskib, og vi havde en smule svært ved ikke at  glædes over at vi kom først og nåede at se alt det vi skulle, inden stedet  blev overrendt.  

 

 

Sådan kan man være heldig. 

Og smukt var det.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar