Efter en lang dag, der bød på sommerferieglade børn, oprydning på depotet og et par hyggelige timer sammen med resten af mine kolleger, er jeg glad for at kunne tage hjem, lægge benene op og strikke de sidste fire pinde.
Flere holder jeg næppe til. Inden jeg muligvis går omkuld. (Resten af husstanden er allerede weekendramte og på vej til drømmeland, så hvorfor ikke også mig..)
Mens jeg nyder bare at kunne lægge mig tilbage i sofaen, uden at skulle noget som helst, sender jeg glade tanker til de to gange Yvonne, vi nåede at sende af sted mod en fest, der efter sigende skulle indeholde endnu flere af samme slags.
Spørgsmålet kan så være, hvor længe de kan holde til sætninger, der alle starter med noget i retning af: Meget har du budt mig....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar