Saksen er slebet

Jeg vil i virkeligheden helst være langhåret. Igen og igen forestiller jeg mig, at mit hår er tykt og langt og sidder perfekt. Det er så langt fra virkeligheden som muligt. Mit hår er tyndt og bliver det langt falder det sammen og sidder bestemt ikke perfekt.

Men bliver det klippet lige over skuldrene fylder det pludselig meget mere. For som en frisør sagde engang – nok er det fint, men der er meget af det, og derfor kan det godt komme til at fylde rigtig meget.

Jeg har gået rundt om mig selv længe, for jeg vil stadig helst have langt hår. Men når virkeligheden er, at jeg altid ender med at sætte det op, så kan selv jeg blive i tvivl om hvorfor.

Det er tre uger siden jeg bestilte tid hos frisøren. I tirsdags sad jeg klar i stolen. jeg skal lige vende mig til det, men jeg kan faktisk godt lide det. Pludselig fylder det meget mere end når det er langt. Jeg vidste det godt, det overraskede ikke mig, men frisøren gik en smule bagover og udbrød: Det er jo nærmest som om du har dobbelt så meget hår!

Og for ikke at falde i – som jeg altid gør – og bare lade det vokse ud igen, sørgede jeg for at få en ny tid med til om tre måneder. Så burde der være vokset nok til at lege lidt igen. Jeg tror faktisk godt jeg kan vende mig til kortere hår. For i min optik er det her meget kort.

Jeg har allerede tanker om hvordan det skal se ud næste gang. Jeg er glad for at have prøvet pagen af, men jeg vil nok foretrække lidt mere spræl, når saksen næste gang sættes i. Det her er på grænsen til at være lidt for klassisk – til mig.

  

Og tro mig, det sidder ikke i øjnene når jeg går rundt, det var bare en lille smule svært at styre både kamera og vind på samme tid.