Jeg tog billederne her for længe siden. Bogen er læst færdig for længst, og det strikkede projekt skyllet op og venter på at Emilie kommer hjem og tager billeder.
Jeg har dem, de er en del af historien og mens tankerne om at skrive, er mange, synes jeg det er svært at starte op igen. Nu bruger jeg billederne, og har flere til andre indlæg liggende klar. Og med en forestilling om at det kan lette en opstart, prøver jeg igen.
Siden sidst - kort:
- De sidste to opgaver inden matematiklærereksamen er afleveret. Den ene til tiden, den anden efter aftale og inden deadline. Begge er godkendt og jeg kan derfor indstilles til eksamen.
- Den samme eksamen bliver der repeteret til i undervisningen, og jeg har mødtes et par weekender til regning af gamle eksamensopgaver sammen med en udvalgt lille flok medstuderende.
- Første gang var jeg nær aldrig nået frem, da vi ramte dagen for Copenhagen Marathon og jeg steg op fra Metroen på den forkerte side af Jagtvej. Det lykkedes, der er huller, hvor man kan få lov at skynde sig over.
- For at blive ved eksamen, har jeg dels fri til selve dagene og dels brugt sjette ferieuge omkring dagene, hvilket betyder at jeg ender med ikke at være på arbejde i fjorten dage. Lidt underligt.
- Og som det allersidste har vi fået navnet på censor til den mundtlige eksamen. det viser sig at være Daniels gamle matematiklærer - for der kan kun findes en med det navn. Det bliver spændende at møde ham igen, han er supercool og jeg havde engang fornøjelsen af at være på lejrskole sammen med ham. Jeg har spurgt om det er er et problem i forhold til inhabilitet. Det er det ikke.
- På arbejdsfronten er fagfordelingen til næste skoleår i fuld gang. Ingen ting er afgjort før alt er på plads, men lige nu ser det ud til at jeg har sagt ja tak til Tek-vejlederposten. At jeg ud over matematik og håndværk-design også skal undervise en enkelt klasse i historie. At jeg fortsætter det obligatoriske håndværk-design valgfag og får endnu et valgfag, denne gang et lokalt valgfag, som kan være hvad som helst. Jeg har også sat mig på tovholderposten i HDS-lokalet og skal være med til at planlægge featureuge, som vi er nogen, der gerne vil revolutionere.
- I tredje klasse har eleverne over en lille måned været indskrevet på Hogwarts med kollegier, undervisning med magiske undertoner og professorer som lærere. Jeg valgte at klæde mig ud hele måneden, til stor glæde for eleverne, som i matematik spiller skak og i håndværk-design er i gang med at lave tryllestave. I øvrigt har vi store planer med det der skak, som vi slet ikke er færdige med at spille.
- Ud over skak havde de flyvende koste med en dag, som af hensyn til muglerne omkring os, var transformeret til cykler, og vi brugte en eftermiddag ude, med at tjekke cykler for bremser, lygter, højde og så videre, inden de dels løb, dels cyklede og fandt ud af at på korte distancer er det hurtigst at løbe. Senere lavede vi pindediagrammer over cykeltjekkene og fandt ud af at klassen har mindst en ulovlig cykel.
- De store elever har skilt paller ad i stor stil. Specielt drengene har haft en fest med det store koben og blev rigtig gode til at sikre hele brædder, i stedet for flækkede.
- Ondsag inden Kristi himmelfart sagde vi farvel til 9. klasserne med karamelkast, vandkamp i regnvejr og fodbold, de store elever mod de voksne. De store elever vandt. De blev klappet ud af skolen med flagalle og skolens egen sang. Nu venter læseferie og mundtlige eksamener.
- Nogen tog initiativ og første take på en fredagsbar endte med fire damer, der hyggede til ret sent. Det gør vi gerne igen. Det var hyggeligt at være få, men næste gang må der godt komme nogle flere.
- Oscar og jeg har hygget torsdag aftener inden sengetid, haft et par overnatninger og været i svømmehallen to gange. Det viser sig at rutsjebaner med vand er sjovere end forventet. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke er særlig vild med svømmehaller, men hvad gør man ikke for barnet. Til gengæld er jeg stadig vild med at bade, badedamerne mødes stadig med mellemrum og det er blevet varmt nok til at pakke den tykke baderobe væk, mens badesko og handsker stadig er rare at have på.
- Jeg har været hos min søster de fleste weekender og sidste gang cyklede jeg hele vejen hjem, der er lidt over fjorten kilometer og selvom jeg stoppede mange gange, for at sikre den rigtige vej, tog det kun lidt over en time. Victoria er tit med og maven vokser. Det bliver spændende at møde baby.
- Vi sagde farvel til Nicklas på en fin dag med sol og mange mennesker. Da han godt fjorten dage senere ville være fyldt 26, gik min søster og jeg til kirkegården, medbringende en Booster til fødselaren, og brugte en god del af dagen med bare at være og snakke. Undervejs dukkede en af hans yndlingspersoner op, og vi havde en god snak med mange gode vinkler.







Læse:
Det er efterhånden et stykke tid siden jeg færdiggjorde anden del af Familien Bridgerton. Det er let læsning, der ind imellem er lidt for pladderromantisk med temmelig sexuelle undertoner. Jeg er underholdt nok til at tredje del ligger, og venter på at jeg henter den på biblioteket.
Jeg har set serien og er også underholdt af den. Det betyder at jeg ved hvad der venter. Og så alligevel ikke. Der er helt klart taget udgangspunkt i noget, men det er ikke en direkte filmatisering, hvilket egentlig er helt okey. Det betyder at jeg får en ny oplevelse, når jeg læser bøgerne.
Jeg kunne et eller andet sted godt tænke mig at være forud og have læst femte bog, inden næste del af serien går i luften. På den anden side, ved jeg ikke om jeg kan holde til så meget pladderromantik. Jeg skal helst have det i mindre doser.
Strikke:
Et af de sidste af mine tolv projekter - som af gode grunde ikke er vist frem endnu - er en nederdel med hønsestrikmotiver. Dels har jeg altid synes at de lange nederdele, der findes på forsiderne af de oprindelige hønsestrikhæfter er fantastiske, dels fik jeg for år tilbage de to bøger om hønsestrik Anna Bauer har skrevet.
Jeg ved ikke om hun har skrevet flere, men hun har taget udgangspunkt i de oprindelige hæfter og Kirsten Hofstätters historie. Det var Kirsten der i sin tid stod bag hæfterne og i den første af Anna Bauers bøger er et længere afsnit om baggrunden for hønsestrikken.
Jeg havde en hel del pladegarn og valgte at strikke med det som bundfarven og alle mine mest luksuriøse restegarner som mønsterfarverne. Nederdelen er færdig, den er tyk og alt for varm. Men den er fantastisk, og jeg glæder mig vildt til at kunne bruge den, når vinteren igen banker på. Den bliver som at have et tæppe på.
Det har været et fantastisk stykke strik, som både har taget tid, har ligge stille og opslugt mig, da det var det jeg havde mest brug for. En dag viser jeg den frem, men der skal lige tages billeder først.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar