Det er noget rod at gemme indlæg alt for længe. Som for eksempel et par fingerløse vanter til min søster. Specielt, når jeg ikke har skrevet de store noter...

Jeg kan ikke huske om jeg lovede at strikke varme til kolde hænder og håndled, eller om jeg bare besluttede at gøre det. Under alle omstændigheder gik jeg hjem, fandt et mønster og lækkert garn fra lageret og strikkede i løbet af to dage, noget der kunne give varme.
Jeg har nok brugt noget tid på at finde det rigtige mønster, for jeg kan aflæse i mine billeder og noter, at hun fik dem dagen efter de blev færdige.

Design: Piitu Mitts af Heidi Alander.
Garn: Lana Gatto Vip, 80% Merino, 20% Cashmere i farve 5513, eller Grå.
Der gik 39 gram til pulsvarmen.
Pinde: Det hele er strikket på en pind 3 mm. Sikkert strømpepinde. Jeg er ikke sikker, for jeg har hverken noteret, eller taget billeder af et igangværende projekt.
Størrelse: Opskriften er gratis, og indeholder blot en størrelse.


Bemærkninger: Det jeg kan se i mine noter er, at jeg har modificeret og strikket 10 omgange rib ved skaftet - mod 6 omgange. Og strikket 5 masker op ved tomlen, i stedet for 3. Det gør jeg tit, for at undgå huller.
Derudover har jeg vist bare fulgt opskriften.
Jeg har ingen erindring om hvordan opskriften fungerede. Men et hurtigt kig, ser fint ud. Samtidig er jeg nok aldrig den rigtige at spørge, Jeg har før oplevet at opskrifter andre synes var svære at forstå, har jeg bare strikket - måske fordi jeg ikke altid læser præcis hvad der står, men hvad jeg forventer der står.
Jeg synes de blev ret lækre, og min søster var ret tilfreds med at tage dem på.
Vil du se flere billeder af den fingerløse varme, kan de ses på Ravelry.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar